Pædagogisk Extrakt
18
VIA University College
KROP – NÅR DET ER VILDT OG FARLIGT Af Jacob Fogh Korterød, adjunkt, VIA Pædagoguddannelsen
Stop ikke mens legen er god Børn elsker at tumle, løbe og danse. Desværre stopper vi deres kropslige udfoldelse – mest fordi vi synes, det hele bliver lidt for vildt. Få et par ideer til, hvordan du støtter og guider børnenes vilde og kropslige lege.
I vores institutioner er børn underlagt en voldsom disciplinering af deres kroppe. Ikke mindst i deres måde at lege på, som hurtig bliver for vild. For støjende. For meget. Men hvordan kan vi hjælpe børn med at fortsætte deres vilde og kropslige leg? Og derved undgå en del initiativhæmmende nej-situationer. Artiklen folder dilemmaet ud – og kommer bl.a. med forslag til, hvordan pædagoger, inden for den institutionelle ramme, kan hjælpe børnene med at flytte og fortsætte lege, der er ”for vilde”. En situation – mange udveje Det er formiddag i en integreret institution i Aarhus. Der er fuld gang i legeaktiviteterne på gulvet i det store fællesrum. Nogle børn leger med Lego, andre med togbane og andre igen sidder ved et bord og tegner. Tre piger med tæpper over hovedet kommer ind i rummet. De er vilde spøgelser, der hyler og løber rundt – næsten i blinde. Det er tydeligt, at den vilde og støjende leg forstyrrer de andre børns lege.
Tid til at tænke og takle Situationer som denne udfolder sig hver dag ude i institutionerne. Og fællesnævneren er, at de kræver, at pædagogen handler her og nu. Det afgørende pædagogiske spørgsmål er derfor, hvordan pædagogen takler dem? Siger vi: ”Stop! det er for vildt – I må finde på noget andet at lave? ” Foreslår vi, at pigerne må vente med det, til de kommer ud? Giver vi dem alternativer til andre lege? Råber vi vores forslag ud, imens vi selv bliver siddende. Eller nærmer vi os børnene? Guider vi dem til at forsætte legen et andet sted? Mulighederne er mange, men udfaldet vidt forskeligt.
I en travl institutionel hverdag, præget af mange forskelligt rettede hensyn, kan tiden til refleksion i handlingsøjeblikket være begrænset. Derfor er det nødvendigt, at der afsættes tid på møder, pædagogiske dage, eksterne oplæg m.m., hvis der skal arbejdes struktureret med tematikken. Støt børnenes kropslige og kulturskabende initiativer Børn er skabt til bevægelse. Og som Thomas Moser, professor ved Høgskolen i Vestfold beskriver, er kroppen deres indgang til at sanse, opleve, erfare og forstå verden. Børns lyst til bevægelse er i sig selv en gylden mulighed for at arbejde pæda-
Guid børnene! - Gå foran. Du er kropskulturel formidler - Tydeliggør, hvor legen er stille og hvor den må være vild - Guid den vilde leg derhen, hvor den kan få rum til at folde sig ud - Lav en strategi – og følg den …
