Pædagogisk Extrakt
11
VIA University College
NÅR DET BLIVER SVÆRT AT DELTAGE Af adjunkt Jane Lanng og lektor Jette Kjær, VIA Pædagoguddannelsen
Deltagelsen skubbes på vej med anerkendelse – ikke med magt! Når socialpædagoger insisterer på anerkendelse frem for at bruge magt, støtter de anbragte unges mulighed for at deltage i institutionens hverdagsliv. Det er én af konklusionerne i et forskningsprojekt, der vil udvikle socialpædagogisk praksis. Unge anbragtes liv er fyldt med dilemmaer. I 2014 var 11.127 børn i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet; heraf en tredjedel i alderen 12-17 år. Netop denne målgruppe er i en sårbar og betydningsfuld livsfase. Hvor unges liv normalt er præget af, at de bevæger sig væk fra de voksnes kontrol, er disse unge anbragte i en helt anden situa-
tion. Alle deres handlinger observeres og analyseres af personalet, og de oplever et helt andet magtforhold mellem voksen og ung, end i en almindelig familie. Deltagelsen i centrum I dette miljø er det pædagogens rolle at skabe muligheder for, at den unge oplever deltagelse i fællesskaber. Både i Børne-
konventionen og Lov om social service fremgår det, at børn og unge altid skal inddrages, og at alle børn og unge har ret til at indgå i fællesskaber. Men mange pædagoger oplever et modsætningsfyldt spænd mellem anerkendelse af rettigheder og mulig eller nødvendig magtudøvelse. Ligesom mellem det enkelte individs krav på