Må jeg være med? - Pædagogisk Extrakt #9

Page 30

Pædagogisk Extrakt

30

VIA University College

LÆR GENNEM DELTAGELSE Af lektor Erika Zimmer Brandt, VIA Pædagoguddannelsen

Digital produktion øger muligheden for børns deltagelse Leg med digitale medier er andet end og mere end passiv skærmtid. Hent gode argumenter, når du vil diskutere og kvalificere dit arbejde med digitale medier.

Erfaringerne fra forskningsprojektet ’Digitale medier i dagtilbud’ viser, at digital produktion øger muligheden for børns deltagelse på flere områder. Nedenstående centrale pointer kan umiddelbart overføres til at arbejde digitalt producerende i andre pædagogiske kontekster. Og pointerne hjælper med at nuancere forståelsen af børns skærmtid. Og kan bruges som gode argumenter, når målet er at arbejde kvalificeret med medier i dagtilbud.

Når børn producerer digitalt - Fastholdes de ikke i rollen som konsumenter. De får mulighed for at deltage i det digitale liv med deres egen stemme og deres eget udtryk - Øger det deres udtryksmuligheder, herunder deres mulighed for selvfortælling. Det gør dem til en aktiv deltager i fortællingen om deres eget liv.

- Kan også børn med et mindre udviklet verbalt sprog deltage i fortællingen om eget liv. Fordi de, fx gennem film, får mulighed for at vise ting, som har betydning for dem, men som de endnu ikke kan udtrykke verbalt - Får de mulighed for at deltage aktivt i at skabe sammenhæng mellem forskellige arenaer. De kan vise og tale med forældrene med udgangspunkt i digitale produkter fra dagtilbuddet og omvendt. - Øger vi samtidig de områder, de kan få status på i børnehaven. Det barn, der måske ikke har så udviklet et verbalt sprog, eller som motorisk kæmper for at være med, er måske pludselig den dygtige til at tage billeder eller lave film. Dermed øges barnets mulighed for at deltage og gøre sig gældende i børnehavernes sociale praksis.

Første skridt hen imod at arbejde digitalt producerende er i al sin enkelhed, at pædagoger giver sig selv lov til at eksperimentere. Mod til at eksperimentere Første skridt hen imod at arbejde digitalt producerende er i al sin enkelhed, at pædagoger giver sig selv lov til at eksperimentere. Et nyt medie kræver nye tilgange. Tilgange, der skal udvikles i praksis for at være meningsfulde og bæredygtige. Som resultaterne fra forskningsprojektet viser, så skal pædagoger, sammen med børnene,

lege med de nye medier. Og blive i legen – også når de tekniske vanskeligheder melder sig. Skærmtid er ikke bare skærmtid – nogle gange er skærmen netop det, der gør det muligt for os at gemme det gyldne øjeblik, der opstod i skoven. Og tage det med hjem, så vi kan tale om det og glædes sammen over det. Også med dem, som ikke lige var med i skoven i dag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Det er dem, der bestemmer

4min
pages 47-49

De lærer at tage godt imod nye børn

4min
pages 44-46

Rollen som afhængig giver adgang

5min
pages 50-52

Når alles stemme er lige gyldig

1min
page 43

Kan vi skabe rum, der rummer alle

7min
pages 40-42

Anmeldelse

3min
pages 38-39

Mere end bare at bage

1min
page 37

Jeg kalder en spade for en spade

4min
pages 31-33

I en praktikers fodspor

6min
pages 34-36

Digital produktion øger muligheden for børns deltagelse

2min
page 30

Lær gennem deltagelse

5min
pages 27-29

Annonce for fyraftensmøder

1min
page 26

Fyraftensmøder klæder pædagoger på

4min
pages 23-25

Nye rytmer i en ny verden

2min
page 22

Inviter nye medborgere ind i fællesskabet

3min
pages 20-21

Den udstrakte hånd

2min
pages 14-15

Deltagelse skubbes på vej med anerkendelse

5min
pages 11-13

Byg bro

3min
pages 16-17

Struktur skaber overblik

2min
pages 18-19

Når det er svært at deltage

5min
pages 5-8

Redaktørens klumme

2min
page 4

Leder

1min
page 3
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.