Bild: Vita Thomsen/Norden.org
Den nordiske akse Tiden er inde til at traktatfæste et stærkere nordisk samarbejde og danne en nordisk akse i Europa. Aftalen kunne underskrives i Kalmar.
D
er er netop nu større interesse for Norden end længe. Det gælder både i Norden selv og i omverdenen. Interessen strækker sig lige fra historiske figurer som Margrete den Første, over det nordiske køkken, den skandinaviske krimitradition og til de nordiske lande som modeller for, hvordan man forener sammenhængskraft og globalisering. Vi synes, at tiden er inde til at udnytte det nuværende mulighedsvindue, således at vi kan få opgraderet og piloteret det nordiske samarbejde. De nordiske lande samarbejder allerede en hel del. Der er en nordisk pasunion og et nordisk arbejdsmarked. Der er et tæt læringsmiljø i regi af Nordisk Ministerråd. Disse ting fungerer som regel godt i det daglige, og vi ser ikke mindst værdien heraf, når f.eks. coronakrisen lægger hindringer i vejen for det integrerede arbejdsmarked i Øresundsregionen. Så rammes begge sider af sundet.
28
Pohjola-Nordenin lehti nro 1 | 2022
Der er imidlertid potentiale for mere i det nordiske samarbejde. Vi kan koordinere vore politiske holdninger tættere, og vi kan i højere grad sikre, at allerede opnåede resultater på f.eks. arbejdsmarkedet ikke går tabt. Kunne vi ikke have løst grænsehindringerne over alt mellem de nordiske lande under coronakrisen mere hensigtsmæssigt? Kunne vi ikke have sikret, at den europæiske medicinalagentur kom til Norden og ikke endte udenfor via en koordination mellem de nordiske lande? Kunne vi ikke få en større nordisk påvirkning fra Norden via en tættere samordning af alt fra bistandshjælp til udviklingslandene og til vor positionering i EU, NATO og FN? Kunne vi komme på tale som medlem af G20, hvis vi kunne godtgøre, at Norden skulle betragtes som én økonomisk region med verdens 12. største økonomi? Kunne vi etablere en nordisk model for grøn omstilling, som både var effektiv, markedsorienteret og socialt ansvarlig? Kunne
