8.1 Virker talentsporet på TEC CIT?

stigende læringsniveauer. • Der skal være opmærksomhed på holdninger påvirket af udefrakommende påvirkninger relateret til køn og kultur. • Eleverne skal inddrages i beslutninger om deres læring og undervisning, især inden for deres personlige interesseområder.

(Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 42) (Freeman oversat til dansk)

Der argumenteres således for en bevidst strategi, som fordrer at ’noget’ gøres anderledes i talentudvikling. På TEC CIT er talentsporet implementeret som en forståelse af, at talenteleverne skal komme frem til samme mål, som almindelige elever, blot ved selvstændigt at tilegne sig viden opnået igennem løsning af en case-opgave. Man kan argumentere for at denne strategi afføder en større forståelse for tilegnelse af stof og derigennem udvikle talentet. Argumentation er dog ikke umiddelbart baseret på den fremherskende diskurs. Dokumentationen for kritikken synes evident i forhold til feedback fra elevinterviewet. Udtalelser som: ”Jeg undrer mig lidt over hvorfor I overhovedet har talentforløb, hvis der ikke er nogen, der overhovedet ved, hvad talent er. - Det virker også mere som om at det er arbejdsindsatsen, der belønnes” etc. Den nuværende håndtering af talent afføder således en berettiget kritik, der italesætter, at talentsporets implementering ikke i nævneværdig grad danner værdi for talenteleverne. Den didaktiske talentstrategi er således genstand for berettiget kritik, og ikke funktionel på det operationelle plan. En delproblematik kunne være at man på TEC CIT ikke har undersøgt dette, og dermed evalueret om strategien er den rette. Enhver proces giver risiko for at løbe af sporet, hvis der ikke foretages evaluering og korrektion.

8.1 Virker talentsporet på TEC CIT?

Antallet af talenter som for nærværende er spottet, og efterfølgende har valgt at indgå talentforløb i ansættelsen, synes at være lavt. På det organisatoriske plan har der været en forventning om at 10 % af eleverne i 2016 ville vælge talent, men praksis viser en væsentligt lavere tilslutning.

Der er flere forhold, som medvirker til den manglende succes i talentudviklingen. Først må nævnes den uklare definition af talent som begreb. Der mangler en ”talent identifikations skabelon” som på en entydig måde understøtter læreren og eleven i selektionsprocessen. Hvis den ”kollegiale talentdiskurs” var entydig og bredt kendt, kunne man forvente en samlet forståelse for talent og derigennem definere en kompetent og relevant talent didaktik. Her gælder ligeledes det forhold, at TEC er fysisk placeret på forskellige lokationer og derved også organisatorisk. Da TEC Frederiksberg ikke deltager i den samlede didaktiske planlægning sammen med resten af TEC CIT, bevirker denne organisatoriske opdeling at TEC Frederiksberg opererer med en anden ’de facto standart’ for talentudvælgelse.

På det praktiske plan er forhold af administrativ karakter, ligeledes en begrænsende faktor. Hvis didaktikken foreskriver differentieret undervisning på højere niveau, må forholdet mellem antal elever og den til rådighed værende arbejdstid også berøres. De fleste fag i hovedforløbet er af 33-50 lektioners varighed, og med 20 – 25 elever i klasserne, er det begrænset hvor mange ressourcer, der kan allokeres til talenteleverne. De almindelige elever forventes have væsentligt mere brug for lærerstøtte, og dermed er det en praktisk udfordring at ”nå rundt i klassen” . Talenteleverne har et legitimt krav på forøget feedback, som er svært at honorere. Dette forhold kunne tale for organisatorisk differentiering. Et forhold som på andre fagområder er implementeret b.la. ved at etablere ”Center of excellence”, og derigennem tilvejebringe en ”ekspert klasse”. Antallet af talentelever er dog pt. af lav forekomst inden for dataelever, og således ikke ’rentabelt’ i forhold til organisatorisk differentiering. Fra Talentrapporten (Hermann, et al., 2011) omtales en mulig opdeling - organisatorisk differentiering, ved

”En løsning kunne være at udvikle erhvervsuddannelserne med en ny struktur med mindst to parallelle uddannelsesspor, i det følgende benævnt hovedsporet og talentsporet. De to spor får de samme ressourcer i form af uddannelsestid, men talentsporets undervisning har et højere fagligt niveau, og det faglige slutniveau bliver derfor væsentligt højere.”

Talentrapporten anbefaler i afsnittet om erhvervsuddannelserne en række tiltag, der har indflydelse på talentindsatsens forventede ’succes’. Der beskrives konkret 6 begrundede tiltag, som didaktisk bør indgå i forbindelse med etableringen af talentspor. Flere af disse anbefalinger peger direkte på en talentdidaktik, der baserer sig på opdeling organisatorisk differentiering og udvikling fagligt, der understøtter ekspertniveau. Yderligere er der en anbefaling af lærernes pædagogiske uddannelse med henblik på talent – (Hermann, et al., 2011, s. 76) ” Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt, at udbyderne af den nye diplomuddannelse i pædagogik for erhvervsskolelærere også indtænker udvikling af talenter.

Det anbefales, at udbyderne af diplomuddannelsen sikrer, at studieordningen både indeholder praksislæring og udvikling af en særlig teknologi og talentdidaktik.”

Her er jeg personligt ikke ’klædt på’, og jeg er ikke vidende om, et sådant tiltag skulle være effektueret. Det kunne være et valgmodul, som jeg ikke er bekendt med. Der er altså en række anbefalinger, som er svære at ’spotte’ i den nuværende talent didaktik, og derfor giver det anledning til berettiget kritik. Et forventet talent udbytte synes ikke forekommende, men er muligvis i overensstemmelse med den manglende implementering af anbefalingerne.

Der er selvfølgelig en række af forhold som leder til dette, men jeg er også af den observans at talent som begreb i EUD-sammenhæng ikke er simpelt.

Det kan derfor forventes at følgende forslag fra regeringens 55 punkts plan for erhvervsuddannelser vil ændre på betingelserne og igennem en mere lokal indsats gavne talentområdet.

Fra regeringens seneste udspil til finanslov, beskriver planen ”Fra folkeskole til faglært” (Regeringen, 2018) for EUD-uddannelsesområdet en række initiativer på talentområdet: ,,Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse og talentspor afskaffes” ,,Desuden afskaffes kravet om, at skolerne skal tilbyde talentspor, hvor indholdet er fastlagt af de faglige udvalg. ”