4.0 Talentbegrebet videnskabeligt

• Hvilken didaktiske tiltag kunne være relevante for at skabe de rette rammer om talentelevernes udvikling?

4.0 Talentbegrebet videnskabeligt

Talent som begreb har mange definitioner, og den umiddelbare opfattelse af talent i EUD stemmer måske overens med den fremherskende diskurs på beslægtede områder f.eks. sport, kultur, gastronomi osv. I bestræbelsen på at kvalificere begrebet ’Talent’ vil jeg bl.a. tage afsæt i rapporten ’Talentudvikling Evaluering og strategi’ (Hermann, et al., 2011) . Rapporten danner grundlaget for den senere EUD-reform 2015, hvori talentbegreb og tilknyttede vilkår introduceres. Rapporten kommer med en række anbefalinger, der b.la. beskriver tiltag på EUD (og EUX-området). Anbefalingerne bør således udgøre fundamentet for den praktiske implementering af talentspor i EUD-området. Talentbegrebet beskrives som en samling af flere kendetegn: Intelligens, særlig begavelse, ihærdighed m.fl. Rapporten sammenfatter således talent som: Citat (Hermann, et al., 2011, s. 12) • Har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder • Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats • Har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres

En vigtig pointe fremtræder i rapportens indledende definition –,,Der findes således ingen officiel endsige entydig definition af, hvad talent er.” Rapporten konkretiserer derfor ikke specifikke kompetencer eller elementer, der umiddelbart kan ratificeres som gældende diskurs for talentbegrebet. Rapporten konkluderer: ,,Det er ikke muligt at afklare talentbegrebet yderligere, og vurderingen af, hvorvidt en person er et talent, vil altid være underlagt et betydeligt skøn”. (Hermann, et al., 2011, s. 14) En af de videnskabelige modeller der refereres til, baserer sig på Francoys Gagnés teori om talentudviklingsteori – Den differentierede model for begavelse og talent, omtalt som DMGT-modellen (Differentiated Model of Giftedness and Talent) (Gagné F. , 2000). Gagnés model beskriver en relation mellem naturlige evner, begavelse, miljø og indsats. Modellen er detaljeret i definitionen af elementer, der tilsammen udgør talent som opnået kompetence. Gagné skelner mellem forskellige kompetencer bl.a. akademisk, teknisk,

videnskab og teknologi, kunst, samfundsfaglig, administrativ, forretning, E-sport samt sport. (Gagné F. , 2015)

DMGT-model 2.0

Gagné fremstiller den tænkte relation som P-A-P-A – Giftedness betragtes som Potentiale og A-ptitude, hvor Talent så omfatter P-erformance og A-chievement. Relationen lister den Gagnés funktionelle opfattelse af PAPA som summen i ’Developed compentencies’ – den udviklede kompetence.

Gagné beskriver således talent som en identifikation,der tager afsæt i elevens akademiske succes, en evaluering af det faktiske opnåede, i forhold til potentialet, mod det forventede. Gagné omtaler elevens succes (achievement) som henholdsvis underpræsterende eller

enestående. Det er således en vurdering af det forventede i forhold til det præsterede, der indgår i talentbedømmelsen. Gagné definerer ydermere, at talenter normativt skal findes blandt de 10% med de bedste evner og bedst kompetencer. Der indgår således en berøring af intelligens som begreb. Intelligens defineres dog ikke som en klassisk målbar definition, men et samspil mellem arvelige forhold og miljø.

Talentudvikling ifølge Gagné fordrer derfor – systematisk træning ,,Talentudviklingsprocesser er den talentfulde persons systematiske bestræbelse gennem et længere stykke tid på at nå et usædvanligt højt mål inden for et program med berigede aktiviteter” (Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 20) (Gagné oversat)

Gagnés model baserer sig på en forståelse af det akademiske talent, som sammenhængende med intelligens. Gagné refererer og definerer intelligens baseret på

Linda Gottfredson (1997)

Intelligens er en generel mental kompetence, som blandt andre ting, involverer evner til at resonere, at planlægge, løse problemer, at tænke abstrakt, favne komplekse idéer, lære og huske hurtigt samt lære af erfaring. Talentrapporten underbygger derfor det teoretiske fundament med intelligensforskeren Robert J. Sternberg betragtning, at talenter kun kan karakteriseres intelligente som personer, hvis de opnår deres mål citat ”De højtbegavede individer er dem, der udvikler ekspertise hurtigere og til et højere niveau eller til et kvalitativt anderledes niveau end de ikke højtbegavede individer.” (Nissen, Kyed, & Baltzer, 2011, s. 29) (Sternberg 2001 oversat). Sternberg anviser således fire elementer som indgående i talentdefinitionen: • W – visdom • I – intelligens • C – kreativitet • S – syntese

Sternbergs analyse af talent konjugerer således med Gagné, og danner en komplementær tese for talentbegrebet. Talent handler ifølge den svensk-amerikanske psykologiprofessor K. Anders Ericsson ikke kun om intelligens, men i hvor lang tid, og hvordan man øver sig. Det er ikke nok at træne 10.000 timer, det handler i høj grad om, hvordan man træner. K. Anders Ericssons forskning viser, at talent ikke er baseret på noget medfødt, men især frembringes ved en målrettet og bevist træning. I artiklen ”The Making of an Expert” (Ericsson, Prietula, & Cokely, 2007, s. 3) er begrebet ”deliberate practice” beskrevet som