![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
2 minute read
Kreativitet
elevernes deltagelse i det praksisfællesskab fordi de kan se en mening med at deltage. Jeg vil gerne skabe et praksisfællesskab i klassen hvor udviklingen af kompetencer og forholdelsesmåder kan ske. Wenger beskriver at ”Hvis man har magt i et fællesskab, har man stor indflydelse på, hvad der bliver lært…” (Wenger 2007, s. 72) Jeg har en stor magt i det praksisfællesskab der er i klassen. Naturligvis fordi jeg er deres lærer og der er en nærmest automatisk autoritet forbundet med den rolle. Men også fordi eleverne er klar over at jeg er udlært skiltetekniker, jeg er endda en meget dygtig skiltetekniker der har vundet et DM og modtaget medaljer i forbindelse med mit fag. Det giver mig en stor validitet i elevernes øjne, når praksisfællesskabet er skilteteknik. Derudover oplever jeg at eleverne giver mig megen magt når de kommer til en frivillig workshop. Det er et udtryk for at de gerne vil ind i det fællesskab jeg kan tilbyde i lige præcis det øjeblik. Det er så op til mig som står i midten af praksisfællesskabet at sørge for at eleverne kan deltage i fællesskabet. Det gør jeg blandt andet ved at skabe mening for eleverne, i dette tilfælde om hvordan man kan forholde sig til at lave fejl. Som elev 7 svarede ”Jeg deltog i workshoppen for at høre fra en person som selv har stået i den pressede situation en svendeprøve kan være” (bilag 3) Wenger mener at den mest fundamentale læringskapacitet vi kan have som skole ikke handler om de karakterer vi giver, men derimod forståelsen af at læring opstår i forholdet mellem identitet og sociale strukturer. (Wenger 2007, s. 77) Det er med andre ord udvikling af eleverne som personer og deltagere i praksis der er formålet med læring. Ikke en karakter. Når jeg som underviser køber ind på dette læringssyn hjælper det mig til at forstå de frustrationer jeg oplever og som eleverne har. Eleverne er, som før nævnt, tydeligt prægede af en uddannelseskultur hvor karakteren er beviset på læring. Jeg har derfor en stor opgave med at skabe mening for eleverne omkring den måde som jeg ser læring på.
Kreativitet
Hammershøj mener at den kreative proces er at sammenligne med dannelsesprocessen. Så når jeg nu vil dykke ned i begrebet kreativitet igen er det fordi Lene Tanggaard mener at kreativitet kan læres. Det er ikke noget vi er født med ej heller er det en guddommelig kraft der strømmer ned til genierne. Det kræver en masse hårdt arbejde at arbejde kreativt og få ideer. (Tanggaard 2015, s. 30) Hammershøj beskriver at samfundets og arbejdsmarkedets forandringer accelererer i takt med digitaliseringen. Det stiller krav til organisationer og medarbejderes evner til at tænke nyt og innovativt. Robotter og computere kan ikke navigere i det ukendte eller gøre andet end de er programmeret til. (Hammershøj 2018, Politiken) Så vi har, gudskelov, stadig brug for de menneskelige kapaciteter. Skiltebranchen har altid forholdt sig nysgerrigt til nye teknologier, materialer og metoder. Branchen har gennemgået en rivende teknologisk udvikling de seneste 30 år, og det ser ikke ud til at stoppe på nogen som helst måde. Behovet for kreativitet i skiltebranchen er massivt. Dels i form af fortsat udvikling af kompetencer og
18