Teori

Ud over min egenproducerede empiri inddrager jeg også sekundær empiri i form af Karakterbogen.

Denne udgivelse undersøger elevernes strategier i forhold til læring og karakterer i en præstationskultur. Der er godt nok primært indsamlet data på gymnasiet men der er nogle erhvervsuddannelses eksempler. Jeg anvender den fordi den også handler om nogle samfundsmæssige tendenser og problemstillinger som ALLE unge er en del af. Og dermed ikke er specifik for kun en bestemt type ungdomsuddannelser. EUD eksemplerne kommer fra 4 GF2 forløb.

Teoretisk afsæt

Lars Geer Hammershøj beskæftiger sig vidt og bredt med dannelse. Jeg vil i denne opgave udvælge enkelte af han dannelsesbegreber for at forstå dannelse i et erhvervsrettet perspektiv. ”Dannelse skal forstås som den proces, hvor man overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden.” (Hammershøj 2013, s. 7) Denne dannelsesproces deler han op i flere træk, nemlig selvoverskridelse, formning af personligheden, og smagsafgørelsen. Disse tre træk kan kun finde sted under frihed. Hammershøj taler dernæst om almendannelses og professionsdannelse. Sidstnævnte er væsentlig for mig at inddrage da den beskæftiger sig med dannelse ind i et bestemt erhverv. Endvidere mener Hammershøj at ”dannelse handler om at udvikle det menneskelige, og at det menneskelige i form af kapaciteter som dømmekraft, vilje, kreativitet og innovation netop bliver vigtigere og vigtigere som ressourcer på arbejdsmarkedet.” (Hammershøj 2018, politiken) Disse menneskelige kapaciteter vil jeg udfolde i analysen.

De ovenstående menneskelige kapaciteter kan også analyseres med Illeris´ kompetencebegreb, som han uddyber i kompetenceblomsten. Illeris snakker om kompetencer som ”potentialet til handle hensigtsmæssigt såvel i kendte som i nye og uforudsigelige situationer.” (Illeris 2013, bagsiden) Dette taler netop ind i forståelsen af dannelse som blandt andet dømmekraft og kreativitet. Dannelse er dermed ikke sagt det samme som kompetencer. Dannelse handler om menneskelig udvikling og at ændre elevens forholdelsesmåde til det bedre. Kompetencer handler om at kunne agere fornuftigt i nye situationer. Når eleverne opøver deres kompetencer er det med til at understøtte deres dannelse. Kompetenceblomsten består af 17 kompetencer, jeg vil i indeværende opgave gå i dybden med 3 af dem: Selvstændighed, kreativitet samt vurderinger og beslutninger.

7

For at udvikle min egen didaktiske praksis vil jeg på baggrund af min analyse af dannelsesbegrebet inddrage flere forskellige teorier om læring.

Wengers teori om praksisfælleskaber byder på en socialkonstruktivistisk erkendelsesteori. Altså at mennesket konstruerer en opfattelse af virkeligheden og at denne konstruktion er præget af de sociale sammenhænge det er en del af. Jeg vælger at inddrage praksisfælleskaber forstået som læringsfælleskaber. Wengers begreber hjælper mig til at rammesætte en forståelse af min egen rolle som underviser og min forståelse af læring som deltagelse. Når læring er deltagelse bliver eleverne aktive medspillere i undervisningen og min rolle bliver at skabe mulighed for deltagelse for samtlige elever. Når jeg bruger det i denne sammenhæng bliver der tale om at deltagelsen er rettet mod de kapaciteter dannelsen som skiltetekniker forudsætter. Det handler om forbilledlige forholdelsesmåder. Når læring er deltagelse kræver det at man tør sætte sig selv på spil og min opgave som underviser er at skabe muligheder for at eleverne tør gøre det og følge mig. (Aarkrog 2018, s. 112)

Lene Tanggaard mener at kreativitet fremmer motivationen og at man kan lære at være kreativ. Det er en væsentlig pointe at kreativitet ikke forstås som en art guddommelig inspiration, men derimod kan forstås og beskrives som ”et led i udvikling og forandring af menneskelige processer”. (Tanggaard 2008, s. 50) Undervisningen i kreativitet betoner både proces og produkt. Og feedback og en opøvelse af evnen til at vurdere eget og andres arbejde er også væsentlige pointer i undervisningen.

Forskningen i fagligt entreprenørskab i erhvervsuddannelserne kommer med bud på hvordan en undervisning i entreprenørskab kan fremme elevernes kompetencer som handling, kreativitet, omverdens relation og personlig indstilling. Der fremføres eksempler på didaktiske designs inden for disse fire entreprenørskabsdimensioner. Jeg vil i denne opgave undersøge de designs der skrives frem for at udvælge nogle at afprøve i min egen praksis.

Jeg vil for overskuelighedens skyld dele min analyse op i 2 dele. Første del bliver en undersøgelse af det første spørgsmål i min problemformulering: Hvordan kan jeg nærmere forstå og beskrive dannelsesbegrebet for erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i Skilteteknikeruddannelsen? Anden del beskæftiger sig så naturligt nok med det andet spørgsmål: Og hvordan kan jeg igennem undervisning understøtte denne dannelsesproces?

At analysen er delt op skal ikke ses som at de skal forstås uafhængigt af hinanden. Det er vigtigt at understrege. Væsentligt er det også at pointere at min analyse har en diskuterende karakter. Der er således ikke en særskilt diskussion.

Afslutningsvis vil jeg samle op på de 2 dele.

8