Professionsdannelse

Professionsdannelse

Hammershøj skelner mellem Almen- og professionsdannelse. Almendannelsen er beskrevet som livsduelighed, medborgerskab, personlig myndighed, humanitet etc. Det handler altså om dannelse generelt for tilværelsen. Hvorimod professionsdannelse er specifikt for professionen og bliver beskrevet med ord som arbejdsduelighed, virksomhedsforståelse, arbejdspladssocialisering, selvstændighed, sociale og personlige kompetencer etc. (Hammershøj 2013, s. 6) Selve det aspekt at vi på erhvervsuddannelserne har at gøre med vekseluddannelse er ifølge Hammershøj med til at fremme professionsdannelsen.

Professionsdannelsen handler blandt andet om noget af det branchen italesætter når mester i interviewet siger at hun som regel er nød til at snakke med sine elever om nogle ting: ”Hvordan tager jeg telefonen, hvordan præsenterer jeg mig udadtil.” (bilag 1) Det taler ind i en arbejdspladssocialisering der er nød til at ske når eleverne kommer i praktik. Virksomhederne er for langt de flestes vedkommende ganske små 3-4 mands virksomheder. Her er det vigtigt at eleven kan indgå forholdsvis nemt i den daglige kutyme og hverdag. Hvis eleven ikke viser selvstændighed eller de rette sociale og personlige kompetencer bliver de oplevet som et dårligt match. Det er noget der frustrerer mester og svendene på værkstedet. Eleven vil med tiden, som vi ser i indledningen, ryge mere og mere i baggrunden. Dette fordi praktikken er meget styret af den daglige produktion. Der skal noget for hånden og kunderne skal være tilfredse med produktet. Mester fortæller i interviewet at eleverne bliver bedt om at selv at kontakte kunden, hvis noget er gået galt. Det er vigtigt for virksomheden at have gode relationer til kunderne, ikke nødvendigvis kun ved at der ikke sker fejl, men ved at der bliver taget godt hånd om kunden når fejlen sker. (bilag 1) Hvis eleverne ikke byder ind eller udviser den arbejdsduelighed der forventes, bliver arbejdsopgaverne simpelthen ikke tildelt dem.

Professionsdannelse handler også om kreativitet og innovation. Disse træk kommer særligt i spil på skolen, hvor vi ønsker en større fokus på processen. Som mester også italesætter: ”ude på arbejdspladsen der er man fokuseret på opgaven, inde på skolen er I fokuseret på eleven”. (bilag 1) Så det er her jeg i høj grad kan sætte vekseluddannelsesprincippet i spil. På skolen har vi en kærkommen mulighed for at fordybe os i noget af det der ikke er tid til i praktikken. Det være sig både teori og teknikker men også udviklingen af evnen til at forholde sig kreativt og innovativt. Når vi på skolen arbejder med den kreative proces, ideudvikling, kundeoplæg og argumentation for design giver det eleverne mulighed for at udvikle de kompetencer og kapaciteter der er nødvendige for at den ønskede dannelse finder sted.

10