![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
14 minute read
Bilag 2
Bilag 2: Transskribering af min workshop.
For at undersøge om eleverne overhovedet var interesserede i at høre om fejl, valgte jeg at lave en valgfri workshop. Som introduktion havde jeg skrevet at jeg ville tale om min egen svendeprøve og den oplevelse jeg havde der. Samt beskrive alle de fejl jeg begik. Dem kunne de jo passende undgå. Workshoppen blev placeret umiddelbart inden frokost. Jeg havde spået den til at vare 30 minutter, men det viste sig at tage 45 minutter. Hvilket betød at jeg gik et kvarter ind i deres frokostpause.
Den var valgfri fordi jeg gerne ville have et billede af hvilke elever der ville dukke op, og om jeg ville kunne sige noget om hvem der valgte den eller ej.
Det viste sig at samtlige elever dukkede op. Så allerede fra start var det tydeligt at de så mine fejl som noget de kunne drage nytte af at høre om. Der blev lyttet intenst og det blev ikke kommenteret at jeg gik ind over deres pause, en ting som ellers bliver dyrket nærmest religiøst af nogle elever. Det skal lige nævnes at de efterfølgende blev kompenseret for de 15 minutter jeg havde spist af deres pause.
Jeg startede med at samle eleverne omkring et bord, så vi stod op.
Optagelsen starter:
I dag har jeg Anne med. Dels fordi hun også gerne vil høre, hvor meget jeg har rodet rundt i min egen svendeprøve, men også fordi hun står og optager det, på lyd. Så det skal jeg lig oplyse jer om. Og det er fordi at jeg skal på mit afsluttende modul på min diplomuddannelse, og der skal man skrive opgave og jeg skriver nok noget om fejl, så hvorfor ikke skrive om mine egne? (alle griner) Dem kender jeg nemlig rigtig godt. Og så er det bare også meget rart lige og… Det er IKKE altid rart at høre sin egen stemme, men at få dokumenteret hvordan man selv lyder og gør. Jeg syntes jo selv at jeg lyder mega nice, det vil tiden vise at det gøre jeg ikke Jeg har tænkt mig at jeg ville fortælle lidt om min svendeprøve: Hvordan jeg arbejdede med den, og gennemgå det ting jeg gjorde, de valg jeg traf, og også særligt væsentligt: de fejl jeg begik. Fordi jeg var jo også bare lærling på det tidspunkt, jeg havde være ét år ude hos ”firmanavn” og resten af tiden i praktikcentret. Så jeg havde jo sådan, skal vi bare sige mellem-erfaring, men var en… ret god elev Det må man godt sige! Jeg fik fine karakterer, lærerne syntes at jeg var flink, jeg blev ansat som lærer lige bagefter selv. Så et eller andet har jeg gjort rigtigt. Så jeg følte mig ret selvsikker da jeg kom ind til svendeprøven. Og jeg ELSKER at arbejde under pres og jeg elsker prøver og tests og tidspres og deadlines. Og det er bare MIN lille default. Altså det er jo bare sådan jeg arbejder. Jeg ved godt at der er mange der ikke elsker de ting. (nogle elever himler med øjnene og smiler til hinanden) Men det er også noget med at jeg elsker det fordi jeg godt kan lide at lave skemaer og at regne baglæns. Så hvis jeg skal have noget færdigt hér, så elsker jeg den proces der hedder: Så hvad skal jeg så have gjort klar indenda. Og hvornår vil jeg have noget klar. Nu har I lige haft en deadline der hed kl. 11. Jamen så ved jeg hvad jeg skal have nået, inden kl. 11. Og inde i mit hoved er deadlinen aldrig kl. 11, den er måske sådan kvart i 11, så jeg giver mig selv luft og rum, til at lave fejl. Eller at printeren er dum eller hvad det nu måtte være. Så den proces syntes jeg er sjov. Nogen kalder det lidt manisk, lidt OCD agtigt at have styr på alle sine ting. Og de labels har jeg det rigtig fint med at have på mig. Mn jeg kunne godt tænke mig at vi faktisk starter ude ved min plade (min svendeprøveplade er fundet frem et par dage inden og stillet frem ude på gangen) fordi det er lidt sådan at svendeprøvekommisionen pgså kommer til at opleve jeres svendeprøver. De kommer ind, og så ser det en plade og så tænker de ”hvad fanden skete der her”. Og så går de i mappen, for at prøve at finde svar. Så vi går lige ud på gangen og kigger på min plade. (Alle går derud). 2:58
29
Yes, det er jo min svendeprøveplade, den er liiidt svært at se på den her gang, men den har stået her i noget tid, så måske I har lagt mærke til den. Det første som svendeprøvekommisionen tænkte, og det har jeg fået fortalt fordi de sagde det til en af de tilsynsførende, det var: ØØh hvor er logoet henne? Fordi der er noget tekst og så er der en masse firkanter. Og så kan man jo gøre det at man lige tager en mobil op og åbner kameraet, så kan man lige pludselig se logoet. Det er meget underligt, men det dukker op her. (eleverne gør det. Nogle udbryder: Whoooaaa) Ja. Trippet ikke? Det var IKKE planen, at man skulle stå og tænke whoaaa. Det var planen at man bare skulle kunne læse logoet. Og det opstår jo fordi jeg har valgt at køre fuld diskokugle med glimmerfolier i alle mulige farver. Og dét glimmerfolier kan, det er at de reflekterer lyset rigtig godt. Men det gør også at de reflekterer lyset rigtig godt! He, så det hele står bare og skinner og glimter og ser flot ud, men man kan ikke 100 procent læse hvad der står, og det er jo problematisk. Vi fik et emne der hedder musikhjørnet og vi fik besked på at det var et sted der solgte instrumenter, så musikhjørnet var ikke et spillested, det var ikke en cafe, de solgte instrumenter. Ok så, jeg har jo musikhjørnet stående. Og så har jeg en pay-off linje og så har jeg noget billedekomposition. Og jeg har brugt rigtig meget energi på at tænke på: Hvor er det jeg er stærk og hvor er det jeg ikke er stærk. PÅ det tidspunkt var jeg overhoved ikke særlig stærk i billedbehandling, i photoshop, i at finde billeder i den rigtige opløsning, i at arbejde med at kombinere billeder. Det er jeg stadig ikke, og det er 100 procent fordi, det er ikke der jeg har min interesse. Og det er jo meget forkælet at have det sådan, men sådan havde jeg det. Så jeg ville gerne sørge for at jeg havde lavet et layout, hvor det ikke var billedet der var i fokus. Fordi det var ikke der min styrke var. Så mine billeder er ret små, det er 5 billeder der ligger hernede i bunden. Udover at de er ret små, så har jeg gjort dem monokrome, altså sort/hvid. Så har jeg skruet ned for opaciteten, og jeg har lagt farve ovenpå. Så jeg har lagt så meget røgslør ud som jeg overhoved kunne i forhold til billedbehandling. Så har jeg bagefter så også klippet dem i stykker! Så det er rigtig svært at se, hvis der skulle være nogle fejl. Og med det mener jeg, at når jeg ved at jeg ikke har min styrke der, så ville jeg heller ikke prøve at skulle skyde over mål med at skulle finde et eller andet fantastisk billede, eller give mig selv en udfordring i at skulle gøre alt muligt ved et billede før at det blev godt. Så jeg prøvede at bygge et layout op som gjorde at jeg kunne håndtere det. Det her firkanter går igen nede fra printet og op i mit logo og det har jeg også gjort for at prøve at have en sammenhæng på min plade og en ensartet historie jeg fortæller. Jeg ville jo gerne have at det mindede om det her på mit gamle anlæg, hvor når man spillede musik så var firkanterne grønne og når jeg så skruede op, og var ved at smadre min højtalere, så blev de røde. Og det hedder noget ringtig smart, som jeg ikke ved hvad er er, så jeg googlede: ”firkanter der bliver røde når man spiller højt”. Og stille og roligt fandt jeg nogle billeder som jeg kunne bruge som referencer på mit moodboard. Min plade er jo hvid! Og det er den fordi at selvom jeg ikke har print på hele pladen, så ville det se underligt ud hvis jeg bare stoppede mit print midtpå, da pladen er en anden slags hvid. Så jeg har bestilt printmedie til HELE min plade, selvom jeg kun har printet hernede. Da jeg monterede fik jeg den udfordring at jeg tænkte: Jeg prøver lige en ny teknik her til svendeprøven som jeg ikke har prøvet før. Det kan jeg IKKE anbefale. Det burde ikke komme som en overraskelse, men det gjorde det for mig. Men jeg prøvede en teknik, som jeg ikke havde rutinen i. Det var en rigtig smart teknik, men når jeg ikke havde rutinen, så gik det ikke helt godt. Og det kan man altså se, her er det lidt nopret, fordi jeg har ødelagt stukturen i limfladen. Så man kan godt sådan mærke det, og det er jo helt utroligt dumt, men var så det jeg gjorde, ikke? Ud over det, så havde jeg ikke tænkt over hvor jeg lagde mit overlap, så ifølge mit oprindelige layout, så skulle min tekst have været rykket lidt længere ned, og jeg skulle ikke have den her staffering. Så teksten skulle bare stå, sådan fuldstændigt rent midt i mellem de her 2 elementer. MEN jeg ville ikke ud i en situation hvor jeg havde tekst ind over mit overlap, fordi jeg syntes at det ser grimt ud. Så jeg var nød til at rykke min tekst op, det gjorde lige pludselig at det blev ret tomt hernede, men heldigvis havde jeg nok folie til at skære mig sådan en lang staffering og placere som sådan en underlinje eller opdeler eller et eller andet. Og så gik jeg efterfælgende ind, og lige redigerede mit layout, sådan så layout og plade er ens. Det
30
kan man jo godt i det her tilfælde; ligesom tænke bagud. Det var jo aldrig gået hvis jeg havde sendt layoutet ud til kunden, og har havde godkendt det uden underlinje, så var jeg jo på spanden. Men det er man heldigvis ikke til svendeprøven. Der kan man godt manipulere bagud, men det er væsentligt at det målfaste layout, ligner jeres plade. Noget man også kan se på min plade er at jeg har valgt en skrifttype som er udviklet til papirprint og til brug på skærm. Og det gør den nødvendigvis ikke særligt velegnet til brug i store plottede bogstaver. Og hvordan kan man se det? Det kan man se fx inden i mit A her. Der svinger det ligesom en lille smule ind, her hvor de 2 stammer mødes med hinanden. Og det gør de fordi at man i designet af teksten har taget udganspunkt i at når 2 stammer møder hinanden, og de er lavet af blæk begge 2, så vil blækken løbe sammen der hvor de møder hinanden. Og hvis der IKKE var den her indsnevring, så ville blækken flyde ud. Så derfor har man designet bogstavet sådan at når blækken løber sammen, så ser det perfekt ud. Og det er jo smart! Når man bruger det på print. Men jeg bruger det jo ikke på print og lige pludselig så har jeg nogle A’er der ser lidt underlige ud. Det er Futura, og den er jo rigtig smuk. Jeg syntes at et er en vanvittigt smuk skrift, fordi den er så geometrisk ren. Den er lavet næsten udelukkende af lige linjer og runde cirkler og det syntes jeg er fantastisk. Og den giver god mening i forhold til mit layout som også består af geometriske former. Alle dem her (jeg kører hånden hen over mit layout så man kan høre de små klodser) har jeg skåret i hånden. Der er 123 stk og der er ikke 2 der er ens. Efter at jeg havde skåret dem ud har jeg puttet folie på fronten og pakket det rundt om brikken, så jeg ikke havde de hvide kanter. Dét var et projekt! Og det var det der gik tid med. Men jeg syntes at resultatet blev meget flot, jeg var meget stolt af det udtryk jeg endte med, det er bare skideærgeligt at man ikke kan læse hvad der står haha! Så det er hvad vi ligesom får ud af det når vi står og kigger på pladen. Og nu vil jeg gerne taget jer med int til mappen, for ligesom at vise jer: hvad har jeg så haft med i den og hvordan har jeg vist min proces der. Hov der er spørgsmål! ”Men Anne-Marie, det der du sagde med at den her streg før blev tilføjet bagefter, kom du først på den ide bagefter du havde bestilt folie?” Jaja! Jeg havde fået folien, og jeg havde sammenmonteret det her og så stod jeg og tænkte ”Fuck”. ”Men så havde du folie nok til at kunne gøre det der?” Ja, så må jeg have bestilt 3 meter folie. Så jeg kan faktisk godt forestille mig at jeg ville have fået hug, hvis jeg ikke havde lavet den staffering, fordi jeg jo ellers kunne have pakket mine filer bedre og dermed sparet på nogle materialer. ”Hvad fik du Anne-Marie?” Jeg bestod med ROS, tro det eller ej. Fordi jeg har lavet virkelig mange fejl og vi kommer ind og se flere fejl inde i den mappe. Og det er også bare noget af det der historien her. Der er råd til fejl! Og der er råd til rigtig mange fejl, og man kan stadigvæk få en flot karakter. Og jeg ved at mange af jer går fuldstændigt i baglås, hvis I får lavet en fejl. Og så må I bare lige prøve at huske på mig Og det er bare de eneste tidspunkt I skal tænke på mig under jeres svendeprøve. Det er når I fucker up. (eleverne griner) Og så skal I tænke: What would Anne-Marie do? Hvad ville hun gøre? Hun ville sige åårh fuck det. Fordi der er så mange andre opgaver hvor at det kører for mig. Og også hvis I tænker ”ej jeg har det vildt svært ved billedbehandling” Jaja, det er fint nok, men der er en lille del af det. Og så gør det så godt I kan og sørg for at lægge nogle strategier som gør at I får lavet et produkt der er i orden. Og så videre! Så det ikke kommer til at fylde så meget, alt det her man ikke kan eller alle de her fejl man får lavet. Fordi: det gør vi sgu alle sammen. Hele tiden, hver dag. Og det må vi bare indrømme. Og så må man også bare tage ejerskab på dem. Og sige ”Hej! Jeg har lavet en fejl. Hvis det har var i den virkelige verden, så havde jeg selvfølgelig printet om, eller hvis det har var noget jeg skulle aflevere til en kunde, så havde jeg selvfølgelig bestilt ny folie hjem. Men nu er det en svendeprøve, det havde jeg ikke muligheden for så derfor ser det sådan her ud.” Ok, fint nok. Du tager ejerskab på den, og så er det lige pludselig ok. Og du kommer med nogle løsningsforslag til en bedring, og det er væsentligt at have med. Allright. Til mappen!
Min mappe! Jeg har lavet en ekstra mappe. Fordi jeg havde læst at jeg skulle oprette en mappe. Det var så en digital mappe på sit USB stik. Det gjorde jeg ikke. Jeg lavede den her. Som også er blevet flot. Men I skal jo bare have det med i mappen. Men den her mappe, den hev mit snit sygt meget ned. Jeg bestod jo med
31
ros, hvilket er liiige før at få medalje. Den her løsning er jo super lækkert lavet, monteret lige i skabet, flot rundt om kanten, skåret godt til. Hvordan fanden kan jeg kun få FIRE for den her? Og det er jo det. Man har 4 dommere, der hver giver deres karakter, så det er FIRE 4-taller. Det trækker meget ned! Nu vil jeg gerne vise jer det originale logo og min løsning ved siden af hinanden. Hvad er min fejl? ”nogle elever får hurtigt øje på dem) Der er tilføjet kurver til det originale logo. En elev påpeger at jeg vel ikke kunne have løst den på en anden måde. Ja fordi det var jo det! Og så følger en længere teknisk forklaring på hvordan jeg har løst den og hvordan man kunne have gjort det bedre eller anderledes. MEN! Jeg har lavet en meget flot procesmappe! Hvor jeg viser meget tydeligt og præcist hvordan jeg har løst opgaven, step-by-step.
Her er så resten af min mappe. Som ikke er særligt fyldig. Men det jeg har med som jeg ved at svendeprøvekommisionen er glade for. Det er dem her: Alle mine håndtegnede skitser! Og der er ALLE mine håndtegnede skitser, også dem der er bras eller uperfekte. Fordi de viser noget om min proces.
Så gennemgår jeg resten af mappen, og de sider jeg har med. Der har jeg blandet nogle elementer sammen. Jeg forklarer eleverne at de med fordel kan opdele de forskellige elementer skarpere op.
Så altså: Rigtig mange fejl og svipsere og ting der ikke er uddybet og ting jeg har glemt og ting der ikke er særligt flotte… Og alligevel består jeg med ros! You can do it! Fordi alle de her fejl laver I ikke Nu har I jo set dem, ha! Det var flot Anne-Marie, det behøver jeg ikke at lave.
32