Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Studienr. 121749
Anne-Marie Lyster Riis
Bilag 2: Transskribering af min workshop. For at undersøge om eleverne overhovedet var interesserede i at høre om fejl, valgte jeg at lave en valgfri workshop. Som introduktion havde jeg skrevet at jeg ville tale om min egen svendeprøve og den oplevelse jeg havde der. Samt beskrive alle de fejl jeg begik. Dem kunne de jo passende undgå. Workshoppen blev placeret umiddelbart inden frokost. Jeg havde spået den til at vare 30 minutter, men det viste sig at tage 45 minutter. Hvilket betød at jeg gik et kvarter ind i deres frokostpause. Den var valgfri fordi jeg gerne ville have et billede af hvilke elever der ville dukke op, og om jeg ville kunne sige noget om hvem der valgte den eller ej. Det viste sig at samtlige elever dukkede op. Så allerede fra start var det tydeligt at de så mine fejl som noget de kunne drage nytte af at høre om. Der blev lyttet intenst og det blev ikke kommenteret at jeg gik ind over deres pause, en ting som ellers bliver dyrket nærmest religiøst af nogle elever. Det skal lige nævnes at de efterfølgende blev kompenseret for de 15 minutter jeg havde spist af deres pause. Jeg startede med at samle eleverne omkring et bord, så vi stod op. Optagelsen starter: I dag har jeg Anne med. Dels fordi hun også gerne vil høre, hvor meget jeg har rodet rundt i min egen svendeprøve, men også fordi hun står og optager det, på lyd. Så det skal jeg lig oplyse jer om. Og det er fordi at jeg skal på mit afsluttende modul på min diplomuddannelse, og der skal man skrive opgave og jeg skriver nok noget om fejl, så hvorfor ikke skrive om mine egne? (alle griner) Dem kender jeg nemlig rigtig godt. Og så er det bare også meget rart lige og… Det er IKKE altid rart at høre sin egen stemme, men at få dokumenteret hvordan man selv lyder og gør. Jeg syntes jo selv at jeg lyder mega nice, det vil tiden vise at det gøre jeg ikke Jeg har tænkt mig at jeg ville fortælle lidt om min svendeprøve: Hvordan jeg arbejdede med den, og gennemgå det ting jeg gjorde, de valg jeg traf, og også særligt væsentligt: de fejl jeg begik. Fordi jeg var jo også bare lærling på det tidspunkt, jeg havde være ét år ude hos ”firmanavn” og resten af tiden i praktikcentret. Så jeg havde jo sådan, skal vi bare sige mellem-erfaring, men var en… ret god elev Det må man godt sige! Jeg fik fine karakterer, lærerne syntes at jeg var flink, jeg blev ansat som lærer lige bagefter selv. Så et eller andet har jeg gjort rigtigt. Så jeg følte mig ret selvsikker da jeg kom ind til svendeprøven. Og jeg ELSKER at arbejde under pres og jeg elsker prøver og tests og tidspres og deadlines. Og det er bare MIN lille default. Altså det er jo bare sådan jeg arbejder. Jeg ved godt at der er mange der ikke elsker de ting. (nogle elever himler med øjnene og smiler til hinanden) Men det er også noget med at jeg elsker det fordi jeg godt kan lide at lave skemaer og at regne baglæns. Så hvis jeg skal have noget færdigt hér, så elsker jeg den proces der hedder: Så hvad skal jeg så have gjort klar indenda. Og hvornår vil jeg have noget klar. Nu har I lige haft en deadline der hed kl. 11. Jamen så ved jeg hvad jeg skal have nået, inden kl. 11. Og inde i mit hoved er deadlinen aldrig kl. 11, den er måske sådan kvart i 11, så jeg giver mig selv luft og rum, til at lave fejl. Eller at printeren er dum eller hvad det nu måtte være. Så den proces syntes jeg er sjov. Nogen kalder det lidt manisk, lidt OCD agtigt at have styr på alle sine ting. Og de labels har jeg det rigtig fint med at have på mig. Mn jeg kunne godt tænke mig at vi faktisk starter ude ved min plade (min svendeprøveplade er fundet frem et par dage inden og stillet frem ude på gangen) fordi det er lidt sådan at svendeprøvekommisionen pgså kommer til at opleve jeres svendeprøver. De kommer ind, og så ser det en plade og så tænker de ”hvad fanden skete der her”. Og så går de i mappen, for at prøve at finde svar. Så vi går lige ud på gangen og kigger på min plade. (Alle går derud). 2:58 29
