2 minute read

Fagligt entreprenørskab

Next Article
Bilag 3

Bilag 3

dominerende i min daglige undervisningspraksis. I karakterbogen beskrives det at hvis præstationsorienteringen er den dominerende er der en risiko for at eleverne mister fokus på at tilegne sig evner. (Katznelson og Louw 2018, s. 55) Det er nogle af de mønstre jeg oplever hos eleverne når de har så skarpt et fokus på det endelige produkt, at processen for dem bliver ligegyldig. Det ser jeg når eleverne kommer med nemme løsninger og vælger ”den første og den bedste ide” de kommer på. Når det er sagt er præstationsorienteringen på EUD slet ikke så tydelig som den er på de gymnasiale uddannelser der også er med i undersøgelsen. Og det bunder langt hen af vejen i at eleverne på EUD har fokus på svendebrevet og så at komme ud og arbejde med det i hånden. Der er således ikke den samme skelen til de karakterkrav der er for at komme ind på videregående uddannelser som hos de gymnasiale elever. Det stemmer overens med branchens vurdering af svendebrevet som ikke værende adgangsgivende som sådan. Mester fortæller i interviewet at en ansættelse af en ny svend i firmaet aldrig er baseret på en karakter i svendebrevet, faktisk bliver der aldrig skelet til svendebrevet, men derimod indhentet oplysninger om svenden hos tidligere arbejdsgivere. (Bilag 2) For at sikre en passende balance mellem mestringsorientering og præstationsorientering i undervisning anbefales det at der arbejdes på at skabe et sprog for læring der ikke udelukkende er koblet op på karakteren (Katznelson og Louw 2018, s. 103) Det er også væsentligt at dyrke imperfektionen og mangfoldighed. Det handler om at skabe en læringskultur, der giver plads til og mulighed for at fejle. (ibid, s. 104) Det er noget af det jeg forsøger med min workshop. Der var fokus meget på at der netop også i svendeprøven er plads til fejl. (Bilag 2) Det oplevede flere af eleverne som meget beroligende at høre. (Bilag 3) Det var særligt de elever der havde det svært med at lave fejl der fandt en trøst i at der var plads til at lave fejl, og stadig have mulighed for at bestå med en flot karakter. Min pointe i workshoppen var netop at fejlen i sig selv ikke er så væsentlig, men det er hvordan eleverne forholder sig til fejlen der bliver afgørende. (bilag 2)

At afholde en workshop om mine egne fejl til min svendeprøve kan nok ikke alene ændre mine elevers forholdelsesmåder. Derfor vil jeg gerne i indeværende opgave undersøge mulige didaktiske redskaber til at planlægge undervisning der understøtter udviklingen af nogle af de kapaciteter jeg indtil nu har beskrevet. Derfor går jeg nu videre til at analyse forskningsprojektet ”Entreprenørskab i erhvervsuddannelserne” for at finde nogle modeller der kan hjælpe mig med at planlægge mere undervisning der kan hjælpe dannelsen på vej.

Fagligt entreprenørskab

Forskningsprojektet har fulgt nogle undervisningseksperimenter på erhvervsskoler. Disse eksperimenter har det til fælles at de didaktiske greb har haft til formål at fremme entreprenørielle kompetencer hos eleverne. Disse kompetencer omhandler handling,

20

This article is from: