KIE-modellen

omverdens relation, kreativitet og personlig indstilling. (Allermand et al. 2017, s. 28.) Disse entreprenørielle dimensioner som de kaldes i projektet ligger tæt op ad den definition af dannelse som jeg har skrevet frem tidligere i min opgave. Der er altså konkrete didaktiske bud at hente for mig i projektet. Noget at det forskningsprojektet finder frem til at en række didaktiske forhold der skal være til stede for udviklingen af ovenstående kompetencer. Blandt andre et er af forholdende at lærerrollen må være i øjenhøjde med eleverne, facilitere og skubbe eleverne i rette retning. Når mine elever dukker frivilligt op til min workshop om mine fejl, taler det ind i at de er interesserede i mit perspektiv og min oplevelse. At være i øjenhøjde med eleverne handler om at jeg indtager rollen som vejleder og facilitator, mere end en vidensformidler. Eleverne oplever mig derfor som en der kan komme med gode input til den gode måde at arbejde på. Elev nr. 7 siger ”Er helt sikkert blevet mere bevidst om hvad man skal være opmærksom på i forhold til fejl og tænke fremad inden man bare producerer”. (Bilag 3) Det viser at eleven har brugt mig som vejleder i forhold til en særlig måde at håndtere en proces. Fx at eleven skal tænke sig om inden de går i gang med at lave det fysiske produkt. Forskningsprojektet taler også om et væsentligt didaktisk forhold som er ”undervisningsformer, metoder og indhold, der åbner for aktiv deltagelse” (Allermand er al. 2017, s. 90.) Det er noget af jeg gerne vil gøre mere af i min praksis. Jeg har i forbindelse med denne opgave observeret på en workshop jeg afholdt for mine elever. Den bar egentlig præg af en monolog. Eleverne lyttede aktivt og nysgerrigt, stille spørgsmål og stod på tæer for at se hvad der skete når jeg gik fra element til element. Men ud over det var de ikke aktivt deltagende. (Bilag 2) Derfor vil jeg gerne i det næste undersøge en didaktisk model der er blevet brugt i flere af projektets eksperimenter hvor eleverne har været aktivt deltagende, nemlig KIE-modellen.

KIE-modellen

KIE modellen er en pædagogisk didaktisk model til tilrettelæggelse af innovative læringsforløb udviklet af Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen. Modellen præsenterer 3 læringsrum med hver deres individuelle kvaliteter og fokusområder. Når eleverne og deres projekter går igennem de tre rum følger et sæt spilleregler for hvert rum. KIE-modellen fungerer bedst til gruppearbejde. Det første rum er det kreative læringsrum. Heri er formålet at komme med og på en masse ideer. For at kunne det skal eleverne være åbne og risikovillige. (Jensen og Kromann-Andersen 2009, s 42) Eleverne skal her lære at der ikke er nogle faste svar, men derimod en masse mulige løsninger. Det

kommer til at udfordre de elever jeg har omtalt i min opgave. De opfordres her til at komme videre fra den første ide de får, og arbejde med at udvikle en iderigdom. Det sætter deres evne til at turde dumme sig i spil. Samtidig beder det kreative rum eleverne om at gå med på andres ideer og at evne at skifte perspektiv og se problemet fra nye vinkler. Når man rammesætter det kreative rum på den måde som KIE-modellen lægger op

21