Opsummering

til kan det hjælpe mine elever der har det svært med at begå fejl, til at overkomme deres frygt for fejlen. Dermed kan de opbygge nogle af de kapaciteter og kompetencer som dannelsen i skiltetekniker sammenhæng dikterer. Andet rum i modellen er det innovative læringsrum. Her skal eleverne indkredse og udvikle de idéer de vil arbejde videre med. Eleverne skal altså diskutere og uddybe ideerne og give dem en faglig dybde. (ibid, s. 54) Dette kræver at eleverne arbejde med deres vurderingskompetencer samt at de analyserer og argumenterer. Disse kompetencer er også væsentlige i branchens definition af den dygtige skiltetekniker som jeg tidlige i opgaven har udfoldet. Endeligt er der det entreprenante læringsrum som handler om at eleverne skal føre deres idéer ud i livet. At få deres projekter gjort salgsklar og taget i brug. (ibid, s. 65) Det drejer sig også om organisere sig og at nå deadlines. Det er altså elevernes handlekompetencer der skal i spil her. Disse evner er i den grad også efterspurgte i branchen. Mester er lidt inde over det i interviewet når hun nævner at eleverne hellere skal være opsøgende og spørgende ”i stedet for at de står tilbage og siger ”det kan jeg ikke finde ud af”. Det er meget irriterende”. (Bilag 1) KIE-modellen er derfor et værktøj jeg fremadrettet, blandt andre, kan benytte i min praksis som underviser. Den kan hjælpe mig med at tydeliggør for eleverne hvilke læringsrum vi skal igennem, altså hvilke processer de skal igennem. Og ikke mindst hvorfor.

Opsummering.

I denne anden del af analysen har mit fokus været på min egen rolle i elevernes dannelsesproces. Ved at se på læreprocesser som elevernes deltagelse i et eller flere praksisfællesskaber kan jeg forstå min rolle underviser, som en der skal invitere eleverne til at deltage i den praksis jeg etablerer i klassen. I dette tilfælde en praksis hvor jeg agerer på en særlig måde i forhold til det at fejle. Hvis jeg tør prøve nye ting af i undervisning og fejle, så vil mine elever også turde.

Jeg har undersøgt forståelsen af kreativitet som handling. Og at disse handlinger er med til at styrke elevernes mestringsorientering. Der er i uddannelsessystemet en ubalance mellem præstations- og mestringsorienteringer, som jeg også oplever i mit klasserum. Denne balance kan jeg rykke på ved at planlægge undervisning der giver plads til og mulighed for at fejle. Der er masser af forskning der peger på at den slags undervisning både skaber gode læringsmiljøer og motivation. I forskningsprojektet Fagligt entreprenørskab i erhvervsuddannelserne fandt jeg belæg for at undersøge KIE-modellen nærmere som et konkret didaktisk værktøj til at tilrettelægge innovativ undervisning.

22