Mestringsorientering

skilteløsninger, dels i form af kreativitetens mere designmæssige forstand. Branchen er hele tiden nød til at være opdateret på trends og tendenser i samfundet, for bedst at kommunikere for kunderne samt nye måder samt at bruge allerede eksisterende teknologier og adaptere nye materialer for at følge den øgede bevidsthed om bæredygtighed osv. osv. Ifølge Tanggaard handler kreativitet om skabelsesprocesser og om at vi bliver i stand til at gøre noget and end hvad vi har gjort hidtil, fx løse en opgave på en ny og bedre måde. (Tanggaard 2013, s. 103) Det kan være ved at bruge materialer på en ny måde eller at inddrage teknologier fra andre brancher. Kreativitet handler ifølge Tanggaard om mestring. Det er med andre ord ikke kun lige præcis når den gode ide kommer at vi er kreative. Der ligger megen træning, en masse forsøg og helt almindeligt hårdt arbejde i det at være kreativ. ”Det er ikke ideer der mangler. Det er viljen til at arbejde længe nok og tilstrækkeligt fokuseret”. (Tanggaard 2015, s. 34) Kreativitet er altså noget der ikke kan adskilles som en særlig evne, men kan findes i alt det vi almindeligvis gør. Når både Hammerhøj og Tanggaard mener at kreativitet kan være en særlig måde at tænke og handle på i praksisfællesskaber giver det mig som underviser en mulighed for at invitere til denne særlige måde at agere på. Det forsøger jeg i tilfældet i min observation. Her talte jeg om hvordan jeg havde handlet kreativt, både i min designproces men også i min håndtering af de udfordringer og fejl der uundgåeligt opstår i enhver hverdag, ikke kun til svendeprøven. Elev 7 udtaler efter at have været på workshoppen at ”Jeg vil helt sikkert forsøge at tage indstillingen med omkring at tingene nok skal gå på trods af fejl”. (Bilag 3) Eleven nævner her at indstillingen er det væsentlige han/hun har fået med. Det er der flere elever der påpeger. Det fortæller mig at jeg med workshoppen er lykkedes med at formidle en måde at forholde sig på, mere end bare praktiske og tekniske løsninger på de udfordringer jeg mødte. Som Tanggaard beskriver det: ”Hvis man har lærere, der tør eksperimentere og prøve nye ting af i undervisningen, og som ikke er bange for at begå fejl, så får man elever der tør det samme”. (Tanggaard 2013, s. 108)

Mestringsorientering

Når jeg i det forrige har erfaret at kreativitet handler om mestring giver det anledning til at undersøge hvad de i Karakterbogen kalder mestringsorienteringen versus præstationsorienteringen nærmere. Som jeg tideligere i opgaven har belyst oplever jeg at eleverne er præget af den præstationskultur som de har oplevet i uddannelsessystemet. Denne orientering mod præstationen og produktet spænder ben for deres lærerprocesser. Den mestringsorienterede elev vil ofte være problemorienteret og opfatte de fejl og udfordringer der opstår i læreprocessen, som anledning til at få viden om hvad man kan gøre bedre næste gang. (Katznelson og Louw 2018, s. 13) Denne type elev træder dog også frem i nogle af de svar jeg får på spørgeskemaet. Flere elever udtaler at de har det fint nok med at lave fejl, så længe de altså lærer noget af dem. (bilag 3) Det er dog et fåtal af eleverne der deler denne holdning, og det er heller ikke den holdning som jeg oplever som

19