Problemformulering

karakteren kan være problematisk for elevernes læring, trivsel og selvstændighed mv. Endvidere risikerer man ”at spærre for netop den kompetenceudvikling der er formålet med uddannelserne” (Louw og Katznelson 2018, s. 9) Så når eleverne fokuserer på produktet med spørgsmål som: er det monteret korrekt? er der brugt hensigtsmæssige materialer? får det den effekt at eleverne er meget bange for fejl i det produkt. Denne frygt for fejl leder til meget sikre valg og nemme løsninger. Og det er netop det vi gerne vil have dem ud af, i forbindelse med deres design proces og ideudvikling. Det er i processen at udviklingen af ideer opstår, de gode ideer kommer meget sjældent af det sikre valg. Ved at holde sig i det sikre og nemme, undgår eleverne at skulle vise at der er områder de er usikre eller ikke har evnerne endnu. Men det er farligt. Når man ikke tør tage en udfordring eller en opgave på sig, som man ikke er sikker på at kunne, så er der bare andre der gør det; svenden tager over. Mester italesætter det også i interviewet:

”lige pludselig så er det eneste de kan; at holde en blyant og rydde op og feje”

Så det at turde at kaste sig ud i opgaven, selvom man ikke har prøvet før er meget væsentlig. Det er også sådan at to skiltetekniker opgaver sjældent er de samme. Jeg oplever i undervisningen at fejlen ofte bliver forsøgt gemt af vejen eller bortforklaret. Det er svært for eleverne at indrømme at de har lavet en fejl og dermed mister fejlen sit potentiale som læringselement. For eksempel taler Allermand om ”den gode fejl” (Allermand 2017, s 110) De gode fejl er dem vi lærer noget af. Så det er væsentligt for både elever og underviser at vi stopper op ved fejlen, når den opstår.

Jeg står altså med nogle elever der er meget låste i deres forståelse af hvad der er det vigtige for en skiltetekniker. Det handler i deres øjne om produktet, det færdige fysiske resultat. Jeg oplever også at eleverne ikke er positivt indstillede i forhold til at modtage feedback på deres proces hen i mod produktet. Jeg oplever ikke at processen og rejsen og udviklingen har den samme værdi for eleverne, som produktet og karakteren. Det skaber udfordringer. Både regering, TEC og branchen stiller krav til at vi uddanner dannede mennesker, med faglig stolthed og evnen til at fungere i samfundet og i virksomheder.

Så det leder mig frem til en problemformulering der lyder:

Hvordan kan jeg nærmere forstå og beskrive dannelsesbegrebet for erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i Skilteteknikeruddannelsen? Og hvordan kan jeg igennem undervisning understøtte denne dannelsesproces?

4