Motivation / Mestringsforventninger

Motivation / Mestringsforventninger

Som lærer oplever man ofte elever, som ikke er motiveret, når de er på skolen, hvilket også påvirker andre elever og går ud over læringen generelt i klassen. Iht. til de 3 lærlinge fra interviewene, er der stor enighed om, at de bliver motiveret af, at læreren kan koble skole og virksomhed sammen, og at de herved bedre kan se mening med det, de skal lære. Udsagn fra lærling: ”Jeg havde en lærer som virkelig var engageret og var god til at inddrage situationer fra det ”virkelige liv” og var rigtig god til at fortælle og gå i dybden med det, vi skulle, så vi kunne se, hvad vi skulle bruge det til”.

Motivation kan man afspejle i lysten og viljen i en bestem kontekst. Motivation stammer fra det latinske ”movere”, som betyder at bevæge eller flytte sig. Man skal have eleven til at flytte – bevæge sig, at blive bedre til noget. Det er en proces som, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt. Det er en helt central forudsætning at eleven er motiveret, hvis de skal lære noget. Det samme gør sig gældende, når de er motiveret for at anvende det, de har lært. Når undervisningen skal planlægges, er det derfor vigtigt, at faglæreren overvejer, hvad der motivere lærlingen til at anvende det lærte. Ifølge Aarkrog (2010) skelner man mellem indre – og ydre motivation. Den indre motivation kommer indefra. Det er egne interesser, ønsker, værdier eller fritidsinteresser. Det kan også være forbundet med ens praksis, f.eks. en tømrerlærling, der i sin fritid arbejder med noget, der er relateret til hans erhverv, forbi han synes det er sjovt. Den ydre motivation kommer udelukkende udefra. Det kan være en tømreruddannelse, man gerne vil have. For at kunne blive tømrer må man tage en erhvervsuddannelse. Gennem uddannelsen kan der være læringsmål, som er negative eller belastende. Læringsmål, som lærlingen ikke kan se nogen mening i, eller et kursus i uddannelsen, som gør de ikke kan blive udlært, hvis de ikke består det. I vekseluddannelsen, hvor man skiftevis er på skole og i praktik, er det derfor utrolig vigtig, at man som faglærer kan koble de to læringsarenaer sammen. Endelig skal det virke motivende, at eleven har tro på og en opfattelse af, at det de laver er værdifuldt og relevant. Det er med til at gøre eleven motiveret, når de kan se en sammenhæng (Aarkrog, 2010,

s.53-57).

Som tidligere beskrevet i Illeris (2015) læringstrekantens indholdsdimensionen, som omfatter viden, forståelse, færdigheder, holdninger og adfærdsmønstre, omsat til nøgleord, mening og mestring. Læringstrekant, se bilag 3.

Ser man på begrebet mestring så har eleverne forventninger til sig selv. Mestringsforventninger kommer fra self-efficacy og defineres som ”tiltro til, at man er i strand til at udføre den adfærd, som er nødvendigt for at opnå et bestemt resultat” (Ågård, 2014, s.29). Dette er en dynamisk proces, som kan være med til at ændre elevens selvopfattelse og motivation. Interaktion og iagttagelse af andre har betydning og kan afspejles i motivationen. Mestringsforventninger etableres gennem tid og de erfaringer, man har gjort; i henhold til følgende 4 kilder:  Egen tidligere erfaringer (hvordan gik det?)  Andenhåndsoplevelser (hvad ser man, andre gør?)  Verbal feedback (du klarer det godt)  Fysiske fornemmelser (kropsfornemmelser) (Ågård, 2014, s.29).

Disse 4 kilder kan sætte gang i flere sammenhængende positive processer og kan være medvirkende til, at øge og styrke motivation, hvis summen af erfaringer er positive. Omvendt, hvis summen af oplevelser er negative, bliver processerne det også, hvilket kommer til udtryk i manglende eller ingen motivation. Ifølge Ågård (2014) har læreren en stor og vigtig rolle i, om eleverne udvikler positive eller negative mønstre. Det er vigtigt at læreren skaber et positivt læringsmiljø, der er støttende, og giver eleven mulighed for at opleve kompetence, selvbestemmelse og tilhørsforhold. ”Motivation er ikke noget, elever har eller ikke har. Det er noget, lærere kan påvirke og forme”

(Ågård, 2014, s.29). Motivation er en stor faktor, hvis man skal lære og har stor indflydelse på udbyttet. Som Ågård (2014) formulerer det, så kan lærere påvirke og forme motivation. Oplevelsen af mestring giver muligheden for at komme i ”flow”. Dette kan læreren være med til ved at sætte fokus og indsats på 5 punkter:  Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål  Af give eleverne både feedback og feedforward  En passende balance mellem færdigheder og udfordringer  At fjerne distraherende faktorer  Regler for arbejdet eller aktiviteterne Dette stiller krav til lærerens formidlingsmæssige og didaktiske kunnen. (Jakobsen & Lausch, 2010, s.68). Hvad betyder det at komme i flow? Det er Mihaly Csikszentmihalyi som har belyst og arbejdet med begrebet flow. Det refererer særligt til den indre motivation, som kan opnås når overnævnte punkter er tilstede. (Ågård, 2014, s.33). Se bilag 4. Tilstanden defineres således: