Praksisnær undervisning

kan arbejde med at give tydelige instrukser, forklaringer og feedback og at man varierer undervisningen samt at man følger op på elevens arbejde og faglige udvikling. Personlige relationsniveauer (hvem): På dette niveau bestræber man sig hele tiden på, at man skal have en god kontrakt til eleverne. Lære dem bedre at kende, så man skaber en god atmo-

sfære (Ågård, 2014, s. 54). En anden indgang til relation mellem lærer og elev er, hvor lærlingen bliver opmærksom på vigtigheden af at komme til at mestre håndværket og føle faglig stolthed over at kunne udføre arbejdet. Relationen opstår, når begge parter kan se funktionen af et godt håndværk. Udsagn fra lærling: ”Faglæreren skal være god til at forklare, hvad man skal bruge det til, det vi laver. Han skal have styr på det faglige. Det er ikke noget mere træls, end når man spørger en lærer og han ikke ved noget”.

Ikke alle som kommer på en erhvervsskole, har haft det nemt med deres ”skolekarriere”. Måske har skolegangen været præget af nederlag i større eller mindre omfang. Så det kan være svært for lærlingene, når de skal på skolebænken igen, for at starte på en erhvervsuddannelse. De negative oplevelser har de jo med sig. Gennem erhvervsfaglighed kan faglæreren skabe en relation til eleven, som har betydning for, at eleven får en positiv tilgang til skolen. Faglæreren kan gennem sin praksis erfaring med faget skabe gode relationer, fordi eleven (lærlingen) ser op til faglæreren. Han kan blive en rollemodel (Lippke, 2014). Som nævnt er der mange ting, som har indflydelse på læring. En af de vigtigste er, at eleven vil have at undervisningen skal give mening; og at det skal kunne bruges ude i virksomheden.

Praksisnær undervisning

Udsagn fra lærling: ”Det vi laver her på skolen kan vi jo ikke bruge til noget. Vi kommer jo ikke til at tegne, og vi kommer heller ikke til at lave grat, kel og plankekel som vi gør her... ”

Dette udsagn er brugt af mange elever på erhvervsskolerne. Undervisning passer ikke sammen med deres praktik eller praksis ude i virksomheden. Dette kan der være mange grunde til, f.eks. så har virksomhederne forskellige opgaver, som ikke lige passer sammen med det lærlingen har lært på nærværende skoleophold. Eleverne kan have svært ved at se, hvad, fra undervisningen, de skal bruge i virksomheden. Endelig kan de også være påvirket af mester og/eller de svende, de arbejder med, da de kan have en forudfattet mening om, hvad eleverne laver på skolen.

Ifølge Størner & Holm (2015) så er det undervisning nær praksis, som foregår på erhvervsskolen, altså praksisnær undervisning. Her er der tid til fordybelse, og undervisningen er til for, at eleven skal lære noget (Størner & Holm, 2015). I praktikkens praksis spiller tempo, økonomi og omgangstone en helt anden og langt større rolle. Derfor kan det også være svært at give eleverne forståelse for, at begge praksisformer tilhører samme uddannelse, og at de rent faktisk begge er vigtige i virkeligheden. Udsagn fra lærling: ”… dog synes jeg der er for meget undervisning i teorilokalet. Det er ikke noget som vi rigtigt bruger til noget, når vi er i virksomheden”.

Opfattelse i vekseluddannelsen er, at teori foregår på erhvervsskolen og praksis i virksomheden. Denne opfattelse er ikke rigtig ifølge Størner & Holm, man lærer det bare på forskellige måder. Samtidig påpeger de, at man skal passe på at den praksisnære undervisning ikke bliver teori løs. Fagteorien er med til at arbejdet ikke bliver tilfældig, og den adskiller den professionelle hånd-

værker fra amatøren (Størner & Holm, 2015). I aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014, har man opsat nogle krav, som skal være med til at binde uddannelsen bedre sammen. I stk. 9.4.2 står der:

”Til at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systematisk bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller

simulation” (UVM, 2014). Ifølge Aarkrog (2010) så skal man tydeliggøre, hvilket formål man har med relatering mellem teori og praksis. Hun opstiller 3 forskellige formål:  Praksis kan illustrere den teoretiske viden.

Formålet med denne er at understøtte elevens læreproces, til at forstå den teoriske viden.  Den teoretiske viden kan anvendes som et redskab til at udføre handlinger i praksis.

Her skal eleverne kunne anvende den teoretiske viden til praksis. Dette kunne være regler og krav for, hvordan en praktisk opgaven skal løses.  Den teoretiske viden kan anvendes til at reflektere over, vurdere og eventuelt justere praksis henholdsvis den teoretiske viden.

Denne har til formål, at kunne reflektere over, om den teoretiske viden løser den praktiske opgaven optimalt. Det kunne også være viden fra praksis, hvor man vurderer relevansen af den teoretiske viden (Aarkrog, 2010, s.90).

Lærlingene efterspørger formålet med teorien, da de ikke ved, hvad de skal med den. De har svært ved at se sammenhængen mellem skole og praktik. Udsagn fra lærling: ”… at kunne kolbe skole og praktik sammen så det giver mening, så synes jeg, man bliver mere motiveret”.

Aarkrog (2010) skelner med 4 forskellige former for praksisrelatering.  Eleverne løser praktiske opgaver.

Dette foregår som værkstedsundervisning på skolen. Det giver muligheden for at udføre arbejdsopgaver som på arbejdspladsen, dog uden det arbejdspres og miljø som der er på en arbejdsplads. Eleverne lærer også nogle færdigheder, som de kan tage direkte med ud i praktikken, f.eks. save, skrue og svejse. Her får eleverne en mulighed for at relatere teorien med det, de skal bruge i virksomheden (virkeligheden), hvilket mange gange kan være en udfordring til elevernes læring.  Eleverne arbejder i et tredje rum.

Her kan man eksperimentere med ”praktikum”. Her løser eleverne opgaver fra deres praktikplads. De løser opgaven på skolen og præsenterer de resultater, de er kommet frem til for deres virksomhed. Dette er med til at, eleverne oplever deres arbejde på skolen som meningsfuld.  Eleverne arbejder med eksempler fra praksis.

De forskellige eksempler kan komme både fra eleverne og læreren. Lærerens eksempler, fra praksis, kan være med til at motivere eleverne for at lære den pågældende teori og til at understøtte elevens forståelse af det, de skal lære. Kravet, til de eksempler som læreren kommer med, skal være autentiske, hvilket medfører at eleverne kan se, at læreren har fingeren på pulsen og ved, hvad der foregå uden for skolen.  Eleverne reflekterer over praksis.

Formålet er, at eleverne lærer at reflektere over, hvad de har brug for når de skal løse opgaver og problemer i praktikken. Det har også til formål, at kunne styrke kobling mellem teori og praksis. Man kan reflektere på forskellige niveauer.

I erhvervsuddannelserne vil refleksionen oftest være over et produkt eller en arbejdspro-

ces (Aarkrog, 2010, s.89 - 104). Den praksisnære undervisning er med til, at eleverne kan se mening med skolen. Dette vil også medføre øget motivation hos den enkelte. Men hvad er motivation? og hvilke tiltag kan læreren opstille for at øge motivationen?