Diskussion

Jeg vil diskutere rammerne i vekseluddannelsen og forholdet mellem skole og virksomhed. Som det står i bekendtgørelsen, så skal eleven blive så dygtig som muligt. Som det er nu, så er det kun skolen, der har fokus på dette mål.

På erhvervsskolen har man meget fokus på læring. Skolen skal forholde sig til læringsmål (målpinde, skole) iht. bekendtgørelsen, og lærlingene bliver bedømt efter hvert skoleophold. Der bliver afholdt prøver i tegninger, projekter og praktiske opgaver, hvor lærlingene får feedback og bliver evalueret. Hvis lærlingen ikke består skoleopholdet, skal det forlænges.

Når lærlinge er i praktik i virksomheden, så er der ikke på sammen måde fokus på læring. Her handler det om, at få udført arbejdsopgaver til gavn for virksomhedens økonomi. Det handler med andre ord om arbejdskraft. Lærlingenes arbejde bliver ikke evalueret. Man bekymrer sig ikke om, om praktikmålene for lærlingene er opfyldt. Der er ingen kontrol af, om eleven faktisk har lært det han / hun skal i praktikperioden. Lærlingen får udleveret en logbog, som de i samarbejde med mester skal udfylde, men den bliver ikke brugt efter hensigten. Dette viser empirien med udsagn som: ”Der bliver ikke gjort noget. Jeg arbejder bare. Logbogen den udfylder jeg bare sammen med den svend, jeg går sammen med. Den kan ikke bruges til noget som helst. Det er spild af tid, hvis du spørger mig”.

På den ene side, ved i bund og grund ikke, om lærlingen har opnået de kompetencer, der skal til for at blive tømrer. På den anden side, så bliver der jo uddannet dygtige håndværker i Danmark. Det kan være de kompetencemål, som står skrevet i uddannelsesordningen, ikke lever op til, hvad en tømrersvend skal have af kvaliteter i sin praksis. Virksomhederne kan også have det svært ved at planlægge deres arbejde efter, hvad lærlingen skal arbejde med i en given praktikperiode. Især mindre virksomheder kan have svært ved at opfylde kravene, hvis de ikke har opgaver i ordrebogen, som tilgodeser de mål, der skal arbejdes med. Dette ses i empirien: Spørgsmål til mester: Hvad gør i for, at lærlingen opfylder praktikmålerne? Svar fra mester: ”Skal jeg være ærlig, så ingenting. Når vores lærlinge kommer hjem fra et skoleophold, så sender vi dem ud på de byggeplader, hvor der er brug for dem. Vi er ikke inde og kigge på, hvad de skal opnå imellem de forskellige skoleophold. Det kan vi som virksomhed ikke planlægge efter”.

En anden problematik i vekseluddannelsen, er de krav, der stilles til faglærere og lærlingeansvarlige / mestre i virksomhederne. I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser lægges der op til, at det er skolen, som skal gøre arbejdet.  Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal derfor forbedres markant gennem mere og bedre

undervisning (UVM, 2014). Faglærerne skal have et kompetenceløft. De skal have en uddannelse svarende til en pædagogisk diplomuddannelse, selv de faglærere, som har taget en pædagogisk grunduddannelse, skal opkvalificeres. Hovedpunkterne i denne opkvalificering er:  Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb.

Som jeg ser det, så var det måske en bedre ide, at få svende og mestre ind på skolen, så de kan blive opdateret med ny viden. Lærerne er hele tiden opdateret, da de skal være orienteret om alle nye krav, der kommer fra lovgivernes side. Virksomhederne er tilbøjelige til at lave tingene, som de altid har gjort. De er jo afhængige at, at produktionen er effektiv. Derfor opstår der ind imellem mangler i lærlingenes kompetenceudvikling. Det kunne man kompensere for, hvis man indførte efteruddannelse for mestre og uddannelsesansvarlige svende, så de kunne blive opkvalificeret.  Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer.

Her skal der lægges vægt på faglærerens it kompetencer og kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen (UVM, 2014).

En vekseluddannelse tager ca. 4 år og lærlinge er på skole 30 uger og i praktik i ca. 135 uger. Lærlingen er i virksomheden ca. ¾ af uddannelsen, men der er ikke krav om, at mester/lærlingeansvarlige eller svendene, som lærlingen arbejder sammen med, skal opkvalificeres, hvilket lyder fuldstændig absurd. Virksomheden har ansvar for at uddanne dygtige håndværkere, som de kan bruge i deres firma. I UVM (2014) er der også sat krav om bedre kobling mellem skole og virksomhed. Skolens undervisning skal være praksisrelateret, så eleverne understøttes i at kunne koble teori med praksis. Men, hvorfor fokuseres der ikke på, at de uddannelsesansvarlige i virksomhederne skal kunne forklare teorien bag de arbejdsopgaver, som lærlingene stilles overfor? Skal man ikke bruge teori i praksis? Hver gang lærlingene vender tilbage til skolebænken efter et praktikforløb, er det nødvendigt at have en systematisk opsamling på, hvad de har arbejdet med i den sidste praktikperiode for at vurdere, hvor langt lærlingen er nået i deres mål for uddannelsen. Samtidig skal lærerne også forberede lærlinge på deres kommende praktikforløb.