Konklusion

Virksomhederne påtager sig ingen ansvar. Det er som om, hele ansvaret ligger hos erhvervsskolerne, og at virksomhederne ikke skal deltage i arbejdet med, at uddanne kompetente og dygtige håndværkere. Lærlingene skal afslutte med en svendeprøve, hvor de bliver bedømt på og får evalueret en mundtligt fremlæggelse, som tager udgangspunkt i en case. Derudover skal de også vurderes i en praktisk prøve. Disse prøver tager udgangspunkt i skolens praksis. Til bedømmelse er der 2 skuemestre og en faglærer. Her bedømmes lærlingens arbejde på skolen, men lærlingens arbejde i virksomheden bliver ikke evalueret.

I min problemformulering, stillede jeg spørgsmålet: Hvordan optimeres undervisningen på tømreruddannelsen, så lærlingen kommer til at opleve erhvervsskolen som meningsfuld, og så han/hun kan komme til at udnytte sit potentiale optimalt, samtidig med at samspillet mellem skolen og virksomheden udvikles og forbedres?

Jeg kan konkludere, at rammerne for læring har stor betydning, og klassen skal gøres undervisningsparat gennem værdsættelse af god adfærd. Faglæreren skal sætte tydelige og synlige regler i undervisningen. Dette er med til at øge elevens læringsudbytte (Svejgaard, 2010). Samtidig skal faglæreren være retningsgivende og opmærksom på, hvad der foregår i klassen, og desuden skal han kunne lede og organisere undervisningen (Andersen 2014).

Ifølge Ågård (2014) så kræver det en god relation mellem faglærer og lærling at skabe et godt læringsmiljø. Gennem faglige, didaktiske og personlige relationer, som skaber tryghed for lærlingene, skaber faglæreren et undervisningsmiljø, der giver eleverne den bedste mulighed for at modtage og udnytte undervisningen, så den bliver til læring (Ågård, 2014). Relation sker også i høj grad gennem det at mestre håndværket. Hvis faglæreren er dygtig til sit håndværk, kan han blive en rollemodel for lærlingen, og der kan opstå en positiv relation mellem lærer og lærling, som kan være meget konstruktiv for lærlingens uddannelsesforløb. (Lippke, 2014).

Jeg kan også konkludere at undervisningen, på erhvervsskolen, skal være praksisnær. Dette medvirker til, at lærlingene kan se sammenhængen mellem de 2 læringsarenaer. Praksisnær undervisning udøves bedst der, hvor erhvervet gøres levende, og der etableres en tydelig forbindelse mellem det praktiske og det teoretiske. Ifølge Aarkrog (2010) skal lærlingen arbejde og løse praktiske opgaver på skolen. Opgaverne kan enten være stillet af skolen, eller det kan være projekter, som lærlingen har med fra virksomheden.

Denne metode vil øge lærlingenes oplevelse af, at der er en mening med skolen, og samtidig vil de komme til at reflektere over praksis, når de er på skolen og over teorien, når de arbejder i virksomheden og her igennem bliver lærlingen motiveret (Aarkrog, 2010).

Angående motivation skelnes der mellem ydre og indre motivation. Den indre bygger på egne interesser og ønsker, mens den ydre motivation udelukkende kommer udefra. I en vekseluddannelse er den største motivationsfaktor, at faglæreren kan koble de to læringsarenaer sammen, så lærlingen ved, hvordan det lærte, skal bruges i praksis (Aarkrog, 2010). Jeg kan også konkludere, at lærlingens mestringsforventninger (tiltro til, at man er i strand til at udføre den adfærd, som er nødvendigt for at opnå et bestemt resultat) har stor betydning for motivationen (Ågård,

2014).

Der stilles krav til lærerens formidlingsmæssige og didaktiske kunnen, hvis lærlingen skal opleve mestring, som skal give mulighed for at komme i ”flow”. Dette kan faglæreren medvirke til, ved at have fokus på at opstille klare, konkrete og realistisk mål, og ved at give eleverne feedback. Lærlingen skal have en passende balance mellem færdigheder og udfordringer. Ligeledes skal faglæreren fjerne distraherende faktorer og sætte regler for arbejdet eller aktivite-

terne (Ågård, 2014).

Jeg kan også konkludere, at lærlingen finder det meningsfuldt at få feed-up, feedback og feedforward. Ifølge Jacobsen, Lausch, & Sørensen (2014) skal der fokus på anerkendelse i faglærerens feedback, da det er med til at styrke læring og udvikling af lærlingen. Det er vigtigt at feedback rettes mod lærlingens ressourcer, i stedet for hans / hendes mangler. Lærlingen skal udfordres tilpas gennem feedback, således at han kan se nye perspektiver og muligheder i må-

den at arbejde på (Jacobsen et al., 2014).

Erhvervsskolen skal give lærlingene konkrete opgaver, som de skal arbejde i deres praktikperiode, og disse opgaver skal forberedes på det foregående skoleophold. På den måde føler lærlingene, at deres arbejde bliver værdiskabende. Deres læring synliggøres, og de skaber værdi for virksomhederne. Lærlingen skal arbejde med portfolio og logbog, så de tænker skole og praktik som en samlet enhed (Louw, 2015).

Der kan ikke herske tvivl om, at det er erhvervsskolerne, som skal tage ansvaret for at få en bedre og mere samlet tømreruddannelse. Faglærerne på erhvervsskolen får kvalifikationer og