Problemstilling

Problemstilling

I mine næsten 6 år som tømrerfaglærer har jeg kun en gang talt med en mester om, hvad hans lærling egentligt lavede, når han var på skole og om, hvordan han, mesteren kunne hjælpe lærlingen med at dygtiggøre sig. Lærlingene betragtes, i virksomhederne mere som arbejdskraft end som en person, der skal lære noget. Ansvaret, for at lærlinge opnår de kompetencer, målpinde og kvalifikationer, de skal, ligger hos erhvervsskolerne, virksomhederne og lærlingene selv. Men som jeg ser det, så er det en almen opfattelse, at det meste af ansvaret ligger hos erhvervsskolerne. Dette blev jeg bekræftet i for godt et halv år siden, da jeg havde eksamen med tømrerne til deres svendeprøve. En episode, hvor censorerne mente, vi som skole ikke var gode nok til at nå de mål, som bliver stillet til en ny udlært tømrer. Jeg spurgte, hvad de gjorde for at deres lærlinge fik de nødvendige kompetencer, og svaret overraskede mig meget. De mente ikke, det var deres job at lære lærlingene noget. De så lærlingene som arbejdskraft, og regnede med, at skolen påtog sig ansvaret for oplæringen.

Der er en opfattelse af, at teori foregår på skolen og praksis i virksomheden. Der er både teori og praktisk arbejde på erhvervsskolen, og der er praktisk arbejde og teori i virksomhedspraktikken. Man lærer det bare på forskellige måder. Man fristet til at sige, at man tager 2 uddannelser - en på skolen og en i virksomheden; ikke en samlet erhvervsuddannelse. Skolen har ansvaret for at lærlingen opnår de læringsmål, som er fastsat, og virksomheden har ansvaret for praktikmålene. Tilsammen skal de udgøre de kompetencemål, som man skal have i uddannelsen, for at få sit svendebevis. Teorien er vigtig for, at det praktiske arbejde ikke bliver tilfældigt på byggepladsen. Fagteorien er med til at gøre amatøren til professionel, og den ufaglærte til faglært og kompetent håndværker. På retsinformation.dk, kan man læse, at det er hensigten, at koble de to læringsrum sammen:

§ 71. Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis (UVM, 2018).

Men, hvordan får man samlet uddannelsen i denne vekseluddannelse, så man får uddannet nogen kompetente og dygtige håndværkere, der kan begå sig på arbejdsmarkedet? Hvad skal der gøres på skolen og i virksomhederne, hvis der skal lykkes? Hvordan får vi eleverne til at opleve, der er sammenhæng i deres uddannelse, og at skolen er lige så virkelig som virksomheden er? Hvilken rolle spiller faglæreren i dette krydsfelt?