2 Metode

Det er min hensigt med problemformuleringen at orienterer opgavens fokus mod en begrebsafklaring af ”relationskompetence” ved hjælp af forskellige teoretiske perspektiver, samt belyse mulighederne for etablering af lære-elev relationer gennem en faciliterende undervisning i store værksteder. Opgaven er fænomenologisk orienteret (Brinkkjær, 2011) og mit fundament og tilgang knytter sig til systemisk tænkning med rødder i et socialkonstruktivistisk læringssyn Socialkonstruktivismen er baseret på den grundlæggende idé, at verden eller sandheden om verden ikke kan forstås objektivt. Det er gennem sproget, at verdenen og de fænomener den består af konstrueres og derved får mening.

Sproget er med til at strukturere vores forståelser og finde ”sandheder”. Der kan godt være flere sandheder afhængig af diskurs. Diskurs er et begreb, der betegner den måde, vi taler om og forstår verden på, og afhængigt af felt eller gruppe af mennesker kan ”sandheden” være forskellig. Sproget er også betydningsfuldt og magtfuldt, da det at tale kan forstås som en handling, hvorigennem man kan positionere sig selv og dem man taler til. Denne forståelse bygger på en tanke om, at det er gennem relationer og sproget vi sammen skaber forståelsen af den verden vi indgår i. (Hansen al, 2015) Min empiri fra kollegaer og elever stammer derfor fra interview, da jeg på den måde kan opnå viden om, og indblik i deres forståelse af begrebet relationskompetence via deres sprog.

Jeg har valgt at anvende interview som kvalitativ undersøgelsesmetode, da jeg derved kan få et større indblik i informanternes meninger, oplevelser og holdninger gennem dialog. Som form har jeg valgt et semi-struktureret interview med, i forvejen planlagte, åbne spørgsmål, der giver struktur på samtalen samtidig med, at der kan spørges uddybende ind til svarene. Jeg har valg at interviewe 6 elever, 8 undervisere fra tre forskellige teams og 1 leder, da jeg ønskede at få forskellige perspektiver på, hvad relationskompetence er, og hvad begrebet indeholder. Denne metode til at opnå viden rummer subjektive vurderinger, meninger og erfaringer, både fra de interviewede, men også fra mig som interviewer. Her har jeg været opmærksom på min dobbeltrolle både som kollega, men også som underviser til de interviewede elever, så jeg har forsøgt ikke at ladet mig præge af egne forforståelser ved at stille åbne spørgsmål, der ligger op til mange svarmuligheder. Det begrænsede antal informanter tilstræber ikke repræsentativitet og bredde, men gør det muligt at undersøge begrebet relationskompetence mere dybdegående. SOPU og SOSU C er fornyeligt fusioneret til SOSU H, hvilket betyder, at der endnu ikke er udarbejdet et fælles pædagogiskgrundlag. Det er derfor SOPU’s pædagogiske grundlag jeg tager udgangspunkt i.