4 minute read

3.9 Betingelser for at kunne agere relations kompetent

på et relativt abstrakt niveau, hvor der tages udgangspunkt i relations forhold og ikke didaktiske interaktion. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning adskiller relationskompetence, klasseledelseskompetence og didaktiskkompetence som tre separate kompetencer, men forståelsen af klasseledelseskompetencer og didaktiskkompetencer er identiske med Klinges, Ågård, Jacobsens og Lauschs forståelse af relationskompetencens faglige relation, hvorfor jeg vælger at anvende resultaterne fra deres studie til at beskrive anvendelsesmulighederne af den fagligerelation og udbyttet.

Ifølge studiet fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning beskrives klasseromsledelse som lærerens undervisningshandlinger med hensyn til organisering og strukturering af undervisningen Studiet viser, at det har positiv indflydelse på læringen, hvis læreren sikrer at klassen arbejder på en hensigtsmæssig måde, starter timen efter planen og skifter mellem forskellige aktiviteter i undervisningen. Lærerens ledelsesstil har indflydelse på elevernes motivation og selvtillid til at indgå i en læringsproces. En lærer, som er dominerende og ikke elevinddragende vil mindske lysten og selvtilliden hos eleven. Planlægningen af undervisning er central, hvis man skal opnå en hensigtsmæssig klasseledelse og øget elevlæring. Der skal være en organisering af aktiviteterne, hvor elevinvolveringens graden er vekslende og hvor de forskellige aktiviteter knytter sig til hinanden, så det giver mening for eleven. Undervisningsmetoderne skal være valgt med en bevidsthed om, at elever med forskellige elevforudsætninger har mulighed for at deltage, og der skal være forberedt alternative forklaringer eller opgaver, som kan bidrage til øget læring. Eleverne skal også lærer af hinanden, da det også øger læringen (Nordenbo et al. 2008).

Interview informanterne gav udtryk for, at de bl.a. oplevede en god relation til deres lærer, når de kunne bede om hjælp, hvis der var noget fagligt de ikke forstod, når de blev inddraget og undervisningen gav mening, når der var klare målsætninger og havde en tryghed i, at læreren ville føre dem mod målopfyldelse. Det er alt samme områder, der ligger indenfor planlægningen af undervisning og klasseledelse. Når der så kun er tre ud af ni lærere, der giver udtryk for, at det relationelle arbejde ligger i forberedelsen er der chance for, at der tilrettelægges en undervisning, som opfylder uddannelsensmålene, men som ikke er tilpasset målgruppen og har en variation, der giver den enkelte elev mulighed for at indgå i læringsaktiviteterne og opnå målene. De alternative forklaringer og opgaver knytte sig til den indholdsmæssige del af den receptiv rettethed, som er vigtig for relations dannelsen og læringen. Men hvis der ikke er indtænkt indholdsmæssige alternativer forringes underviserens mulighed for at justere indholdet til eleven og relationen og læringsprocessen påvirket negativt. Yderligere er der en konflikt mellem manglende forberedelsestid og vigtigheden af lærerens relationskompetence i forhold til elevernes læring.

3.9 Betingelser for at kunne agere relations kompetent. I følge Klinge, at der er nogle betingelser, som har betydning for, og indflydelse på det relationelle arbejde. For at man som underviser kan agere relations kompetent er det af betydning, at

underviseren er velforberedt, har et psykisk overskud og der er afsat den fornødne tid til forberedelse. Hverdagens udfordringer skal matcher ressourcerne og der skal være en tilstrækkelig støtte fra ledelsen ved pædagogiske udfordringer. Endvidere skal den enkelte underviser have tilstrækkelig med tid i klassen, for at der kan etableres en relation mellem underviser og elev og undervisningen skal ikke forstyrres af for mange gøremål og af noget udefra (Klinge 2016).

Fire ud af otte undervisere oplever ikke, at de har den fornødne tid og overskud til at opnå optimalt kendskab- og etableret en relation til eleverne. En udtaler,” Det relationelle arbejde får ikke den opmærksomhed som det burde, det er individuelt og mere eller mindre tilfældigt. Jeg har ofte travlt i hverdagen og føler ikke, at der er tid og rum til at tænke det ind. Vi er presset på forberedelse, så tiden bruges primært til at få udarbejdet materiale med fokus på fagligt indhold i forhold til uddannelsesmålene. Når det er sagt, mener hun faktisk, at rammerne med store værksteder og 2-3 undervisere på af gangen, indeholder gode muligheder for at etablere gode relationer til eleverne, da lærerens forskelligheder kan henvende sig til forskellige elevtyper. Endvidere øger det muligheden for refleksion og sparring, når man oplever sammen undervisningssituation.

Alle synes, at kontaktlærer ordningen er et vigtigt redskab i forhold til det relationelle arbejde, da det kan give en indsigt i eleven både personligt og fagligt, men oplever at det kan være svært at finde tiden i en travl hverdag. Det er tidskrævende, hvis samtalen skal umyndige sig til et brugbart arbejdsredskab, da den enkelte lærer nemt kan have tildelt 15-25 elever i hver klasse. Yderligere er der tre af de adspurgte, som ikke oplever, at de har den fornødne tid til at forberede sig, hvorfor meget af undervisningsmateriale er genbrug og ikke egenproduceret. Det betyder, at underviserne ikke føler sig hjemme i stoffet og derfor ikke oplever det faglig overskud de god kunne tænke sig i undervisningssituationen. Det afleder to problemstillinger. For det første tager det for meget af underviserens opmærksomhed, hvis man skal formidle et stof som er ukendt eller man ikke føler sin tryg i. Man kan overse adfærd hos eleven, der kan være væsentlig i forhold til læring og trivsel, da der er unødig meget fokus på stof og formidling. Yderligere kan det vanskeliggøre det faglige relations arbejde, da materiale og arbejdsform er udarbejdet og tiltænkt anden elevgruppe, hvilket kan mindske, at disse eleverne forstå fagets indhold og ser mening i det faglige og læringsmæssige arbejde.

På samme måde som for lærerne, kan der for elever være betingelser, der har indflydelse på deres mulighed for at danne relationer. Bo kunne ønske sig mere gennemskuelige og ensrettede forløb for eleverne, hvor de var tilknyttede det samme værksted og undervisere gennem længere tid. Det ville skabe en større ro og tryghed hos eleverne og styrke læringen, trivslen og muligheden for at danne relationer. Eleverne bruger meget energi på hele tide, at skal forholde sig til nye mennesker og træffe valg i forhold til deres uddannelse og dens sammensætning.

This article is from: