1. Læringsforudsætninger

almendannelse ud fra en lighedstanke. I dette lys kan danskfaget altså ses som medvirkende til en demokratiseringseffekt og almen dannelse.

Under senere reformer og senest i 2014 er det måske nærmere ønsket om styrket attraktivitet af erhvervsuddannelser via mulighed for videreuddannelse, der gør danskfaget relevant, da videreuddannelse fordrer et vist niveau i grundfag (Aftale om EUD, 2014 s. 19). Desuden gøres grundforløb på samtlige hovedområder ens for overskuelighedens skyld (Aftale om EUD, 2014 s. 10). Dansk kan vel i den sammenhæng hævdes bredt nok til at kunne indgå på alle uddannelser, hvor andre almene fag måske har en mere snæver tilgang. Reelt drejer overskueligheden sig også om, at et grundforløb skal kunne være vejen til samtlige erhvervsuddannelser, så alle veje fortsat står åbne for den unge efter GF1. På den måde kan eventuelt omvalg muliggøres og frafald forhåbentlig undgås. Danskfaget set i dette lys skal altså medvirke til mulighed for videreuddannelse og medfølgende anseelse, så flere vælger en erhvervsuddannelse og medvirke til mindre frafald, to af de overordnede mål med hele reformen fra 2014.

Med Ove K. Pedersens ord kan den korte forklaring måske lyde, at prioriteringen af dansk skal begrundes med et generelt ønske om at gøre uddannelsessystemet mobilt i et forsøg på at øge konkurrenceevnen. I den moderne konkurrencestat er uddannelse blevet et middel til vækst, og med begrebet ”mobication” hentydes til ønsket om livslang læring og mulighed for at sprænge de tidligere skarpe skillelinjer imellem forskellige uddannelser (Pedersen, 2014 s. 31). Med blandt andet danskfaglig opkvalificering på EUD ses muligheden for videreuddannelse som større. Idealet om økonomisk vækst har ifølge Ove K. Pedersen overtaget idealet om lighed og dannelse.

På spørgsmålet om, hvorfor man skal have dansk på GF1, kan både almendannelse, mulighed for omvalg og for videreuddannelse og hensyn til mobiliteten på arbejdsmarkedet være mulige svar. Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende gennemgang, men den er valgt for netop at understrege, at danskfagets placering på GF1 har et helt andet udspring end de øvrige fag. Hvor mange andre af grunduddannelsens fag har udspring i de erhverv, de retter sig imod i bred forstand, så har danskfaget sit udspring eller basis, som Karin Svejgaard formulerer det, i videnskabsfag (Svejgaard, 2010 s. 22). Selvom danskfagets identitet i erhvervsuddannelserne er anderledes end på øvrige ungdomsuddannelser, så er det stadig dansk.

Når eleverne undrer sig over at skulle have dansk, så har de i hvert fald ret i, at faget skiller sig ud fra de andre fag på grundforløbet. Med disse overordnede betragtninger i baghovedet vil jeg forsøge at besvare første del af problemformuleringen ud fra Hiim og Hippes helhedsorienterede relationsmodel.

Eleverne på EUD er selvfølgelig meget forskellige, men for at kunne holde danskfaget op imod elevgruppen har jeg valgt at anvende Ida Juuls idealtyper, da Juul arbejder med elever på samme hovedindgang som jeg. Eleverne er godt nok længere i deres uddannelse, og det kan have en betydning. Desuden er Juuls inddeling i idealtyper fra 2006 og derfor flere reformændringer gammel. Derfor har jeg valgt at inddrage mit spørgeskema og efterfølgende Lene Larsen og Vibe Aarkrog.