Teaching for transfer

Hiim og Hippe understreger, at der er et stort læringspotentiale i virksomhederne og at de bør inddrages fra start - men også, at det kræver planlægning og opfølgning at forløse potentialet (Hiim og Hippe, 2012 s.78). Det kan danskfaget måske bidrage til? Vi kunne starte med elevernes virksomhedsforlagte undervisning (herefter VFU). Alle elever i Hillerød er afsted i to uger. Hvis man ikke sigter højt, så rammer man jo ikke stjernerne.

Jeg har nævnt Aarkrog i forbindelse med elevforudsætninger og begrebet transfer. Aarkrog beskæftiger sig både med udfordringerne ved at gå fra teori til praksis og fra skole til virksomhed. Hun bruger begrebet Teaching for transfer, fordi hun mener, oversættelsesarbejdet for eleven imellem skole og virksomhed som læringsarena har vist sig så vanskeligt, at det kræver særskilt opmærksomhed og burde være et læringsmål i sig selv (Aarkrog, 2010 s. 9). Konkret formulerer hun:

”Undervisning i at anvende viden og færdigheder i praksis skal derfor indeholde udvikling af elevernes evne til at huske, forstå og tænke abstrakt samt til at læse, beskrive, vurdere og reflektere over praksis” (Aarkrog, 2010, s. 57).

Dette er alle kompetencer, der allerede indgår i danskfaget. Uden at nævne danskfaget i denne sammenhæng, kan man godt sige, at Aarkrog i hvert fald argumenterer for danskfaglige kompetencer som værdifulde. Et andet sted nævner Aarkrog grundfagene mere direkte, og her er et af eksemplerne netop, at man ikke bare kan flytte grundfagsundervisningen ud i værkstedet, som jeg tidligere nævnte. For konkrettænkende elever kan det risikeres, at de ikke vil se sammenhængen men se to forskellige læringsmål og derfor nærmere have sværere ved opgaveløsningen (Aarkrog, 2010 s. 94). Eksemplet er hos Aarkrog hentet fra matematik, men det kunne lige så godt handle