Empiri

GF1, og om det fællesskab af undervisere der udgør teamet omkring GF1 i Hillerød. Endelig er opgavens anden del meget inspireret af Wengers store spørgsmål til undervisere:

”Bidrager I til at øge læringskapaciteten i det system, som I er en del af?” (Wenger, 2009 s.77)

Jeg håber at kunne svare ”ja”. Jeg vil til formålet blandt andet inddrage Olga Dysthe og hendes teori om det flerstemmige og dialogiske klasserum. Også Vibe Aarkrogs transfer begreb vil blive introduceret.

Illeris har påpeget, at Wenger i sin læringsteori ikke inddrager de indre psykiske og ydre samfundsmæssige konflikter (Illeris, 2017 s. 136). Den kritik bakkes op af Kirsten G. Hansen (Hansen, 2000). Derfor bruger jeg begge teoretikere netop til en analyse af den individuelle læring og barriererne imod dansk. Illeris beskriver læring som et samspil imellem tre dimensioner. På den ene side har læringen et indhold, altså et objekt der skal tilegnes. På den anden side har læringen en drivkraft, et subjekt der med vilje og motivation skal møde indholdet. Dette møde eller kalder Illeris den individuelle tilegnelsesproces. Den tredje dimension er samspillet med omverdenen, som netop Wenger har som det centrale i sin teori. Illeris beskriver denne dimension, som indholdets og drivkraftens møde med både det fysiske og psykiske læringsrum men også samfundet som helhed. Der er altså ikke tale om, at Illeris og Wenger er uenige om socialitetens vigtighed, blot hvor stor betydning den skal tillægges. Jeg vil inddrage tilegnelsesprocessen i forhold til det, Illeris netop tilfører min analyse ved sit arbejde med barrierer mod læring.

Jeg er meget inspireret af både Wenger og Olga Dysthe, som begge fokuserer på det praksisfællesskab og den situation, læring foregår i. Derfor har jeg minimum det ene ben placeret i det socialkonstruktivistiske rum. Jeg ser læring, som det der sker imellem eleverne og lærer i deres fælles tilegnelsesproces. En tekst er ikke en tekst, før den møder sin modtager. Hvad den enkelte lærer, er derfor forskelligt - men ikke forkert - fra det, en anden lærer. Og måske er begges læring øjebliksbilleder, da både tekst og personer er under forandring. Min tilgang til opgaven kan dog i højere grad karakteriseres som hermeneutisk, da jeg fokuserer på delelementer af danskundervisningen, som eksempelvis kravet om tværfaglighed og inddragelse af erhverv og uddannelse.

Min opgave bygger hovedsageligt på sekundær empiri. Det er der flere årsager til. For det først ønsker jeg i denne opgave ikke kun at analysere danskfaget, som faget praktiseres på GF1 af mine elever og mig, men som faget opfattes i flere sammenhænge. Dermed træder jeg uden for en undersøgelse af egen praksis. Dette er ikke som et forsøg på ansvarsfraskrivelse men måske snarere en abduktiv undren og forforståelse af, at faget ”bringer en betydning” med sig ind i erhvervsskolen, som er større end den undervisning, eleverne møder på GF1. Derfor har jeg i første omgang rettet blikket imod lovtekster og bekendtgørelser for både EUD og dansk. Derudover har jeg anvendt andres empiri til beskrivelse af et grundfags - især matematikkens møde med elever på en erhvervsuddannelse. Dette har jeg valgt, fordi jeg netop ønsker med opgavens første del at sige noget generelt frem for noget specifikt.