1.1 Ida Juuls elevtyper

1.1 Ida Juuls elevtyper: Ida Juul har set på gruppen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i forbindelse ved en undersøgelse af det nye læringssyn i Reform 2000 (Juul, 2006 s. 68). Særligt har hun arbejdet med eleverne på smede- og industriteknikeruddannelserne og klassificeret de unge i fire idealtyper. Jeg vil kort redegøre for de fire typer og deres forhold til almene fag som dansk.

For den praktisk orienterede elev er erhvervsuddannelsen et tilvalg af en kultur præget af handlekraft og resultater. Han ønsker viden og færdigheder, som kan anvendes nu og her og som kan tilegnes igennem praktik og krop. Det er samtidig et bevidst fravalg af det boglige, som i hans verden anses for ”nørdet” (Juul, 2006 s. 72). Den praktisk orienterede elev tager derfor afstand til faget dansk både ud fra en vurdering af fagets indhold og fagets form. Blandt de kolleger, der har besvaret spørgeskemaet vurderes mellem 10 og 40% af eleverne på GF1 at ligge i denne kategori. Gennemsnitligt udgør denne kategori 22,5 %.

Den instrumentelt orienterede elev ser selve uddannelsen som et nødvenligt led på vej i mod sit erhverv. Hvis uddannelsen kræver teori, så er han indstillet på teori. Men det skal være konkret teori. Danskfaget vil opfattes som unødvendigt og abstrakt, hvis han ikke kan få konkrete eksempler på, hvor undervisningen kan bruges i virksomheden. Hans fokus er på denne uddannelse og ikke uddannelse generelt (Juul, 2006 s. 73). Denne kategori udgør ifølge mine kolleger, imellem 10 og 50% af eleverne. Gennemsnitligt udgør kategorien 25%.

Den uddannelsesorienterede elev har både det lidt længere og bredere perspektiv på uddannelse. Han ønsker at dygtiggøre sig inden for et fag, men han ønsker også en dybere forståelse af fagets identitet. Han kan se en indirekte nytteværdi og se fordelen ved at reflektere over en proces fremfor blot at få et resultat præsenteret (Juul, 2006 s. 74). For ham kan danskfaget godt byde ind med indhold, som kan bruges nu eller senere. I spørgeskemaet vurderer mine kolleger at denne kategori udgør mellem 5 og 30% af eleverne, og med et gennemsnit på 16%, er det den kategori, der er færrest af.

Den sidste type er den uafklarede elev. For ham er valget af erhvervsuddannelse mest baseret på et ønske om at skabe et fundament til voksenlivet. Han accepterer præmissen om, at uddannelse er nødvenligt, men han er ikke særlig motiveret for læring, hverken teori eller praksis (Juul, 2006 s. 75). Danskfaget vil sandsynligvis vække minder om folkeskole, som næppe vil være motiverende. Denne kategori er der størst uenighed om antallet af blandt mine kolleger. Svarene placerer sig i mellem 10 og 55%. Gennemsnitligt udgør kategorien 32,5 %.

Når kategorierne sammenlagt ikke giver 100 men kun 96%, så skyldes det, at jeg i mit spørgeskema har afsat mulighed for at indplacere elever i andre kategorier, hvis man ikke syntes, Ida Juuls kategorier kunne stå alene. Det har 4 respondenter valgt at gøre med mellem 5 og 10% af eleverne. Det giver denne ”rest” på 4%. Det siger mig samtidig, at respondenterne generelt har kunnet identificere elevtyperne som dækkende. Dog skal det igen nævnes, at kun 10 af 16 kolleger har valgt at besvare spørgeskemaet. Jeg kan ikke udelukke, at de udeblevne svar kan dække over en tvivlende tillid til kategoriernes validitet.