2. Fagets mål og identitet

konkludere, at Juul, Larsen og Aarkrog alle peger på uoverensstemmelser imellem elevforudsætninger og elementer af danskfaget. Hvad målet med danskfaget så nærmere er, redegør jeg for i næste afsnit.

Ifølge bekendtgørelsen hviler indholdet i dansk som tidligere nævnt på to ben; det almene og det tværfaglige.

Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer.

Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer:

At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se.

Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Faget bygger videre på elevens grundskoleforløb. (Retsinformation, 2020 bilag 31). Det almene er der ikke noget nyt i, og ifølge Klafki kan man sige, at det faktisk er helt unødvendigt at nævne, da han ser selve definitionen af et fag som en kategorisering og eksemplificering, så læreren med indholdet åbner verden for eleven og eleven for verden (Svejgaard og Størner, 2010 s. 20). Det særlige – og måske problematiske – er, at der samtidig står, at undervisningen bygger videre på elevens grundskoleforløb. Når jeg forsøger at flytte danskfaget væk fra det kendte indhold, så kan jeg altså ikke flytte det længere væk, end at eleverne stadig vil kunne genkende og videreføre centrale elementer, især de meget konkret tænkende elever. Eksempelvis oplevede jeg, at jeg i min undervisning ”Arbejdersange – modstand mod systemet” havde udleveret en analysemodel, hvor jeg havde glemt at rette overskriften ”Digtanalyse”. Den fejl resulterede i, at mange elever ikke kunne forstå, hvad de skulle arbejde med. For mig var det stort set lighedstegn imellem digt og sangtekst, det var bestemt ikke tilfældet for eleverne.

Dansk udbydes hos os på F og D niveau afhængig af, om eleverne forudgående har modtaget undervisning på 9. eller 10.klasses niveau. Begge niveauer undervises samtidig, så der er ikke tale om strukturel differentiering. Når man læser målene under de fire overordnede kompetenceområder: kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling, fremgår det, at den væsentligste forskel imellem de to niveauer er, at ”samfundsforhold ” udelukkende inddrages på D niveau. Ellers skal kompetencer og indhold relateres til erhverv, uddannelse og dagligdag. I nævnte rækkefølge.

Kun med en enkelt undtagelse er dansklærerne i Hillerød uddannede dansklærere. Ingen af os har gennemført en erhvervsuddannelse. Vores erfaringer med elevernes erhverv og uddannelse er derfor sekundære. Det afspejler sig naturligt i valg af indhold i undervisningen. Det vil jeg give eksempler på her.