Mønsterbryderes forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse

Page 27

Konklusion Jeg vil her svare på min problemformulering ud fra ovenstående analyse og diskussion. Udsatte unge er alle potentielle mønsterbrydere – nogle er måske endda allerede i gang med deres mønsterbryderproces, og for at kunne hjælpe og støtte dem, dér, hvor de er, er det vigtig at have kendskab til deres fortid - at få et indblik i de sociale og psykologiske forudsætninger, de kommer med, når de starter hos os. Jeg analyserede derfor disse forudsætninger ved hjælp af Bourdieus teori om Habitus og kapitaler og brugte samtidig min egen empiri som bærende eksempel. Jeg fandt frem til, at særligt grundet manglende kulturel og social kapital kombineret med ofte problematiske folkeskoleforløb med mobning og dårligt selvværd samt andre faktorer som diagnoser, angst og bekymringer om elevens liv, havde eleven ved skolestart hos os ringe forudsætninger for at følge undervisningen og dermed fuldføre uddannelsen. Det bærende element i mønsterbryderprocessen er relationer, og da relationsarbejde også er et vigtigt fastholdelsesredskab, diskuterede jeg forskellige metoder at skabe gode, meningsfulde relationer på. Hos os arbejder vi både med personlige og faglige relationer samt relationer til klassekammeraterne. Ved at skabe en ring af meningsfulde relationer om eleven med støtte - både i og udenfor skolen, skaber vi nogle forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, som er bedre end dem, hun kom med. Samtidig får hun gennem relationen til lærere, mentorer, studievejledere osv. adgang til den sociale og kulturelle kapital, hun ikke har hjemmefra, og dermed øger hun sine chancer for – formentlig som den første i familien – at få en uddannelse og dermed bryde den sociale arv.

26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.