2 minute read

Henning Romme Lund

Den Instrumentelt orienterende elev.

 Er orienteret mod faget og mestring af faget.  Ser praktikken som primær og skoleopholdet som sekundært i erhvervet.  Vurderer de almenkvalificerende fag ud fra deres relevans.  Indholdet i skoleopholdet skal også give mening i praktikken.  Ønsker stram styring i de almen kvalificerende fag.  Mål og indhold i undervisningen skal give mening i forhold i erhvervet.  Har ikke lyst til at lære noget ligger uden for arbejdsområdet i faget.

Den Uddannelsesorienterende elev.

 Ønsker en bred forståelse af erhvervet.  Ser kvaliteten i den fagudøvende som kan kombinere praksiserfaring og teoretisk indsigt.  Ønsker løsningsmuligheder på problemstillinger.  Har fokus på erhvervet.  Underviser og undervisningsmetoder vurderes i forhold til udbytte af læring.  Forventer sin medstuderende er seriøse og at underviser slår ned på det i stedet for at være ligeglad.

Den uafklarede elev.

 Valg af uddannelse er en nødløsning.  Orienteret mod arbejdet i stedet for uddannelsen.  Erhvervsuddannelsen er et kompromis for at få tryghed i fremtiden.  Har typisk en svag målrettethed.  Giver sin selvdisciplin skylden for at ikke at lære nok. Ansvar for egen læring.

Juul beskriver de 4 elevtyper, som kan findes i begge vores uddannelser. Hun tager i sin artikel udgangspunkt i smede- og industriteknikeruddannelsen, men vi mener at kunne se ligheder i vores egen uddannelser der derfor gør det relevant for vores opgave at kunne forstå hvilke elevtyper vi har.

Donald A. Schön.

Den anden teoretiker vi har valgt er Donald A. Schön som er optaget af at beskrive den professionelle praktikkers handlinger og refleksion i praksis. Ifølge Schön skulle uddannelsen af faglærte indeholde en udvikling af evnen til selv at kunne reflektere i og over sin praksis. Schön mener at man kan forvente at eleverne i stor udstrækning udvikler deres evne til at reflektere i praksis i praktikken og man på skolen kan bygge videre på disse refleksioner i praksis med refleksioner over praksis (Aarkrog, 2018, s.95).

Donald A. Schön har 3 begreber for den professionelle praktiker.

 Viden-i- Handling opbygges gennem praktikerens erfaringer med at handle i praksis.

Viden-i-handling kommer til udtryk i de handlinger eleverne udfører. Den viden kan således forklare, hvorfor handlingen er gået godt eller dårligt. Elevernes Viden-i-handling opbygges igennem læring der knytter sig til praksis f.eks. Rutine arbejde og intuition.

 Refleksion-i-Handling er med til at modvirke snæversyn, idet refleksion er et værktøj til at udvikle sin praksis. Det betyder at man tænker over det man gør, mens man gør det.

Refleksion-i-handling opstår hvis elevens Viden-i-handling forstyrres. Dvs. elevens arbejde går ikke som forventet, rutinen eller den intuitive fornemmelse for hvordan opgaven skal løses slår ikke til og læren evt. skal spørges til hjælp.

This article is from: