Nøglen 1, opgavehæfte

Elena Eriksen

Birgit Birch Henriksen

Mariann Horsted Rolsted

Nøglen

til FVU-dansk, trin 1

NøglentilFVU-dansk,trin1 Opgavehæfte

AfElenaEriksen,BirgitBirchHenriksenog MariannHorstedRolsted

1.udgave,2023,1.oplag,2023

Forlagsredaktion:SaraJuulClausenogHelleLehrmannMadsen

Grafiskdesignogtilrettelæggelse:JytteWest/Westdesign

Omslag:JytteWest/Westdesign

Billeder:s.5:Julemærkefonden,s.22:PeterEhlers, s.34:COOP,s.36,43,52,53:Shutterstock,s.46:SallingGroup Satmed:NotoSansm.fl.

ISBN:978-87-290-1027-2

TryktpåAmberGraphic120g

Tryk:LivoniaPrint

PrintedinLatvia2023

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på copydan.dk.

Praxis

Praxis.dk

webshop.praxis.dk

© Praxis A/S, 2023

Madkultur, klima og

krydderier

Tankekort

Her ser du et tankekort. Skriv alt det, du ved om emnet madkultur, på pindene rundt om cirklen.

Madkultur

Fælles tankekort

Sammenlign dine ord med din sidekammerats. Giv jeres bedste bud til jeres underviser, som skriver ordene på tavlen.

I dette kapitel skal du beskæftige dig med madkultur, klima og krydderier.

Madkultur og klima

Madkultur handler om vores forhold til mad – hvad vi spiser, hvor meget og hvornår. Vi har mange traditioner og vaner, når vi spiser. Det kan være forskelligt fra land til land, religion til religion eller fra unge til ældre. Fx om man spiser svinekød eller skaldyr, hvad og hvor meget man spiser ved jul, nytår, eid eller thanksgiving, eller om man spiser aftensmad kl. 18 eller kl. 21.

Det lyder meget kompliceret. Og det er det måske også. Men madkultur skaber fællesskab og betyder, at vi har noget at dele med hinanden. Madkultur er også, hvordan vi taler om mad. I dansk madkultur er det fx vigtigt at sige ”Tak for mad!”. I andre madkulturer er det måske vigtigt med en bordbøn.

Madkultur siger meget om en generel kultur, fx en bestemt nationalkultur, religionskultur eller bare familiekultur.

I dag tænker vi også meget over klimaet. Ikke mindst når det kommer til, hvad vi vælger at spise, hvordan vi tilbereder det, og hvor meget der går til spilde. Mad og især madspild bidrager enormt til den globale opvarmning. Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at leve mere klimavenligt. Også hvad angår vores spisevaner.

Pararbejde

Hvilke madvaner og -traditioner er du vokset op med? Tal sammen to og to.

Besvar spørgsmålene

Hvad gør du for at undgå madspild?

Laver du fx en madplan til hver uge? Hvis ja, hvorfor?

Fakta

11 gode råd: Sådan spiser du klimavenligt

SAMVIRKE · 20. AUGUST 2019

Pararbejde

Tal sammen med din sidekammerat om teksten, og svar på spørgsmålene. Slå evt. CO2 op i ordbogen. Skriv jeres svar på linjerne herunder.

1. Spiser I, som artiklen anbefaler? Vil I fx opgive fredagshyggen for klimaet? Diskuter mindst 3 af anbefalingerne.

2. Blev I overrasket over noget, da I læste teksten?

3. Kan I komme på flere råd end dem i teksten?

Gruppeopgave: Teksttype

Kig på teksten igen, og svar på spørgsmålene.

1. Hvilken teksttype er teksten, og hvordan kan I se det?

2. Har I læst andre tekster, som minder om ”11 gode råd: Sådan spiser du klimavenligt”? Hvilke og hvordan minder de om denne tekst?

Gruppeopgave: Madpyramiden

Kig på madpyramiden side 14 i teksthæftet. Som du kan se, er der 3 felter i madpyramiden. Hvilket felt bør man spise mest fra? Søg på nettet, og skriv madpyramiden i emnefeltet. Er I før stødt på madpyramiden? Hvordan skal den forstås? Snak sammen.

Sæt kryds (x) ved det korrekte svar. Man bør spise mest fra:

det øverste felt

det midterste felt

det nederste felt

Skriv ind i skemaet herunder, hvad du spiser i løbet af en dag.

Sammenlign dine svar med din sidekammerats.

Morgenmad Frokost

Aftensmad Mellemmåltider

Krydderiernes saft, kraft og blodige historie

LIME · MAJ 2021

Før du læser

Slå svære ord op i din ordbog. Understreg vigtige informationer i teksten.

Læs teksten "Krydderiernes saft, kraft og blodige historie" i teksthæftet side 16.

Mens du læser

Sæt streg under vigtige informationer i teksten, mens du læser.

Sæt også kryds (x) ved det korrekte svar, mens du læser.

1. Hvilket land satte sig for at finde den direkte søvej til de eksotiske krydderier?

Frankrig

Spanien

Grækenland

Portugal

2. Hvilke krydderier var eftertragtede?

Safran, peber og kardemomme

Nelliker, muskatnød og karry

Nelliker, kanel, muskatnød, kardemomme og ingefær

Kanel, spidskommen og karry

3. Hvad skete der med priserne på krydderier i 1800-tallet?

Priserne steg, da det var dyrt at importere krydderierne.

Priserne faldt betydeligt, da der ikke længere var interesse for krydderier.

Priserne blev mere rimelige, og krydderierne blev en naturlig del af husholdningen.

Priserne blev så høje, at brugen af salt og peber var tilstrækkeligt i husholdningen.

4. Hvad kan man særligt anvende paprika til?

Som krydderi til svinekød

Som krydderi til fisk, kylling og skaldyr

Som krydderi i desserter

Som krydderi i wienerbrød og kager

5. Hvordan fremstilles paprika?

Paprika fremstilles af tomater.

Paprika fremstilles af gulerødder, peber og salt.

Paprika fremstilles af kanel og spidskommen.

Paprika fremstilles af tørrede og knuste spanske peberfrugter.

6. Hvorfra stammer basilikum?

Europa

Sydamerika

Asien og Afrika

Nordamerika

7. Skriv på linjerne herunder, i hvilke retter basilikum særligt anvendes (nævn mindst 2 retter).

8. Hvor stammer kanel fra?

Italien og Frankrig

Sydafrika og Mozambique

Spanien og Portugal

Sri Lanka og det sydlige Indien

9. Hvor anvendes kanel i særdeleshed?

I kager, desserter, grød, men også i orientalske gryderetter

Til ansigtsbehandling og massage

Til flæskesteg og kartofler til jul

I salater, kager og desserter

10. Hvorfra stammer oregano?

Nordeuropa

Sydeuropa og Asien

Asien og Østafrika

Sydamerika

Madkultur, klima og krydderier

Efter du har læst

Svar på spørgsmålene herunder.

1. Hvad ved du nu om krydderier, som du ikke vidste før?

2. Tal med din sidekammerat, og skriv dine svar i dit hæfte.

Tillægsord

Tillægsord (adjektiver) er ord, som beskriver navneord (substantiver) og stedord (pronominer).

Fx: høj | stor | lang | hurtig

Vi står ved en høj bygning | Der ligger en stor taske |Han skriver en lang seddel | Hun er hurtig, når hun løber

Tillægsord kan gradbøjes i 1., 2. og 3. grad, også kaldet: positiv, komparativ, superlativ.

Fx:

1. grad 2. grad 3. grad høj hurtig højere hurtigere højest hurtigst

Lange tillægsord bøjes med mere, mest fx: mere intelligent - mest intelligent

Tillægsord i teksten

Slå tillægsordene i skemaet op i ordbogen, bøj dem og udfyld de tomme felter i kasserne.

Nogle tillægsord får konsonantfordobling, fordi vokalen er kort, fx let, lettere, lettest.

1. grad (positiv)

2. grad (komparativ)

3. grad (superlativ)

Pararbejde. Find tillægsord i teksten om krydderier, og gradbøj dem som i skemaet ovenfor.

1. grad (positiv)

2. grad (komparativ)

3. grad (superlativ)

stærk stærkere stærkest

Diktat

Din underviser læser højt for dig. Skriv de manglende ord på linjen. Sammenlign herefter ordene med din sidekammerats, og gennemgå diktaten i fællesskab og med jeres lærer på tavlen.

Den og sødlige duft af spidskommen breder sig i køkkenet, når vi chili

con carne, mørbradgryden er ikke den ____________ uden paprikaens krydrede smag og

smukke, dybrøde ______________, og de friske basilikumblade giver det sidste , når

vi lige har hevet en friskbagt pizza ud af ovnen.

I dag kan mange af os slet ikke undvære de farverige krydderier og friske krydder , der er blevet en ____________ del af vores dagligdag. Men ___________ har det ikke altid været i det danske .

Vi skal ikke end 50 år tilbage, før der kun fandtes ganske krydderier i de danske køkkener. Udvalget var oftest begrænset til og peber – og

et enkelt drys eller karry. I denne artikel kan du mere om nogle af de krydderier, vi bruger i dag. Men først må vi en tilbage til middelalderen, de eksotiske krydderier for første gang begyndte at finde til danskernes .

Du står her med nøglen til FVU-dansk i hånden. Nøglen er et grundbogssystem til FVU-dansk, og dette opgavehæfte er til trin 1. Ud over opgavehæftet findes der et tilhørende teksthæfte med et nutidigt, varieret og inspirerende tekstudvalg, som tilsammen udgør temaerne Sundhed og trivsel, Madkultur, klima og krydderier og Arbejdsliv

Opgaverne her i opgavehæftet har fokus på:

• at sikre læsesucces ved bl.a. at anvende før-, under- og efterlæsningsaktiviteter

• opgaver i læseteknik, stavelses- og morfemdeling

• yderligere stilladsering i form af genreskema og modeltekster

• skriveprocesser, der retter sig imod den nye afsluttende trinprøve

• grammatikbeskrivelser og -opgaver

• fremstilling af skriftlige tekster til brug i job og hverdag samt diktater

• sproglig bevidsthed og refleksion.

Hæftet indeholder også aktuelle artikler til at understøtte den brede vifte af opgaver, og hvert kapitel afsluttes med refleksion over egen læring.