PRAXISnær #1

Praxis

Tæt på din undervisning

Marts

Få succes med tværfaglige forløb

Elevernes digitale dør

Virksomhedssamarbejde Et trinbræt til arbejdsmarkedet

FGU EN SUCCESHISTORIE!

Hos Praxis er vi stolt leverandør af digitale læremidler til FGU-skolerne. Det hylder vi i dette nye magasin. Du kan læse om nogle af de gode tiltag, som findes rundt på landets skoler, og lade dig inspirere i dit daglige arbejde med eleverne.

Vi ser os selv som en del af sektoren, og vi ønsker at være helt i front med den didaktiske udvikling.

Vi deler en fælles passion for det praksisnære læringssyn, der tager udgangspunkt i, at almen og professionel dannelse opstår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Vi tror på, at eleverne lærer mere og bedre, når hånd og ånd kombineres og derved sætter den enkelte elev i stand til at agere myndigt i de mange situationer og faser, livet bringer.

I dette magasin kan du blandt andet læse om vores nye fagpakker, FGU Trekantens samarbejde med virksomheder, hvordan FGU Nordvest arbejder med tværfaglige forløb, og så byder vi dig med inden for bag vores adaptive motor, boost ®, hvor FGU-eleverne allerede har løst mere end 1.000.000 matematikopgaver.

Vi håber, du finder inspiration til din undervisning i magasinet. Har du forslag til emner, vi skal tage op, så hører vi meget gerne fra dig.

God fornøjelse!

PRXISnær

© 2023

Praxis.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Amanda Bøjgaard Sand

REDAKTØR

Johan Linde

ART DIRECTION

Jens Thomsen

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE

Anette Grubbe Larsen

REDAKTION

Amanda Bøjgaard Sand

Johan Linde

Morten Blichfeldt Andersen

SKRIBENTER

Amanda Bøjgaard Sand

Johan Linde

Rasmus Petersen

ILLUSTRATION

Mikkel Henssel

TRYK

Livonia Print 2023

1. udgave, 1. oplag 2023

Der tages forbehold for trykfejl

PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN

Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer lære midler og digitale løsninger til ungdomsuddannelser og det private marked.

Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisationerne Praxis ­ Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.

Johan Linde, Områdeleder for FGU Praxis

Morten Blichfeldt Andersen, Forlagsdirektør, Praxis

INDHOLD

Virksomheder

For hvem samarbejdet giver mening

Forløbsplan

Forventningsafstemmer og forbereder eleven

EUD / AMU

Samarbejde om kombinationsforløb

Skole Ledelse

Virksomhedskonsulenter

System

Deling af information og netværk

S14

Årsplan

Fast struktur og genbrug af kontakter Lærere Løbende dialog med virksomhedskonsulenter

4 Det gode virksomhedssamarbejde FGU Trekanten traf en beslutning, ansatte virksomhedskonsulenter og frigav tid til lærerne.

8 NYHED: Fagpakker til FGU

SKABE VURDERE ANALYSERE ANVENDE FORSTÅ HUSKE TAKSONOMISKE NIVEAUER

Opsøgende og opfølgende

Prioritering

Fasthold langsigtet prioritering og fokus på området Investering Følg op med investering i området

Beslutning

10 En tværfaglig succes FGU Nordvest inddrager lokalmiljøet i den tværfaglige undervisning. Det gavner både elever, lærere og virksomheder.

FGU-samarbejde med virksomheder

14 Et kig bag den digitale dør Ugeplaner, portfolio og forløb er bare nogle af de funktioner, der gør hverdagen nemmere på FGU Sydøstjylland.

18 Savner du papirbøger?

Konkurrence: vind tre bøger

Træf beslutning om at gøre samarbejde med virksomheder til en central del af undervisningen

Produktionsopgaver – Erhvervstræning – Egu-praktik

20 Den bedste vej til læring er individuel

Kender du de træningsbaner, hvor eleverne fanges i evighedscirkler af repetition? Vi har set nærmere på, hvordan boost ® adskiller sig fra andre træningssystemer.

S10

Et trinbræt til ARBEJDSMARKEDET

FGU Trekanten betragter sig selv som et trinbræt til arbejdsmarkedet. Uanset om eleverne skal i uddannelse først, skal det ultimativt ende i et job. Det er hovedårsagen til, at vicedirektør Per Jensen og resten af ledelsen besluttede at gøre virksomhedssamarbejde til et omdrejningspunkt i hverdagen på skolen.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND OG JOHAN LINDE

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Det er vores mål at vise eleverne, hvad der er på spil i virksomhederne. Det kan man ikke forestille sig uden at mærke virksomhederne på egen krop,” siger Per Jensen og fortsætter, “det vigtige

er autentisk undervisning, der baserer sig på virkeligheden ude i virksomhederne. Hvis man skal have autentisk undervisning, skal man have autentiske opgaver, og dem er virksomhederne bedst til at stille,” understreger han.

Tema: Uddannelse

Et trinbræt: Grafik

PRAKTIK · JOB

ERHVERVSTRÆNING – PRAKTIK – JOB

Virksomheder

For hvem samarbejdet giver mening

Virksomhed

Forløbsplan

Forventningsafstemmer og forbereder eleven

EUD / AMU Samarbejde om kombinationsforløb

Skole Ledelse

System

Deling af information og netværk

Årsplan

Fast struktur og genbrug af kontakter Lærere Løbende dialog med virksomhedskonsulenter

Virksomhedskonsulenter Opsøgende og opfølgende

Prioritering

Fasthold langsigtet prioritering og fokus på området

Beslutning

Træf beslutning om at gøre samarbejde med virksomheder til en central del af undervisningen

FGU-samarbejde med virksomheder

Produktionsopgaver – Erhvervstræning – Egu-praktik

Investering

Følg op med investering i området

FGU-samarbejde med virksomheder

Produktionsopgaver · Erhverstræning · Egu-praktik

Man er nød til at kaste ressourcer efter det, for at få det til at lykkes

Per Jensen, vicedirektør på FGU Trekanten

Beslutningen var det vigtigste

Når Per Jensen skal tegne processen op, understreger han, at beslutningen i sig selv var det vigtigste: “Vi besluttede, at det var vigtigt at inddrage virksomhederne. Det var den allervigtigste forudsætning.”

Da beslutningen var truffet, fulgte erkendelsen af, at det kræver investeringer.

“Man er nødt til at kaste ressourcer efter det, for at få det til at lykkes,” siger han.

skolen har et projekt med en virksomhed. “Derefter går det meget lettere,” pointerer Per Jensen og understreger, at det kontinuerlige samarbejde med virksomheder er vigtigt.

Elevinddragelse er afgørende for motivationen

Eksempel på virksomhedssamarbejde

TREKANTBRAND

TrekantBrand ønskede et tæt samarbejde med FGU for at være kendt for andet end at slukke brande. FGU i Middelfart har udviklet små videofilm, der promoverer TrekantBrand. FGU i Grindsted har udviklet og gennemført puzzlerun/escape room på TrekantBrands kursuscenter. Eleverne fra Grindsted har afprøvet deres koncept på eleverne i Fredericia og kan udvikle det til andre virksomheder.

Underviserne kan ikke alene indhente og vedligeholde kontakten til virksomhederne – det er heller ikke alle lærere, der har netværk i skolens område. Derfor blev der ansat tre virksomhedskonsulenter, der skulle varetage opgaven med at koordinere praktikpladser, erhvervstræningspladser og alt samarbejde med virksomheder. “Det har været nødvendigt for at frigive tid til underviserne,” understreger Per Jensen.

Ud over virksomhedskonsulenterne som den centrale ressource, der løfter opgaven i hverdagen, har et nyt CRMsystem også været en del af investeringen. Her kan alle parterne holde styr på net værket og sikre, at den samme virksomhed ikke bliver kontaktet flere gange af flere forskellige medarbejdere.

Allerede i den første vejledningssamtale forberedes eleverne på erhvervstræning. De bliver bedt om at overveje, hvilken branche de kan forestille sig at stifte bekendtskab med.

“Eleverne er altså selv involveret i at beslutte, hvor de vil hen i erhvervstræning, men det skal naturligvis være inden for en realistisk ramme,” fastslår Per Jensen.

Erhvervstræningen afvikles ikke altid med lige stor succes, og man skal være villig til at risikere, at det ikke går, som man havde håbet og forventet. Når det lykkes, bliver eleverne meget motiverede.

vejen. “Når vi ansætter nye medarbejdere eller opkvalificerer eksisterende, skal det være en del af mindsettet. Et delmål kan være, at der er en i hvert team, der er god til den elevinddragende tankegang,” siger han.

“Det går galt, og vi kommer til at fejle, men det er den fedeste følelse, når det lykkes,” afslutter han.

Eksempel på virksomhedssamarbejde

DANSKE

FRAGTMÆND

Også i forbindelse med skolens løsning af opgaver for virksomheder er elev inddragelse vigtig. “Det kan virke uoverstigeligt at komme i gang. Men vi har inddraget eleverne i udviklings ­ og innovationsprocessen. Det gør hele forskellen. Både for elevernes motivation og undervisernes tid,” siger Per Jensen.

Eleverne er i erhvervstræning enten hos Danske Fragtmænd eller på Fragtcentralen. De får truckcertifikat, sikkerhedskursus og førstehjælpskursus i samarbejde med EUC Lillebælt.

“Vi er ved at finde balancen mellem det centrale og det decentrale i ansvarsfordelingen,” siger Per Jensen. Det er nemlig vigtigt, at lærerne er involveret i processen og føler et ejerskab, men samtidig ikke har ansvaret for virksomhedskontakten.

Samarbejdet med nye virksomheder kan være svært, særligt de første par gange

Nogle under visere tænker, at eleverne ikke kan være en del af den proces, “men det kan de!” understreger han og fortsætter, “måske kommer de ikke på den bedste idé første gang, men hvis lærerne sætter processer op for arbejdet, opdager eleverne, at de kan innovere.”

Per Jensen er overbevist om, at det gode eksempel på elevinddragelse skal bane

Eksempel på virksomhedssamarbejde

CAPITAL OF CHILDREN

Capital of Children (COC) i Billund er medudvikler af Travbanen – et nyt stort boligområde i centrum af Billund, hvor den tidligere travbane lå. Eleverne var medudviklere på en del af en forhindringsbane /træningsbane i området. FGU Trekanten var en del af innovationsprocessen og leverede desuden modeller og eksempler på de emner, der skal placeres i boligområdet.

NYHED FAGPAKKER TIL FGU

Som noget nyt har vi udgivet 21 fagpakker til FGU. Fagpakker er en nem og overskuelig måde for dig som underviser at få overblik over materialerne til dit fag.

I 2022 udgav vi i Praxis 70 nye undervisningsmaterialer til FGU, og det følger vi nu op på ved at samle det hele i 21 fagpakker. Det giver overblik, og det gør det nemt for dig at udvælge de materialer, dine elever skal bruge.

Fagpakkerne indeholder materialer i fire kategorier, som vi kalder LÆS, TRÆN, ANVEND og PLUS. Læs videre, og bliv klogere på, hvad du finder i de forskellige kategorier.

LÆS indeholder det teoretiske grundmateriale, som dækker fagets mål og kernestof. Det er fx den webBog, der er udviklet til faget eller det faglige tema.

TRÆN indeholder opgaver til læring og træning inden for fagets mål og kernestof. Det kan enten være iPraxisforløb, som læreren selv kan tilpasse sin undervisning, eller boostmoduler, som er adaptive forløb, der træner elevens huske ­ og forstå ­ kompetencer.

ANVEND indeholder praksisbaserede forløb. I disse forløb er udgangspunktet en praktisk aktivitet, der skal gennemføres som grundlag for arbejdet i et eller flere fag eller faglige temaer.

PLUS indeholder materialer, som kan være relevante for faget i forbindelse med forskellige temaer, og supplerer de grundlæggende materialer til at nå rundt om kernestoffet.

Læs mere på prx.dk/fagpakker­ til ­ fgu, og kom godt i gang med fagpakkerne.

En succeshistorie med tværfaglige forløb

Det skal give mening for eleverne at gå i skole. Helhedsorienteret og tværfaglig under visning skaber den mening, hvis man spørger lærerne på FGU Nordvest. Det er en skole, hvor alle fagene arbejder sammen på tværs, og hvor eleverne kan have haft dansk eller matematik helt uden at opleve det som skoleundervisning.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND OG JOHAN LINDE ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Nogle af eleverne er dybt uengagerede, når de starter på skolen. Men de bliver motiverede af den undervisning, de møder, fordi de får lov til at prøve noget andet, end det de er vant til fra tidligere skolegang. Det handler ikke nødvendigvis om, at de har dårlige boglige evner, men om at de er u ­ underviste.

Det er vigtigt, at undervisningen ikke så meget som lugter af det, de har brugt ti år på at fejle i. Derfor er det altafgørende, at eleverne oplever en ny måde at gøre tingene på; at de bliver mødt, hvor de er, og at de får succes i det, de gør. Det er nemlig helt essentielt, at de får boostet selvtilliden og opdager, at de sagtens kan finde ud af alt muligt.

Når eleverne begynder på FGU Nordvest, bliver de mødt, hvor de er. Det hele bunder i relationsarbejde, og den helhedsorienterede undervisning er først

og fremmest en ramme om de relationer. Den sikrer, at undervisningen ikke er et individuelt projekt, men noget fællesskabende.

på idéer. De vurderer efterfølgende, hvilke emner der er gode til et helhedsorienteret forløb, der både tilgodeser praktisk og fagfaglig undervisning – det må nemlig hverken blive for teoretisk eller udelukkende praktisk.

Når emnet er valgt, laver alle teams en samlet projektbeskrivelse, der indeholder aktiviteter og mål, herunder kernestof og mål fra læreplaner og fagbilag. Det er en fordel at sidde sammen om det, fordi forskellige faggrupper byder ind med forskellige perspektiver.

Fra idé til produkt Når FGU Nordvest starter et nyt helhedsorienteret forløb, sidder de sammen, enten hele skolen eller i teams, og brainstormer

Det næste skridt er udfyldning af konkretiseringsark for at blive skarp på de specifikke aktiviteter i projektet og på, hvilke produkter eleverne skal ende med at stå med til sidst – både slutprodukt og produkt til portfolio. Konkretiseringsarkene bliver uddybet på en pædagogisk dag, hvor indholdet udfordres, forfines og skærpes. Lærerne bruger hinandens fagligheder, så det tværgående arbejde sikres.

Konkretiseringsarkene skrives i et elevvenligt sprog, så alle ved, hvad målet for projektet er, og hvordan de når derhen. Produkterne kan både være fælles for alle fag og individuelle for hvert fag. Til sidst går forberedelsen i gang i de enkelte teams med sparring lærerne imellem.

Det resulterer i en helt særlig synergi, når det lykkes at sammensætte teams bestående af forskellige fagligheder, som er afhængige af hinanden i et fælles projekt, og som har erkendt det værdifulde i helhedsorienteret undervisning. Så popper idéerne op som popkorn i en sprudlende gryde.

Motivationen giver læring Læringen og processen er det vigtigste, men eleverne skal ende med et slutprodukt til deres portfolio. Produktet er nemlig det konkrete og håndgribelige, der er så vigtigt for deres motivation. Fx er eleverne på Byg, bolig og anlæg netop der, fordi de kan lide at bygge. Derfor er det vigtigt, at alle fagene smyger sig ind i den interesse.

Når det kan lade sig gøre – og når det giver mening – er omdrejningspunktet for projektet og slutproduktet en lokalt forankret virksomhed. Virksomheden byder ind med det, de har brug for, og så brainstormer eleverne på, hvordan opgaven kan løses, inden de går i gang med selve produktionen. Den forpligtelse, eleverne føler over for den virksomhed, de producerer for, er en vigtig læring for fremtiden; det er ikke ligegyldigt, hvilket produkt man leverer. Det betyder faktisk noget, og der sidder nogen i den anden ende, som regner med, at man lever op til sin del af aftalen.

Lærerne på

Byg, bolig og anlæg er begyndt at inddrage 3D ­ modellering og ­ printning i undervisningen. Når projektet er afsluttet og produktet afleveret, 3D ­ printer de en lille model af produktet, som eleverne kan bruge i deres portfolio. Det giver mening i prøvesituationen,

og det er motiverende for eleverne at have et produkt at vise frem, som de selv har været med til at lave. Det sker også, at lærerne afholder prøve ­ prøver ved afslutningen af et forløb, så eleverne kan træne den afsluttende prøve. Det tydeliggør for dem, hvorfor portfolio er vigtig, på samme måde som levering til en virksomhed tydeliggør vigtigheden af at levere noget ordentligt til tiden.

Tema: Uddannelse FGU Nordvest Illu.

Eksempler på og produkter

Havnen på Morsø Bord- og bænkesæt

Elevens DIGITALE DØR til FGU

FGU Sydøstjylland, der strækker sig fra Skanderborg til Horsens og videre til Samsø, søsatte i 2020 et projekt, der skulle gøre den digitale hverdag mere simpel for alle på institutionen. De ville skabe en digital platform, som kunne gøre det gnidningsfrit at arbejde digitalt – både for lærere og elever.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

Tema: Elevens - Illu.

Resultatet er en skræddersyet FGU ­ platform, der samler skolens vigtigste systemer bag én digital dør. Platformen er beriget med specialudviklede værktøjer, der gør hverdagen overskuelig for skolens elever og sætter skub i samarbejdet mellem undervisere og skolens forskellige afdelinger.

Det hele er nyt “Vi havde jo ingenting. FGU startede i august 2019, og der var ingen systemer, der var klar. Man valgte fra Folketingets side at sige, at hvis det her skal lykkes, skal vi ud over stepperne med det samme.”

Sådan lyder det fra Dennis Gravgaard, der er it­ ansvarlig på FGU Sydøstjylland. Sammen med kollegaen Danica Østergaard er han dybt involveret i projektet, og selvom der har været mange bump på vejen, er han slet ikke i tvivl om, at det er lykkedes at skabe en platform, der gør hverdagen lettere.

“FGU ­ lærernes primære fokus var og er eleverne. Eleverne skal have det godt og flytte sig den rigtige vej. Ellers er lærerne ikke glade. Men man havde ikke systemer til at håndtere det. Så det overload, der var på lærerne til at starte med, var helt urealistisk. Oven i det skulle vi implementere det ene system efter det andet,” siger han og uddyber, at FGUplatformen var det 6. system i rækken af nye systemer. Nogle undervisere var så frustrerede,

at de var tæt på at kaste håndklædet i ringen. Dennis Gravgaard understreger, at ledelsesopgaven skal tages alvorligt i den slags situationer.

Tema: Uddannelse

Elevens digitale dør

Illu. og vignet

Martin Radmer, der er faglærer i kommunikation og medier på FGU Sydøstjylland, stemmer i: “Al ny begyndelse er svær. Både for lærere og elever. Og det har været et fælles mål at få det til at fungere. Der er selvfølgelig nogle børnesygdomme, men vi har overstået det værste,” siger han.

Tryghed for elever og lærere “Det var vigtigt, at læringskurven blev fladet ud. Vi kunne ikke gå fra 0 ­100,” siger Dennis Gravgaard. “Det er ikke fordi, elever eller undervisere ikke har kompetencerne og evnerne,” understreger han, “men fordi det hele var

så nyt, og der var så mange ting, man skulle have styr på, at der ikke var ressourcer til mere.”

Derfor satte den lokale styregruppe samt resten af ledelsen sig for at udpege de mest basale behov, for at undervisningen kunne afvikles. De gjorde det i tæt samarbejde med underviserne, der anerkendes som de egentlige eksperter i at afdække de unges muligheder og behov.

Resultatet blev ugeplanen. Selvom der er kommet flere funktioner til siden, er ugeplanen fortsat det centrale omdrejningspunkt i FGU ­ platformen. Den giver eleven overblik og direkte adgang til det relevante indhold hver dag. Er der beskeder om mødested, temadage eller udflugter, bor de naturligt i ugeplanen. Samtidig får lærerne et overskueligt værktøj, der gør det nemt at samarbejde om elevernes dagsplaner og tilhørende materialer fra uge til uge.

“Ugeplaner fungerer i særdeleshed godt for de af vores elever, der har ekstra meget brug for struktur,” siger Dennis Gravgaard. “Til en start havde vi lagt skemaerne ind, så eleverne kunne se dem, men vi kunne hurtigt konstatere, at der var alt for mange detaljer. Eleven bliver kun mødt med de informationer, der er relevante for den enkelte elev, på det hold eleven er tilmeldt.”

Efter ugeplaner blev portfolio ­ værktøjet udviklet. En funktion, Dennis Gravgaard fremhæver som en vigtig milepæl i udbygning af platformen. “En stor del af vores elever er ordblinde, og det er svært at bede en ordblind elev om at skrive, hvordan de har løst en opgave,” siger han og fortsætter: “Svaret vil ret ofte være næh, det kan jeg faktisk ikke. Men hvis man siger til dem kan du ikke lige tage din mobiltelefon og filme de der bremser, du har renset, den der statue, du har været med til at male, eller den der planche, I har lavet, og uploade det i portfolio, så får man mange flere med. Og det er der plads til i FGU ­ platformen. Hvis der pludselig ikke er plads, fylder vi bare mere plads på.”

Det er en af de vigtigste forudsætninger for udviklingen af platformen; at funktionerne og udseendet er tilpasset den enkelte skole og løbende kan udvikle sig i takt med, at skolen gør det.

Sidenhen blev forløb, kalender og nyheder bygget på, et element ad gangen, så alle kunne lære de nye funktioner at kende, inden det næste blev introduceret.

Overblikket i hverdagen

Den vigtigste fordel for både lærere og elever er, at alt er samlet på et sted i det nye system. De skal ikke ind flere forskellige steder for at få et overblik over dagens opgaver eller de forløb, de skal i gang med. Der er endda direkte adgang til Office365 og skolens intranet helt ude på forsiden.

“Vores elever møder mange digitale værktøjer. Vores undervisere møder endnu flere digitale værktøjer. Vi vil gerne samle alle de værktøjer ét sted, så både elever og lærere har én adgang til alt det digitale,” fastslår Dennis Gravgaard.

Martin Radmer fortæller, at han og hans kollega starter hver morgen med i fællesskab at vise eleverne, hvordan de finder ind til deres materialer, og hvordan de kommer i gang med dagens arbejde.

“Når eleverne logger ind, kan de se de forskellige forløb, som min makker og jeg har lagt ud til dem,” siger han.

Når eleverne åbner et forløb, får de et overblik over, hvad opgaven går ud på, hvornår den skal afleveres og andre

relevante oplysninger. “Er der nogle delmål, lægger vi også dem ind, så de kan se, hvornår der er deadline,” uddyber Martin Radmer. Til sidst afleverer eleverne opgaven det samme sted.

Hvis lærerne undervejs i et forløb retter i opgavebeskrivelser eller deadlines, får eleverne besked med det samme. “Det gode ved systemet er, at man som lærer ved, at man har givet den samme opgave og de samme informationer til alle elever,” fortæller Radmer og fortsætter “skulle der være en elev, der er syg en morgen, kommer eleven ikke bagud. Der er ingen undskyldninger, fordi man kan gå ind på platformen og være opdateret hele tiden.”

Martin Radmer uddyber, at “eleverne får notifikationer, når der er få dage tilbage inden afleveringsfristen, og lærerne får notifikationer, når en elev har afleveret en opgave.” De påmindelser til eleverne kan lærerne selv være med til at definere. Det er bare endnu en af de funktioner, der gør platformen fleksibel og mulig at tilpasse enhver institution.

Kontakt Jesper for at se nærmere på FGU ­ platformen. Han giver en uforpligtende præsentation for din skole.

Per Jensen, vicedirektør på FGU Trekanten

Savner du papirbøger?

Indtil nu har vi udgivet alle materialer til FGU digitalt, men vi ved, at der i nogle situationer er behov for at have papir mellem hænderne.

Hvis din skole har abonnement hos Praxis, kan du snart bestille webBogen til dit fag i en trykt version. Det koster kun et mindre ekstra beløb pr. elev, der dækker omkostninger til tryk og distribution. Prisen lægges oven i abonnementsprisen.

HVILKE PAPIRBØGER VIL DU HAVE?

Udfyld formularen på prx.dk/papirboger

Vi kontakter dig, så snart det er muligt at bestille trykte webBøger.

VI HAR WEBBØGER TIL 8 FAG OG 4 FAGLIGE TEMAER

webBøger til faglige temaer på FGU: Byg, bolig og anlæg Turisme, kultur og fritid Mad og ernæring Handel og kundeservice

webBøger til fag på FGU: Dansk og DSA

Matematik

Teknologiforståelse

Naturfag

Engelsk

Samfundsfag

Identitet og medborgerskab PASE

GÆT REBUSSEN

og vind tre anbefalede bøger

Scan koden, når du har regnet ud, hvad der skal stå i rebussen, og følg intruktionen. Så er du med i konkurrencen om tre bøger. Send dit svar senest 1. juni 2023.

Det læser vi

Tre redaktører fra Praxis: Det har vi liggende på natbordet!

Penge & Bacon af Anna Juul, anbefalet af Signe Holst Hansen

“De vandrende pinde Penge og Bacon agerer samvittighed i Anna Juuls sorthumoristiske dystopi om en klimalockdown, der sætter et parforhold (og en ung kvindes forstand) på prøve. Bogen er både syret og underholdende.”

En lykkelig slutning af Maren Uthaug, anbefalet af Majbrit Friis Nielse n

“Et humoristisk tag på dødens kulturhistorie. Jeg både grinte og blev frastødt i fortællingen om Nicolas’ slægtshistorie af bedemænd, hvor alle har et mere eller mindre bizart forhold til døden. Kan varmt anbefales.”

Vølvens vej – Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen, anbefalet af Susanne Larsen

“En medrivende roman med et højt spændingsniveau. Bogen gav mig samtidig et utroligt detaljeret indblik i den nordiske mytologi, og jeg glæder mig til at læse næste del af trilogien.”

+1.000.000 matematikopgaver er løst af FGU-elever i boost®.

boost®

gør eleverne bedre

Der florerer mange, lange og ret komplekse forklaringer på, hvad adaptivitet er. Når vi skal forklare begrebet, bestræber vi os på at gøre det så simpelt som muligt; adaptive læremidler tilpasser sig den enkelte elev.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND OG RASMUS PETERSEN ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

81 % af eleverne fuld- fører boost-forløbene.

+4.500 elever har arbejdet med boost-matematik rundt på FGU-skolerne.

FGU-eleverne har fået mere end 310.000 adaptive forklaringer i boost®.

SKABE VURDERE ANALYSERE ANVENDE FORSTÅ HUSKE DE TAKSONOMISKE NIVEAUER

Boost ® er sådan et adaptivt læremiddel, og fordi systemet netop tilpasser sig elevernes individuelle læringssti, løfter det undervisningen et nyt sted hen; eleverne bliver simpelthen bedre klædt på i de enkelte fag.

Fra synkron til asynkron undervisning boost ® er – kort fortalt – træning. Men ikke den slags træning, hvor eleverne fanges i evighedsbaner af repetition. Når eleverne arbejder i forløbene, bevæger de sig på de to nederste niveauer i Blooms taksonomi; husk og forstå. Med boost ® opnår eleverne den basisviden, der senere danner grundlaget for, at de kan bruge deres viden i anvendelses orienterede forløb.

Noget af det vigtigste i boost ® er, at eleverne når det samme læringsmål men ad mange forskellige veje. Det betyder fx, at elever, der svarer korrekt på et spørgsmål første gang, det stilles, sendes videre til nye spørgsmål. Elever, der svarer forkert, bliver derimod sendt tilbage til spørgs ­

målet på et senere tidspunkt i forløbet, men i en anden kontekst og med andre forklaringer, så de ikke oplever at blive sendt i ring. Systemet hjælper altså eleverne videre på forskellige måder, indtil det lykkes.

Uanset hvilket niveau eleverne befinder sig på, er opgaven i boost ® at løfte alle. Derfor er det vigtigt, at de bevæger sig ad individuelle veje. Læringen er dermed ikke længere synkron, eleverne hopper ind og ud af forløbene i deres eget tempo. Når eleverne har været gennem et modul, skræddersyr boost ® et genopfriskningsmodul til den enkelte, så de kan arbejde videre med præcis de faglige udfordringer, de havde i første omgang.

Ud over at svare på spørgsmål og læse op på det, de ikke kan finde ud af, skal eleverne være interaktive med materialet. De skal løbende vurdere deres viden for at finde ud af, hvor bevidste de er om egne kompetencer. Ud over at løse opgaver i boost ® skal eleverne forholde sig til deres faglige selvtillid. Undervejs i modulet vurderer eleverne, hvor sikre de er på deres

svar ved at vælge et af følgende udsagn: jeg ved det, jeg tror jeg ved det, ikke sikker eller ved ikke. Denne data bruger boost ® til at tilrettelægge materialet på den mest hensigtsmæssige måde; har eleverne brug for opgaver eller forklaringer.

Det er dog ikke algoritmen, der styrer det hele. Eleverne kan i hvert modul selv bedømme deres eget niveau – om de er nybegyndere, let øvede, kompetente, rutinerede eller eksperter. De niveauer afspejler også, hvordan materialet tilrettelægges for eleven.

Afhængig af hvilke data eleverne afgiver, når de løser opgaverne, inddeler boost ® eleverne i fire kategorier; ubevidst inkompetente, bevidst inkompetente, ubevidst kompetente eller bevidst kompetente.

boost ® arbejder for at gøre eleverne bevidst kompetente, uanset hvilket udgangspunkt de har. Det betyder, at boost ® afdækker elevernes faglige udgangspunkt og flytter dem mod deres faglige mål, hvor kompetencer og selvtillid om de kompetencer går hånd i hånd.

Ubevidst inkompetent Jeg ved ikke, at jeg ikke ved det

Bevidst inkompetent Jeg ved, at jeg ikke ved det

Ubevidst kompetent Jeg ved ikke, at jeg ved det Kompetencetyper

Bevidst kompetent Jeg ved, at jeg ved det

Et nyt læringssyn boost ® udfordrer den kendte struktur, hvor læreren instruerer, og eleverne arbejder. I stedet arbejder eleverne først, derefter får de input. I en klassisk læringssituation læser eleverne en masse for at tilegne sig viden. boost ® vender det om, så eleverne starter med at finde ud af, hvor de har brug for læsestof og gode forklaringer. Det betyder, at boost ® fokuserer på opgaver fremfor læsestof. Det er opgaverne og interaktionen med kernestoffet, der afdækker, hvor eleven har brug for forklaringer.

Kenneth Hviid er matematiklærer på FGU Midtjylland, og han arbejder netop på den måde i sin undervisning. “Det er sjældent godt med tavleundervisning i matematik – jeg forsøger at holde det på et minimum af instruktion i mine timer”, siger han. I stedet arbejder hans elever altid med boost ® i en halv time i starten af undervisningen som opvarmning.

Det er netop en pointe, når man tager boost ® i brug, at eleverne skal træne for at lære; lære det faglige stof, og lære hvor de har huller i deres viden. Det handler ikke om “teaching for the test” men om “test for teaching”.

Brug data i din undervisning Eleverne må gerne være ubevidst inkompetente, når de starter i et nyt forløb. En af systemets opgaver er at flytte eleverne til at blive bevidste om, at der er noget, de ikke kan. Det leder videre til, at boost ® fodrer eleverne med forskellige forklaringer og baggrundsviden, indtil eleverne forstår og svarer rigtigt på spørgsmålene. Her er slutmålet, at elevernes selvvurdering er bevidst kompetent – at de kan løse opgaverne, og at de er bevidste om, at de har den viden. Systemet bruger altså de forskellige data aktivt til at flytte elevernes kompetencer og selvvurdering.

Også læreren kan følge med i elevernes kompetencer og selvvurderinger, og ligesom systemet kan læreren bruge det aktivt i kontakten med den enkelte elev og hele klassen. Læreren kan fx bruge dataoverblikket i boost ® til at identificere elevernes progression, og hvilke læringsmål der er de sværeste, hvor eleverne (i gennemsnit) har det sværest, og hvor der er flest ubevidst inkompetente. Læreren har også adgang til en oversigt over klassen, der giver et indblik i, hvor eleverne klarer sig godt, og hvor der er udfordringer.

Kenneth Hviid bruger data fra boost ® i sin matematikundervisning. Overordnet set kigger han efter, hvor lang tid den enkelte elev har brugt på hvert modul, og hvad gennemførelsesprocenten er. Han identificerer hullerne i elevernes viden, så han ved, hvor eleverne trænger til at blive løftet. “På den måde kan jeg sikre mig, at de elever, jeg indstiller til prøve,

er klar,” siger han. Han bruger altså data som begrundelse – han kan vise eleverne helt konkret, hvorfor de ikke er klar til at gå til prøve.

Kenneth Hviid laver også et overblik til eleverne forud for hvert forløb. “Jeg har lavet en rækkefølge for, hvornår eleverne skal gennemføre hvilke moduler,” fortæller han. På den måde ved han, at eleverne følger målene i matematikfaget. “Nogle gange får de en kalender med, så de ved, hvornår de enkelte moduler skal være gennemført,” uddyber han.

Et alsidigt værktøj boost ® kan bruges i mange forskellige situationer, og Kenneth Hviids opvarmning er bare et af mange eksempler på systemets store anvendelighed. Det er selvfølgelig oplagt at bruge det som introduktion til et nyt emne, så eleverne får det grundlæggende på plads. Det er også en fordel at tænke boost ® ind som

VEJEN TIL VIDEN

VEJEN TIL VIDEN

et alternativ til klasseundervisningen – en afveksling til den form, eleverne er vant til.

Repetition er også en vigtig funktion i boost ®. Selvom eleverne har været igennem et modul én gang, kan der stadig være mange ting, de ikke har forstået godt nok, eller som de har brug for at få genopfrisket. Når eleven har gennemført et modul, opretter boost ® automatisk et genopfrisk­ modul, som altid er tilgængeligt for eleven. Også genopfrisk­ modulerne er skræddersyet til den enkelte elev, så det er elevernes svage områder, der trænes.

Vi har boost ® ­ forløb til undervisning i matematik, dansk, naturfag, erhvervsfag og engelsk på FGU.

Fagpakker giver større overblik i hverdagen

Vi har samlet alle materialer til FGU i 21 fagpakker. Herunder kan du se noget af indholdet i fagpakken til matematik.

VI HAR FAGPAKKER TIL:

Matematik

Engelsk

Dansk

Naturfag

Teknologiforståelse

Samfundsfag

DSA

PASE

Industri

Service og transport

Motor og mekanik

Miljø og genbrug

Kommunikation og medier

Omsorg og sundhed

Handel og kundeservice

Identitet og medborgerskab

Mad og ernæring

Musisk og kunstnerisk produktion

Turisme, kultur og fritid

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Byg, bolig og anlæg

Kontakt Johan for at høre mere og få en præsentation af materialerne.