RELEVANS
Tæt på din undervisning
Marts 2023
Hvordan skal seksualundervisning udfoldes?
Trivsel på skemaet Gymnasier vil styrke sammenholdet
Ordblindhed er et problem i alle fag
Tæt på din undervisning
Hvordan skal seksualundervisning udfoldes?
Trivsel på skemaet Gymnasier vil styrke sammenholdet
Ordblindhed er et problem i alle fag
Måske er det ikke lige ulven, der kommer, men derimod den kunstige intelligens, med ChatGPT i spidsen. Det seneste stykke tid har der været massivt fokus på denne teknologi, som nu er blevet en del af læringsrummet, om vi vil det eller ej. Det skaber helt naturligt en masse debat – men det er vigtigt, at diskussionen ikke bliver en fløjkrig mellem dem, som vil bruge teknologien til at omdanne hele skolesystemet, og dem, som ønsker et totalt teknologifrit læringsrum.
Som forlag, der både udgiver digitale og analoge læremidler, tror vi, at løsningen er en kombination af begge dele. Et klasserum, hvor skærme bruges, når det giver mening, og hvor eleverne involveres i undervisningen væk fra skærmen! Men chatrobotter er kommet for at blive. Vi omfavner teknologien og har som det første forlag i Danmark udviklet en ny type af læringsaktivitet til vores digitale iPraxis-format, som didaktiserer elevernes brug af OpenAI. Bagsiden af teknologien er fortsat, at teknologien netop ER kunstig. Den tager ofte fejl og blander fantasi og fakta sammen, og det synes vi, at eleverne skal lære at forholde sig kritisk til.
Et andet emne, der kalder på stærke følelser, er seksualundervisning, der kommer til at fylde meget rundtom på skolerne til august og i det kommende skoleår. Derfor er det også én af de ting, som du kan læse om i dette tredje nummer af RELEVANS. Vi har blandt andet undersøgt, hvad eleverne forventer sig af undervisningen samt deres egne ønsker og behov, og hvad eksperter mener, der skal på tavlen, når seksualundervisningen videreføres fra grundskolen til gymnasiet.
Hos Praxis er vi en del af Egmont-koncernen, som er en fond, der blandt andet har som ambition, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Derfor har vi i dette nummer også fokus på ordblindhed i gymnasiet. Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan du som underviser kan hjælpe ordblinde elever til at få de bedste forudsætninger for at fuldføre deres uddannelse.
Vi håber, du finder inspiration til din undervisning i RELEVANS magasinet. Har du forslag til emner, vi skal tage op, hører vi meget gerne fra dig.
RELEVANS
© 2023
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Morten Blichfeldt Andersen
REDAKTØR
Anders Klebak
ART DIRECTION
Jens Thomsen
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Anette Grubbe Larsen
REDAKTION
Malene Rønnest Nielsen
Shân Mari Nissen
Iben Sletten
Thomas Yung
SKRIBENTER
Amanda Sand Bøjgaard
Emil Foget
Ulrikke Koch
Mathilde Linnea Gandini
Astrid Holm Nielsen
Malene Rønnest Nielsen
Henrik Stanek
ILLUSTRATION OG FOTO
Mikkel Bendix
Simon Jacobsen
Rasmus Meisler
Mons Studio
Mads Siggaard
Jens Thomsen
Kåre Viemose
TRYK
Livonia Print 2023
1. udgave, 1. oplag 2023
Der tages forbehold for trykfejl
PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer læremidler, fagstof og digitale løsninger i høj kvalitet til områder som: EUD10/10. klasser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, efteruddannelser og det private marked.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisationerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.
4 Småt men godt
6 Ordblind: Freja fik dommen i 2. g Hun klarede gymnasiet med stædighed og hjælp fra læsevejlederen.
9 Ordblind: I alle fag og hele tiden Læse- og skrivekonsulent Søren Storm om, hvordan man skaber ordblindevenlig undervisning.
12 Sproglig generationskløft
Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn om, hvorfor elever og lærere taler forbi hinanden.
16 Samtykke, køn, seksualitet Vi har spurgt elever og en ekspert om deres forventninger til kommende seksualundervisning.
20 Infografik: Sådan frigør du tid med iPraxis
22 Praksisnærhed, du ikke kan google dig til Gymnasielærer Mads Hjardemaal henter inspiration fra erhvervslivet.
24 I tvivl efter gym
Stadig flere unge udskyder uddannelse, efter de har fået studenterhuen. Kan karrierelæring hjælpe på det?
30 Mærk Verden
32 Styrk fællesskabet
I Kolding og på Frederiksberg er der sat tryk på at forbedre elevernes trivsel.
38 Q&A med Louise Herping Ellegaard
RELEVANS har spurgt Kerstin From, redaktøren bag det nye historieforløb, hvordan det kan bruges i undervisningen.
Hvorfor er forløbet relevant netop nu?
Et af de amerikanske mareridt er racisme. Det er ikke noget nyt. En af pointerne i forløbet er netop, at den historiske kontekst er altafgørende for at forstå den nuværende situation. Kun sådan undgår vi, at historien gentager sig. Et scenarie, vi er skræmmende tæt på.
Hvad handler forløbet om?
De første spadestik i forløbet er aktuelle, nutidige hændelser. Karen-hændelsen i Central Park sætter hverdagsracisme på spidsen, mens George Floyds død samme dag bliver et symbol på den yderste konsekvens af grov racisme. Hændelserne er ikke unikke, men tegner et billede af racisme som hverdagskost for alle sorte amerikanere.
Hvordan kan forløbet bruges?
Efter de første kapitler går forløbet dybere ned i nogle af de første segregationslove, og eleverne får mod slutningen af forløbet mulighed for at reflektere over, om det amerikanske samfund bevæger sig mod mere opdeling igen. Eleverne arbejder ud over traditionelle kildetekster med graphic novels, musik og filmklip.
iPraxisforløb: Racisme i USA? indgår i fagpakken til historie. Prøv gratis på prx.dk/fagpakke-historie
Biologiens store fortælling fortsætter i LIV til niveau A.
Hvorfor har siameserkatten lys pels, mens dens ansigt, hale og poter er mørke? Og hvorfor kan man ikke have “en lille smule blodtype B”? Det og andre af nedarvningens mysterier bliver afsløret i del I, der udkommer som webBog i foråret 2023.
Udfyld formularen på prx.dk/bioliv, og få en prøveadgang til første kapitel
Meget tyder på, at gymnasieelevernes sproglige korrekthed halter. Vi ved, at din tid med eleverne er knap, og der er meget andet end retskrivning at tage sig af. Derfor har vi lavet en række adaptive træningsmoduler, der skærper elevernes grammatik.
Få adgang til træningsmodulerne på prx.dk/stavefaelder
“Jeg har veje, men ingen asfalt. Jeg har floder, men ingen fisk. Jeg har skove, men ingen træer. Jeg kan rumme hele verden, men ingen mennesker. Hvad er jeg?”
Svar på gåden, og vind de tre anbefalede bøger.
Sådan deltager du: Scan koden, når du har regnet ud, hvad svaret på gåden er, og udfyld formularen. Så er du med i konkurrencen om tre bøger.
Tre redaktører fra Praxis: Det har vi liggende på natbordet:
Alt i en af Jamie Oliver
Jamie skuffer aldrig! Det geniale ved Olivers nye bog er, at man blot behøver én pande eller gryde og ikke skal anskaffe sig dyre, fancy ingredienser. ”Supersnaskede sammenbagte croissanter” er bogens uundgåelige.
Farvel til business bullshit af Mikkel Hune Toxvig
“Er du også træt af klichéer, platheder og oppustet sprog? Så giver Farvel til business bullshit dig en indflyvning til, hvad der kendetegner den uheldige side af ledelses- og virksomhedskommunikation i dag. Et mustread for både undervisere og ledere.”
Vi befinder os i en lille britisk by på landet og har de sædvanlige uhyggelige elementer omkring os: en præst, hemmeligheder, forsvundne piger, en indflydelsesrig familie, en underlig teenager og ikke mindst uforklarlige hændelser. Stemningsfuld thriller, der overrasker til sidste side.
Anbefalet af Shân Mari Nissen Anbefalet af Morten Blichfeldt AndersenDet var svært for Freja Jessen at acceptere dommen, da hun blev testet ordblind. Faktisk ville hun ikke testes, for hun frygtede, at hun så ikke kunne klare gymnasiet. Men læsevejlederen holdt fast, og i dag går Freja Jessen på universitetet.
TEKST: HENRIK STANEK
FOTO: KÅRE VIEMOSE
Freja Jessen på 23 år er ikke bare ordblind. Hun er kraftigt ordblind. Det kom for en dag, da hun blev testet i begyndelsen af 2. g.
“Jeg var knust og ulykkelig, for jeg troede, at det betød, at jeg ikke kunne klare gymnasiet,” husker hun.
Freja Jessen blev screenet for ordblindhed i folkeskolen, men skolen tog ikke en egentlig ordblindetest på hende. I 1. g blev hun screenet igen, og resultatet viste, at hun havde store problemer med at læse og skrive.
“Læsevejlederen ville teste mig, men jeg var stædig: Ingen skulle sige, at jeg var ordblind. Men hun var lige så stædig som mig. Hun rottede sig sammen med lærerne i dansk, engelsk og spansk, så de konsekvent sagde, at jeg ville undgå mine fejl, hvis jeg brugte hjælpemidler. Så til sidst sagde jeg ja.”
Freja Jessen stod på gangen og græd over det nedslående resultat. En klassekammerat spurgte, hvad der var galt, og da hun fortalte, at hun var testet ordblind, svarede han: “Og hvad så?”
“Det fik mig til at tænke over, at jeg jo altid har været ordblind, og at det bare først var nu, at jeg fik det at vide. Det gav mig to muligheder: Jeg kunne holde det skjult. Eller jeg kunne være åben om det. Jeg valgte det sidste.”
Resultatet gav Freja Jessen adgang til onlinebøger hos biblioteket Nota, it-programmet cd-ord blev installeret på hendes computer, og hun fik både ekstra tid til prøver og timer med læsevejlederen.
“Sammen tog vi et skridt ad gangen. Vi begyndte med stavekontrollen og kørte videre med oplæsningsfunktionen. Jeg brugte også min ekstra tid til prøverne, og nogle gange sad jeg i
enrum, fordi jeg blev forstyrret af, at de andre begyndte at snakke, når den normale tid var gået,” fortæller Freja Jessen.
Karakterer fik et boost
I dag læser Freja Jessen biologi på Aarhus Universitet og holder foredrag på skoler og gymnasier om at være ordblind.
“Lærere skal lade være med at sætte ordblinde i gruppe sammen. Jeg var den eneste ordblinde i min klasse, men på universitetet har jeg prøvet at arbejde sammen med en anden ordblind. Så står vi der uden at vide, hvad vi skal gøre.”
Lærere skal også huske, at ordblinde er forskellige.
“Mange lærere giver alle hjælpemidler på én gang i bedste mening, men det bliver uoverskueligt. Man
skal finde den enkeltes problemer og tage et skridt ad gangen: Når man har lært at bruge stavekontrollen og er tryg ved det, kan man lære at lyttelæse. Jeg endte med at bruge alle mine hjælpe midler, fordi jeg vidste, hvordan jeg kunne udnytte dem.”
Hendes råd til naturfagslærere er, at de skal overlade det til dansklærerne at gå op i nutids-r.
“Jeg er god til matematik, men min matematiklærer i gymnasiet kunne ikke se bort fra mine stavefejl. Jeg fik engang en matematikopgave tilbage, hvor hun alene havde rettet mine stave- og grammatikfejl. Det endte med, at jeg hadede matematik og ikke turde række hånden op,” fortæller Freja Jessen.
Lærere må ikke opgive en elev, under streger hun.
“Hvis min læsevejleder havde accepteret mit nej til at lade mig teste, havde jeg aldrig fundet ud af, at jeg er
ordblind. Mine karakterer fik et boost, fordi jeg begyndte at bruge hjælpemidler, så ok, lærerne havde ret,” anerkender Freja Jessen.
Trods it-hjælpemidler har ordblinde elever stadig brug for særlig opmærksomhed, så de kan få overskud til at fokusere på det faglige.
Derfor skal alle gymnasiets lærere uanset fag kende til ordblindhed, råder læse- og skrivekonsulent Søren Storm.
TEKST: HENRIK STANEK
FOTO: MADS SIGGAARD ANDERSEN
Ordblindhed begrænser sig ikke kun til sprogfag. Alle gymnasiets fag bruger skriftsprog, eleverne skriver opgaver, og hvert fag har sit eget fagsprog, som eleverne skal lære.
“Det er en kæmpe udfordring for ordblinde at skifte fagsprog. Derfor er forståelsen for ordblindhed hos lærerne helt afgørende. Alle lærere bør være med til at støtte og løfte de ordblinde elever, og derfor skal de vide, hvilke greb der skal til,” siger Søren Storm.
Han er cand.mag. i engelsk og historie, og som uddannet læseog skrivekonsulent har han i 14 år arbejdet med ordblinde studerende på videregående uddannelser. Han underviser desuden ordblinde hfkursister på Københavns VUC, i daglig tale KVUC.
Selv om det kan lyde som en stor opgave at tage hensyn til ordblinde elever, handler det langt hen ad vejen om ting, man skal undgå.
“Det værste, lærere kan gøre, er at bede ordblinde læse højt for klassen. Det sker stadig, men lærerne bør have en liste bag øret over elever, som ikke
skal læse højt,” lyder Søren Storms råd. Nogle lærere formulerer et spørgsmål til klassen og peger en elev ud, som skal svare. På samme måde kan lærere have den praksis, at de deler tekster ud, som eleverne får 20 minutter til at læse, så de kan diskutere indholdet. Begge dele er nogo for ordblinde.
“Man kan ikke forvente, at ordblinde elever har forstået spørgsmålet til klassen, for deres hjerne kan ikke altid følge med. Og alt materiale skal være elektronisk tilgængeligt, så de kan få det læst op af deres teknologi,” understreger Søren Storm.
Det er heller ikke en god ide at bede eleven om at komme op til tavlen, for ordblinde kan have svært ved at skabe overblik.
“Selv om en ordblind er god til matematik, bliver han afkrævet svar her og nu uden at have mulighed for at bruge sine hjælpemidler og læsestrategier. Eleven står med andre ord afklædt,” siger Søren Storm og foreslår, at læreren enten beder den ordblinde om at komme op til tavlen sammen med en anden elev, så de
kan hjælpes ad, eller i god tid forbereder den ordblinde elev på at skulle op til tavlen.
Til skriftlige opgaver bør der altid være skriveskabeloner til rådighed, som eleverne kan bruge til at få overblik over indhold ved hjælp af lede tråde og formuleringer i forskellige tekstgenrer. Mange ordblinde elever oplever skabelonens visuelle opbygning som tydelig og let at forstå.
“Det handler om at skabe så mange små og store succesoplevelser for ordblinde som muligt, og skabelonerne er et greb til at forbedre de skriftlige opgaver, fordi eleven får forslag til sætninger at indlede afsnittene med. Læreren kan også anvise, hvordan man typisk begynder diskussionsafsnittet,” uddyber læse- og skrivekonsulenten.
Langt de fleste bliver testet for ordblindhed i grundskolen, men omkring fem procent får først diagnosen i gymnasiet. Det skal man tage alvorligt, anbefaler Søren Storm.
“Gymnasierne bør screene for ordblindhed så tidligt som muligt, så man
kan få hjælpemidlerne op at køre. Hvis man venter på, at lærerne opdager, at en elev er ordblind, kan man komme langt hen i forløbet, for nogle er gode til at kompensere for deres ordblindhed,” siger Søren Storm.
Efter screeningen tager elever, som kan være ordblinde, den nationale ordblindetest, og boner de ud som ordblinde, kan de få bevilget it-hjælpemidler, forlænget tid til eksamen og studiestøttetimer (SPS) med en til envejledning i læse- og skrivestrategier. Det kan være med en læse vejleder eller en lærer.
“Det er meget specialiseret viden, der skal til. Ellers får det hurtigt form som ekstra undervisning i faget frem for hjælp til elevens sproglige udfordringer,” siger Søren Storm.
Ved at løfte de grundlæggende skriftsproglige færdigheder får ordblinde overskud til at rykke på det faglige indhold. Det samme sker, når
de lærer at bruge deres læse-skriveteknologi til at få læst op og til ordforslag, når de skriver.
“Elever, som er testet inden gymnasiet, har deres hjælpemidler på plads, men erfaringen viser, at de ikke nødvendigvis har fået en god og ensartet vejledning i grundskolen. Derfor skal de have samme grundlæggende instruktion i at bruge deres hjælpemidler som dem, der først bliver testet ordblinde i gymnasiet,” siger Søren Storm.
Store gymnasier har så mange ordblinde elever, at de kan samle dem på et hold på årgangen og tilbyde ordblindeundervisning i dansk og engelsk. Men det kan være et dilemma, om tilbuddet skal ligge som ekstra timer uden for det normale skema eller som obligatoriske timer i selve skemaet.
“Man kan lave et nok så godt undervisningsforløb, men man skal stadig
have eleverne til at møde op. Derfor opnår man størst succes, når forløbet erstatter normale timer, for ellers risikerer man, at eleverne vælger det fra. For de er ikke kun ordblinde. De er først og fremmest unge.”
En anden udfordring er, at eleverne har forskellige vanskeligheder. Derfor skal undervisningen på ordblindeholdet være individualiseret, men det kniber med undervisningsmateriale til unge, da det meste meget naturligt er målrettet børn.
“Uden et differentieret undervisningsmateriale er der tendens til, at man som underviser fokuserer på de svageste. Det gør det vanskeligt at skabe progression for alle ordblinde elever,” siger Søren Storm.
Smid fordommene over bord
Ordblinde elever vil nødig føle sig anderledes end resten af klassen, men det kan være svært at opfylde,
når der skal tages særlige hensyn. Det er heller ikke afgørende, mener Søren Storm.
“At være anderledes er en ting, men er man ked af det? Hvis man slipper fordommene om, at ordblinde er dovne og dumme, er det ikke længere interessant, at de skal have hjælp til at læse og skrive. Derfor har læreren et ansvar for at hjælpe ordblinde til at stå frem med deres vanskeligheder.”
De ordblinde, Søren Storm møder, kan fortælle om en lærer, som har gjort forskellen og hjulpet dem igennem.
“Når de husker den lærer, er det desværre et billede på, at langtfra alle undervisere tager opgaven med at støtte ordblinde elever på sig. Men der skal ikke så meget til. Når undervisningen fungerer for den ordblinde, er læreren opmærksom på, at eleven skal bruge længere tid end de andre i klassen og have mulighed for at bruge sine hjælpemidler. Læreren holder sig
I Danmark findes der ikke centrale registre over handicap, men man regner med, at cirka syv procent af befolkningen er ordblinde.
Biblioteket Nota giver mennesker med læsehandicap adgang til bøger i elektronisk form. Notas samlede medlemstal er steget støt. Fra knap 18.000 i 2009 til cirka 160.000 ti år senere, heraf knap 120.000 ordblinde.
Kilde: Nota.dk
heller ikke tilbage fra at spørge ind til, hvordan det går. Mange gymnasier har et afsnit på deres hjemmeside om, hvilken hjælp de tilbyder ordblinde elever, men det rækker ikke i sig selv. Det skal være en del af skolens kultur at tale åbent om deres udfordringer,” siger læse- og skrivekonsulenten fra KVUC.
… at virksomheden Ordblindetræning holder kurser, skræddersyet til forholdene i gymnasierne?
Se mere på ordblindetræning.dk
... at det adaptive værktøj boost har et spor til ordblinde i engelsk, som udkommer til maj?
Se mere på boost.praxis
… at Skriv med LST – Gymnasie-lingo er et forløb, der sikrer, at elever får indarbejdet brugen af LST i hverdagen?
Se mere på online.praxis.dk
Det værste, lærere kan gøre, er at bede ordblinde læse højt for klassen
SørenStorm, læse- og skrivekonsulent, KVUC
Har du en fornemmelse af, at du og dine elever taler forbi hinanden? Og oplever du, at ord, vendinger og sproglige regler, du troede, du havde helt styr på, pludselig får en ny betydning for de unge mennesker, du underviser?
TEKST: AMANDA SAND BØJGAARD
FOTO: MONS STUDIO
Bare rolig! Der er en forklaring på, hvorfor det er svært. Sprogforsker Marianne Rathje opklarer, hvorfor kommunikationen med dine elever af og til går op i hat og briller.
Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvor hun bruger meget af sin tid på at undersøge forskellige generationers sprogbrug. Vi har talt med hende om netop det.
Bliv klogere på den nye betydning af ordet solbrændt, og hvorfor du skal undgå at svare på beskeder med en thumbs up.
“Jeg forstod ikke, hvorfor min datter var ked af, at hun på en ferie var blevet solbrændt,” siger Marianne Rathje og uddyber, at datteren forud for ferien gav udtryk for, at hun glædede sig til at komme ned i Sydens sol og få lidt farve.
I Rathjes forståelse betyder ordet solbrændt at blive brun, i datterens forståelse betyder ordet at blive solskoldet.
Solbrændt er et højaktuelt eksempel på det, sprogforskeren kalder pendulord. Det er ord, hvor betydningen svinger frem og tilbage mellem to, ofte modsatrettede, betydninger. Og det giver selvsagt anledning til misforståelser mellem de unge gymnasieelever og deres (lidt) ældre lærere.
Marianne Rathje forklarer, at solbrændt før 1940’erne faktisk havde samme betydning som datteren tillægger det; at blive solskoldet. Men fra 40’erne og frem til for cirka 10-15 år siden var betydningen udelukkende at blive brun. Pendulet er altså svinget frem og tilbage et par gange.
Det er derfor en god ide at være opmærksom og nysgerrig på, hvordan ords betydning er forskellig fra generation til generation. Det afhjælper
måske nogle misforståelser, hvis lærere husker at spørge åbent, hvad eleverne egentlig mener.
Bonuspointe
DU BRUGER DEM FORKERT I DE UNGES ØRER
Andre eksempler på pendulord er bjørnetjeneste, forfordelt og udmærket. Men også de to ord knap og godt har faktisk byttet betydning.
Sætningen Hun er knap 50 år betød tidligere: Hun er lidt under 50 år. Nu bliver ordet tillagt den stik modsatte betydning, nemlig lidt over. Omvendt betyder Der kommer godt 20 til fødselsdagen, ifølge de unge, at der kommer lidt færre end 20, hvor det for den ældre generation nok stadig betyder, at der kommer lidt flere.
“Unge sender korte beskeder, hurtigheden er vigtig for dem,” siger Marianne Rathje. Hvis modtageren af en besked er lang tid om at svare, bliver det tolket som afvisning eller et tegn på, at vedkommende er sur. “Den hurtige kommunikation er et tegn på velvilje og intimitet,” uddyber hun.
Ældre generationer har det, helt modsat, med at sende lange beskeder med mange spørgsmål. Og når modtageren er et ungt menneske, der svarer kortfattet og måske kun på halvdelen af spørgsmålene, går kommunikationen skævt.
Men det kan også blive for kortfattet, pointerer Marianne Rathje, inden hun, med et glimt i øjet, udleverer sin svigermors kommunikative vaner. “Min svigermor er af den generation, der kan finde på at bruge et thumbs up som svar,” siger hun og fortsætter: “Det synes jeg, og min 16-årige datter, er et lidt for kort svar.” Især fordi svigermoren samtidig er af den generation, der har det med at sende lange beskeder, og når man så gør sig umage med at sende et langt svar tilbage, der kvitteres med en opadvendt tommelfinger, kan det være en lidt flad fornemmelse, lader hun forstå.
Men en opskrift på at nå igennem til unge er altså: kortfattet kommunikation, et spørgsmål ad gangen og hurtig respons. I hvert fald på deres foretrukne platforme, de sociale medier.
“Den unge generation synes, at emojis er kiksede og døde. De er for forældre, bedsteforældre og børn,” siger Marianne Rathje.
“Undersøgelser viser, at når gymnasieeleverne starter på universitetet, har de ret mange fejl i deres opgaver,” fortæller Rathje. Grunden er måske, at de ikke forstår, hvorfor korrektur er nødvendigt. Når hun holder oplæg om retskrivning for gymnasieelever, har hun flere gange oplevet eleverne argumentere med, at reglerne jo bare er noget, nogen har fundet på. Og det har de jo sådan set ret i. De følger ofte irettesættelserne op med kommentaren til læreren “du ved jo godt, hvad jeg mener”, som Rathje kækt efterligner gymnasieeleverne, hun har talt med.
“Det er umuligt at sige, om den holdning hos gymnasieeleverne ændrer sig, når de bliver ældre og opdager, at videregående uddannelser, arbejdsmarkedet og samfundet generelt forventer, at de kan skrive grammatisk korrekt,” siger hun. Hvis det ikke ændrer sig, og en hel generation går til kamp mod Retskrivningsordbogen, er den måske fortid om 50 år.
Det er nok et dårligt råd at bede jer undervisere om at ignorere elevernes manglende korrektur. I stedet lyder rådet at hive det tunge skyts frem, som Rathje selv plejer at bruge,
når hun skal smide det afsluttende argument for korrektur. Hun fortæller nemlig eleverne, at ud over at retskrivning fremmer forståelsen, viser en hollandsk undersøgelse, at man med stor sandsynlighed risikerer at blive valgt fra på Tinder, hvis man ikke kan stave korrekt. “Og den kan de så tygge lidt på,” smiler hun.
Rathje fortæller, at også punktummet står for skud i de unges skriftlige sprog. “Hvis man slutter en besked af med et punktum, aflæser mange unge det, som om afsenderen er sur,” siger hun og fortsætter: “De unge forstår ikke meningen med punktummet. For den ældre generation er det bare en grammatisk korrekt måde at afslutte en besked på.”
Fra det kommende skoleår er seksualundervisning et lovkrav. Men rammerne er op til de individuelle uddannelsesinstitutioner at fastlægge. Vi har bedt fire elever og én ekspert sætte ord på, hvordan deres ideelle seksualundervisning ser ud.
TEKST: EMIL FOGET
ILLUSTRATION: JENS THOMSEN
Grænser, samtykke og prævention er bare et par af de emner, fire handelsskoleelever håber står på skemaet, når seksualundervisning bliver obligatorisk på gymnasierne.
I starten af 2022 gjorde et par tusinde gymnasieelever det klart, at de krævede seksualundervisning, da de skippede et par lektioner og strejkede. Christiansborg lyttede, og gymnasieforligskredsen aftalte, at fra det kommende skoleår er seksualundervisning obligatorisk.
Men der er hverken fastlagt fag, antal timer eller retningslinjer for, hvordan skoler og undervisere skal gribe det an. Så hvordan tager målgruppen imod det?
20-årige Oliver Gabrielsen, der er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, er glad for tiltaget.
“Der sker meget, når du starter på en ungdomsuddannelse. Der er fester og alkohol, grænser afprøves, og samtidig er du midt i en identitetsskabelse,” siger Oliver Gabrielsen, der savnede seksualundervisning, da han gik på handelsskole.
“Jeg havde ikke et sprog for at tale om grænser eller mine følelser.”
Den obligatoriske seksualundervisning møder også stor opbakning fra Christian Graugaard, der er læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.
“Det har i mange år været mig magtpåliggende at få indført. For det er da paradoksalt, at vi indtil nu har haft obligatorisk seksualundervisning i grundskolerne, men når de unge får faktiske seksuelle erfaringer, så stopper undervisningen,” siger professoren.
Fokus på seksualitet og følelser
“Vi mangler generel viden om seksualitet. Og sikker sex,” siger Esther Thode Loft, der er 17 år og går i 2. g på Haderslev Handelsskole.
“Fokus skal være på seksualitet, følelser og det psykiske i det,” tilføjer hun.
Som mange af sine medstuderende finder Esther Thode Loft meget af sin information på sociale medier som Instagram, TikTok og Twitter. Og det er på trods af, at hun har haft seksualundervisning i folkeskolen.
Ifølge Christian Graugaard hænger grundskolens seksualundervisning i laser.
“I den ideelle verden ville man have ni til ti års indlejret viden om krop, køn, kærlighed, relationer, grænser og seksuel sundhed med sig fra grundskolen. Men i virkelighedens verden fungerer skolernes seksualundervisning ikke særligt godt,” siger han.
Derfor skal underviserne på gymnasiale uddannelser forberede sig på, at eleverne ikke ankommer med en fiks og færdig viden om seksualitet.
“Men de vil også møde unge mennesker, der er topmotiverede og finder emnet super vedkommende,” lyder det fra Christian Graugaard.
Esther Thode Loft efterspørger blandt andet undervisning i samtykke og mere fysiologiske emner som kønsorganer. Det samme gør 18-årige Lucas Westphal, der går i 2. g på Tietgen Handelsgymnasium.
“Jeg forestiller mig temaerne kunne være samtykke, grænser og digital adfærd,” siger Lucas Westphal.
Christian Graugaard understreger, at det er vigtigt, at undervisningen bliver helhedsorienteret og hverken for biologistisk eller for psykologiserende.
“Der skal være en vidensdel, en holdningsdel og en kompetencedel. De unge skal ikke bare vide noget, de skal kunne oversætte deres viden til klog og nysgerrig virkelighed,” siger han og tilføjer:
“De unge står midt i en byge af dilemmaer, hvad angår krop, følelser, seksualitet og relationer. Derfor er emner som nydelse, grænser og samtykke lige så vigtige som prævention og sexsygdomme.”
Skab plads til det sårbare Elevernes største bekymring er, at deres undervisere simpelthen ikke har kompetencerne til at stå for den obligatoriske seksualundervisning, fortæller Karla Dalsgaard Jørgensen, der går i 2. g på Aarhus Business College.
Christian Graugaard, læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet
“På STX er der en biologilærer. Det har vi ikke på vores uddannelse, så man kunne tage unge mennesker ind, der har kompetencerne, eller en sundhedsplejerske,” siger Karla Dalsgaard Jørgensen.
For eleverne handler den gode seksualundervisning i høj grad om
De unge står midt i en byge af dilemmaer, hvad angår krop, følelser, seksualitet og relationer
at få skabt et trygt rum, hvor de kan vende emner, de ikke kan til hverdag. Et rum, hvor man ikke føler sig forkert. Og for eleverne kræver det en dygtig formidler.
“Det skal være åbent og ikke akavet. Derfor kan det også være en god idé at få hjælp udefra, hvis læreren ikke føler sig tilpas. Måske endda nogle unge, så man kan se dem i øjenhøjde,” siger Lucas Westphal.
Adspurgt om, hvad han tænker om, at eleverne vil have udefrakommende til at stå for undervisningen, er Christian Graugaard betænkelig. Det er nemlig vigtigt, at seksualundervisningen bliver hverdag og ikke bare dumper ned fra himlen en gang imellem.
“Jeg er positiv over for, at man som i grundskolerne kan supplere med eksterne kræfter, men jeg er skeptisk over for at udlicitere hele emnet til eksterne interessenter. Så får undervisningen ingen forankring i skoledagen, og man forpasser en fantastisk mulighed for læringsmæssig synergi og progression,” siger Christian Graugaard.
Han håber desuden, at der bliver udviklet en ordentlig faglighed, hvor der bliver produceret tidssvarende materialer, forsket i emnet og underviserne modtager efteruddannelse.
“Der skal gerne udvikles et emnekatalog og en fornuftig didaktisk rettesnor, så de enkelte skoler ikke skal opfinde den dybe tallerken på egen hånd.”
Handelsskolernes udfordring I samtalerne med handelsskoleeleverne rejser de alle en udfordring, der er unik for deres gymnasiale uddannelse.
Med fag som international økonomi, afsætning og virksomhedsøkonomi er der behov for kreativ tankegang for at placere seksualundervisningen i allerede eksisterende lektioner.
Som Oliver Gabrielsen siger det, er det vigtigt, at det har en relevans for deres uddannelse og ikke bare er undervisning for undervisningens skyld.
“Det skal sættes i kontekst til resten af vores undervisning. Eksempelvis
kan man kigge på kønsroller og -stereotyper skabt af reklamer, og hvordan samfundet har været med til at forme vores syn på rollerne,” lyder det fra formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, der peger på samfundsfag eller historie som to fag, hvor den kobling kunne laves.
Tilmeld dig Praxis’ nyhedsbrev, og få inspiration i din indbakke.
Vi skriver om alt fra seksualundervisning til lektier. Og vi fortæller dig om vores aktuelle udgivelser på dit fagområde.
iPraxis er digitale, fleksible læringsforløb, der rammer ned i aktuelle dagsordner, som eleverne kender. Forløbene er tilrettelagt omkring virkelighedsnære problemstillinger. Læreren kan redigere og tilpasse et iPraxisforløb til sine klasser, og de er bygget op om tværmediale læringsaktiviteter, som kan anvendes både lærerstøttet og på elevernes eget initiativ.
Eleverne bliver inspireret med fagligt indhold, de synes er relevant. iPraxis sørger for, at de arbejder med udfordringer, vi står over for lige nu, og at de kan eksperimentere med at finde løsninger på konkrete problemer.
Et iPraxisforløb er inspiration til din undervisning, både når det gælder fagligt indhold og tilrettelæggelse. Du får frigjort tid til at fokusere på elevernes læreprocesser frem for forberedelse af tekster eller opgaver.
Får en person, der elsker mormormad, tilstrækkeligt med fibre? Får en veganer nok protein? Og hvordan finder vi i det hele taget ud af, hvad det vil sige at spise sundt? iPraxisforløbet ”Krop og kost” i biologi stiller skarpt på mad og sundhed i elevernes hverdag.
Differentierede læringsstier samt selvrettende og kollaborative aktiviteter sørger for, at alle elevtyper bliver engageret, og du kan frigøre tid til at fokusere på dem, der har allermest brug for din hjælp.
Når du deler iPraxisforløb med dine kolleger, får I frigjort tid til at samarbejde, udvikle og dele viden med hinanden.
Med iPraxisforløbet ”Was Shakespeare Woke?” kan eleverne i engelsk undersøge, hvordan Shakespeare twistede renæssancens kønsopfattelser, og diskutere, hvordan det er relevant i de aktuelle debatter om køn og identitet.
Gymnasielærer Mads Hjardemaal bruger alt fra virtuelle virksomhedsbesøg, Løvens Hule og tidligere elever til at inddrage eksempler fra erhvervslivet i sin undervisning.
TEKST: ASTRID HOLM NIELSEN
Jeg har altid sagt, at man skal være enormt åben over for sine konkurrenter. Man skal være realistisk om, at der rent faktisk er nogen, der er bedre end en selv, og så lære af dem”. Sådan fortæller Mikkel Borg Bergsøe, der er en af stifterne bag det succesfulde øl-univers Mikkeller, i en Praxis Masterclass-udsendelse til afsætning og innovation.
Det er Mads Hjardemaal, der til dagligt underviser på Niels Brock Handelsgymnasium, der er taget på besøg hos Mikkeller for at interviewe den succesfulde iværksætter. Emnerne spænder over vækststrategier, strategiske alliancer og om at være gået fra skolelærer uden nogle forretningsteorier i bagagen til ejer af et internationalt bryggeri.
“Med Masterclassen vil vi gerne inspirere lærerne til at tage nogle nye og anderledes vinkler op i deres undervisning. Jeg taler fx med Mikkel om, hvordan han har fået Mikkeller-brandet ind i tøjog cykelbranchen. Det er et
område, vi ikke normalt ville forbinde med et bryggeri. Så vi har spurgt ham, hvordan han er gået til det,” fortæller Mads Hjardemaal.
Det inspirerer ikke kun lærerne at hive cases fra det virkelige liv ind i undervisningen. Var det fysisk muligt, så skulle Mads Hjardemaals gymnasielever på besøg hos virksomheder som Mikkeller hver eneste dag.
“Eleverne får en langt større indsigt i stoffet ved at høre historier fra virksomhedsejere, end hvis de selv skal sidde og læse op på tingene på Google. Og vi bevæger os pludselig i nogle andre retninger end dem, vi plejer at arbejde med i klassen, fordi en virksomhed som Mikkeller ikke nødvendigvis har gjort tingene efter en klassisk Michael Porter-model,” siger han.
FOTO: MIKKEL BENDIX OG MADS SIGGAARD Katrine Lee Larsen blev et kendt ansigt i DR-programmet “Løvens Hule” med virksomheden Copenhagen Cartel, der sælger badetøj lavet af genanvendte fiskenet.Tilbage i masterclass-udsendelsen
får Mads Hjardemaal også besøg af Katrine Lee Larsen, der er stifter af den bæredygtige badetøjsvirksomhed Copenhagen Cartel. Katrine Lee Larsen blev et kendt ansigt i DRprogrammet “Løvens Hule”. Et program, Mads Hjardemaal ofte inddrager i sin undervisning.
“Vi bruger meget Løvens Hule som udgangspunkt og kigger på de her forskellige pitches, som iværksætterne laver. For eleverne synes, det er interessant. Det er ikke nødvendigvis alle, der gerne vil være iværksættere, men så vil de måske gerne arbejde med noget markedsføring eller salg i fremtiden. Så taler vi om, hvad de selv ville gøre, hvis det var deres egen virksomhed,” fortæller han.
For Mads Hjardemaal er det vigtigt, at undervisningen er så praksisnær som muligt. Derfor er genkendelige cases oplagte, fordi det hjælper eleverne med at oversætte det, de sidder og læser om i bøgerne.
“Der er mange af mine elever, der bliver inspireret, når de kan mærke, at undervisningen rent faktisk giver mening i praksis. På den måde kan de tydeligt se, hvor sådan en HHX eller EUX egentlig kan bringe dem hen. Det er praksisnært på en måde, man ikke kan google sig til.”
Unge rollemodeller
Mads Hjardemaal inviterer også tidligere elever til at holde oplæg på skolen for at give de nuværende elever et indblik i, hvordan livet efter gymnasiet kan se ud. Fx har de haft besøg af tidligere elever, der arbejder for henholdsvis det amerikanske brand Eastpak og for hvidevareproducenten Gorenje.
“Det kan komme bag på eleverne, hvilke jobs der findes derude. Her får vi et førsterækkes indblik i, hvordan det kan se ud at markedsføre køleskabe på et B2B-marked eller sælge Eastpak-tasker i Danmark. Det er nogle vidt forskellige faktorer, der er på spil her, og det taler også ind i, at alting ikke behøver være en klassisk
model eller stor analyse,” fortæller Mads Hjardemaal
Ud over at give eleverne en masse variation er det også en spændende måde at være lærer på, afslutter han.
“Jeg tror, det er vigtigt, at vi som lærere holder os opdateret på, hvad der sker uden for klasseværelset. Hvordan bruger man data? Sociale medier? Mange af de elementer rykker sig helt vildt hele tiden. Så jeg synes, det er lige så meget for vores egen skyld.”
Hvordan kan Mikkeller blive endnu mere international?
I forløbet skal eleverne hjælpe virksomheden med den rigtige vækststrategi og vurdere, hvilke markeder der kan være interessante at trænge ind på.
Forløbet indgår i fagpakken til afsætning sammen med Afsætning B & A .
Prøv gratis i 3 måneder prx.dk/fagpakke-afsaetningKarrierelæring har siden 2017 været et kompetenceområde på gymnasiet. Men et stigende antal unge ved ikke, hvad de skal svare, når onkel eller mormor spørger: “Hvad skal du læse efter din studentereksamen?”
Vi har taget temperaturen på karrierelæring seks år efter reformen.
TEKST: ULRIKKE KOCH
Sidste sommer fik 48.000 unge sat studenterhuen på hovedet. Men andelen af studenter, som stadig ikke er i gang med en uddannelse fem år efter deres studentereksamen, er steget. Og det gælder, uanset hvilken gymnasial uddannelse der er tale om. Det viser beregninger fra Dansk Industri.
Men hvordan kan vi hjælpe eleverne godt videre i uddannelsesverdenen?
“Det handler helt kort om at inspirere eleverne og sætte perspektiv på, hvad man kan blive efter gymnasiet, og vise dem, at der er mange muligheder. Men også om at vise, at vejen til det rigtige valg godt kan være kringlet, og at de ikke nødvendigvis skal se deres førstevalg som ende gyldigt. Man kan sagtens bygge oven på forskellige uddannelser hen ad vejen,
og det er både helt okay og meget normalt,” forklarer Majbritt Elkær Ammitzbøll. Hun er centerleder for Studievalg Danmark i Midt- og Vest-
jylland og hjælper en række gymnasier med karrierelæring, alumnedage og praktik.
“Der skal være et godt flow mellem de mange uddannelsesrelaterede aktiviteter, som eleverne møder på gymnasierne, så de gennem alle årene får inspiration og stof til eftertanke,” siger hun.
Svært at koble karrierelæring med fag Karrierelæring rykkede med gymnasie reformen ind som et af fire brede kompetenceområder i 2017. Men allerede før det havde 17 forsøgs gymnasier i Region Hovedstaden arbejdet med karriere læringsaktiviteter, og konklu sionen var bl.a., at det kan benyttes som værktøj til at håndtere den usikkerhed, de unge oplever, og til at give et rum for refleksion. Rapporten: Karrierelæring i gymnasiet ’De vidste ikke, hvad de ville’ , som er udgivet af Center for Ungdoms forskning (CeFU) mundede også ud i konkrete anbefalinger om virksomhedssamarbejder, refleksions tid, karrieredage m.m. Men blev rådene fulgt, og hvad er status?
“Der arbejdes med karrierelæring på de fleste gymnasier, men begrebet er endnu ikke krøbet ordentligt ind under huden på underviserne, og flere kæmper med at se relevansen i forhold til faglighed,” fortæller Laura Cordes Felby, postdoc ved Centre for Educational Development (CED) ved Aarhus Universitet (AU).
Efter reformen i 2017 skrev hun ph.d. om emnet. Her undersøgte hun den didaktiske forståelse af karrierelæring og interviewede flere gymnasielærere og elever.
“Karrierelæring er helt klart et buzzword for nogle få ildsjæle, men langt de fleste opfatter det som et diffust krav, der er svært at leve op til. De ved ikke helt, hvad der forventes af dem, læreplanerne omtaler det for overordnet, og de synes, det er svært at integrere i undervisningen, hvor de mangler viden om, hvilke greb det kræver.”
Det billede understøttes også i en delrapport om gymnasiereformen, udarbejdet i samarbejde mellem EVA og Rambøll. Her svarer 35 % af under viserne, at de har svært ved at integrere virkelighedsnære problemstillinger inden for relevante professions områder i undervisningen, og ledere og lærere giver i interviews udtryk for, at det er uklart, hvordan de skal forstå begreberne professionsretning og praksisorientering, og at det derfor er vanskeligt at omsætte til undervisningen.
Større interesse fra gymnasier I virkeligheden er det muligvis mindre sort-hvidt. Ifølge Laura Cordes Felby foretager langt de fleste gymnasielærere nemlig allerede karrierelæring, men uden at være bevidste om det:
“Det sker på en subtil måde, hvor de fx taler om, hvad deres fag kan bruges til, integrerer cases fra virkeligheden, men uden at de selv opfatter det som karrierelæring. Og det kan være et problem, for ved lærerne ikke, at de laver karrierelæring, så ved eleverne det helt sikkert heller ikke.”
En metode til at forstå karrierelæring kan være at italesætte faglighed på en ny måde:
“Man bør arbejde med karrierelæring i tre dimensioner, hvor man tager faget med ud i verden, tager verden ind i faget og faget ind i sindet,” siger Laura Cordes Felby og eksemplificerer:
“Hvis du fx underviser i dansk og har om de islandske sagaer, som handler om overgange, så kan man
med fordel lægge et ekstra lag oveni og få eleverne bredt til at reflektere over overgange i livet, hvad det egentlig betyder, hvad man skal tænke over, og hvordan man ruster sig.”
På den måde kan sagaerne være katalysator for, at man i klassen får talt om de store valg med uddannelse og job efter gymnasiet.
Hos Studievalg Danmark kan Majbritt Elkær Ammitzbøll genkende det billede, som Laura Cordes Felby opridser, men hun oplever også stor imødekommenhed over for karrierelæring:
“Der er en fornyet interesse på mange gymnasier for øjeblikket, og mange vil gerne tale om, hvordan det bliver mere systematiseret og integreret i fagene. Her skal vi vidensdele på tværs, så de gode tiltag og virksomhedssamarbejder kommer flere elever til gode, og her har ledelserne på gymnasierne en særlig opgave, så det ikke er tilfældigt og afhængigt af den enkelte lærers eget netværk.”
POSTDOC VED CENTRE FOR EDUCATIONAL DEVELOPMENT (CED), AARHUS UNIVERSITET (AU) LAURA CORDES FELBYStudiepraktik, case-opgaver med virksomheder og alumnedage skal inspirere eleverne på Bjerringbro Gymnasium til deres videre færd i uddannelsessystemet.
TEKST: ULRIKKE KOCH
Jeg ved nu, at jeg skal arbejde med noget inden for det naturfaglige en dag.”
Ordene kommer fra Selma Rubæk Amstrup. Hun er 18 år og går i 2.BX – bioteklinjen på Bjerringbro Gymnasium. Her har hun kort før jul afsluttet et innovativt, flerfagligt forløb i engelsk og fysik om vand som en værdifuld ressource. Forløbet er sket i samarbejde med Grundfos, som er global markedsleder inden for vandteknologi og en pioner i pumpeindustrien.
“Det var et helt vildt spændende forløb, og det har virkelig givet blod på tanden at se, hvordan teorien virker i praksis. Både fordi vi så, at vores beregninger kan bruges til noget, men også i forhold til at forstå, hvad der
skal tage højdes for, når man arbejder med den slags,” fortæller Selma.
I hendes gruppe viste de, hvordan et vandkraftværk kan bruges til at lave saltvand om til drikkevand, og projektet kulminerede med en pitchpræsentation, hvor Grundfos så med.
“Det var dejligt, at vi skulle fremlægge for andre end vores lærere og kammerater i klassen, og det gav et nyt perspektiv at få feedback fra Grundfos og svar på, hvordan en af deres pumper kunne virke i vores kraftværk.”
Bedre end et sodavandsbesøg Forløbet var en del af gymnasiets arbejde med karrierelæring og baseret på tech-casen ’Bæredygtig vandpumpning’, der er udarbejdet
ÅR,
18 2.BX – BIOTEKLINJEN, BJERRINGBRO GYMNASIUMSelma Rubæk Amstrup, 2.BX – bioteklinjen, Bjerringbro Gymnasium
af Grundfos og Naturvidenskabernes Hus – et nonprofit videnscenter, der udvikler praksisnære undervisningsmaterialer tilgængelige for alle gymnasier.
På Bjerringbro Gymnasium strakte forløbet sig over cirka halvanden måned, hvor samtlige moduler til engelsk og fysik blev udnyttet til opgaven. Undervejs mødte eleverne repræsentanter fra Grundfos flere gange og fik bl.a. hjælp til idégenerering og havde mulighed for at stille uddybende tekniske spørgsmål til bl.a. ingeniører.
“Vi får rigtig god tilbagemelding fra eleverne på casen og kan se, at det giver langt mere mening for dem end det klassiske sodavandsbesøg hos os som virksomhed, fordi de her arbejder indgående med en virkelighedsnær problemstilling og ikke blot skal reproducere et forsøg eller løse en fiktiv opgave,” siger Henrik Hermann, ansvarlig for skolevirksomhedsrettede opgaver og projekter ved Grundfos.
Han fortæller, at Grundfos indgår i den type samarbejder for netop at få unges øjne op for uddannelses- og jobmuligheder.
“For os handler det helt overordnet om, at vi gerne vil motivere og engagere
flere unge til at tage en teknologisk uddannelse og helt bredt vise dem, hvilke muligheder der er inden for STEM-fagene. Ikke bare til gavn for os
HENRIK HERMANN
ANSVARLIG FOR SKOLEVIRKSOMHEDSRETTEDE OPGAVER OG PROJEKTER, GRUNDFOS
Henrik Hermann, ansvarlig for skolevirksomhedsrettede opgaver og projekter, Grundfos
Det var dejligt, at vi skulle fremlægge for andre end vores
... vi gerne vil motivere og engagere flere unge til at tage en teknologisk uddannelse
hos Grundfos, men for hele erhvervslivet i Danmark,” siger han.
En udvidet forståelse
Tech casen er blot et ud af flere initiativer på Bjerringbro Gymnasium, der er funderet i karrierelæring. På gymnasiet holder de også alumnedage, hvor tidligere elever kommer på besøg og fortæller om deres valg af karriere efter gymnasiet.
“Vi kan se, at det virker godt og forberedende for vores elever at møde studerende og høre om deres valg af uddannelse og om livet på SU. Det punkterer nogle af de bekymringer, som de går rundt med,” fortæller Hanne Bach Høj.
Hun er karrierevejleder på Bjerringbro Gymnasium og arbejder tæt sammen med Studievalg Danmark, som blandt andet hjælper med at introducere de videregående uddannelser. Fx ved at Studievalg Danmark efter alumnedagene afvikler arrangementet ’Karriereveje’, hvor de bygger konkret viden oven på alumnehistorierne.
“Overgangen til livet efter gymnasiet har tidligere været brat for vores elever, men vi oplever, at Studievalg Danmark er gode til at varetage en dialog med eleverne om de muligheder, de har, og hvad det kræver af dem at søge ind på henholdsvis kvote 1 og 2.”
Obligatorisk studiepraktik Som et ekstra tiltag gjorde gymnasiet også studiepraktik i uge 43 obligatorisk for alle elever i 2022.
“Vi er nødt til at agere over for den virkelighed, vi står i, og vi vil gerne vise vores elever, at det kan være fint for dem at komme ud og opleve forskellige uddannelser, inden de tager et valg,” siger Hanne.
Emilie Hougaard Thomsen på 19 år er en af de elever, som blev inspireret. Hun går i 3. B Business på gymnasiet og var i tre dages studiepraktik på idrætsstudiet på Aalborg Universitet.
“Idræt er et blandt flere fag, jeg er nysgerrig på, og praktikken gav mig lyst til at gå på universitetet, men jeg er slet ikke klar til at tage et valg end -
nu. Det er stadig for langt ude i fremtiden,” fortæller Emilie og tilføjer, at hun nok ikke var kommet afsted, hvis ikke praktikken var gjort obligatorisk.
“Jeg fik meget ud af det, og det var spændende at få indblik i, hvordan undervisningen på universitetet foregår, og få lov til at arbejde med en mini-case om muskelgrupper.”
Studiepraktikken blev afrundet med en efterrefleksion afholdt af Studievalg Danmark, hvor eleverne
Vi er nødt til at agere over for den virkelighed, vi står i
Hanne Bach Høj, karrierevejleder, Bjerringbro Gymnasium
skulle interviewe hinanden om deres oplevelser for at finde ud af, hvad de hver især havde lært.
På tur til Afrika
Alumneforløb, praktik og tech-case er ikke de eneste ting, der foregår på Bjerringbro Gymnasium i karrierelæringens navn. Her er også flere andre virksomhedsforløb i gang og et stort projekt med Poul Due Jensen Fonden, hvor eleverne i 3. g skal rejse til Tanzania og hjælpe med at bore en brønd og bygge en vandpumpe nær byen Bagamoyo.
“Vi er selv ved at bygge en vandpumpe på skolen, som vi kan teste, inden vi skal derned, og vi facetimer med de lokale for at forstå, hvilke udfordringer de har med vandmangel i dag, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem,” slutter Selma Rubæk Amstrup.
Få nyt om dine merkantile fag Få virksomhederne ind i klasserummet.
18 ÅR, 3. B – BUSINESS, BJERRINGBRO GYMNASIUMJeg fik meget ud af det, og det var spændende at få indblik i, hvordan undervisningen på universitetet foregår
Emilie Hougaard Thomsen, 3. B Business, Bjerringbro Gymnasium
Verdens bedste Ib Spang Olsen
I en aktuel udstilling på Kunst museum
Brandts kan I opleve Ib Spang Olsens kendte og mindre kendte, men overraskende værker frem til 29. maj.
Gå ikke glip af krøllede kruseduller, erotiske skildringer, eventyrlige illustrationer og politiske plakater fra hans mangfoldige virke.
Læs mere her: brandts.dk/udstillinger/ib-spang-olsen
Besøg en atomsikker bunker fra 1960’erne Tag eleverne med på en autentisk historie time i det nye Koldkrigsmuseet REGAN Vest, som netop har lukket dørene op for gæster. I 1960’erne repræsenterede bunkeren, som nu danner ramme om museet, det danske demokrati. En guidet tur vil med garanti sparke lidt liv i din historieundervisning.
Mere om REGAN Vest her: nordjyskemuseer.dk/u/regan-vest
Hvad kommer en ny regering hen over midten til at betyde for undervisningen og gymnasierne? Hør tre gymnasielæreres bud på, hvad de håber, den nye regering kan medvirke til:
“Jeg håber, at Tesfaye bliver den, der lægger navn til opdatering af danskfagets litteraturkanon. Desuden er der stærkt brug for fokus på, at vores elever fortsat lærer at blive stærke skrivere, selvom ChatGPT har meldt sin ankomst.”
Mischa Sloth Carlsen, kanontalsperson i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf samt lærebogsforfatter.
“Øget fokus på erhvervsuddannelserne. Flere ressourcer til skolerne, få virksomhederne mere i spil ude på skolerne. Generelt er der behov for mere inspiration til de unge mennesker omkring mulighederne inden for økonomi- og håndværksfagene.”
Mads Hjardemaal, afsætningslærer på Niels Brock
“Jeg håber, at regeringen vil reducere kompleksiteten i gennemførelse af de gymnasiale uddannelser, således at der kan blive frigivet flere midler til kerneopgaven undervisning af elever. Derudover er det mit håb, at der bliver ændret i teknisk eux, således at nogle af de horrible afkortninger af x-fagene reduceres.”
Take care!
Take care kan betyde at give agt, men også at yde omsorg. Og det kan omfatte flere forskellige ting: klimaet, Europa, fællesskabet. Tre nordiske kunstnere belyser denne flertydighed på Sophienholm i Kongens Lyngby.
Mere om Take care her: sophienholm.dk/kommende-udstillinger-1
MED NYT GRATIS undervisningsmateriale fra Ny Carlsbergfondet kan I bruge kunstværker fra gymnasier landet over i undervisningen. Materialet indeholder både video- og billedmateriale, som gør undervisningen let og inspirerende for alle at gå til.
Find materialet her: taetpaakunsten.dk
Bjørn René Hansen, Lektor på HTX RoskildeSå meget er antallet af 18-29-årige, som bliver iværksættere, steget fra 2010 til 2020, viser tal fra Danmarks Statistik
I en tid med recession taler vi om økonomi som aldrig før. Priserne er skudt i vejret, og nu handler det om at spare. For mange unge er økonomi en fremmed verden, de nu uundgåeligt bliver nødt til at forholde sig til. Som lærer kan du hjælpe dem godt på vej ved at bringe dem tættere på økonomien i et trygt forum:
Råd 1 – Dårlig økonomi er ikke et tabu
Alle faldt ned af stolen, da OpenAI lancerede den nye, avancerede sprogmodel ChatGPT. Og i uddannelsesverdenen diskuteres på livet løs, hvordan den vil kunne bruges til snyd med opgaver. Men på RELEVANSredaktionen besluttede vi at teste, om den har humor. Vi har bedt den lave tre jokes. Vi har ikke redigeret i svarene. Døm selv, om det er sjovt eller dumt. Og måske især, om nummer tre er et eksempel på, at en AI ikke har evnen til at forstå, hvad der er grænseoverskridende.
<Lav en vittighed om en gymnasie lærer, der skal undervise i seksual undervisning>
1 “Hør her, klasse, jeg ved, I gerne vil vide det hele, men jeg har kun en time!”
2 Hvorfor skal gymnasielæreren undervise i seksualundervisning?
Fordi han har læst bogen “50 Shades of Grey Hair”!
3 “Hvorfor blev gymnasielæreren i seksualundervisningen altid så glad?
Fordi han havde en klasse fuld af undervisningsmateriale!”
Unge er mere bevidste om deres økonomi end nogensinde før, og vejen til forbrug er både fristende og ubesværet. Netop forbruget fylder mere i de unges samtaler end dårlig økonomi. Som lærer kan du ved at åbne op for snakken skabe et sikkert rum i klassen, hvor eleverne kan dele både gode og dårlige erfaringer med økonomi.
Råd 2 – Lær eleverne om privatøkonomi
Budgettet er vejen til en sund økonomi, og det er godt at lære allerede fra skolebænken. Og selvom emnet ikke er lige spændende for alle, har flere og flere unge udtrykt et ønske om, at privatøkonomi bliver en del af pensum. Det er nemlig ikke alle, der er lige godt rustet hjemmefra til selv at styre deres økonomi.
Råd 3 – Støt elevernes voksende interesse
Undersøgelser viser, at unge interesserer sig mere og mere for økonomi, investering og iværksætteri. Hvis dine elever udviser en øget interesse for eksempelvis økonomi, kan du med fordel tænke budgetter, forskudsopgørelser, skat osv. ind i din undervisning eller henvise dem til andre ressourcer som eksempelvis Rådtilpenge.dk eller Female Invest, hvor de kan opsøge ny viden. 1 3 2
Der skal fyres godt op under vi-følelsen. Sådan lyder erfaringen fra flere års trivselsarbejde på gymnasier i Kolding og på Frederiksberg.
TEKST: MALENE RØNNEST NIELSEN ILLUSTRATION: RASMUS MEISLER
For nogle år tilbage viste en trivselsundersøgelse på Kolding Gymnasium et resultat, der lå under landsgennemsnittet. Kolding Gymnasium udbyder både stx, hf og IB, og rektor kunne i undersøgelsen læse, at deres elever især efterspurgte mere sammenhold i og på tværs af klasser, årgange og uddannelser. Det blev startskuddet til et længerevarende trivselsprojekt, som Region Syddanmark kastede 1,3 millioner kroner efter.
Thilde Bo Schmidt, som underviser i idræt og psykologi på gymnasiet, blev ansat som trivselskoordinator, og der blev etableret et skolekulturudvalg. Dernæst gik arbejdet i gang med at opbygge en trivselsmodel, som består af et antal klassens time-moduler fordelt over skoleåret.
Modulerne giver eleverne mulighed for at planlægge fælles aktiviteter i og uden for skolen.
“Eleverne synes rigtig godt om, at vi støtter dem i at lave noget sammen. Det kan godt være svært for dem at planlægge, men når vi hjælper dem med nogle rammer, får de det gjort,” fortæller Thilde Bo Schmidt og nævner blandt andet bowling, biografture og klassefester som nogle eksempler på elevernes initiativer.
Generelt oplever trivselskoordinatoren, at det fungerer rigtigt godt at guide eleverne med rammer uden at tage fuldstændig over på styringen. Samtidig har projektet ændret form undervejs på baggrund af evaluering fra eleverne.
“Det første år havde eleverne en del moduler om mobning, ensomhed og konflikthåndtering. Men det gik vi væk fra, da eleverne gav udtryk for, at de ikke ville tale om alt det negative. Vi skal have det så fedt som muligt sammen uden at tale for meget om det,” forklarer Thilde Bo Schmidt.
For få engagerede sig I den anden ende af landet har et andet gymnasium arbejdet målrettet med trivsel de sidste fem år. Modellen er en anden, men fællesnævneren er det sociale, fællesskabet og relationerne.
2019: 3,8 2020: 4,0
2021: 4,0
Stigende trivsel blandt gymnasieelever (1 til 5, hvor 5 er bedst)
“Vi har et meget sammensat og mangfoldigt gymnasium, og det er bare sværere at skabe stærke fællesskaber, når man er forskellige. Så vores mål er at skabe et gymnasium, hvor langt flere forskellige typer af elever er velkomne, engagerede og bidrager,” fortæller rektor Maja Bødtcher-Hansen om Frederiksberg Gymnasium.
Hun peger på, at mange af trivselsudfordringerne kommer andre steder fra end gymnasiet: hjemmet, opdragelsen, grundskolen og så videre.
“Vi har de elever, vi har, og det må være fokuspunktet. Det tror jeg, at vi har måttet erkende for at få denne her skole til at fungere rigtig godt,” siger hun.
På Frederiksberg Gymnasium arbejder man med tre fokusområder; didaktik, det sociale liv på skolen og
fortællingen om skolen – og noget af det, der har haft den allerbedste effekt, har været deres fokus på sociale aktiviteter. Her oplevede de, at det altid var den samme lille gruppe af elever, der engagerede sig i aktiviteter uden for undervisningen. Rektor måtte derfor tage til efterretning, at deres fritidstilbud ikke appellerede til alle elevtyper, og det gjorde de noget ved.
“Vi har etableret et stærkt eventudvalg, som sørger for, at vi har events og fritidsaktiviteter hver uge. Det kan være alt muligt, men tager altid udgangspunkt i noget, eleverne gerne vil. Der er fx FIFA, bordtennis, tøjbyttemarked og LGBT+-arrangementer. Det er et stort arbejde, men det er absolut det, der har rykket allermest ved vores fællesskab på skolen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Det sociale samvær på skolen påvirker også elevernes forhold til lærerne og undervisningen. Rektor fortæller i den forbindelse, at arrangementer og fritidsaktiviteter har været med til at knytte både elever og lærere bedre sammen:
“Sammenhængskraften på skolen, oplevelsen af, at jeg er en del af skolens vi, er rigtig vigtig for deltagelse, engagement, tilhørsforhold og for forbindelsen til lærerne. Hvis du sidder i klassen, og i virkeligheden ikke rigtig har det tilhørsforhold til skolen, skaber det en udfordring for klasserummet, samarbejdet og trofastheden over for hinanden.”
Trivsel og undervisning
flyder sammen
Relationen til lærerne er ifølge Maja Bødtcher-Hansen altafgørende for elevernes motivation til at række hånden op og deltage aktivt. Derfor er det en vigtig pointe, at lærerne både spiller en betydelig rolle i det faglige og det sociale, og at fællesskabet bliver en del af didaktikken. Skolen har endnu ikke evalueret på sammenhængen mellem trivselsarbejdet og elevernes faglige præstation, men det er Maja Bødtcher-Hansens klare overbevisning, at flere og flere elever er godt med fagligt.
29% tit (31% piger, 26% drenge)
Børne- og Undervisningsministeriet – Uddannelsesstatistik 2021
Hvor ofte føler du dig presset pga. egne krav og forventninger til skolearbejdet?
28% meget tit (37% piger, 17% drenge)
Et godt eksempel er Frederiksberg Gymnasiums eget koncept “FG Tør”, hvor hele skolen arbejder med et kontroversielt emne med henblik på at skabe åbenhed, tryghed og forandring. Gennem anonyme spørgeskemaundersøgelser skal alle elever fortælle om svære oplevelser, de har haft. Det bliver til cases, som elever og lærere sammen arbejder med. Målet er at skabe forandring.
“Det er min oplevelse, at det er en utrolig vigtig ting for eleverne. Det med at hele skolen diskuterer det samme, på samme tid. Det giver den der følelse af, at vi er et vi,” siger rektoren og uddyber yderligere:
“Jeg tror, det vigtigste er, at vi prøver at skabe et sted, hvor man er
fælles om noget, der er større end en selv, altså et fælles tredje. At man laver noget arbejde, der er til gavn for nogen eller noget andet, og at man derigennem er sammen, uden at man er i fokus hele tiden.”
På Kolding Gymnasium bakker de ligeledes op om samhørighedsskabende didaktikker. De starter hvert skoleår med et koncept, de kalder “Faglighed på Tværs”, hvor 1. g-eleverne lærer om interviewmetoder og efterfølgende interviewer 2. og 3. g’erne.
“Så får de noget fælles at tale om og kommer i kontakt med nogen, som de ikke går på uddannelse eller årgang med,” fortæller Thilde Bo Schmidt og forklarer:
Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd. Det er det, vi er ved at forbedre nu her
ThildeBo Schmidt, trivselskoordinator, Kolding Gymnasium
“Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd. Det er det, vi er ved at forbedre nu her. Det, at de kan lave noget fagligt sammen, som styrker trivslen.”
Lærerne har et kæmpe potentiale Mistrivsel har længe været et debatteret og fremhævet emne på skoler og gymnasier, men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2021 viser, at det langsomt begynder at gå fremad. En del af forklaringen kan være det stærkere fællesskabsarbejde og en tydeligere kobling mellem det sociale og det faglige.
Laila Lagermann er tidligere lærer og har siden 2014 beskæftiget sig med skole-, uddannelses- og ungdomsforskning, bl.a. med fokus på minoriteter, trivsel, stress og motivation. Hun taler om tre vigtige faktorer, når det kommer til trivsel og mistrivsel:
“Menneskers trivsel og motivation afhænger bl.a. af, at de bliver mødt på tre grundlæggende psykologiske behov, hvor det sidste er samhørighedsbehovet – vi har som mennesker behov for at indgå som en betydningsfuld del af et fællesskab. I skoleforbindelse kunne man tale om læringsfællesskaber,” forklarer hun.
Ifølge Laila Lagermann har lærerne et kæmpe potentiale for at imødekomme det behov hos eleverne.
“Hvis noget virkelig tynger, og livet bliver svært derhjemme, vil langt de fleste unge gerne skolen som et slags helle, også ungdomsuddannelser. Og når jeg er ude og holde oplæg, kan jeg høre nogle lærere sige “det mener vi ikke, er vores opgave”. Men når nu vi ved, at det er så vigtigt for unge mennesker at høre sammen og høre til, hvorfor så ikke tænke det ind, når man alligevel tilrettelægger sin undervisning?”
Opgør med jegkulturen Behovet for samhørighed står i skarp kontrast til en kultur, hvor der ellers er nok så meget fokus på individet. Og netop på ungdomsuddannelserne er eleverne et sted i
livet, hvor de skal tænke meget over, hvor de vil hen, og hvordan de skal nå dertil. Laila Lagermann mener, at det er endnu en god grund til, at gymnasierne skal fokusere mere på at være et fælles tredje, ligesom Frederiksberg og Kolding Gymnasium allerede er i gang med.
“Rigtig meget er i dag lagt op på den enkeltes præstation, ikke kun i skolen, men også på de sociale medier, hvor der fx er enormt meget selviscenesættelse. Så det der med
at skrue lidt op for det fællesgørende kan jo tage trykket fra den enkelte,” siger Laila Lagermann.
Små skridt og mindre teori
De to trivselsprojekter har allerede givet gode resultater, men arbejdet fortsætter, og de to modeller justeres og tilpasses med jævne mellemrum.
“Vores indhold i klassens time har ændret sig meget fra første til tredje år. Det var meget teoretisk i starten. Jeg vil sige drop teorien, gør tingene sammen i stedet. Få det ned på jorden, så det bliver hyggeligt og sjovt og rart.” siger Thilde Bo Schmidt.
Og både trivselskoordinator og rektor har samlet mange gode erfaringer.
“Vi sprang nok for hurtigt ud i nogle tiltag og troede, at det ville fungere. Vi skulle have bygget det langsommere op. Det er nok det, der er et godt råd til andre. At tænke “vi vil gerne ende herovre, hvad kunne være et lille skridt på vej dertil?” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Gymnasielærere spiller en stor rolle i at styrke de unges interesse for erhvervslivet, mener iværksætter og ”Løvens Hule”-deltager Louise Herping Ellegaard. Hun mener samtidig, at lærerne skal være ambitiøse på elevernes vegne og turde stille krav.
TEKST: MATHILDE LINNEA GANDINI
FOTO: SIMON JACOBSEN
Hvad husker du som det bedste fra din undervisning i gymnasiet? Mit yndlingsfag var matematik. Ikke fordi jeg var god til det, men jeg havde den bedste matematikunderviser. Han var både fagligt dygtig og engageret. Han var ret vild. Mit gymnasium lavede efter 1. g en prøveordning, så man kunne få matematik på højniveau fra 2. g., som min underviser skulle varetage. Normalt tog man højniveau i 3. g, men jeg hoppede med på hans hold, fordi jeg bare skulle med ham! Han var så inspirerende, for han havde den vildeste energi, var fagligt dygtig og stillede høje krav til os, så vi havde respekt for ham.
Hvordan kan man som lærer hjælpe de unge igennem gymnasiet?
Da jeg startede på gymnasiet, gjorde lærerne det klart, at det her ikke var folkeskolen, og vi havde selv valgt at gå i gymnasiet. Derfor forventede de også, at vi passede vores skole og tog ansvar for vores egen læring. Jeg synes, det er en sund indstilling. Derfor synes jeg også, der bør være konsekvenser for dem, som spilder ikke bare undervisernes og de medstuderendes tid, men også deres egen. Så skal de finde noget andet end gymnasiet.
Hvordan kan vi være med til at skabe en rød tråd fra uddannelse til arbejdslivet gennem karrierevejledning?
Det er så vigtigt, at vejlederne støtter alle elevers karrierevalg og åbner deres øjne for de forskellige muligheder. Det er ikke alle, der har familiemedlemmer med fin karriere, som eleven kan spejle sig i. Så det er vigtigt at give dem god inspiration til at vælge den rigtige uddannelse, efter at de har fået studenterhuen. Jeg selv fik ikke nogen god vejledning, og set i bakspejlet skulle jeg være startet på en HA i stedet for historie.
Bør gymnasiet bringe eleverne tættere på, hvad der foregår ude i erhvervslivet?
Ja, jeg er sikker på, at der er nogle spændende virksomheder, som har spændende fagpersoner, man kan invitere ind til at holde foredrag. Så kunne de fortælle om, hvordan det er at arbejde i de forskellige virksomheder. På vores gymnasium var de gode til at arrangere foredrag. Man kunne også invitere tidligere elever ind til at tale – der er altid en elev, som har gjort noget lidt uden for boksen. På den måde inviterer man verden indenfor.
Hvad er vigtigt i dag?
Hvad uddanner vi til?
Jeg synes, det med eksaminer er et dilemma. For på den ene side er det godt at teste og måle, om man er parat til næste trin. Omvendt synes jeg også, at hele undervisningen er bygget op omkring eksamen og ikke omkring det, man kan bruge det til i praksis. Hvis man får under visningen til at tale mere sammen med erhvervslivet, så får eleverne koblet det, de lærer på skolebænken, med det, de skal bruge ude i virkeligheden.
Hvis du skulle give et godt råd til gymnasielærere, hvad skulle det så være?
Husk på, hvor stor en forskel de egentlig gør for unge mennesker og deres videre liv. De klæder dem på til at være dannede og ordentlige mennesker. Det er et kæmpe privilegie, og jeg synes, at de skal være stolte af, hvor stor en forskel de gør, og hvor vilde rollemodeller de er.
Louise Herping Ellegaard er iværksætter,
undervisningsforlaget Clio Online og “løvinde” i DR-programmet ”Løvens Hule”. Blev student fra Grindsted Gymnasium i 2000.
stifter afVi deler inspiration fra praksis, ny viden fra forskere og perspektiver fra undervisernes hverdag.
prx.dk/inspiration