RELEVANS #2, december 2022

UNDERVISNING i en krisetid

Til sommer kan det første hold af coronaelever tage studenterhuen på – et hold, der har oplevet en større del af deres gymnasietid alene bag skærmen end i de fysiske fællesskaber, vi normalt opfatter som afgørende for læring og dannelse. Samtidig skal deres generation også forholde sig til krig på europæisk grund, energikrise, klimakrise og det, der i skrivende stund ligner økonomisk recession.

I krisetid bliver fællesskaber særligt betydningsfulde. Både i forhold til at forstå de forandringer, der sker, og at finde løsninger på de problemer, vi står over for. Derfor er fællesskaber og kriser de overordnede temaer i denne udgave af RELEVANS - vores magasin med inspiration til din undervisning. Vi har blandt andet indgået et samarbejde med Røde Kors om at udvikle et gratis undervisningsforløb til gymnasiet om krigens regler. Her kan eleverme arbejde med de spørgsmål, som krigen i Ukraine rejser, og samtidig anvende deres viden om international politik og politologi til at opnå en dybere forståelse.

Du kan også møde to undervisere og en forsker, som fra hvert deres faglige ståsted ønsker at arbejde med klima og bæredygtighed på en ny måde. En måde, der ansporer eleverne til håb og handling frem for mismod og apati. Det handler blandt andet om at inddrage eksempler, eleverne kan relatere til fra deres hverdag, og pege på løsninger. Fx bæredygtig produktion af T-shirts eller makeup. Eller ved at inddrage tekster i sprogfag om alternative måder at leve på.

Netop den tilgang til undervisning udgør forlagets DNA. Vi arbejder for at gøre vores læremidler praksisnære og anvendelsesorienterede, så eleverne bliver grebet af indhold, der er i øjenhøjde, og som de kan se handlemulighederne i. Det er altid vigtigt, men særligt i en krisetid, fordi vi skal give unge mennesker tro på, at de kan forme en god fremtid.

Vi håber, du finder inspiration til din undervisning i magasinet RELEVANS. Har du forslag til emner, vi skal tage op, hører vi meget gerne fra dig.

God fornøjelse!

Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis

RELEVANS

© 2022

Praxis.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Morten Blichfeldt Andersen

REDAKTØR

Anders Klebak

ART DIRECTION

Jens Thomsen

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Anette Grubbe Larsen

REDAKTION

Astrid Holm Nielsen Iben Stampe Sletten Kirstine Bøving Johansen Shân Mari Linnet Nissen

SKRIBENTER

Amanda Bøjgaard Sand Angelica Petersen Anders Klebak Jannie Søgaard Iwankow Emil Foget Peter Klar Signe Bjerre

ILLUSTRATION OG FOTO

Mads Holm Maria Fonfara Mikkel Henssel

Designet ved brug af ressourcer fra Flaticon.com, Freepik Company og Unsplash

TRYK

Livonia Print 2022 1. udgave, 1. oplag 2022

Der tages forbehold for trykfejl

PRAXIS UDFORMER LÆREMIDLER TIL TIDEN

Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening samt være relevant og anvendelig. Praxis udvikler og producerer læremidler og digitale løsninger til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og det private marked.

Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofitorganisationerne Praxis-Fonden og Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Aabenraa bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre uddannelsesforlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea, GoTutor og Ordblindetræning.

TIDEN ER MODEN TIL AT INDTAGE SPILLEPLADEN

Spil i undervisningen har et stort potentiale, lyder det fra forsker og tre gymnasielærere, RELEVANS har talt med. Men hvis spil skal nå bredere ud, skal lærerne blive gode til at dele spil og erfaringer med hinanden.

TEKST: ANDERS KLEBAK

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

De dygtige elever klarer det på 45 minutter. Andre slipper aldrig ud.” Sådan siger Mathias Tensfeldt Prasse, der underviser i samfundsfag og engelsk på Frederiksberg VUC & STX. Han er en ivrig spilentusiast på hjemmefronten, og derfor passede det ham godt, da han under sit pædagogikum kunne skrive opgave om netop spil i undervisningen.

Spillet, som eleverne ikke altid slipper ud af, er et såkaldt escape room. Her skal deltagerne løse gåder og finde nøgler for at låse sig ud af det rum, de er fanget i. I Mathias’ escape room er eleverne fanget i en digital udgave af deres klasseværelse og skal have deres engelske grammatik-viden i brug for at slippe fri.

“Eleverne synes, det er sjovt. De siger: ‘Har du virkelig lavet det til os?’,” fortæller han.

Mathias er er godt eksempel på de lærere, som aktivt bruger spil i undervisningen og ovenikøbet selv laver dem. En gruppe, som bliver større, vurderer Thorkild Hanghøj, professor MSO i spil og læring på Aalborg Universitet. Han slår fast, at spil på ingen måde er en ny opfindelse i gymnasieverdenen. Eksempelvis har rollespil været en fast del af mange læreres praksis i årtier, men:

“Spil i undervisningen er blevet mere legitimt med tiden, og vi ser en generation af gymnasielærere, som kommer med ny inspiration. De kender til nye spil som fx escape rooms og samarbejdsspil. Og nogle af dem har mod på at bygge deres egne brætspil og afprøve dem i klassen,” forklarer han.

Forandring fryder

Men hvad er det egentlig, spil kan? Spørger man Pernille Nørgaard Kjølstad Larsen, der underviser i religion og engelsk på HF&VUC Nordsjælland, er der flere fordele. Hun har i forbindelse med sin pædagogikumopgave afprøvet et såkaldt “gåsespil”, hvor eleverne bevæger en brik på et spillebræt og trækker spørgsmål, når de lander på et nyt felt. I Pernilles spil

skulle eleverne svare på spørgsmål om en roman, de havde læst.

“Man fanger ikke alle, men de fleste reagerer positivt. Alene det, at de skal lave noget andet, end de plejer, betyder rigtig meget. Jeg tror også, at det gør en forskel, at de sidder over for hinanden og bruger hænderne,” siger hun.

Elevernes engagement har været højt, når hun har lavet spilaktiviteter, fortæller hun.

“Hvis jeg sætter dem til almindeligt gruppearbejde, er der en høj sandsynlighed for, at de stopper arbejdet, når jeg går væk fra dem. Men når de spiller, bliver de ved med at være aktive i lang tid,” siger hun.

Netop motivation bliver ofte fremhævet som en af styrkerne ved spil i undervisningen. Ifølge Thorkild Hanghøj er der noget om snakken. Dels kan man ramme nogle elever, som har brug for mere umiddelbar feedback, hvis man bygger det ind i spillet. Fx ved at eleverne giver respons på hinanden. Samtidig kan selve iscenesættelsen omkring spillet underbygge et fælles engagement hos eleverne.

“Man kan blandt andet se, at elever keder sig, når de lytter til andre elevers fremlæggelser. Men det billede ændrer sig, hvis fremlæggelser sker som en del af en spilramme.

Her kan de fastholde opmærksomheden i længere tid.

Man kan altså skabe en anden type fællesskab gennem spillet, hvis det bliver iscenesat rigtigt,” siger han.

Et laboratorium

Thorkild Hanghøj vurderer, at der især er kommet en øget interesse for de såkaldte repetitionsspil

i gymnasiet, altså relativt enkle spil, hvor eleverne øver sig i stof, som de kender. Det førnævnte gåsespil og escape room’et, er eksempler på dette. Her kan man på samme spilleplade eller digitale flade udskifte spørgsmålene til forskellige fag og niveauer.

“Det er en enkel måde at bruge spil på, og den passer godt til en hverdag, hvor man ikke h ar særlig god tid til at udvikle nyt. Man kan nemt genbruge spillene og samtidig få arbejdet med kernefagligt stof,” forklarer han.

Men der er et spring fra disse repetitionsspil til mere omfattende spil med et andet potentiale. Blandt andet kan man gennem spil opbygge en slags laboratorium, hvor eleverne har mulighed for at afprøve viden i praksis. Det kan fx være et rollespil, hvor man skal forsøge at overbevise andre elever gennem brug af retoriske virkemidler.

“Hvis jeg argumenterer godt, kan jeg virkelig overbevise de andre. Og det giver mig en forståelse af, hvorfor et argument virker bedre frem for et andet. Det kan man ikke læse sig til,” siger Thorkild Hanghøj.

Spil har også været omdrejningspunktet for Cecilie Thibel Olesens pædagogikumopgave. Hun underviser i biologi på Frederiksberg VUC & STX og testede et spil med sine elever, hvor de indtog rollen som forskellige finke ­ arter og forsøgte at indsamle mest mulig føde med redskaber, der symboliserede næb. Fx plasticbestik eller sugerør.

“Målet er, at eleverne leger sig til en forståelse af naturlig selektion. De er bogstavelig talt i konkurrence med hinanden og har forskellige fordele og svagheder”, forklarer hun.

Hun peger på, at nogle elever opdager sammenhængen mellem konkurrencesituationen i spillet og konkurrencesituationen i naturen, mens andre fortaber sig i, at de har svært ved at håndtere deres redskab.

Og netop dette er en vigtig pointe, mener Thorkild Hanghøj. De spil, som kan rykke elevernes forståelse, er netop dem, hvor der er en sammenhæng mellem spilmekanikkerne og det faglige indhold.

“Der ligger et stort potentiale for lærere i at begynde at interessere sig for spilmekanikker. Hvordan kan det, man gør i spillet, være fagligt relevant? Det kræver en spilkyndighed hos læreren, en spilviden. Det får man kun ved at prøve mange forskellige spil,” siger han.

Brug din kollega

Mathias Tensfeldt Prasse fra Frederiksberg VUC & STX fortæller, at han på overskuelig tid kunne bygge sit escape room i en app, der er alment tilgængelig. Og siden justere sværhedsgraden, så både stærke og mindre stærke elever kunne låse sig ud. Til gengæld brugte han væsentligt længere tid på at udvikle et brætspil om international handel

til samfundsfag. Komplet med brikker og spilleplade.

“Det var en luksus at have tid til det som en del af min pædagogikumopgave, men det er nok ikke noget, jeg lige får tid til igen,” siger han.

De to andre gymnasielærere, vi har talt med, stemmer i: Det tager tid at udvikle sine egne spil. Og tid er ikke det, de har mest af.

Desværre er hjælpen ikke lige om hjørnet i form af nemme købeløsninger, lyder det fra Thorkild Hanghøj. De kommercielle spilproducenter kan ikke øjne en profit i et marked præget af mange forskellige uddannelsesretninger og fag.

Det betyder, at brikken er flyttet tilbage på lærernes banehalvdel. Thorkild Hanghøj håber, at det momentum, der er for spil i øjeblikket, får flere med til at prøve det af. Men det kræver først og fremmest, at lærerne bliver gode til at dele spil og erfaringer med hinanden.

“Mit indtryk er, at der er mange, som arbejder med spil. Men flere skal med på spillepladen. Tiden er moden til det. Men hvis det virkelig skal rykke, skal man dele med sin kollega. Der er faktisk ingen vej uden om din kollega, for det er tidskrævende at lave spil selv,” slutter han.

Thorkild Hanghøj, professor MSO i spil og læring på Aalborg Universitet

MANGLER DU INSPIRATION TIL SPIL?

På siu.aau.dk finder du en række spil samt blogindlæg om spil skrevet af både undervisere, udviklere og forskere. Spillene er primært til grundskoleniveau, men målet er, at der på sigt kommer flere spil til gymnasieniveau.

På facebook-gruppen “Spil i skolen” deler både gymnasielærere og grundskolelærere tips og ideer.

Game design Game design en grundig indføring i de udviklingsproces ser, som computer spil gennemløber. prx.dk/gamedesign

Klimaspil

Eleverne skal udvikle deres eget spil, som skal gøre brugerne mere klimabevidste. prx.dk/klimaspil

KLIMASPIL

Mit indtryk er, at der er mange, som arbejder med spil. Men flere skal med på spillepladen. Tiden er moden til det.

GÅSESPIL: DIFFERENTIERING

Pernille Nørgaard Kjølstad Larsen religion og engelsk HF&VUC Nordsjælland

Pernille Nørgaard Kjølstad Larsen har undersøgt, hvordan man kan differentiere i et spil til engelskundervisningen. Hun brugte en simpel såkaldt gåsespilmodel, hvor eleverne flytter deres brik på spillebrættet og trækker et kort med et spørgsmål. Spillets indhold er bygget op over Mary Shelleys roman Frankenstein. Fagligt stærke elever får analyserende spørgsmål, mens de øvrige får faktuelle spørgsmål med hjælpemidler, fx en medfølgende tekst, som indeholder svaret, men kræver, at man læser teksten.

“De analyserende spørgsmål kræver, at man har en klasse, hvor eleverne selv kan vurdere, om deres spilmakkere har svaret fyldestgørende. Det er ikke i alle klasser, det kan lade sig gøre.”

Det er vigtigt, at spilreglerne underbygger motivationen, siger hun. I stedet for regler, hvor man bliver straffet ved forkert svar, kan man fx belønne eleverne, hvis de satser og prøver at svare uden hjælpemidler mod til gengæld at kunne rykke to felter frem i stedet for ét, hvis de svarer rigtigt.

Hun peger også på, at spil kan løsne op for nogle af de hæmninger, der kan forfølge elever i sprogfagene.

“Eleverne kan være bange for sige noget i plenum. Spilmekanikkerne giver eleverne nogle roller, som tager presset af dem. Det er ikke mig eller deres klassekammerater, der vurderer dem, det er spillet, der sætter reglerne.”

ROLLESPIL: DARWINS FINKER

Cecilie Thibel Olesen biologi Frederiksberg VUC & STX

Cecilie Thibel Olesen har brugt et spil til biologi om naturlig selektion. Spillet bygger på Charles Darwins opdagelse af finkearters forskellige næbformer. I spillet får eleverne udleveret redskaber, som skal forestille finkernes næb. Fx spisepinde, plasticgafler og sugerør. De skal indsamle flest mulige “biller” i form af bønner.

“Eleverne skal forstå nogle komplicerede og abstrakte pointer om naturlig selektion. Her får de mulighed for at leve sig ind i konkurrencen mellem arterne, som den ser ud i naturen,” forklarer hun.

Cecilie bruger spillet til at undersøge, om eleverne griber de rigtige pointer. Spilformen har samtidig den fordel, at hun kan observere eleverne bedre end ved mere traditionelle aktiviteter.

“Jeg får meget feedback ved at observere dem spille. Jeg kan se, om der er områder, vi skal samle op på, når spillet er færdigt,” fortæller hun.

Som en sidegevinst fjerner spillet også noget af det præstationspres, der kan være i en klasse.

“Spil er et genialt redskab til at gøre op med nulfejlskultur. Der er mange negative selvtanker hos eleverne i skoleverdenen. Men i spillet kan du begå fejl, uden at du fejler fagligt. Det er en bane, hvor man har lov til at være nysgerrig og prøve ting af,” siger Cecilie.

BRÆTSPIL: INTERNATIONAL SAMHANDEL

Mathias Tensfeldt Prasse er en entusiastisk brætspiller. Han udvikler en række mindre tidskrævende spil, fx escape rooms og monsterspil, hvor eleverne får repeteret deres viden. Men han har også skabt sit eget spil om international økonomi til samfundsfag. Eleverne styrer et land, der får tildelt en række egenskaber, fx kan landet være stærkt eller svagt til at producere varer, have mange eller få råvarer osv. Eleverne bliver placeret i grupper af fire ved et bord og optjener point gennem at handle med hinanden.

“Pointen er at få eleverne til at tale om og forstå begreberne i international handel og interdependens på en mere praktisk måde, hvor de får lov til at afprøve, hvordan det virker,” fortæller han.

“De får koblet begreber som protektionisme og samhandel op på konkrete situationer. Spørgsmålet er så, om de ville have lært det samme ved traditionel undervisning. Det kan jeg ikke svare på, men jeg tror, de husker tingene på en anden måde, når de spiller. Det er i hvert fald det, jeg håber.”

Mathias Tensfeldt Prasse samfundsfag og engelsk Frederiksberg VUC & STX

#BookTok sætter fut i læselysten

oplevelser ud af huset

FLUGT

Flygtninge i Oksbøl

Kender dine elever historien om den største flygtningestrøm i Danmarks historie? På “FLUGT” kan I få et indblik i livet som flygtning, opleve stærke personlige fortællinger og blive klogere på Danmarkshistoriens største flygtningelejr.

Se mere her: flugtmuseum.dk

HEX!

Heksejagt i Ribe

Heksefrygt, forfølgelse og dens ofre. HEX! tager jer med tilbage til den uhyggelige virkelighed, der rasede i 15- og 1600 ­tallet. Heksejagten fik grusomme konsekvenser i området omkring museet i Ribe. Gå på opdagelse i heksefrygten med både video, audioguides og interaktive skærme.

Se mere her: hexmuseum.dk

Sociale medier får ofte skyld for at stjæle tid fra fritidslæsningen. Men på TikTok hitter bøger, læseoplevelser og boganbefalinger som aldrig før under hashtagget #Booktok. Det er særligt unge, bog elskende brugere, der har skabt et stort fællesskab om fænomenet, hvor fokus er på oplevelser og følelser frem for anmeldelser. Brugerne deler sjove læsevaner og videoer fra livet som “BookTokker”. Og det sender bøger til toppen af bestseller listerne på ny.

HISTORISKE DAGE

Tæt på historien i Øksnehallen i København

Kom med, når hele historien samles under ét tag d. 18.-19. marts 2023. Gå på opdagelse i 75 stande, lad jer rive med til 150 optrædener, og gå en tur i historien i den udendørs udstilling, hvor alt fra vikinger, soldater og militære køretøjer viser sig frem.

Se mere her: historiskedage.dk

19 % af unge mellem 18 og 24 år har betalt for onlinenyheder det seneste år, viser en undersøgelse fra Center for Nyhedsforskning i 2022. Det tal var mellem 12 og 14 % de foregående år og tegner et billede af, at de unge i stigende grad er villige til at hive pengepungen frem for at få adgang til nyheder. Desuden finder 48 % af de unge nyheder via sociale medier.

Kilde: Center for Nyhedsforskning

FORTOLK fællesskaber

FORTOLK OG VIND! Historielærerforeningens årlige konkurrence løber af stablen for 17. gang i år, og vi har sat 2 x 5.000 kr. på højkant til den/de gymnasieelever, der kan fortolke fællesskaber på den mest digitale eller kreative måde. Så sæt dine elever i gang, og tilmeld jer inden den 31. januar 2023.

Se mere her: historielaerer.dk/historiekonkurrencen-22-23-faellesskaber

Glemte kvindestemmer, krig i Ukraine, #metoo eller Tessas nytårstale om digitale grænser og overgreb. På Danske Taler finder du 2.000 taler fra afgørende og definerende øjeblikke, hvor aktuelle såvel som historiske personer har grebet ordet.

Dyk ned i samlingen med dine elever her: dansketaler.dk

Nyt gratis forløb SÆTTER SPOT PÅ KRIGENS REGLER

Hvad er krig? Gælder der regler for de stridende parter?

Hvad betyder sociale medier for en krigs udvikling – og vores oplevelse af den? Sådan lyder nogle af spørgsmålene i undervisningsforløbet

Krig og medmenneskelighed til samfundsfag.

TEKST: PETER KLAR

Krig er død og ødelæggelse og kan synes at være et kaos, hvor al moral og anstændig hed er sat ud af kraft. Men der gælder faktisk regler for krig. Den aktuelle konflikt mellem Ukraine og Rusland er en sjældent nærværende anledning til at beskæftige sig med krigens væsen og de spilleregler, vi har aftalt, skal gælde, når vi opgiver diplomatiet og lader våbnene tale.

Det bliver undersøgt i Krig og medmenneskelighed, som er titlen på et gratis digitalt undervisningsforløb til samfundsfag, som Praxis+ har udviklet i samarbejde med Røde Kors. Forløbet bruger aktuelle cases fra krigen mellem Rusland og Ukraine til at tale om krig og krigens regler kombineret med kernestof om især international politik og sociologi.

”Der er altid krig et eller andet sted i verden, men med krigen i Ukraine er krig blevet noget, som unge ser regelmæssigt, ikke mindst på sociale medier. Det rejser forståeligt nok nogle spørgsmål, som det er vigtigt at få talt om og sætte begreber på, så de unge bedre kan tale om og analysere, hvad krige er, hvorfor de opstår, og hvordan de påvirker os,” siger Anders Holm, redaktør på Praxis.

En kerneopgave

For Røde Kors er formidling af krigens regler en officiel kerneopgave, der går næsten helt tilbage til organisationens fødsel i 1863, forklarer Morten Schwarz Lausten, der er kreativ chef for Røde Kors i Danmark.

”Vi har altid haft materialer om krigens regler på hylden i vores

Anders Holm, redaktør hos Praxis

skoletjeneste, men dette nye forløb med Praxis udgør en mulighed for at fortælle nutidens unge mennesker i gymnasiet, at der midt i krigens kaos er mennesker, der forsøger at dæmpe eller lindre grusomhederne.”

Krigen i Ukraine er den første krig på europæisk jord siden borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne, og den er derfor en sjælden mulighed for undervisere for at lære unge på en vedkommende måde om de i alt fire Genève ­ konventioner, som både er Internationalt Røde Kors’ DNA og fundamentet for den humanitære folkeret og krigens regler, som FN forholder sig til.

”Det står ikke skrevet nogen steder, at eleverne skal lære om Genèvekonventionerne, så krigen i Ukraine er en relevant mulighed for at lære de unge om de regler for krig, som findes, og som egentlig altid har eksisteret. Det fortæller de historiske kilder. Du kan halshugge alle dine fjender, men du skal efterlade en daddelpalme! Allerede i antikken var man bevidst om, at krige slutter, og at der skal være noget at bygge videre på for modparten. I dag handler det om, at du ikke må forgifte en kornmark eller spolere andre basale menneskelige levevilkår,” siger Morten Schwarz Lausten.

Proportioner i krig

Den humanitære folkeret og krigens regler skal beskytte de mennesker, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller

Krig er blevet noget, som unge ser regelmæssigt, ikke mindst på sociale medier.

restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge.

Nogle af de mest kendte regler handler om, at man som udgangspunkt kun må angribe militære mål, at man ikke må snyde ved at iføre sig modstanderens uniform, og at man skal behandle krigsfanger ordentligt.

Men krigens regler rummer mange flere nuancer, som det er værd at undersøge nærmere, forklarer Morten Schwarz Lausten:

i dag? Man kan for eksempel spørge, om Vesten ville have sendt lige så mange våben til Ukraine, hvis ikke det havde været for styrken af de sociale medier.

Vi har også set flere store tech-virksomheder hjælpe Ukraine med teknologi, og Microsoft har aktivt hjulpet Ukraine i deres cyber forsvar for at holde deres kritiske infrastruktur kørende,” siger Anders Holm.

SE FORLØB OG BOOK FOREDRAG

”En meget vigtig ting er forholdet mellem den militære nødvendighed og de civile tab, der måtte være. Krigens regler er i det hele taget styret af et proportionalitets- og distinktionsprincip. Man skal ikke skyde en stor raket efter nogen, der står med en slangebøsse. Man skal hele tiden vurdere den militære nødvendighed af et angreb i forhold til de civile tab og ødelæggelser, man kan forvolde. Og så må man selvfølgelig heller ikke skyde på nødhjælpsarbejdere.”

Undervisningsforløbet er tilgængeligt på hjemmesiden prx.dk/krigplus

Det kan kombineres med et gratis foredrag med en ekspert i for eksempel sikkerhed eller international politik.

Foredragene kan bookes hos Røde Kors, og foredragsholderne er typisk studerende, der giver en levende formidling af stoffet.

Røde Kors blev selv et offer for de sociale mediers magt i krigens begyndelse, da præsidenten for Internationalt

Røde Kors, Peter Maurer, besøgte de stridende parter.

partner som Røde Kors.

”Det har været en god oplevelse at kombinere vores ressourcer og viden om læringsmaterialer med Røde Kors’ store erfaring fra slagmarker i det virkelige liv for at skabe et produkt, der er relevant ude i klasserne,” siger Anders Holm.

Digital krig

Et af modulerne handler om, hvordan sociale medier påvirker vores holdninger til krig og kan bruges til at danne fjendebilleder, og i fjerde modul er der fokus på cyberkrig.

”I dag udkæmpes krig jo ikke kun med traditionelle våben, men også med hackerangreb og informationskrig. Det bliver en hybridkrig, som foregår på mange slagmarker, og hvilke konsekvenser har det så for den måde, vi fører og oplever krig på

”Da han gav hånd til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, spredte de sociale medier hurtigt den påstand, at Røde Kors blåstemplede Rusland. Nej, vi holder ikke med nogen. Han var der for at fortælle Lavrov, at Rusland skulle overholde krigens regler, ligesom han dagen før besøgte ukrainerne med det samme budskab. Men sådan noget kan nemt blive misforstået i dag på grund af de sociale medier,” siger Morten Schwarz Lausten.

Kernestof

Krig og medmenneskelighed består af artikler, animationsfilm, ekspertinterviews, grafikker og andre digitale elementer og er bygget op i fire moduler. I forløbet forklares baggrunden for krige med begreber fra kernestoffet international politik. Det er første gang, Praxis samarbejder om et undervisningsforløb med så stor en

TILMELD DIG NYHEDSBREV

Praksis samarbejder med virksomheder og organisationer om at skabe relevante undervisningsmaterialer i høj kvalitet til forskellige fag og uddannelser. Materialerne er gratis at bruge, og der er flere på vej.

Hold dig opdateret, og tilmeld dig Praxis’ nyhedsbrev her

Elever vælger gymnasier på sociale medier

Ifølge ekspert i kommunikation orienterer potentielle elever sig i høj grad på sociale medier som Instagram og TikTok, når de skal vælge gymnasium. Og hvis man ikke holder sig opdateret, kan man ende med at have svært ved at tiltrække nye elever. RELEVANS undersøger den nye tendens.

TEKST: EMIL FOGET

Det er ingen hemmelighed, at nogle gymnasier bruger sociale medier til at gøre sig attraktive over for potentielle elever. Men i erkendelse af, at de unge ofte er mere hjemmevante på netop de kanaler, overlader flere gymnasier den digitale kommunikation og branding til deres elever.

En af dem er 16-årige Alma Gundelach, der er 2.g’er på Helsingør Gym -

nasium. For andet år i træk er hun en del af det elevkorps, der gennem Instagram fortæller om det faglige og sociale liv på skolen.

“Jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan Helsingør Gymnasium præsenterer sig for kommende elever,” siger hun om sine bevæggrunde for at søge korpset.

Instagram var en af de afgørende faktorer for den 16-årige gymnasie -

elev, da hun i sin tid selv skulle vælge mellem gymnasierne.

“Helsingør Gymnasiums Instagram var med til, at jeg valgte skolen, fordi den viste et godt fællesskab, gode arrangementer og et liv uden for skolen,” siger Alma Gundelach.

Gymnasiets vicerektor, Claus Corneliussen, der for fem år siden søsatte elevkorpset, ser sociale medier som en vigtig brik til at forstærke den interne

kultur og formidle den til potentielle elever.

“Vi lever af og tjener vores penge på at danne og uddanne elever, så derfor er det vigtigt, at vi gør os synlige for dem. Sociale medier er en rigtig god måde at skabe den synlighed på,” siger han.

Sociale medier skaber identitet Grusset knirker under Rasmus Amtofts fødder, mens han går rundt på parkeringspladsen foran kursuscentret i Korsør.

noget andet,” siger han.

Og vicerektor Claus Corneliussen er overbevist om, at skolens brug af sociale medier har haft betydning både internt og eksternt.

der noget for deres indbyrdes forhold og tilhørsforhold til skolen, og det er vigtigt, at der bliver kommunikeret på et sprog, som de forstår,” siger Peter Schiødt.

2 TIPS

TIL SOCIALE MEDIER

“Internt giver det en følelses af fællesskab. Det giver en vi-følelse, at man kan følge med i livet på tværs af årgange. Skolen er noget, vi skaber sammen, og der hjælper sociale medier til et bedre resultat,” siger han.

fra Rasmus Amtoft

“Kom på TikTok, så I kan forstå, hvordan det medie fungerer. TikTok er det, alle andre sociale medier kigger til. Det betyder, at de gamle sociale medier laver afarter af TikToks formater og algoritmer.”

Han er rådgiver i Elberth Kommunikation og i fuld gang med at afholde et tredageskursus for Danske Gymnasier, hvor deltagerne lærer at bruge sociale medier i arbejdet med at tiltrække elever, fremvise sig for omverdenen og underbygge skolens kultur.

“I skal have en klar strategi for jeres sociale medier, så I ikke bare smider ting op for at holde gryden i kog. Det er spild af ressourcer.”

Eksternt er han påpasselig med at påpege en direkte kausalitet mellem sociale medier og optag. De kan dog se, at for fem år siden havde Helsingør Gymnasium tre klasser med elever, der havde valgt dem som andenprioritet.

Er du ikke bange for, at I får svært ved at tiltrække elever?

“Nej, vi har den søgning, vi har brug for. Vi har simpelthen ikke plads til flere og har ikke behov for at lave noget ekstra.”

Frihed under ansvar Da Claus Corneliussen for fem år siden valgte at give eleverne ansvaret for Helsingør Gymnasiums Instagram, var det med antagelsen om, at indholdet ville blive bedre, når afsenderen var jævnaldrende med modtageren.

“Indholdet bliver mere naturligt, når det er de unge selv, der står for det. De kan nemmere stikke et kamera op i hovedet på en musikklasse, der jammer. Det bliver helt anderledes, når det er en midaldrende vicerektor,” siger han.

“Gymnasier i dag er mere end cosinus og sinus, det er et fællesskab. Og det fællesskab starter mange andre steder end i klasseværelset,” siger Rasmus Amtoft.

I stedet formes det fællesskab på digitale kanaler som TikTok og Instagram eller i podcasts, forklarer han.

“Det er her, hvor gymnasierne kan vise, hvad de har på hylderne i forhold til studieture, arrangementer og meget andet. Fællesskabet er en afgørende faktor for at tiltrække og fastholde elever,” siger Rasmus Amtoft.

Han fortæller, at kommende elever i høj grad orienterer sig på gymnasiernes sociale kanaler.

“Skoleelever kigger efter identitet og tjekkethed, og hvis gymnasiets identitet er på en træt hjemmeside og ikke til stede på TikTok, så vælger de

“Nu har vi ikke længere plads til alle de elever, der søger os. Vi er gået 34 procent frem i førsteprioritetsansøgninger fra 2018 til 2022 i et marked, der demografisk burde falde,” lyder det fra Claus Corneliussen.

Anderledes ser de på det på Køge Gymnasium. Her fortæller rektor Peter Schiødt, at man primært bruger sociale medier i den interne elev-til-elev-kommunikation. Og altså ikke som en del af gymnasiets branding.

“Vi kommunikerer ikke meget til kommende elever. Jeg tror ikke, at det at målrette de sociale medier til kommende elever er sagen. Der virker mund-til-mund-metoden bedre.”

Ligesom på Helsingør Gymnasium har man givet eleverne kontrollen med Instagram. Her bliver elevrepræsentanterne valgt gennem elevrådet.

“Vi bruger det primært i vores elev-til-elev-kommunikation. Det bety-

Mens eleverne står for Instagram, der skal ramme nuværende elever og deres søskende, kører vicerektoren Facebook-siden, der i højere grad er målrettet tidligere elever og forældre.

“Ved at give ansvaret til eleverne, viser man en mere troværdig og virkelighedsnær side af gymnasiet. Det bliver mere relaterbart. Jeg har mødt flere, der har sagt, at de overvejer at starte på Helsingør, efter at de har set skolens sociale medier,” tilføjer Alma Gundelach.

Skolerne skal dog være bevidste om den opgave, de giver videre til eleverne, advarer Rasmus Amtoft.

“Jeg kan godt forstå, man giver ansvaret for sociale medier til eleverne, men det er ekstremt vigtigt, at det også kommer med en beskrivelse af ansvaret, så eleverne overholder billedet af gymnasiet og tonen på de sociale medier,” siger han.

Det ansvar, mener Claus Corneliussen, at de er meget bevidste om. Elever, der vil arbejde med skolens sociale medier, skal ansøge hos ham og derefter gennemgå workshops, der bliver afholdt i samarbejde med

CompanYoung, som også står for gymnasiets overordnede mediestrategi.

“Ambassadørerne får frihed under ansvar. Vi står primært for kvalitetskontrol. Teksten kan blive for sjov, læst på en anden måde end tiltænkt, eller der kan være faktuelle fejl, og det retter vi til,” lyder det fra Claus Corneliussen.

Det er Peter Schiødt fra Køge Gymnasium enig i. Han er samtidig påpasselig med at skabe deciderede regelsæt for eleverne, da det kan dræbe lysten.

“Hvis man gerne vil have andet indhold kommunikeret på de sociale medier, er det vigtigt, at man går i dialog med eleverne og ikke fratager dem lysten ved at uddelegere regler,” siger han.

Gennem sit arbejde med gymnasiets sociale medier har Alma Gundelach lært, hvordan hun påvirker og rammer sin målgruppe, og det har hjulpet hende med analyser i andre fag.

“Det kan være grænseoverskridende, fordi det er et stort ansvar, men det er en kreativ udfordring, hvor du kan udfolde dig og lære meget.”

CARLSEN m & virkelighedsopfattelser

MISCHA SLOTH CARLSEN m & virkelighedsopfattelser

Ny bog på vej: Sociale medier og virkelighedsopfattelser af Mischa Sloth Carlsen udkommer foråret 2023. Bogen indgår også i fagpakken til dansk og mediefag og er målrettet 2. og 3. g.

Jeg var helt vild med de interaktive opgaver

Jeg blev ekspert

Jeg kunne huske ting bedre efterfølgende, end hvis jeg kun skulle læse om det

boost et adaptivt

Prøv boost® gratis med dine Gå til https://prx.dk/om-boost

Jeg opnåede læringsmålene, min lærer havde stillet

Min træner presser mig for hårdt

boost®

adaptivt værktøj

dine elever frem til sommer.* https://prx.dk/om-boost

Den sagde, jeg skulle holde en kort pause Jeg lærte det, jeg ikke forstod

Det bli´r gentaget til, man forstår det

* boost® findes til matematik, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, idræt, informatik, teknologifaget, kommunikation og it, latin, spansk, AP, afsætning, erhvervsøkonomi

DER ER DØMT DRAMA

i historietimen

Christoffer Columbus på Twitter. Radioindslag fra vikingetiden. Rollespil om Romerriget på græsplænen. På Tornbjerg Gymnasium tror historielærer Anna Heebøll på, at eleverne profiterer af en kreativ og varieret historieundervisning.

TEKST:

JANNIE SØGAARD IWANKOW FOTO: MARIA FONFARA

Er I ved at være klar? Vi har et stramt program i dag,” siger historielærer Anna Heebøll højt for at overdøve eleverne i 2. F. På Tornbjerg Gymnasium i Odense er klassen i gang med et undervisningsforløb om Romerriget. Dagens lektion handler om overgangen fra republik til kejserrige. Hjemmefra har eleverne læst et kapitel i bogen “På sporet af Romerriget”, men i stedet for at overhøre eleverne mundtligt i lektien har Anna Heebøll andre planer for dagen.

Eleverne begynder med at klistre stikord på en planche i en rækkefølge, der forklarer årsagssammenhængene til republikkens fald. Efter en fælles gennemgang af plancherne blænder Anna Heebøll op for whiteboardet. Frem dukker afbildninger af Octavian, Kleopatra og Marcus Antonius. Hun

forklarer, hvordan et sandt trekantsdrama udspillede sig mellem de tre magtbegærlige personligheder og endte med Octavian som enehersker under navnet kejser Augustus.

“Og det er her, I kommer ind i billedet. Nu skal I nemlig ud i grupper og lave et skuespil om, hvordan det gik til. Det er en historie med vold, sex og utroskab, så der er virkelig lagt op til et drama,” siger Anna Heebøll.

Christoffer Columbus på Twitter

Det er ikke første gang, Anna Heebølls elever spiller rollespil i historieundervisningen. Lige siden hun begyndte som gymnasielærer for 11 år siden, har hun bestræbt sig på en kreativ og varieret tilgang til sin undervisning. Hendes elever har udviklet brætspil over bestemte historiske begivenheder, lavet radioudsendelser om

vikingetiden og skrevet Christoffer Columbus’ dagbog om til tweets på det sociale medie Twitter.

“Helt lavpraktisk gør jeg det, fordi jeg ikke synes, at det gør noget, hvis det også er sjovt at gå i gymnasiet. Og så var det også den lærdom, vi fik på pædagogikum; at man får flere elever med i undervisningen, hvis man ikke selv står og plaprer løs hele tiden. Jeg havde tidligt en fornemmelse af, at jeg ikke kun ville undervise på traditionel vis,” siger Anna Heebøll.

Hendes bud er, at hun 60 til 70 procent af tiden underviser på mere eller mindre traditionel vis, mens hun den resterende tid bruger kreative elementer. Hun er overbevist om, at der er flere fordele ved at undervise på den måde.

“Hvis eleverne for eksempel skal lave Columbus’ dagbog om til tweets,

kræver det faktisk, at de har læst teksten grundigt. Skal man koge essensen af en tekst ned til én linje og to hashtags, er det ikke ligegyldigt, om man er inde i stoffet eller ej. Jeg tror også på, at eleverne husker stoffet bedre, når de ikke kun hører det fra min mund,” siger hun.

Stoffet sidder bedre fast Tilbage på græsplænen uden for 2. F’s klasselokale er flere grupper i gang med rollefordeling. 40 minutter har de fået til at skrue et seværdigt skuespil sammen.

“Jamen, er jeg så simpelthen kæreste med begge to?” spørger en pige overrasket sin gruppe, da det går op for hende, at Kleopatra i sin tid dristede sig til at indlede romantiske forhold til både Octavian og Marcus Antonius.

Da eleverne senere kaldes sammen, sætter de sig i en halvcirkel på græsplænen, der i dagens anledning passende udgør et romersk amfiteater.

Gruppe for gruppe opfører de deres skuespil til stor morskab for alle. Der bliver slåsset, kysset og slået ihjel under den blå septemberhimmel, så ingen kan klandre eleverne for ikke at gå engageret til opgaven. Elev Christian Schmidt Nielsen er en af dem, der giver dagens historiemodul positive ord med på vejen.

“Det er fedt med noget anderledes og varierende undervisning. Også når vi laver noget på sociale medier, som vi selv bruger meget til hverdag. Det sætter sig på en måde bedre fast. Men jeg kan egentlig også godt lide den almindelige klasseundervisning. Anna er god til at inddrage os undervejs, så vi ikke bare sidder og er passive,” siger han.

Sarah Holmelund Jarbøl giver sin klassekammerat delvist ret: “Jeg synes også, at det er sjovt. Men kun hvis alle er med på at byde ind, og det ikke er et par stykker, der ender med at sidde og lave det hele.”

Hvis man skal have succes med rollespil i undervisningen, er det vigtigt, at eleverne er trygge ved hinanden. Men også, at rammerne for opgaven er tydelige, siger historielærer Anna Heebøll.

Jeg er ikke nervøs for, om eleverne har forstået emnet, for jeg tror, at de forstår lige så meget som ved traditionel undervisning.

Anna Heebøll, historielærer på Tornbjerg Gymnasium

Ekspert:

Elever skal rammes forskelligt Ud fra et forskningsperspektiv har en lærer som Anna Heebøll fat i den lange ende. Det påpeger Lea Lund, ph.d. i uddannelsesforskning, som vi har beskrevet Anna Heebølls undervisningspraksis for.

“Fra den empiriske forskning ved vi, at en af de vigtigste kvaliteter ved god undervisning er en høj grad af variation. Det har bl.a. noget at gøre med måden, vi lærer på, og hvor længe vi evner at koncentrere os,” siger hun.

Lea Lund peger på, at elever lærer forskelligt, og derfor vil man øge sandsynligheden for at ramme en bredere gruppe af elever, hvis man varierer formater og metoder.

Hun fremhæver også, at Anna Heebøll med sin undervisning støtter elevens mulighed for at lære både kognitivt og rent kropsligt.

“Med sin varierede undervisning giver hun eleverne forskellige måder at opbygge viden på. Når de skal lave for eksempel deres SRP, har de hver især erfaringer fra undervisningen, som de kan sætte sammen. De kan huske noget særligt om vikingetiden, fordi de har lavet radio om det. Og de kan forbinde de kropslige erfaringer fra rollespillene med Romerriget. Eleverne har med andre ord fået nogle forskellige knager at hænge deres viden op på,” siger hun.

Ingen færdig opskrift Anna Heebøll fortæller, at hun ikke har en endegyldig opskrift på, hvordan man lykkes med kreativ undervisning, men hun peger på et par ingredienser, hun finder nødvendige, hvis slutproduktet skal blive godt: “Ud over at rollespil og lignende fungerer bedst i klasser, hvor eleverne er trygge ved hinanden og rimeligt engagerede, er det vigtigt, at opgaven, jeg som lærer stikker ud, er veldefineret. Rammerne skal være tilpas klare – jeg kan ikke bare sige: ‘Gå ud, og prøv at lave noget radio fra vikingetiden’, så bliver det, de vender tilbage med, for tilfældigt. Omvendt må der heller ikke

være så mange benspænd, at eleverne går i stå.”

Ph.d. Lea Lund understreger, at evaluering af, hvad der rent faktisk virker, er vigtigt. Og ikke mindst, hvordan det opleves af eleverne.

“Mange forskellige formater gør det ikke i sig selv. Man er nødt til at finde ud af, om det, man gør, rent faktisk virker efter hensigten. Får eleverne lært det, de skal? Får de en større forståelse ved den form for varieret undervisning, som Anna praktiserer?” siger hun.

Faktisk er netop evalueringsdelen det mest udfordrende for Anna Heebøll.

“Jeg er ikke nervøs for, om eleverne har forstået emnet, for jeg tror, at de forstår lige så meget som ved traditionel undervisning. Men når vi som i dag er færdige med skuespillet, og det faktisk gik fint, hvad skal eleverne så have af feedback? Skal den udeluk kende gå på engagement, eller skal vi tale mere i indhold? Så man skal nok beslutte sig for, at man enten har brugt skuespillet til noget sjovt, eller også skal man være virkelig skarp på, hvad man helt præcist ønsker, at eleverne skal nå frem til,” siger Anna Heebøll.

ANGLICISMER I KLASSE VÆRELSET: random!

Go eller no go?

Engelsk sniger sig ind i dansk med hastige skridt. Sprogforsker mener ikke, vi skal være bekymrede for udviklingen. Det handler om at have et rigt sprog at kunne kommunikere med. Gymnasielærerne er mere tøvende. Hvor tolerant er du selv?

Det er en nice måde, Leonardo da Vinci tegner på. Den slags vendinger støder Jens Viggo Olavi Nielsen ofte på. I gymnasieelevernes skriftlige opgaver vel at mærke. Han er lærer på Rybners Gymnasium i Esbjerg, og han har bemærket, at engelske ord og vendinger er hyppige gæster i elevernes sprog. Både mundtligt og skriftligt, i undervisning og fritid. “Min umiddelbare holdning til anglicismer er, at der ikke er nogen grund til at bruge et engelsk ord, hvis der findes et lige så godt udtryk på dansk,” siger han.

Jens Viggo Olavi Nielsen vurderer, at rigtig mange elever sagtens formår at skelne mellem undervisningens fagsprog og frikvarterernes mere frivole ungdoms -

jargon, men peger samtidig på, at det ikke gælder alle.

“Problemet er et stigende mindretal, der akut mangler et sprog – det være sig det engelske eller det danske – og derfor skal have rigtig meget hjælp til at lære at beherske forskellene i sprogbrug alt efter situation og kontekst.”

Anglicismer i unges sprogbrug er støt stigende, og dr.phil. Henrik Gottlieb, lektor emeritus og forsker i anglicismer, anslår, at halvdelen af alle nye ord på dansk – i hans brede definition – er anglicismer. “Det betyder ikke, at det er de ord, der bliver optaget i ordbogen, men de ord, der bruges i det talte hverdagssprog,” siger han.

Sprogforsker: Anglicismer er ikke problemet Jens Viggo Olavi Nielsen mener, at alle lærere har et ansvar for at vise eleverne vejen ved selv at bruge et varieret og nuanceret (dansk) sprog.

“Vi må godt som lærere nænsomt gøre opmærksom på, at der skam findes bedre og mere righoldige udtryk på dansk. Man kan fx sammen forsøge

at omformulere sætningen,” siger han som en opfordring til lærerne om at hjælpe eleverne til et større ordforråd.

Henrik Gottlieb er et stykke af vejen enig. I hvert fald når det kommer til at give eleverne et varieret og nuanceret ordforråd. “Lærerne har en pligt til at hjælpe de unge med at få et rigt sprog. Hvis de kan udvide deres ordforråd med engelske ord og udtryk, er det en fordel,” siger han.

Gottlieb er ikke så bekymret for det engelske sprogs indtog i danske gymnasieelevers sprogbrug. Hverken i tale eller skrift. “Det vigtigste er at fastholde og udvikle en rigdom i sproget, så unge mennesker har en hel vifte af ord og udtryk, de kan bruge, så det hele ikke bliver fuck og fedt,” siger han.

Henrik Gottlieb foreslår, at lærerne hjælper eleverne med at udvide ordkendskabet og opøve et større ordforråd ved fx at lave multiple choiceopgaver med gamle danske ord og udtryk. Han nævner selv: Man skal ikke stikke op for bollemælk. Eller skrivemaskine – et ord, han tror, mange unge ikke længere kender betydningen af.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND

“Lærerne skal vække elevernes glæde ved sproget. Glæden ved at kommunikere – og blive forstået – er det vigtigste,” siger Henrik Gottlieb.

Han understreger samtidig, at det ikke bør være et mål i sig selv at holde skriftsproget fri for anglicismer. “Det er ikke så vigtigt, om det er dansk eller engelsk. Det vigtigste er den kommunikative succes – at man kommer igennem med sit budskab,” understreger han.

Gottlieb anerkender, at det er et problem, hvis ordforrådet bliver mindre, og sproget skrumper, men at sproget udvider sig med låneord fra andre sprog, ser han ikke som et problem.

“Det, der kan være noget ondt i, er, hvis forståelsen og nuancerne forsvinder,” siger han og fremhæver samtidig et aktuelt eksempel, ordet ‘formiddag’.

Leonardo da Vincis tegnestil er NICE

Det findes ikke på engelsk, hvor man siger ‘good morning’ indtil kl. 12 middag. Henrik Gottlieb er bekymret for, at nuancerne går tabt, hvis vi gør som på engelsk og skrotter formiddagen.

“Brug det mest kraftfulde udtryk” Henrik Gottlieb opdeler groft sagt anglicismer i to grupper: låneord og kodeskift. Låneordene er enkeltord, der optages mere eller mindre direkte i dansk, hvorimod kodeskift er hele engelske sætninger, der flettes ind mellem de danske. “Mange unge forlader, midt i sætningen, det danske sprog og zigzagger ind i engelsk, enten fordi de ikke kan finde ordene på dansk, eller fordi de synes, det lyder smart. De er heller ikke altid opmærksomme på, at de skifter, fordi det flyder så naturligt for dem,” siger han. En hovedårsag er, at engelsk efterhånden har status som andet-

sprog snarere end fremmedsprog i Danmark.

Katri Bügel, der underviser i engelsk, latin og oldtidskundskab på Christianshavns Gymnasium, oplever ikke, at anglicismer i dansk er noget større problem i undervisningen. “Jeg hører selvfølgelig en del overførsler, men det er ikke noget, der forstyrrer. Der er nok en del mere i det daglige sprog end i klasselokalerne. Random var meget oppe i nogle år, men nu synes jeg ikke, det er noget, jeg hører så meget. Det, der kan være et problem, er syntaks og faste udtryk, som bliver overført på en måde, hvor den danske syntaks glider – det oplever jeg i de større skriftlige opgaver, hvor der jo skrives og formidles på dansk,” fastslår hun.

Nanna Vesterdorf, dansk- og engelsklærer på Christianshavns Gymnasium, tilslutter sig. “Der er tre områder, hvor jeg ser afsmitning fra engelsk i elevernes dansk: deres brug af præpositioner, ‘de føler kærlighed for nogen’, deres idiomer, ‘de har hinandens ryg’, og i relativt mange enkeltord, som de bruger på en ny måde – de vil nødig være ‘solbrændte’, fordi de overtager betydningen ‘sunburnt’, men de vil gerne have en lækker ‘tan’,” siger hun. Nanna Vesterdorf oplever, at problemet er blevet større de sidste ti år. “Men det helt store problem med elevernes sprog er egentlig, at de læser for lidt på dansk og derfor nemt bliver ledt på afveje,” understreger hun.

De observationer kan Henrik Gottlieb nikke genkendende til, og han fremhæver udtrykkene ‘jeg var sådan’ (I was like) og ‘jeg kan ikke få mit hoved rundt om det’ (I can’t wrap my head around it), der begge er eksempler på fordanskninger af faste engelske vendinger.

Det engelske sprogs påvirkning af dansk er ikke noget nyt fænomen. Det har altid foregået, og det er, ifølge Henrik Gottlieb, en udvikling, der ikke stopper lige foreløbig. Og det bør den heller ikke. “Eleverne skal bruge det mest kraftfulde udtryk. Det med mest finesse og nuancer,” fastslår han.

Nice Fuck(ing)

LEGIT Cringe

RANDOM Endelsen -ish

Go eller no go?

Kan du acceptere disse ord i mundtlige svar fra eleverne i undervisningssituationer? Vi har spurgt en gruppe lærere.

Jakob Horn Møller, lektor på ZBC

Hvis det er en elev, som man er glad for bare at høre et eller andet fra, ville jeg ikke rette det, mens jeg oftere ville gøre det, hvis det var en elev, som jeg forventede mig mere af.

Det kommer også an på, hvor meget og hvordan det bruges. Hvis en elev leder efter ordet og ender med at komme op med en anglicisme, vil jeg gøre mindre ud af det, end hvis alle eleverne konsekvent bruger den.

Louise Torp-Petersen Jensen, dansk, fransk, latin og AP, Christianshavns Gymnasium

Jeg ville skelne mellem, hvad det er for en type mundtlig kommunikation, der er tale om. Hvis det er faglige svar, ville jeg næppe acceptere nogen af dem (eller jeg ville prøve at påvirke eleven til at formulere sig mere fagligt i stedet), men i den afslappede mundtlige kommunikation ville jeg ikke studse over de oplistede anglicismer.

Nanna Vesterdorf, dansk og engelsk, Christianshavns Gymnasium

Nej til alle, men jeg ville i en mundtlig undervisningssituation sandsynligvis reagere med en korrigerende spejling, fx ”Du synes altså, at det er pinligt?”, hvis eleven har sagt, at noget er ”cringe”.

Kristian Jepsen Steg, historie og tysk, Midtfyns Gymnasium

I talesproget er jeg ret tolerant. Det eneste, jeg synes er svært, er, når de ureflekteret forsøger at oversætte engelske vendinger direkte til dansk. Som eksempel: ”Handlingen tager plads i 1800-tallet” (takes place). Jeg bryder mig heller ikke om ”random”. ”Fuck” er kontekstafhængigt. Som almindeligt bandeord vil jeg ikke acceptere det, fordi det jo virkelig opfattes som groft i engelsksprogede lande.

Hvis man vil have en bedre dialog med eleverne om litteraturen, kan man hente inspiration på Forfatterskolen, fortæller ph.d. Louise Rosendal Bang. Vi har spurgt hende, hvordan gymnasielærere kan lade sig inspirere af Forfatterskolens metoder.

Hvad er fælleslæsning og fællessamtale, som du har observeret på Forfatterskolen?

Første gang jeg oplevede det, var jeg i chok. Elever og lærere var stille i så lang tid, at jeg tænkte, at der var noget galt. Præmissen er, at ingen stiller spørgsmål til teksten, som man læser sammen, men at man i fællesskab taletænker om den. Hvad fungerer godt, hvad fungerer dårligt, hvilke detaljer hæfter man sig ved. Én begynder med en observation, derefter følger en anden op med en refleksion, der enten støtter eller modsiger, og der er hele tiden nogen i gruppen, der siger “ja” eller “hm” for at tilkendegive deltagelse og engagement.

Hvordan kan dansklærerne blive inspireret af den metode?

Først og fremmest kan de hente inspiration i en metode, hvor læreren ikke stiller spørgsmål. Men læreren er stadig et stærkt fagligt forbillede som den erfarne læser. Så i stedet for at stille alle de faglige spørgsmål kan læreren sætte sig selv i spil som læser, være undersøgende og fortælle eleverne, hvad han tænker om en detalje eller indtryk, han har, og så hæfte analysebegreberne på undervejs.

Hvad er lærerens rolle i fællessamtalen?

Læreren kan gøre eleverne bevidste om forskellige samtalemodeller. Inspirationen fra Forfatterskolen er, at fællessamtalen til forskel fra spørgsmål-svar-samtalen er danskundervisningens jazz, fordi der er plads til improvisation, og den udvikler litterært gehør hos eleverne.

I sidste nummer af RELEVANS skrev vi om, hvordan man som lærer håndterer den sproglige udfordring, når der er flere kønsidentiteter på spil hos eleverne. Men hvordan føles det som elev, når man ikke passer ind i den binære kønsopfattelse? I en ny artikel på vores website kan du møde Mal og Boa, der går stille med kønsidentiteter, selv om de inderst inde gerne vil have åbenhed omkring det i klassen.

Læs artiklen på prx.dk/elever-om-koen

På vej

Nu kan du glæde dig til det næste skud på stammen, Græsk – her og nu, der følger i latinbogens fodspor og fører eleverne igennem stoffet med anderledes og overraskende metoder.

Forudbestil Græsk – her og nu på prx.dk/graesk

“Det gør mig så ked af det, når nogle i klassen siger, der kun findes drenge og piger”

Kender du den nytænkende Latin – her og nu?

Anders Klarskov

Køn i klassen

Penge

Scan koden, når du har regnet ud, hvad der skal stå i rebussen, og følg intruktionen. Så er du med i konkurrencen om tre bøger.

Send dit svar senest 1. marts 2023

GÆT REBUSSEN og vind tre anbefalede bøger Det læser vi

Tre redaktører fra Praxis: Det har vi liggende på natbordet:

“De vandrende pinde Penge og Bacon agerer samvittighed i Anna Juuls sorthumoristiske dystopi om en klimalockdown, der sætter et parforhold (og en ung kvindes forstand) på prøve. Bogen er både syret og underholdende.

En lykkelig slutning af Maren Uthaug, anbefalet af Majbrit Friis Nielse n

“Et humoristisk tag på dødens kulturhistorie. Jeg både grinte og blev frastødt i fortællingen om Nicolas’ slægtshistorie af bedemænd, hvor alle har et mere eller mindre bizart forhold til døden. Kan varmt anbefales.”

Vølvens vej – Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen, anbefalet af Susanne Larsen

“En medrivende roman med et højt spændingsniveau. Bogen gav mig samtidig et utroligt detaljeret indblik i den nordiske mytologi, og jeg glæder mig til at læse næste del af trilogien.”

& Bacon af Anna Juul, anbefalet af Signe Holst Hansen

Bæredygtighed er et af tidens store buzzwords, men hvordan gør man bæredygtighed nærværende for eleverne i undervisningen?

Det forsøger et nyt forskningsstudie at finde svar på. Vi har talt med en forsker og to gymnasielærere, der har gode erfaringer med at integrere bæredygtighed i undervisningen.

TEKST: SIGNE BJERRE

De har fået tudet ørerne fulde af det, siden de var små. Klimaforandringer, temperaturstigninger og klodens overforbrug. De danske gymnasieelever ved det godt. Men de orker ikke flere projekter om FN’s verdensmål eller temauger om bæredygtighed.

Derfor har et nyt forskningsstudie sat sig for at undersøge, hvordan man kan undervise i bæredygtighed på nye måder.

“Der er ikke noget galt i at samle skrald i skoven eller sy poser af genbrugsstof. Men vi vil gerne sikre os, at eleverne også bliver klædt på til at kunne tænke i mere langsigtede løsninger. Vores udgangspunkt er derfor, at vi i højere grad skal integrere bæredygtighed i den daglige fagundervisning og tænke bæredygtighed som et dannelsesprojekt,” fortæller professor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Ane Qvortrup.

Forskningsstudiet er et 2-årigt projekt og et samarbejde mellem Center for Gymnasieforskning, Syddansk Universitet samt Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium i Svendborg og Rybners Handelsgymnasium i Esbjerg. Projektet bliver først afsluttet i juni 2023, men allerede nu er gymnasierne i fuld gang med at afprøve nye måder at undervise i bæredygtighed på.

Målet for projektet er blandt andet at efteruddanne ledere og lærere, så de opnår nye kompetencer i at ind drage bæredygtighed i undervisningen. Men også at sikre, at eleverne i alle fag, og på tværs af fagene, i samarbejde med lokale virksomheder møder perspektiver på ansvarligt forbrug og produktion.

“De bæredygtige løsninger, der er nu, er ikke nødvendigvis de rigtige løsninger om 30 år. Derfor er det vig-

tigt, at eleverne er i stand til at træffe informerede og motiverede valg, og at de samtidig er i stand til at tage selvstændig stilling til de forskellige løsninger, der er på de klimaudfordringer, vi står i,” siger Ane Qvortrup.

Slut med temauger

Dannelse i forhold til bæredygtighed handler altså om, at undervisningen skal gøre eleverne i stand til at diskutere den viden, der er om bæredygtighedsproblemstillinger. Og forholde sig kritisk og konstruktivt til mulige løsninger på den lange bane. Men hvordan gør man det i praksis?

pelvis virksomhedsøkonomi, æstetik og teknologi.

7 TIPS

Sådan gør du undervisningen nærværende

Claus Gudum Faaborg: gymnasielærer i biologi og geografi på Fredensborg Gymnasium.

1) Undgå den løftede pegefinger.

2) Fokuser på handlemulighederne.

3) Gør bæredygtighed til en integreret del af den daglige undervisning.

4) Vær ikke bange for at bruge dig selv i undervisningen i forhold til holdninger og dilemmaer.

5) Sørg for at sparke noget optimisme ind i undervisningen.

“Hvis vi skal lykkes med, at bæredygtighed skal være en del af elevernes dannelse, så skal bæredygtighed gennemsyre hele måden at tænke fagene og undervisningen på. Det nytter ikke noget, at bæredygtighed er et ‘add-on’ kapitel i lærebogen eller noget, man kun beskæftiger sig med i en temauge en gang om året,” siger Ane Qvortrup.

6) Giv eleverne tro på, at de kan være med til at gøre en forskel.

7) Gør brug af de mange tilbud, der findes til klimaforløb og workshops.

“Når eleverne får mulighed for at angribe en case fra forskellige vinkler, bliver de bevidste om, at fagene anskuer bæredygtighedsproblemstillinger forskelligt og også har forskellige svar. Det giver eleverne en forståelse af problemstillingernes kompleksitet,” forklarer Ane Qvortrup. Hun fortæller også, at lærerne på erhvervsgymnasierne i forskningsprojektet deltager i at udvikle 20 eksemplariske undervisningsforløb. Forløb, som tematiserer emner inden for blandt andet cirkulær økonomi, genanvendelse, reparation og vedligeholdelse. Eleverne får lys i øjnene På Fredensborg Gymnasium i Nordsjælland har gymnasielærer Claus Gudum Faaborg mange års erfaring med at integrere bæredygtighed i sin undervisning.

fokuserer jeg i langt højere grad på, hvilke løsninger der er på de klimaudfordringer, vi står i. Det her med at regne ud, hvordan vi kan gøre tingene mere bæredygtige og måske få en god forretning ud af det. Det er noget, der virkelig tænder et lys i øjnene hos eleverne,” siger Claus Gudum Faaborg.

I undervisningen er Claus Gudum Faaborg opmærksom på at inddrage cases med eksempler og produkter, som eleverne kender fra deres hverdag. Lige fra produktion af T-shirts og makeup til kartoffelproduktion. På den måde oplever han, at bæredygtighed er med til at gøre biologifaget relevant og nærværende for eleverne.

“Tit er de biologiske processer kede lige, hvis man kun skal forstå dem for biologiens egen skyld. Men det bliver pludselig superrelevant, når man begynder at undersøge, hvorfor Vildmosekartofler eksempelvis er noget skidt sammenlignet med kartofler, der er dyrket på en almindelig mark,” siger Claus Gudum Faaborg.

Forfatter: Giv en følelse af håb Gymnasielærer Helle Schulz Bildsøe Lafrenz har også gode erfaringer med at integrere bæredygtighed i den daglige undervisning. Hun underviser i dansk og engelsk på Gentofte HF og udkommer om kort tid med undervisningsbogen Cli-fi – Writing for Change

Det kræver, at de enkelte fag får mulighed for at gentænke sig selv på en måde, hvor bæredygtighed er et integreret aspekt af faget. Og samtidig peger Ane Qvortrup på, at det er en god ide at inddrage tværfaglige cases, hvor bæredygtighed bliver betragtet som en lige så vigtig del som eksem -

Claus Gudum Faaborg underviser i biologi og geografi, og bæredygtighed har altid været en naturlig del af hans undervisning. I dag har han dog en helt anden tilgang, end da han startede som gymnasielærer for 13 år siden.

“Dengang handlede det meget om at male fanden på væggen, og man kunne ligefrem se, hvordan lyset blev slukket i elevernes øjne. I dag

“De seneste tre år har jeg inddraget klimaaktivisme og bæredygtighed i et undervisningsforløb i engelskfaget, som eleverne har været rigtig glade for. Min tanke har derfor været at samle det i en bog, så andre også kan få glæde af det,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

Mange af Helle Schulz Bildsøe Lafrenz’ elever giver udtryk for, at klimaforandringer er stort og uoverskueligt. De er frustrerede og sidder med en følelse af, at de ikke kan gøre noget.

“Min indgangsvinkel til undervisningen er derfor at give eleverne

en følelse af håb og en tro på, at de netop gør noget, når de læser litteratur eller skriver om bæredygtighed og klimaforandringer,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

Det kan være at skrive et digt, at holde en ‘poetry slam’-session i klassen, eller det kan være at skrive et brev til skolens ledelse med en opfordring til et konkret klimatiltag.

“Sproget er med til at skabe virkeligheden. Samtidig er vi som mennesker indrettet til at leve os ind i det, vi får fortalt. Når vi læser skønlitteratur eller begynder at fortælle historier om bæredygtighed og klimaudfordringerne, bliver det pludselig noget, vi kan forholde os til følelsesmæssigt,” siger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

5

“Hvis det skal fange eleverne, er det grundlæggende vigtigt, at vi som under visere sørger for at få en håbefuld tone ind i undervisningen. Vi beskæftiger os ikke med bæredygtighed og klimaforandringer for at give eleverne skyld og skam, men fordi vi kan gøre noget ved det,” siger hun.

OPGAVER

der kan engagere eleverne

Helle Schulz Bildsøe Lafrenz: gymnasielærer i engelsk og forfatter til undervisningsbogen Cli-fi – Writing for Change.

1) Skriv og indtal en solar-punk lydbog; del den evt. på klassens eller skolens SoMe.

2) Afhold en ‘poetry slam’-event om klima i klassen eller på skolen.

3) Lav en tidskapsel til fremtidige generationer.

4) Du er klimabenægter. Skriv et debatindlæg om, hvorfor menneskeskabte klimaforandringer er et svindelnummer.

De positive fortællinger Som eksempel på skønlitteratur, der gør bære dygtighed nærværende for eleverne, peger Helle Schulz Bildsøe Lafrenz på genren ‘Solarpunk’, der handler om alternative måder at leve på.

5) Skriv et brev til skolens ledelse, miljøråd eller elevråd med konkrete forslag til klimaforbedrende tiltag, som kan indføres på skolen.

Det nytter ikke noget,

“Det er fiktionstekster, der ofte foregår i fremtiden, hvor menneskene har fundet en alternativ bæredygtig måde at leve på. Det synes eleverne er spændende,” fortæller Helle Schulz Bildsøe Lafrenz.

Hendes erfaring er, at det især er de positive fortællinger, der engagerer eleverne.

bogen

Ane Qvortrup, Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Køb bogen her: prx.dk/cli-fi

at bæredygtighed er et ‘add-on’kapitel i lære-

INGEN CYBERSIKKERHED UDEN DE UNGE

Vi er i højt alarmberedskab, når det kommer til cybertrusler i Danmark. Men alarmklokkerne bør også ringe, når det kommer til de unges interesse for cybersikkerhed. Ifølge professor Jens Myrup Pedersen kan – og skal – interessen vækkes, for vi har brug for de unge til fremtidens cyberforsvar.

TEKST: ANGELICA PETERSEN FOTO: MADS HOLM

Vil du ridse situationen op, når det gælder cybersikkerhed i Danmark?

Cybertruslen mod Danmark er meget høj. Der er truslen fra kriminelle grup per, der fx laver ransomware og andre former for afpresning. Hackernes kreativitet er stor, så der er rigtig mange forskellige måder at angribe på.

Og der er truslen fra andre stater, der kan finde på at spionere mod Danmark. Danmark er et højt digitaliseret land, hvor både myndigheder, borgere og virksomheder er afhængige af IT-systemer og digital infrastruktur. Det er på mange måder godt, men det gør os også mere sårbare over for cyberangreb.

Hvorfor er det vigtigt at få unge til at interessere sig for cybersikkerhed?

Vi har brug for, at langt flere unge vælger en uddannelse og karriere inden for cybersikkerhed. Hvis det lykkes, har samfundet langt bedre forudsætninger for at få glæde af digitaliseringen. Derudover får Danmark og danske virksomheder gode muligheder for at udvikle cybersikre produkter. Hvis vi fejler, går Danmark glip af arbejdspladser, og vi bliver sårbare over for cyberangreb.

Akademiet for Talentfulde Unge og Cyberskills har været med til at lave en YouGov-undersøgelse om unge og cybersikkerhed.

Hvad er de vigtigste resultater? De unge synes, at cybersikkerhed er nødvendigt og vigtigt. Men der er ikke så mange, der synes, det er spændende. Vi kan også se, at de unge primært forbinder cybersikkerhed med de meget tekniske områder som programmering og hacking. Når vi hjælper med nøgleord som etik, privatliv, sociale medier og digitalt forbrug, stiger deres interesse markant. Så det er vigtigt, at eleverne lærer, at cybersikkerhed er mere end teknik – det handler faktisk rigtig meget om mennesker, organisationer og forretning.

Hvordan skaber vi interesse hos de unge?

Jeg tror, der skal flere forskellige greb til. Vi skal vise bredden af cybersikkerhed. Vise de forskellige karrieremuligheder. Vi skal øge deres kendskab til, hvad cybersikkerhed er. At det er spændende, og at det er et område, hvor man virkelig kommer langt ved at være kreativ og nysgerrig. Og så har vi gode erfaringer med at skabe communities, hvor de unge kan dyrke interessen for cybersikkerhed og lære af hinanden – så de også har et sted at gå hen, når interessen er skabt.

Hvordan er det bedst at gribe under visning i cybersikkerhed an? Der er ikke én måde, der er den rigtige. Men det er vigtigt med aktiv læring. Og så skal undervisningen tage udgangspunkt i noget, eleverne kan relatere til. Det kan være noget fra deres eget personlige liv eller noget, de kender fra samfundsdebatten som fx når statssponserede hackere forsøger at påvirke demokratiske valg. Og så egner cybersikkerhed sig bare rigtig godt til at bruge gamification, og vi ved, det er effektivt.

Hvordan ser fremtiden ud for cybersikkerhed, hvis vi ikke skaber interesse hos de unge? Det skal vi lykkes med, så jeg håber ikke, det spørgsmål bliver relevant! Lige nu mangler vi i høj grad kvalificeret arbejdskraft inden for alle aspekter af cybersikkerhed. Det bliver en betydelig flaskehals, hvis vi skal løse alle de udfordringer, samfundet står over for, når det kommer til cybersikkerhed.

Se udvalget af forløb om cybersikkerhed lavet i samarbejde med Cyberskills. Prøv alle forløb gratis her: prx.dk/fagpakke-informatik