Artikel
Krop og sind – en fortsat splittelse Hannah Pilgaard, 4. semester For ikke så lang tid siden sad jeg en aften sammen med nogle venner. Samtalen faldt tilfældigvis på døden, og hvad der sker efter denne. Jeg selv, en stålsat ateist, var hurtig til at afsværge enhver form for efterliv eller mysticisme og derved idéen om en sjæl. Dette var dog ikke tilfældet for et par af de andre. Selvom de ikke nødvendigvis troede på en gudsfigur, havde de en fornemmelse af, at der var ”noget” som transcenderede den fysiske krop. Det satte tankerne i gang for mig. Ikke fordi jeg mente mine egne overbevisninger var mere korrekte end deres; ej heller, fordi jeg begyndte at genoverveje mine egne overbevisninger. Nej, tankerne tog en drejning, væk fra døden og efterlivet, og over i en helt anden boldgade. Jeg blev mindet om et dilemma, jeg kender fra psykologistudiet: det såkaldte mind-body split, hvor krop og sind – en form for sjæl – adskilles og anskues som væsensforskellige. Mind-body splittet er et spændende fænomen. Mens de færreste af os overvejer det, er vi alle præget af, at der gennem historien har været en filosofisk dualisme, hvor der skelnes mellem krop og sind. Denne overbevisning har gennemsyret kulturen i flere århundreder, og sætter spor i vores sprog, tankegang og endda lægevidenskab. Således bliver det interessant at kigge på både fortiden og den
10
måde hvorpå krop-sinds dualismen fortsat kan påvirke individet i den moderne verden.
Et historisk perspektiv
Opfattelsen af krop og sind som forskellige og separerede entiteter har historiske rødder helt tilbage i antikken. Her kom den til udtryk semantisk gennem en adskillelse af koncepterne soma og psyke (Berrios, 2018). Soma referer her til den kropslige del af en levende organisme, mens psyke refererer til det bevidste selv, altså en form for sind. Begge ords indflydelse er stadig tydelige i nutidens sprog, hvor en række begreber indenfor psykologi og medicin har etymologiske forbindelser til dem. Det ses eksempelvis i skellet mellem somatiske og psykiske sygdomme og begreber som somatisering, hvilket betegner kropslige symptomer der er uforklarlige fra et somatisk udgangspunkt. Krop-sinds dualisme optræder yderligere i en række af antikkens filosofiske værker: Platon anskuede kroppen som et fængsel for sjælen, og argumenterede for en separation af fænomenernes og idéernes verden; Aristoteles mente den var et instrument for sjælen. Også andetsteds end i vestens filosofi kan der findes spor af dualistisk tænkning. I hinduismen skelnes eksempelvis mellem den dødelige krop, og den udødelige sjæl, hvor førstnævnte fungerer som et hylster for sidstnævnte.
