Boganmeldelse
Boganmeldelse: Mit arbejde af Olga Ravn Rebecca Birner Hansen, 5. semester Der er tretten prologer i Olga Ravns nye roman ”Mit arbejde,” som omhandler tiden før og efter fødslen af hovedpersonens søn. De tretten prologer understreger et af de mest iøjnefaldende elementer i romanen; tidsfornemmelsen, som falder fra hinanden og til tider slet ikke eksisterer for den nybagte mor. Romanen er et sammensurium af prosa, essays og digte uden en tydelig logisk rækkefølge eller rød tråd. Når man læser ”Mit arbejde”, føles det, som om man ikke har sovet i flere år; der er revlehuller i tiden, som får karakter af bølger: Man går hele tiden et skridt frem og to tilbage, men det føles naturligt - som en vuggende og spirende sindssyge, der skaber en ny form for rød tråd af eksistentiel krise og rituelle bleskift og amme-sessioner. Man glemmer ganske enkelt, at tiden normalt er et lineært koncept. Det er hverken dato eller klokkeslæt, der er centrum for tidsforståelsen i moderens verden - det eneste meningsfulde ’nu’ er barnet, som vokser og pludselig ikke længere skal ammes, men lystigt spiser pasta bolognese og æblegrød fra barnestolen i køkkenet. Hovedpersonens tanker cirkulerer om forskellige udgaver af de samme spørgsmål: Kan man være mor samtidig med, at man er forfatter? Kan man skrive om sit barn som en smerte, velvidende at barnet engang vil læse, at det ikke altid var elsket og ønsket? Hovedpersonens nye mor-identitet fører til en psykotisk glæde
34
ved opvask, vasketøj, amning og ensom shopping i Stockholms kolde gader - et øjeblik virker det ligefrem til, at opvasken og de dyre indkøb kan redde hovedpersonen fra de mange depressive tanker, men det er en tom illusion, for det er samtidig netop disse ting, der skaber krisen i hovedpersonen; det er moderen, der er i krig med forfatteren. Husmoderen mod karrierekvinden. Måske som resultat af disse
