Colares

COLARES Udødelige vine fra en genopstanden region

Op af Atlanterhavet rejser sig en 100 meter høj klint. Få meter inde på land slanger vinen sig i sandet. Colares er den mindste region i Portugal, og den vestligste region i Europa. En ø af upodede vinstokke, mange af dem pre-phylloxera. Regionen er kendt allerede i 1154, og bliver afgrænset som en af de første regioner i 1908. Her dyrkes Ramisco stadig på egne rødder forankret i lerjorden under flere meter sand. Den skaber vine, der kan minde om Barolo, men med tydelig indflydelse fra havet og på beskedne tolv procent alkohol.

AF JENS PETER NEBSBJERG

Colares overlevede phylloxeras hærgen i Europas vinmarker. Bladlusen, der i vinsammenhænge er bedr e kendt for den del af cyklussen, som foregår under jorden, fik aldrig fat i Colares’ vinmarker. Regionen blev derfor et brand alene ved at kunne levere vin i nedgangstid. En distinkt vin af høj kvalitet, der fik tilnavnet: Det portugisiske Bordeaux.

STORHED OG FORFALD

Da phylloxera hærger i Europas vinmarker stiger efterspørgslen hurtigt på Colares. Regionen ligger cirka 50 kilometer nordvest for Lissabon, men flasker i en periode en stor del af oplandets vine for at kunne følge med efterspørgslen. Regionen tæller på et tidspunkt hele 1800 hektar vinmarker, men så kollapser først det vigtige brasilianske marked og året efter oprettes Adega Regional de Colares, som regionens tvangs-cooperativ. Her produceres alt vin i regionen indtil EU ophæver monopolet i 1990. Det betyder at gammel Colares på markedet, trods diverse producenters labels, er samme vin evt. lagret i forskellige kældre.

Cooperativet nåede et lavpunkt i særligt 60’erne og 70’erne, som har været med til at udviske storhedstiden og den ene hektar efter den anden. Beliggenheden få kilometer nordvest for Lissabon ud til kysten har gjort området populært til sommerresidenser for de mest velhavende fra hovedstaden. Det opdyrkede areal kom helt ned på 19 hektar før det vendte.

EN UNIK REGION

Her dyrkes Ramisco og Malvasia de Colares på egne rødder i op til syv meters sand. Det betyder at planterne konstant formerer sig ved hjælp af naturlig provignage. Det vil sige, at de dele af planten, som befinder sig under sandet, sender rødder ned for at forankre sig i lerjorden. På den måde forgrener hver plante sig til et vildnis af grønne buske, der slanger sig i sandet.

På grund af det kølende Atlanterhav, er modne druer ikke en selvfølge. Det er marginalt klima for Ramisco og Malvasia de Colares, på trods af at vi er på en breddegrad, der skærer lige syd for Sardinien. Den høje luftfugtighed gør, at man må løfte klaserne væk fra sandet efter véraison for at undgå råd. Det gøres typisk med små pinde kaldet Pontoons. Luftfugtigheden bringes ind fra havet af vinden kaldet nortada, der blæser fra nord-nordøst. Den blæser kraftigst når der er varmt, imens regnen primært falder i vintermånederne. Den traditionelle vindbeskyttelse består af læhegn bygget af siv, der til tider står imellem hver række.

Malvasia de Colares er ikke beslægtede med de andre malvasiaer, men er sin egen drue. Den giver vine med høj syre og mineralsk præg. Der er bivoks og gul frugt. Det kan minde om alt fra Verdicchio til Riesling. Den leverer et højt udbytte, men

RAMISCO DRUER HÆVES OVER JORDEN EFTER VÉRAISON PÅ DE SÅKALDTE PONTOONS. BEMÆRK LÆHEGNET I CHITAS -VINMARKER ER ERSTATTET MED EN STENMUR. BILLEDET TILHØRER: RUFUS VIN.

bliver nemt solskoldet og dækkes derfor med måtter sidst på sæsonen.

Ramisco giver vine, der minder om Nebbiolo. Druerne er små og har tykt skind. Vinen har masser af syre og tannin, frugten er lys i retning af for eksempel hindbær. Alkoholen er lav, ofte på 12 procent eller under, hvilket er med til at give vinen en utrolig elegance. Det er vine, som kan leve rigtig længe og som udvikler sig lig Barolo. Desværre er de gamle vine lavet på Adega regional de Colares, som på daværende tidspunkt havde dårlige kælderforhold selv for portugisisk standard.

RENÆSSANCE

I dag er cooperativet omdrejningspunkt for den lille region. Her er godt nok stadig fade af brasiliansk mahogni, men temperaturregulerede stålfade er kommet til med støtte fra EU. I dag er der optimisme at spore og arealet stiger stødt. I 2015 lykkedes det at få lavet en lille lovændring, som muliggjorde at få EU-midler til vinprojekter i

LÆHEGNET ADSKILLER DE NOGET KAOTISKE RÆKKER, DER SNOR SIG IGENNEM SANDET. BILLEDET TILHØRER ADEGA REGIONAL DE CO LARES.

Colares. Det har ikke tidligere været muligt fordi der kun gives støtte til vinbrug, som poder på amerikanske rødder. En lov, der mange steder giver mening, men

DE SMÅ SKUD STIGER LANGSOMT OP I FORDYBNINGEN. PÅ BEGGE SIDER ER SANDET DYNGET OP FOR AT LADE VINEN FÅ FODFÆSTE I LERJORDET. BILLEDET TILHØRER ADEGA RE GIONAL DE COLARES.

også en umulig hindring for Colares.

I Colares har det ført til nyplantning. For at vinplanten kan få fat, skal den plantes i lerjorden, som befinder sig under et op til syv meter højt sand-dække. Det er et kæmpe arbejde, som i gamle dage ikke var helt ufarligt. Her gik arbejderne med flettede kurve over hovedet, som kunne indeholde luft nok til at man kunne graves fri i tilfælde af sandskred. Når vinen er plantet, tager det cirka 4-7 år før vinen når overfladen, der langsomt hæves tilbage til niveau ved at tilføje sand i takt med væksten. (Billede 4)

Tilplantningen er et fantastisk billede på en særegen vinkultur, som forhåbentlig udvikler sig positivt de næste mange år. Her er en region med velsmagende vine, en stærk identitet og en helt unik vinstil: mere kan man ikke bede om!

– Danmarks største vinskole

STUDY WSETCOURSES IN ENGLISH

We offer the following WSET-courses: WSET Level 3 Award in Wines (5 days) WSET Level 2 Award in Wines (3 days) WSET Level 3 Award in Sake (3 days) WSET Level 1 Award in Sake (1 day)

All information at: www.vinakademiet.dk