6 minute read
Solaris - en drue til norden
SOLARIS
Solaris er en tidligt modnende druesort med højt sukkerindhold i mosten. Det gør den særligt egnet til at dyrke under nordlige himmelstrøg. I køligt klima har den også et højt syreniveau. Den er særdeles aromatisk. Den primære aroma er især præget af hyldeblomst. Ved spontan gæring og fadlagring kan der udvikles mere komplekse aromaer.
Sorten er skabt i Tyskland i 1975, men er meget lidt udbredt dr. I de sidste 15 år er den blevet plantet mere og mere i Danmark. Den er temmelig resistent mod meldug og andre svampesygdomme, fordi den udover Vitis vinifera sorterne Riesling, Grauburgunder og Muscat Ottonel har andre Vitis-sorter i sin stamtavle.
SOLARIS
- en drue til norden
Vi plantede vores første vinstokke i 2011 – et eksperiment i mindre målestok. Forud var gået besøg hos andre danske vingårde, der havde etableret sig siden 2000, hvor der blev åbnet for kommerciel vinavl i Danmark inden for rammerne af EU’s direktiver. Det var der, jeg første gang hørte om Solaris. En grøn druesort, der kan modne i Danmark – selv i ganske kølige somre.
Vores første eksperimenter gik så godt, at vi besluttede at plante mere. I dag står vi med 1,5 ha beplantet med Solaris og 1 ha med andre sorter. 2015 blev den første årgang, hvor vi lavede Solaris vin. Nu er vi i gang med den sjette årgang – og selv om det er en kort periode, kan der godt udledes nogle erfaringer.
ALMINDELIGE KARAKTERISTIKA
Solaris er en hybridsort – dvs. det er en krydsning, hvori der indgår andre vinarter end Vitis vinifera. Formålet med at indkrydse andre arter er at videreføre disses resistens mod meldug og andre svampeangreb og samtidig fastholde de velsmagende egenskaber fra forskellige sorter af Vitis vinefera. I Solaris stamtræ indgår et par kendte aromatiske sorter – Riesling og Muscat Ottonel.
Resultatet er blevet en tidligt modnende sort med en meget aromatisk karakter, der især er præget af hyldeblomst og stikkelsbær.
Evnen til at modne tidligt har fordele og ulemper. Sydpå – i de traditionelle tyske vindistrikter – stiger sukkerindholdet så hurtigt, at den må høstes meget tidligt – så tidligt, at aromaen ikke når at udvikle sig særlig meget. Den har derfor vundet meget lille udbredelse der. Nordpå – i meget køligt klima udenfor de traditionelle vinområder – har det derimod vist sig, at Solaris kan opnå et passende højt sukkerniveau, et behageligt syreniveau og et højt niveau af aromatiske komponenter. Solaris er nu blevet udbredt i den spirende vinavl i Danmark – og også i Skåne og Nordtyskland. Sukker, syre og aroma varierer selvfølgelig fra sted til sted og fra år til år. Hos os ligger sukkerindholdet i mosten typisk omkring 225 gram pr. liter – svarende til 13 % vol. alkohol.
AF: NIELS FINK, VEJRHØJ VINGÅRD
VINIFIKATIONSMULIGHEDER
En god indgang til at lære Solaris at kende er vine, der er gæret og lagret på tanke af rustfrit stål. I dem bevares de primære aromaer. Duften af hyldeblomst står meget tydeligt. Den friske syre bliver også bevaret. Aromaudviklingen kan understøttes ved at vælge en passende rendyrket gærstamme. Det er mit indtryk, at de fleste danske Solaris-vine hidtil har været af denne type.
Men der er andre muligheder. En spontangæring vil typisk føre til en mere kompleks aroma med eksotiske frugtdufte. Gæring og lagring på barriques med malolaktisk gæring giver helt anderledes vine – mindre udpræget duft af hyldeblomst og i stedet en helt ny vifte af aromaer, der kan
Vejrhøj Vingård ligger på en sydvendt skråning op mod Vejrhøj, der skyder op på Sjællands vestkyst som en højderyg mellem Sejerø Bugt og den inddæmmede Lammefjord. 60% af arealet er beplantet med Solaris.
Langt størstedelen af produktionen er hvide vine. Der fremstilles også rosévin i mindre omfang. Vingården er opbygget siden 2011 af Nina og Niels Fink. Den drives økologisk.
www.vejrhoj.dk
variere fra fersken, abrikos og honning til strejf af fyrrenåle og lidt røg.
Vi har normalt vores vine – både dem på ståltanke og dem på fade – liggende sur lie på det fulde gærdepot frem til lige før aftapningen, men det er også en parameter, der kan varieres.
Macerationstid før presningen og presseteknikken (hele klaser eller knuste druer med eller uden afstilkning) har også betydelig indflydelse på vinens karakter. De seneste år er Solaris også blevet brugt til at lave orangevin. Med længere macerationstid under og efter gæringen sker der en aromatisk transformation fra hyldeblomst mod havtorn. Tanninerne bliver ganske markante, men blødes op med tiden.
De fleste danske Solaris vine er tørre. Men nogle steder i landet, hvor betingelserne for botrytis er gunstige, er det nogle år muligt at presse en meget sød most, der er grundlag for vine med en meget høj restsukkerandel.
ÅRGANGSFORSKELLE
Vores erfaringer med at lave vin af Solaris strækker sig kun fra 2015. Fællestrækkene for vinene lavet på samme måde er tydelige, men der er også en betydelig årgangsvariation. 2015, 2017 og 2019 havde kølige somre, der førte til en sen høst – og dermed særligt aromatiske vine.
Sommeren i 2016 var også kølig frem til de sidste uger af august, hvor en varm og solrig periode begyndte samtidig med veraison. Det gav en hurtig modning med opbygning af et meget højt sukkerniveau og førte til en meget tidlig høst. Det år fik vi vine med 15 % vol. alkohol, der heldigvis blev godt integreret i mere fyldige, men knap så aromatiske vine som i de kølige år.
2018 skilte sig ud hele vejen igennem – varmt forår, varm sommer, varmt frem til høsten. Tidlig blomstring og tidlig høst. Og så var det tørt. Vi havde næsten ingen regn i maj, juni og juli. I den årgang var de sædvanlige aromaer også mere afdæmpede, men til gengæld fik vinene et ganske charmerende krydret præg.
STEDSFORSKELLE
Solaris trives godt i Danmark og hos vores nærmeste naboer i Sverige og Tyskland. På lune steder i Norge dyrkes den også. Der bliver alkoholniveauet lavere og dermed er der gode muligheder for at bruge Solaris til mousserende vin.
De danske Solaris vine har klare fællestræk – alt efter vinifikationen, men inden for landets grænser er der også tydelige forskelle. Vores erfaringshorisont er jo stadig kort, så det er svært at adskille, hvorvidt forskellene hidrører fra terroir, vitikultur eller vinifikation.
På mikroplan kan der også være betydelig forskel på lokaliteten. Vores mark ligger på en randmoræne, hvor jorden under muldlaget er en blanding af områder med grus, sand og ler. Indenfor den er der stor variation på planternes vækst. Nogle steder kan der også smages forskel på druerne. I den forbindelse kan der også ses forskel på, hvilken grundstamme, der er anvendt til planten. Vi plantede i 2013 med en kraftigt voksende grundstamme og i 2016 med en middel voksende. Det er klart, at valget af grundstamme kan optimeres ud fra et detaljeret kendskab til jordbund og mikroklima.
Allerede nu er der spændende muligheder for at smage hvad danske Solaris-vin kan være. I de kommende år vil viften udvide sig. Erfaringerne med andre sorter er århundreder gammel. Vi er kun ved begyndelsen til at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre – for slet ikke at tale om, hvad der er optimalt.