42
DTL DYR
DTL Dyr er DTLs specialforening for dyretransportører. Medlemskredsen består både af vognmænd med korte indenlandske transportopgaver og af vognmænd, der kører levende dyr til eksport. DTL Dyr arbejder hver dag for at forbedre vilkårene for dyretransportørerne Ikke nogen nem opgave, for branchen er til tider meget omstridt og genstand for megen kritik. Det kræver derfor politisk forståelse, evnen til at skabe forståelse og alliancer hos andre aktører og blandt politikere.
DTL Dyr arbejder grundlæggende på, at ansvarsfordelingen mellem aktøerne ændres, så dyretransportørernes ansvar koncentreres om det, de i praksis har mulighed for at kontrollere. DTL Dyr mener derfor, at transportørens ansvar skal begrænses til af- og pålæsning, selve kørslen, chaufførens uddannelse og instruktion samt og køretøjets stand og lovlighed. Det skal derimod være landmanden, der som afsender, har ansvaret for dyrenes transportegnethed.
DTL Dyrs bestyrelse består af 5 vognmænd med en valgt formand. DTL Dyr sekretariatsbetjenes af DTLs regionskontor i Viborg, som har den daglige kontakt til medlemmerne og svarer på spørgsmål, mens de politiske aktiviteter håndteres af DTLs kontor i København.