DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 3, marts 2021

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND N R . 3 | 2 02 1 | 2 3 . Å R G A N G

OPGIVER AT OPKRÆVE P-AFGIFTER KOM EN POMFRIT I TANKEN

RINGE SIKKERHED I VAREBILER

BATTERIER - EN HEL VIDENSKAB

→

INDHOLD

”Det er et dagligt problem. Jeg er nødt til at holde ulovligt tre gange om ugen, for når jeg ankommer til rastepladsen mellem kl. 18 og 21, så er der ikke flere ledige pladser.”

Vognmand Tom Hansen, Kalundborg.

12

8

P-AFGIFTER.

Et britisk firma skal nu stå for opkrævningen i udlandet, men har hidtil ikke været i stand til at opkræve p-afgifter for køretøjer fra særligt østeuropæiske lande.

POMFRIT. Circle K om deres nyeste produkt: tankning

af biodiesel lavet bl.a. på basis af brugt fritureolie.

INDHOLD

16

8 HJÆLPELØS OPKRÆVER

18 PAS PÅ ULOVLIGE AFSLAG

24 BATTERIER - EN HEL VIDENSKAB

Britisk opkrævningsfirma har tvivlsom track record i Østeuropa, viser aktindsigt.

DTL-A: Tjek dine afslag til jobansøgere, ellers kan det koste.

Læs om, hvilke batterier, du bør vælge afhængig af din kørsel.

12 FLERE RASTEPLADSER SØGES

19 BRUGER KLIMAET MOD VEJPAKKEN

28 TRAILEREN KRUMMER RYGGEN

Rundspørge viser, at rastepladser er højt på vognmændenes ønskeseddel.

EU-kommentar: MEP Nikolaj Villumsen (EL) om vejpakke og klima.

Schmitz Cargobulls nye trailer sparer op til fem procent på brændstoffet.

14 HJÆLP TIL LØNSYSTEMET

20 RINGE SIKKERHED I VAREBILER

30 INDSTIL EN GRØN VOGNMAND

Redning Danmark Fredericia A/S er begejstret for lønsystemet Proløn.

Stor Euro NCAP-test af varebiler afslører bekymrende ringe sikkerhed.

Så er jagten gået ind på kandidater til Den Grønne Transportpris

16 KOM EN POMFRIT I TANKEN

22 ALSIDIGT SPECIALKØRETØJ

32 LOKALE GENERALFORSAMLINGER

Circle K efterlyser rammebetingelser for reduktion af fossilt brændstof.

Dedikeret trailer til flytning af lystbåde og krangods.

Indkaldelser og aflysninger af en række lokale generalforsamlinger.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

ØSTEUROPÆISK KUPFORSØG DELVIST STRANDET

V

ejpakken blev stemt igennem i sommeren 2020 efter års politisk tovtrækkeri.

Store fremskridt i kampen mod social dumping blev stemt igennem.

Men massivt østeuropæisk lobbyarbejde har siden forsøgt at få EU-Kommissionen til at opgive kravet om, at lastbiler hver 8. uge skal returnere til hjemlandet. Et udvalg blev bedt om at se på, om netop dét krav ville betyde større CO2-udslip og dermed skade kampen for et bedre klima med mindre CO2-udslip.

Ricardo-rapporten, der skulle finde svar på spørgsmålet, er nyligt offentliggjort. Ikke helt uventet peger konklusionerne på en mulig negativ effekt på udledningen af CO2 som følge af kravet om tilbagevenden hver 8. uge.

Men lad mig være fuldstændig klar: Klimaet bruges som pseudo-undskyldning af Østeuropa.

Sandheden er, at den store klimabelastning fra østbilerne skyldes, at de overhovedet ligger og kører nomadekørsel efter chanceture langt fra hjemlandet, at de holder i tomgang på rastepladser, at de kører tomkørsel mellem cabotageture og kører langt efter den billigste diesel.

Sandheden er, at kritikken af vejpakken fra de østeuropæiske lande og de vestlige speditører, der har lukreret på forretningsmodellen, aldrig har handlet om klima, men alene om at få lov til at opretholde en forretningsmodel, der hviler på social dumping og unfair konkurrence. Det skal de ikke have lov til at slippe afsted med.

Selv om Kommissionen på baggrund af Ricardorapporten ikke direkte ruller vejpakkens krav om, at lastbiler hver 8. uge skal returnere til hjemlandet tilbage, så udelukker de ikke, at der kan ske ændringer.

Og så skubber Kommissionen bolden videre.

Jeg finder det stærkt bekymrende, at Kommissionen lægger beslutningen om, hvad der så skal ske, over til Europa-Parlamentet, EU-medlemslandene

Sandheden er, at kritikken af vejpakken fra de østeuropæiske lande og de vestlige speditører, der har lukreret på forretningsmodellen, aldrig har handlet om klima.

og andre med aktier i spørgsmålet. Det er for slapt.

Det svarer til at kommandere spillerne tilbage på banen, og genoptage spillet længe efter, at kampen er fløjtet af.

Problemet er alvorligt på flere planer: Man risikerer reelt at genåbne alle diskussionerne om elementerne i vejpakken. Det er helt ude i hampen, hvis det skulle blive resultatet. Når man piller ved ét element i et kludetæppe af kompromisser, så risikerer man, at alle de enkelte elementers balancer falder fra hinanden. Det kan vi ikke leve med.

Ricardo-studiet viser blandt andet, at godt en tredjedel af de østeuropæiske lastbiler kun vender hjem til hjemmebasen én gang årligt. Det bekræfter jo problemet med postkasse-selskaber. Og tallene i rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at der er et stort problem med nomadekørsel. Derfor må og skal vejpakken vurderes som et hele, der er bygget på en stribe hensyn og kompromisser.

Vi ser jo allerede i dag, at de nordeuropæiske, herunder danske, transport- og speditionsvirksomheder, der har haft biler indregistreret i Østeuropa, var begyndt at flytte til for eksempel Flensborg. Det er ganske, som vi havde forudset: Når det bliver for svært og dyrt at opretholde social dumping og spekulation i lavtlønschauffører som forretningsmodel, så kan man lige så godt flytte bilerne derhen, hvor de faktisk bruges. Og deri ligger også en klimagevinst, fordi de mange fiksfakserier og lange unødvendige transporter ikke længere kan betale sig.

Og det er derfor, at DTL hele tiden har fastholdt, at der går en lige og direkte linje fra bekæmpelse af social dumping til forbedringer af klimaet, når vi taler godstransport. Det skal EU holde fast i.

Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→

KORT NYT Foto: Claus Perregaard.

SMÅGRISES VELFÆRD SKAL KORTLÆGGES Rosgaard A/S og Department of Animal Science under Aarhus Universitet har indgået en samarbejdsaftale om at kortlægge smågrises velfærd under korte og lange transporter.

- Indtil nu har der været sparsom forskning på området omkring smågrisenes velfærd under korte og lange transporter, særligt omkring luftkvaliteten blandt grisene ved transport i flere etager. Vi har hidtil kun gennem vores videoer og vores chaufførers erfaringer kunnet fortælle om den høje velfærd under transport. Hos Rosgaard er vi meget spændte på det kommende samarbejde og resultatet af forskningen fra Aarhus Universitet, der gerne skal kunne dokumentere den høje standard af dyrevelfærd under transport uagtet transportens varighed, siger direktør Lars Rosgaard fra Rosgaard A/S. Kilde: Rosgaard A/S

ARLA VINDER GRØNT UDBUD Arla vinder mejeriindkøb til en værdi af SEK 40 millioner i Eskilstuna Kommune. Aftalen løber i op til fire år fra den 1. april og dækker i alt 3.280 tons friske mejeriprodukter. Økologiske produkter og fossilfri transport var vigtige grunde til, at Arla vandt udbuddet.

Kilde: Arla Foods

NY TJEKLISTE HJÆLPER MED COVID-19-SIKKERHEDEN Er der tydelig skiltning, så medarbejderne ved, hvor mange de må være i mødelokalet? Fungerer ventilationen korrekt? Er håndspritdispenserne fyldt op? Sådan lyder nogle af punkterne i en ny Covid-19-tjekliste, som NFA-forskere har udviklet til appen Safety Observer. Appen er et runderingsværktøj, der hjælper virksomheder med at indsamle oplysninger om arbejdsmiljørisici på arbejdspladsen.

Den nye tjekliste er et skema i appen, der gør det muligt at lave runderinger med fokus på Covid-19-tiltag.

Læs mere om Safety Observer på nfa.dk/safetyobserver.

Hent appen gratis på Google Play og Apple App Store.

Kilde: Mitarbejdsmiljø.dk

4 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

LETTERE AT OVERSKUE ARBEJDSMILJØREGLER Arbejdstilsynet har foretaget sammenskrivninger af en række bekendtgørelser. Sammenskrivningerne betyder, at bekendtgørelser, der i dag hver især har en række ændringer, nu er skrevet sammen til nye bekendtgørelser, hvor ændringerne er indarbejdet. Sammenskrivningerne medfører, at det bliver mere enkelt for virksomheder, borgere mv. at overskue reglerne og kende deres retsstilling. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i reglerne. Sammenskrivningerne omfatter blandt andet Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet og Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser.

Kilde: BAU transport og engros

“VI TAGER HELST ØRESUNDSBRON -DET BETALER SIG!” Niels H. Josefsen Schenker A/S

halv pris året rundt

0,-

samme pris

i oprettelse

over 9 meter

Hus

Spar mindst 1.340 kr., når bare én af dine lastbiler kører tur/retur over Øresundsbron Bestil din BroPas Business-aftale for 0 kr. på oresundsbron.com/fragt Priseksempel for lastbil over 9 m. Normal kontantpris: 2.384 kr. tur/retur.

Med BroPas Business 1.044 kr. tur/retur. Gælder i 2021 ekskl. moms.

k!

→

KORT NYT

TRANSPORTOG LAGEROMRÅDETS KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND

Man Tir

MARTS 20

21

Ons Tor Fre Lør

DTL’s arbejdsgiverforenings medlemsvirksomheder modtog i uge 8 en opkrævning til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Godstransportområdets Uddannelsesfond. Opkrævningen, der vedrører 2. halvår 2020, indeholder også bidrag til Transport- og Lagerområdets Udviklings- og Samarbejdsfond.

Sidste frist for indbetaling er den 15. marts. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt. Alle virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, får opkrævningerne via e-Boks. Virksomheder, der ikke er på e-Boks, får opkrævningerne med posten.

Søn

SAGT & SKREVET Varebiler i skudlinjen ”Vi stoppede 16 helt tilfældige varebiler og fandt kun fire biler, der kunne køre videre uden en sigtelse. Det er simpelthen ikke godt nok.”

Politikommissær Anders Brahe fra Fyns Politi til TV2 Fyn efter en razzia på motorvejsnettet ved Nyborg.

Motorvej med lodder og trisser “Der er kun én eneste af linjeføringerne, der lige præcis med lodder og trisser og med det yderste af neglene kan lade sig gøre.”

Sagt af transportminister Benny Engelbrecht (S) til debatmøde om Hærvejsmotorvejen med henvisning til Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af Hærvejsmotorvejen.

Kilde: PensionDanmark

Sparet tonsvis af CO2

LASTBILKARTEL: FRISTEN FOR DELTAGELSE I SØGSMÅL

Fristen for at være med i det fælles søgsmål mod de lastbilproducenter, som i en årrække dannede et kartel, udløber den 31. marts 2021. Inden da skal man kontakte det internationale advokatfirma Hausfeld, som varetager søgsmålet på vegne af de vognmænd, der mener, de har betalt overpriser for lastbiler mellem 1997 og 2013 som følge af karteldannelsen mellem MAN, Volvo/Renault, Mercedes/Daimler, Iveco, DAF og Scania. Den enkelte vognmand indgår en aftale med Hausfeld. Derefter er aftalen bindende, og man kan ikke trække sit samtykke tilbage. Yderligere info på www.truckscartel.eu eller kontakt på mail: rene.larsson@truckcartel.dk eller på telefon +45 78775033.

Kilde: Trucks Cartel by Hausfeld

”Foreløbigt har vi siden sommer sparet 25 ton CO2 - alene med HVO-diesel, og vi arbejder hele tiden på at komme tættere på målet om at køre CO2-neutralt i 2035.”

Driftsdirektør i AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S, Martin Linnemann, til smc.dk om et EU-projekt vedrørende grøn omstilling, som virksomheden er gået med i.

Roadpricing supergodt ”Vi vil gerne gøre noget ved både trængsel og miljøforurening, og roadpricing er en god måde at gøre det dyrere at køre der, hvor problemerne er. Det er et supergodt redskab.”

Transportordfører Rasmus Helveg Petersen til Altinget.dk i en kommentar til et forslag fra overborgmester Lars Weiss (S) om at indføre roadpricing i København.

Hammeren skal falde ”Det, man skal hæfte sig ved, er, at det er så ekstreme lovovertrædelser, der er tale om, at vi skal holde fast i, at hammeren skal falde, og den skal falde hårdt.”

Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Lastbilmagasinet om lovforslaget mod vanvidsbilisme, der i sidste ende kan betyde, at vognmænd får konfiskeret bilen, hvis en af deres chauffører kører… vanvittigt, fx i form af ekstrem promillekørsel.

6 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Nu har du endnu en truckstation at holde næste tankepause på Med et OK Truck Diesel-kort kan du og dine chauffører tanke lige i nærheden. Stationerne ligger altid strategisk med gode tilkørselsforhold, AdBlue og meget andet, som sparer dig tid, næste gang dine chauffører har brug for en tankepause. I en travl hverdag er det mere end OK.

Ny truckstation ved Køge og ny truckvask i Odense

20157

Så bestil dit OK Truck Diesel-kort med det samme på 89 32 25 40.

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

PARKERING:

OPGIVER AT OPKRÆVE P-AFGIFTER Det har vakt harme, at tusindvis af udenlandske lastbiler tilsyneladende har kunnet parkere ulovligt på danske rastepladser og efterfølgende blæse på p-afgiften. Et britisk firma skal nu stå for opkrævningen i udlandet, men kan reelt ikke opkræve p-afgifter for køretøjer fra en række af de østeuropæiske lande, som udgør en stor del problemet. DTL kræver handling.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

D 8 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Niels Møller Madsen

et halter voldsomt med at få pengene kradset ind i særligt Østeuropa for Euro Parking Collection (EPC), som har fået opgaven med at opkræve ubetalte p-afgifter fra udenlandske lastbiler på danske rastepladser. Faktisk står det klart, at EPC ikke har mulighed for at skaffe de oplysninger, der ellers er en forudsætning for, at firmaet

er i stand til at udsende opkrævninger på ubetalte p-afgifter i en række østeuropæiske lande.

Det viser svar, DANSKE VOGNMÆND har modtaget og tal fra Aarhus Kommune og Parkeringskontrol Nord i Aalborg Kommune, som vi har fået aktindsigt i. Begge kommuner samarbejder med EPC om opkrævning af p-afgifter i udlandet.

EPC oplyser selv, at firmaet ikke kan hjælpe med opkrævning af ubetalte p-afgifter til køretøjer fra bl.a.

Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Letland og Slovenien. I Polen har EPC kun mulighed for at fremskaffe

oplysningerne og efterfølgende udsende opkrævninger, hvis der fremsendes billeddokumentation vedr. køretøjet til de polske myndigheder. Det fremgår af et skriftligt svar fra Aarhus Kommune.

Tallene herfra viser fx, at ikke en eneste af de knap 200 ubetalte afgifter, som Aarhus Kommune i 2018 overdrog til EPC til opkrævning i Polen og Rumænien, er blevet betalt.

Stor opgave i Østeuropa Samlet set er EPC dermed ikke i stand til at opkræve ubetalte danske p-afgifter i lande, hvor en stor del af de lastbiler, der parkerer ulovligt på danske rastepladser, hører til. En opgave, som Færdselsstyrelsen i Danmark ellers specifikt har hyret EPC til.

Det var ellers øjensynligt gode nyheder, da Færdselsstyrelsen i januar kunne meddele, at man havde lavet en aftale med EPC om at opkræve ubetalte parkeringsafgifter for skyldnere i udlandet. Færdselsstyrelsens vicedirektør sagde i december-udgaven af DANSKE VOGNMÆND, at aftalen snart var klar, og at EPC har en god "track record".

Og der er virkeligt noget at gå i gang med: Ifølge Færdselsstyrelsen blev der fra 1. januar 2019 og til 30. november 2020 udskrevet godt 8.000 p-afgifter til udenlandske køretøjer, hvoraf 6.600 ikke var betalt i januar 2021.

For den nye samarbejdspartner ligger der en stor opgave med at opkræve ubetalte p-afgifter fra de danske rastepladser i særligt lande i Østeuropa og Baltikum. Der er fx udskrevet godt 4.800 p-afgifter til køretøjer fra Polen, Rumænien og Litauen ifølge tal fra Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen ved ikke, om opkrævning er mulig Vi har foreholdt Færdselsstyrelsen oplysningerne om EPC’s manglende succes med opkrævning i Østeuropa. Styrelsen svarer i en skriftlig kommentar: "Når Færdselsstyrelsen skal vurdere og evaluere samarbejdet med EPC, er det først og fremmest den samlede succesrate, der er interessant, men skulle det vise sig, at opkrævningen i visse lande er en udfor-

MINISTER: RETSSIKKERHEDSFØLELSEN SKAL STYRKES Da Færdselsstyrelsen præsenterede aftalen med EPC i januar, udtalte transportminister Benny Engelbrecht, at det skete for at styrke retssikkerhedsfølelsen hos danske vognmænd og chauffører.

- Det vigtigste for mig er ikke, at der kommer penge i statskassen. Det er mere princippet i, at man ikke skal kunne snyde i Danmark og så slippe for regningen, udtalte ministeren til DR.

dring, vil Færdselsstyrelsen have fokus på at finde løsningsmuligheder på disse udfordringer sammen med EPC." Styrelsen bemærker desuden, at de er bekendt med, at EPC på andre områder har opnået en succesrate på 60-80 procent, "men hvorvidt dette kan nås på dette område, ved vi ikke.”

Det afhænger dog af, hvordan man behandler tallene.

I de opgørelser, som EPC har sendt til Aarhus Kommune og Parkeringskontrol Nord i Aalborg Kommune, er det nemlig kun de parkeringssyndere, som EPC har fundet kontaktinfo på, og som firmaet derefter har kunnet sende en opkrævning til, der tæller med.

Det forklarer fx, hvorfor EPC har kunnet opgøre en betalingsrate på 91 procent på opkrævning i Polen i sager oversendt fra Aalborg Kommune i 2018. Af de oprindelige 295 sager fra Aalborg Kommune, udsendte EPC opkrævninger i blot 12 tilfælde, hvoraf de 10 blev betalt. Det lykkedes altså blot EPC at få betalingen hjem i tre procent af sagerne.

Samme mønster gør sig gældende for Rumænien: I 2018 videresendte Aalborg Kommune 96 sager om ubetalte p-afgifter. EPC udsendte på baggrund af de knap hundrede sager bare tre opkrævninger, som blev betalt, og derfor er tallet opgjort som en betalingsrate på 100 procent, og ikke blot tre procent af det samlede antal sager på rumænske køretøjer, som EPC oprindeligt havde fået oversendt fra Aalborg Kommune.

Problemet er, at stor del af de p-bøder, som Færdselsstyrelsen har sendt videre til EPC til opkrævning, vedrører lastbiler i Østeuropa, bl.a. i Polen og Rumæ-

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 9

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

nien. Og her har EPC altså enten meget svært ved eller må opgive at skaffe kontaktoplysninger og efterfølgende udsende opkrævninger.

Afgifterne kommer retur – til skraldespanden Når en udenlandsk lastbil holder ulovligt parkeret på en dansk rasteplads, vil Færdselsstyrelsen fremover sende opkrævningen til EPC, som så går i gang med at finde kontaktoplysninger i det pågældende lands motorregister på ejeren af køretøjet. Lykkes det, fremsender EPC et påmindelsesbrev og evt. en rykkerskrivelse til ejeren.

Færdselsstyrelsen oplyser, at man har valgt EPC, fordi firmaet har specialiseret sig i netop denne opgave, som styrelsen selv mangler kompetence til.

EPC har dog ingen hjemmel til at foretage inkasso, så hvis fx en udenlandsk vognmand ikke betaler afgiften, sendes p-afgiften tilbage til Færdselsstyrelsen, som så må overgive sagen til inddrivelse til Gældsstyrelsen.

I forhold til inddrivelse af p-afgifter uddelt til køretøjer fra fx Polen og Rumænien i Danmark, oplyser Gældsstyrelsen, at man opererer med en såkaldt ”tærskelværdi”, altså en bagatelgrænse, på 1.500 euro.

P-afgifter på 2040 kroner ligger altså under denne grænse og vil ikke blive inddrevet. I gentagelsestilfælde, hvor fx en udenlandsk vognmand har pådraget sig 4-5 p-afgifter à 2.040 kroner, kan styrelsen dog vælge at

10 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

påbegynde inddrivelse i samarbejde med det pågældende lands myndigheder. Men Gældsstyrelsen har i sig selv ingen myndighed til at inddrive penge i udlandet ved fx at tilbageholde indkomst eller foretage udlæg i ejendele.

DTL: Giv mulighed for at klampe Hos DTL – Danske Vognmænd mener adm. direktør Erik Østergaard, at der er behov for mere effektive midler, hvis de ubetalte p-afgifter skal i statskassen: - Det her ligger meget langt fra de forventninger, som politikere og myndigheder lagde op til, da aftalen med EPC blev indgået. Det er simpelthen en ommer, for det står nu klart, at vi ikke er kommet ét skridt nærmere inddrivelsen af de ubetalte afgifter. Dermed skal danske vognmænd og chauffører fortsat betale, og udenlandske kan slippe afsted med ikke at betale, siger han og fortsætter: - Det er præcis, som vi har advaret imod, og jeg ser derfor fortsat ingen anden løsning, end at man for det første ophæver den meningsløse skelnen mellem bøder og afgifter, og for det andet sikrer, at Færdselsstyrelsen i lighed med politiet får mulighed for at klampe og dermed fremover klamper udenlandske lastbiler også for p-afgifter, hvis ikke der betales med det samme. Ellers er vi fuldstændig til grin, og den reelle konkurrenceforvridning får lov at fortsætte, siger Erik Østergaard. ■ Læs også artiklen side 12-13.

Nu kommer blæsten.

Tænk dig om, før du bliver grebet af den på Storebælt Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebælt pga. blæst.

Og flere tusind biler må holde i kø for at komme over broen. Ved du, om dit køretøj er vindfølsomt eller ej?

Tænk på andre, før du kører over broen i blæsevejr.

Læs mere på storebaelt.dk

Tomme lastbiler vælter lettere i vinden

15 m/s eller tværvind

Uheld skaber kø

Lastbiler med tomme anhængere eller let last er mere udsatte ved kraftig blæst.

Her frarådes vindfølsomme køretøjer at køre over broen.

og farlige situationer både for dig og dine medtrafikanter.

→

ERHVERVSPOLITIK // RASTEPLADSER

RUNDSPØRGE:

FLERE RASTEPLADSER ØNSKES

Rastepladser – eller rettere manglen på samme – er et kæmpeproblem for DTL’s medlemmer. Det fremgår af en frisk rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har foretaget.

12 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Vognmand Tom Hansen fra Kalundborg overnatter ude på alle hverdage. Alt er optaget, når han mellem kl. 18 og 19 ankommer til rastepladserne ved motorvejene for at holde sit lovpligtige hvil.

Claus Perregaard

D

er er slet ikke rastepladser nok til at dække behovet for parkering til store køretøjer.

Og det gælder både langs motorvejene og i kommunerne.

I en ny rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har gennemført blandt DTL’s medlemmer, mener tre ud af fire således, at staten bør etablere flere rastepladser langs landets motorveje. Som et medlem bemærker i rundspørgen: ”Forhold for parkering med lastbil er for mig at se det største problem overhovedet. Det kan ikke være rigtigt, at alle pladser er optaget efter kl. 16.00. Danske chauffører sover altså også ude i løbet af ugen, hvis diverse kontorer i København skulle være i tvivl.

Det er ikke kun udenlandske biler/chauffører, der har brug for parkeringsmuligheder for natten plus måske endda et toilet, hvis det ikke er at stramme den. Padborg-lejren havde næsten bedre forhold...”

Vognmand: Alt optaget Medlemmets udsagn bekræftes til fulde af vognmand Tom Hansen fra Kalundborg, der på hverdage overnatter ude imellem kørslerne for DLG. Tom Hansen er tillige en af talsmændene for DTL’s selvkørernetværk: - Det er et dagligt problem. Jeg er nødt til at holde ulovligt tre gange om ugen, for når jeg ankommer til rastepladsen mellem kl. 18 og 21, så er der ikke flere ledige pladser. Der er et kæmpe behov for at udbygge rastepladserne, siger han.

Adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, mener, det er urimeligt, at danske vognmænd og deres chauffører dagligt er forhindret i at kunne finde parkering til afholdelse af deres lovpligtige hvil, fordi pladserne er optaget af udenlandske lastbiler, som fortsat parkerer i stort tal med behov for overnatninger og lange liggetider.

- Der er derfor brug for dels at sikre flere parkeringspladser og for at styrke indsatsen mod social dumping, så færre udenlandske lastbiler holder og fylder op uden grund. Der ligger et desværre hengemt forslag fra Vejdirektoratet, som for 180 millioner mærkbart ville kunne forbedre situationen med manglende rastepladser og de dertil hørende faciliteter. Det forslag kan de godt tage op af skuffen og gøre til virkelighed, siger han.

Kommunerne bør ruste op Men det er ikke kun staten, som er i skudlinjen, når det gælder rastepladsproblemet i Danmark. Også kommunerne bør ruste op, når det gælder at stille p-pladser til rådighed for de store biler, mener mange vognmænd. Halvdelen efterspørger således bedre toiletforhold på de kommunale rastepladser, næsten lige så mange vil have flere p-pladser i kommunerne, og hver tredje efterlyser løsninger på problemerne

med camperende udenlandske lastbiler på de kommunale rastepladser.

De gange, vognmand Tom Hansen har brug for kommunal parkering, er det et ”kæmpe problem”.

- I de fleste industriområder er der i dag parkeringsforbud for lastbiler. Og der mangler henvisninger til, hvor vi så kan holde og tage vores hvil.

Jeg kunne godt ønske mig en eller anden form for informationsservice, som man kunne logge sig ind på og se, hvor der er parkering. Det bliver så i stedet ofte til parkering på vigepladser langs hovedvejene, hvor der hverken er toiletfaciliteter eller mulighed for at spise, siger han.

Tom Hansen indrømmer, at han og kollegerne nogle gange tager risikoen for en parkeringsafgift og holder hvil i et fjernt hjørne på Føtex’ parkeringsplads. Der er han nemlig tæt på både varm mad og toilet.

- Vi har jo ikke noget valg. Hvilet skal holdes.

Parkeringsafgiften er vi nødt til at lade gå videre til kunden, siger han.

Erik Østergaard vil have kommunerne til at investere i ordentlige sanitære forhold for chauffører og vognmænd.

- Mange kommuner lider under ulovlige og ofte uhensigtsmæssige lastbilparkeringer på villaveje, i rabatten, på havnearealer og i industriområder. Der flyder med affald og afføring bag buske og træer. Det er ikke rimeligt. Der er behov for flere og bedre faciliteter i kommunerne, så der langs vejene er reelle og ordentlige muligheder for vognmænd og chauffører for adgang til toiletter. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor Covid-19 har fået mange arbejdspladser til at lukke for, at chaufføren kan låne et toilet i forbindelse med, at gods hentes eller leveres, påpeger direktøren.

Vejvedligehold En anden opgave, som kommunerne bør tage op, er vedligehold af de kommunale veje. To ud af tre vognmænd i rundspørgen efterlyser, at kommunerne opprioriterer vedligeholdelse og udbedring af vejene. Næsten lige så mange vil have kommunerne til at oppe sig, når det gælder beskæring af træer og buske langs vejene. Når de nu er i gang, bør kommunerne løse problemerne med hastighedsbump på vejene, mener vognmændene.

Vognmand Tom Hansen: - Beskæring af træer og buske foregår slet ikke mange af de steder, jeg kommer på de mindre kommunale veje. Her er jeg ofte nødt til at holde tilbage for at lade modkørende komme forbi. På det overordnede vejnet er vejene ok, men på de mindre kommuneveje er belægningen i forfald. Lige nu mærker vi det for alvor efter vinterens frost, som har været hård ved vejene. ■ Læs også artiklen på side 8-10.

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 13

→

FORRETNINGEN // LØNSYSTEM

HJÆLP TIL LØNSYSTEMET ER KUN ET OPKALD VÆK Redning Danmark Fredericia A/S har brugt lønsystemet Proløn i en årrække og stationsejer Pia Frank er særligt begejstret for den hurtige kundeservice og systemets brugervenlighed.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Finn Bjerremand

M

ange kender nok dét, at man er kommet til at fejltaste eller ikke helt kan få det it-system, man bruger i virksomheden, til at opføre sig som man gerne vil have det til. Det findes der råd for hos Proløn, som DTL for nylig har indgået en samarbejdsaftale med.

- Jeg vil virkeligt anbefale deres kundeservice. Du får en medarbejder i røret med det samme. Har man lavet fejl, er de hurtige til at reagere, svare og rette. Andre steder har det været sindssygt omstændigt, men her er det nemt, siger Pia Frank, som står i spidsen for Redning ­Danmark Fredericia A/S, som har i alt 28 medarbejdere inkl. afløsere og 16 biler. De har brugt Proløn siden 2007.

Det er Pia Frank selv, der står for alt lønadministrationsarbejdet i virksomheden. Og det betyder noget, at personen i den anden ende af røret ved, hvad du snakker om.

- De tager altid telefonen, og du kommer til at snakke med én, der forstår sig på dit område, siger hun med henvisning til, at Proløn har medarbejdere i deres kundeservice, som ved noget om transport- og autohjælp-branchen.

Mens Proløn bl.a. giver mulighed for at lave integration til andre it-systemer i virksomheder, er Pia Frank glad for systemets funktioner i sig selv.

- Det er et stort plus, at man både via nyhedsmails og når man logger ind i lønsystemet hele tiden bliver holdt opdateret på, hvad der sker, og hvad man skal være obs på inden for lønområdet, senest fx den nye ferielov. De afholder også mange gode og relevante kurser, både fysiske og online, siger hun og forklarer, at det også er nemt, når der skal ordnes fondsindbetalinger og pension mv. i forbindelse med medarbejdernes løn.

14 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Godt tilbud til mindre ­vognmands­virksomheder DTL har for nylig indgået en aftale med Proløn, og fra DTL’s medlemsservice lyder et positivt skudsmål om den nye samarbejdspartner.

- Det er et godt tilbud til især mindre virksomheder, fordi der er mulighed for at ringe ind og få svar direkte uden ventetid, siger konsulent Birgitte Suurballe fra DTL’s servicekontor i Vejle.

Hun fortæller, at hun oplever frustration hos flere medlemmer, der som kunde hos andre system­ udbydere skal sidde i kø og vente på hjælp, hvis de ikke har købt “hele pakken”.

- I forbindelse med vores samarbejdsaftale vil der være en tættere kontakt med Proløn-medarbejderen, som løbende vil blive opdateret på DTL-A-overenskomsten og derved bliver endnu bedre til at vejlede i forhold til denne, siger hun. ■

Pia Frank fra Redning ­Danmark ­Fredericia A/S er særdeles ­tilfreds med ­Proløns ­system til ­håndtering af ­medarbejdernes løn.

Bliv forsikret i If Som medlem af DTL får du: • Fast kontaktperson og personlig rådgivning af vognmandsspecialister.

• Dækningsgaranti: Har du modtaget rådgivning, dækker vi altid din skade.

• Belønning for godt skaderesultat med DTL Skadebuffer.

• Dine egne DTL-repræsentanter i Skadeudvalget.

• Rabatter på sikringsudstyr og op til 20% på private forsikringer.

Se alle dine fordele på if.dk/dtl If er med dig hele vejen Også i usædvanlige tider som disse med nye typer af udfordringer.

Med dig hele vejen.

→

KLIMA // BRÆNDSTOF

KOM EN POMFRIT I TANKEN Nu kan man tanke HVO100 på seks Circle K-stationer rundt i landet. Brændstoffet er 100 procent vegetabilsk og bl.a. lavet af brugt fritureolie. Circle K efterlyser, at politikerne sætter rammebetingelserne for, hvordan reduktionen af fossilt brændstof skal foregå.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

- Jeg har svært ved at se, at vi kan nå at reducere med 70 procent indenfor den tunge transport inden 2030, siger key account director Kresten Nordborg Jensen fra Circle K i Danmark.

H

vis bare politikerne ville melde klart ud. Så skal branchen nok finde ud af den billigste måde at skifte fra fossile brændsler til klimavenlige alternativer. Sådan siger key account director Kresten Nordborg Jensen fra Circle K i Danmark.

Problemet er bare, at den udmelding mangler. Og blandt andet derfor tror Circle K ikke på, at vi når målet med at reducere CO2-­ udslippet i Danmark med 70 procent i 2030.

16 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

- Jeg har svært ved at se, at vi kan nå at reducere med 70 procent indenfor den tunge transport inden 2030. Sådan er det. Hvis politikerne sagde til os som branche, at vi skulle levere brændstof med så og så mange procent CO2-reduktion i 2030, så skal vi nok i branchen finde den billigste måde at gøre det på. Men det signal mangler vi helt klart. Vi savner klare udmeldinger om, at man ikke kun satser på el-­teknologi. Vi mangler, at banen bliver lyst op de næste ti år, siger Kresten Nordborg Jensen.

Satser på sine tankstationer Med tankstationer og infrastruktur overalt i Danmark satser Circle K naturligt nok på alternative brændsler, der umiddelbart kan tankes i flydende form.

På kort sigt HVO100 (100 står for 100 procent vegetabilsk, red.) og på længere sigt e-methanol (Power-to-X, red.) produceret på vindmølleenergi og CO2.

- Hvorfor bruge milliarder på ny infrastruktur, når man bare kunne fylde CO2-venligt brændstof på det eksisterende system? Det, synes vi, er det optimale.

Dertil kommer, at HVO ikke kræver omstilling af bilerne. Det samme gælder e-methanol. Kan vi nøjes med at skifte drivmidlet i bilerne ud, er vi nået langt, for så er vi ovre usikkerheden hos vognmanden om, hvilken slags bil han skal satse på. Han kan fortsætte med sine dieselbiler med en mindre tilpasning af motorstyring og pakninger, siger han.

Tidligere har brugen af HVO været omdiskuteret.

De første generationer af brændstoffet blev produceret på grundlag af palmeolie og rester fra palmeolieproduktionen. Men den produktion giver store CO2-udslip, bl.a. fordi store områder med regnskov ryddes til fordel for oliepalmerne.

100 procent vegetabilsk I december åbnede Circle K så HVO100-standere på seks tankstationer fordelt over landet. HVO’en bliver produceret i Finland. Den HVO, man kan tanke hos Circle K i Danmark, er udelukkende produceret på basis af affaldsprodukter, fx brugt vegetabilsk fritureolie. Olien indsamles over hele Europa og transporteres derefter til raffinering i Finland. Ifølge Kresten Nordborg Jensen giver det god mening at brænde affaldsolien af i diesellastbiler fremfor på kraftvarmeværker, som det i stor stil sker i dag.

- I kraftvarmeværker har de alternativer såsom vindmøllestrøm, biogas osv. Det har vi ikke i transporten. Her kan vi udskifte fossile olier med vegetabilsk olie lavet på basis af affald. Det er smart at bruge den infrastruktur, vi allerede har. Det er bare at fylde HVO’en på de eksisterende tankanlæg, siger han.

Circle K begyndte med at levere HVO100 for et par år siden. Der var tale om tankvognsleverancer, som typisk gik direkte eller indirekte til offentlige kunders egne tanke.

- Vi har så oplevet efterspørgsel fra kunder, som ikke selv har store tanke, og endda lidt interesse fra privatbilister. Derfor giver det nu mening at rulle ud på vores tankstationer, siger Kresten Nordborg Jensen, der oplyser, at folk allerede er begyndt at tanke det nye brændstof.

HVO er 50 procent dyrere Det kunne synes naturligt, at når man nu kan tanke HVO’en, så gør man det også. Men prisen pr. liter er godt 50 procent højere pr. liter end prisen på almindelig transportdiesel. Dels fordi den er dyrere at fremstille, dels fordi den som andre brændstoffer er pålagt energiafgift.

Med en pris på 17 kroner og 2 øre pr. liter skal man virkelig ønske at tanke HVO100, eller også skal kunden kræve det.

Er der så udsigt til billigere HVO100 til de klimabevidste kunder? Næppe. Regeringen har hidtil afvist at pille ved energiafgifter på CO2-venlige brændstoffer. Dertil kommer, at udbuddet endnu ikke matcher efterspørgslen.

- Prisen bunder jo i udbud og efterspørgsel. Og man skal regne med, at prisen stiger med efterspørgslen. Hver fjerde liter diesel, vi sælger i Sverige, er HVO100. Også i Norge og Finland sælges der meget HVO100. Det presser priserne, siger Kresten Nordborg Jensen.

Efterspørgslen er naturligvis noteret hos brændstofproducenterne. Men ketchup-effekten lader vente på sig, og det skyldes tøven hos politikerne på europæisk plan.

- Nogle af de store brændstofproducenter er begyndt at gå ind i markedet. Men det er også stensikkert, at andre producenter afholder sig fra at begynde at producere, fordi rammebetingelserne ikke er på plads. Det vil give råvaremangel i forhold til efterspørgslen. Vi har brug for det lange udsyn, siger han.

Forskellige løsninger til forskellige behov Selv i den bedste af alle verdener kommer HVO100 ikke til at erstatte diesel én til én. Dertil er der ikke råvarer nok. Og den store forkromede løsning på CO2-udslippet fra den tunge transport ligger ikke lige for.

- Det håber vi at nå i løbet af de næste 10-15 år, siger Kresten Nordborg Jensen.

I mellemtiden kan eldrevne lastbiler være et alternativ til distribution i byerne, og der vil også være nicher for biogasdrevne biler, mener han, der ikke tror, at kun ét af de nye brændsler vinder.

- Vi tror på, at e-methanol på sigt bliver et udbredt brændstof, mens andre tror på direkte brug af brint.

Men brint er svært at transportere, hvorimod methanol er en god energibærer. I 2030-35 vil produktionen af e-methanol være så tilpas høj, at den vil være tilgængelig og til priser, der matcher diesel-­priserne ud fra de indikationer og forecasts, vi har adgang til hos samarbejdspartnere. Men det kræver en strategi og rammevilkår nu, hvis vi skal nå det, siger han. ■ MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 17

→

ARBEJDSGIVER // JOBANSØGERE

DTL-A: Pas på ulovlige ­afslag DTL’s arbejdsgiverforening oplever i stigende grad sager, hvor arbejdsgivere i forbindelse med rekrutteringsprocessen på stillinger lægger vægt på forhold, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Det kan i nogle situationer betyde, at arbejdsgiveren kommer til at betale en godtgørelse.

Advokat Anders Jorsal, Dansk Erhverv/DTL-A [ajo@danskerhverv.dk]

Når man som arbejdsgiver skal finde en ny medarbejder, er der en række regler, man skal være opmærksom på. Det er klart, at en jobannonce gerne skal tiltrække de rette kandidater og målgruppe, og at den samtidig skal indeholde en præcis og detaljeret beskrivelse af den konkrete stilling og de ansvarsområder, der er forbundet med stillingen.

Diskriminationslovgivningen I forbindelse med søgningen efter nye medarbejdere er det dog afgørende, at man som arbejdsgiver ikke overtræder diskriminationslovgivningen, der blandt andet forbyder at lægge vægt på følgende kriterier: • Køn • Race, hudfarve og etnisk oprindelse • Seksuel orientering • Religion eller tro • Politisk anskuelse • Alder • Handicap Forbuddet mod at diskriminere på baggrund af ovenstående gælder både, når man skal søge den rette profil, men også i forbindelse med at der gives afslag til ansøgere.

Fravælger en virksomhed en kandidat på grund af disse kriterier, kan det koste virksomheden en godtgørelse på normalt 25.000 kroner.

Ulovligt at afvise døv kandidat, fordi han er døv En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet er et eksempel på diskrimination i strid med lov om forskelsbehandling.

I den konkrete sag havde en vognmand søgt efter nyt personale og fået en række ansøgninger. I forbindelse med rekrutteringsprocessen indkaldte virksomheden en ansøger til samtale. Ansøgeren oplyste skriftligt, at han var døv og derfor skulle have en tolk med til samtalen. Vognmanden gav i forlængelse heraf ansøgeren et afslag med henvisning til, at det var afgørende, at chaufføren kunne kommunikere mundtligt med virksomhedens disponenter og kunder under kørslen, hvorfor de ikke ønskede at ansætte en døv chauffør.

Trods virksomhedens argument om, at det som chauffør er vigtigt, at virksomheden kan komme i kontakt med chaufføren telefonisk, var afslaget i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke forud for sit afslag til ansøgeren havde undersøgt, om klager med rimelige tilpasninger, fx med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre, ville kunne varetage en stilling som chauffør hos virksomheden. Ligebehandlingsnævnet henviser i den forbindelse til, at virksomheden kunne

have undersøgt om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Virksomheden blev derfor pålagt at betale chaufføren en godtgørelse svarende til 15.000 kroner.

DTL’s arbejdsgiverforening ­anbefaler Ovenstående er et godt eksempel på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen er en række forhold, som man som arbejdsgiver ikke må lægge vægt på. Det er derfor afgørende, at man som arbejdsgiver er meget påpasselig med at give en ansøger et afslag med begrundelse i ansøgerens handicap, alder, køn mv. Det gælder også i tilfælde, hvor man som arbejdsgiver synes, det er åbenbart, at ansøgeren på grund af forskellige forhold kan have udfordringer med at bestride den ansøgte stilling.

Sagen illustrerer, at man som arbejdsgiver har en forpligtelse til at undersøge, om der er mulighed for at tilpasse en stilling inden et afslag begrundet i et handicap. Det er også altid anbefalingen fra DTL’s arbejdsgiverforening.

DTL’s arbejdsgiverforening opfordrer medlemmerne til at rette henvendelse i forbindelse med konkrete sager. ■

Kender du en, der drømmer om at blive vognmand?

DTL er meget mere end en kursusvirksomhed, og vi kan sørge for, at man får en god start på tilværelsen som vognmand.

Sted og tid VI afholder løbende kurser i Roskilde og Viborg.

Forløbelig er der planlagt kursus med start: Den 15. marts 2021 Den 17. maj 2021 Den 8. november 2021 Tilmelding ¤ 7015 9500 ¤ lbe@dtl.eu ¤ dtl.eu

18 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

↓

VEJPAKKE // EU-KOMMENTAR

EU-KOMMISSIONEN BRUGER KLIMAET MOD VEJPAKKEN Stærke kræfter pønser på at bruge klimahensyn til at sabotere kravet om ordentlige løn- og arbejdsvilkår i EU’s vejpakke. EU-Kommissionen har netop udgivet en rapport, som kan blive løftestang for dem, der vil sætte en kæp i hjulet for fair vilkår. De skal bremses, skriver Europa-parlamentariker Nikolaj Villumsen (EL) i denne kommentar.

Nikolaj Villumsen, Medlem af Europa-Parlamentet (Enhedslisten)

Modstanderne af ordentlige løn- og arbejdsvilkår påberåber sig klimahensyn som undskyldning for yderligere tovtrækning om vejpakken, skriver medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen (EL).

G

læden var stor, da EU’s vejpakke efter turbulente forhandlinger og afstemninger med masser af forsøg på afsporing endelig blev vedtaget i juli 2020. Der var flere knaster undervejs, herunder hjemkørselskravet for lastbiler hver 8. uge. Og nu, hvor pakken er vedtaget og implementeret i de fleste lande, er forsøget på at afspore ikke stoppet.

Det er EU-Kommissionen, der forsøger at sætte en kæp i hjulet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, der er formålet med pakken. Kommissionen har netop udgivet et studie, der viser, at hjemtagelsen af lastvogne øger klimabelastningen. Det begyndte allerede, da vi var ved at sætte det sidste punktum i forhandlingerne.

Dengang valgte den lettiske EU-kommissær Valdis Dombrovski at tage klimaet som gidsel. Påstanden er, at hjemkørselskravet til lastbilens hjemland vil medføre tomme lastvogne på vejene og dermed unødvendig belastning af klimaet. Det ville være i strid med den grønne omstilling, lød forklaringen.

Stærke kræfter trækker i anden retning Der er ikke noget modsætningsforhold mellem det røde og det grønne, som kommissæren ellers gerne vil give indtryk af. Det er selvfølgelig ubelejligt for vognmænd, der gerne vil leve af cabotagekørsel i lande, hvor de har mulighed for at dumpe lønnen, at deres forretningsidé forringes af, at lastvognen skal sendes hjemover med jævne mellemrum. Vores

pointe er netop at forringe muligheden for social dumping og bekæmpe postkasseselskaber.

Vognmændene kan sagtens stadig køre i de lande, hvor deres interesser og kunder er. Der er intet, der forhindrer dem i at etablere sig i Frankrig, hvis de gerne vil køre i Frankrig og omegn. Det betyder selvfølgelig, at det i så fald sker på franske løn- og arbejdsvilkår – helt uden tomme vogne på vejene.

Voila, som man siger på de kanter. Vejpakken kunne sagtens have været bedre, hvis det stod til os alene. Og vi er langt fra færdige med at kæmpe for flere fridage til chaufførerne eller for hyppigere hjemtagelser.

Der er stærke kræfter, der trækker i den anden retning. Det sås tydeligt, da de polske vognmænd fik lobbyet blandt andre den nationalkonservative ECR-gruppe, domineret af det polske regeringsparti Lov og Orden, til at stille mere end tusind ændringsforslag op til en af de sidste afstemninger. Parlamentet blev nødt til at undsige Transportudvalget, fordi resultatet på daværende tidspunkt var så ringe. Det er noget, der sker meget sjældent. I dag er vejpakken noget, vi godt kan være stolte over. Den har sikret, at chauffører får dansk løn, når de kører på danske veje.

Det lykkedes ikke Kommissionen i første omgang med klimaet som gidsel at ændre på det. Og hvis det står til mig, så skal det heller ikke lykkes den at forpurre vejpakken nu, hvis det er det, den pønser på. ■ Læs også lederen på side 3.

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→

TEKNIK // TRAFIKSIKKERHED

TEST AFSLØRER ­RINGE ­SIKKERHED I VAREBILER Stor Euro NCAP-test af varebiler afslører bekymrende ringe sikkerhed.

Fem af bilerne klarer sig så dårligt, at Euro NCAP ikke kan anbefale dem.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Sekundet efter sammenstødet mellem varebil og person­ bil. Modsat person­biler er varebiler ikke konstrueret til at kunne absorbere kræfterne ved en kollision. Og med en samlet vægt af bil og last på op til 3,5 tons giver det en forøget risiko for alvorlig personskade i tilfælde af et sammenstød – ikke mindst med en mindre personbil.

Foto: Euro NCAP/FDM.

M

20 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

ens sikkerheden i personbiler over de seneste år er blevet markant forbedret, er udviklingen stort set styret uden om varebiler. Det viser en ny test fra Euro NCAP, der har testet 19 af de bedst sælg­ ende varebiler på de europæiske veje.

De 19 varebiler udgjorde i 2019 over 95 procent af alle solgte nye varebiler.

Testen afslører ikke bare et stort gab mellem person- og varebiler, når det kommer til de nye vigtige sikkerheds- og assistentsystemer. De fleste af varebilerne mangler også helt basalt sikkerhedsudstyr som airbags og selehuskere. Af testens 19 varebiler havde kun de seks airbags i passagersiden som standard, mens ingen af bilerne havde gardin-airbags.

Euro NCAP har udarbejdet en firetrins-skala (platin, guld, sølv og bronze) alt efter, hvor godt bilerne klarede sig. Ingen klarede sig til platin, og fem af bilerne klarede sig samlet så ringe, at Euro NCAP slet ikke vil anbefale dem.

- Netop fordi varebiler fylder meget i by­ billedet, er det ikke godt nok, at mange af dem enten ikke har en nødbremse eller kun har middelgode udgaver, der ikke kan se bløde trafikanter. Det bør bilproducenterne snarest få rettet op på, ligesom EU-kravene bør skærpes, som de er blevet for personbiler, siger han.

Det er ikke kun varebilernes dårlige eller manglende assistentsystemer, der vækker bekymring. Det samme gør bilernes generelt dårlige kollisionssikkerhed. Modsat person­ biler er varebiler nemlig ikke konstrueret til at kunne absorbere kræfterne ved en kollision.

Og med en samlet vægt af bil og last på op til 3,5 tons giver det en forøget risiko for alvorlig personskade i tilfælde af et sammenstød – ikke mindst med en mindre personbil.

- Kollisionstesten mellem varebilerne viste, at bilerne rammer modkørende uforholdsmæssigt hårdt. Men også varebilernes egen kollisionssikkerhed er i flere tilfælde for ringe og udgør en risiko for både fører og passager.

Blandt andet fordi noget så basalt som airbags mangler. Også på det område er det nødvendigt, at bilproducenterne begynder at prioritere sikkerheden anderledes højt. Det samme gælder virksomheder og leasingselskaber, som ikke bør acceptere eller tilbyde biler med så dårlig en sikkerhed. Som testen på kedelig vis illustrerer, er der behov for det, siger Søren W. Rasmussen. ■

SKV: Spar ikke på sikkerheden Thomas Jensen, formand for Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) advarer mod, at varebilsvognmænd sparer på sikker­ heden.

- Sikkerhed er absolut ikke det sted, man skal spare, når man køber nye biler. Kan den sædvanlige leverandør ikke levere, må man finde en anden. Tjek bilerne og lad være med at spare på sikkerhedsudstyret, også selv om det koster lidt mere, siger han, der selv køber sikkerhedspakkerne med, når han investerer i nye varebiler.

- Jeg har adaptiv fartpilot og airbags osv. i mine biler. Det er da forkasteligt branchemæssigt, at bilerne ikke er bedre udstyret som standard.

Desværre er mange nok hurtige til at spare på ekstraudstyret, når de køber nye biler. Og jeg kan godt forstå det, for vi er en presset branche, siger SKV-formanden.

Bør forbedre sikkerheden FDM’s repræsentant i Euro NCAP, Søren W. ­Rasmussen, finder det nedslående, at NCAP-­ testen afslører så ringe en sikkerhed for både fører, passager og medtrafikanter.

TESTRESULTATERNE Testens firetrins-skala: Platin (80 %), Guld (60 %), Sølv (40 %), Bronze (20 %).

Biler, der opnår et resultat under 20 %, kan ikke anbefales. De testede modeller er testet i en europæisk udgave. Visse modeller sælges i Danmark i udgaver, der muligvis ville have klaret sig bedre som følge af et højere niveau af sikkerhedsudstyr.

Platin Ingen Guld VW Transporter (65 %) Ford Transit (63 %) Mercedes-Benz Vito (61 %) Sølv Ford Transit Custom (58 %) Mercedes-Benz Sprinter (52 %) Peugeot Expert (44%) VW Crafter (44%) Opel Vivaro (42%)

100% 90% 80% 70%

65 % 63 %

61 %

60%

Bronze Citroën Jumpy (37%) Toyota Proace (35%) Peugeot Boxer (33%) Citroën Jumper (32%) Iveco Daily (30%) Fiat Ducato (28%)

58 % 52 % 44 % 44 %

50%

42 % 37 % 35 % 33 % 32 % 30 %

40% 30%

28 % 16 %

20%

12 % 11 %

10%

Fiat Talento

Opel Movano

Renault Trafic

Nissan NV400

Renault Master

Fiat Ducato

Iveco Daily

Citroën Jumper

Peugeot Boxer

Toyota Proace

Citroën Jumpy

Opel Vivaro

VW Crafter

Peugeot Expert

Mercedes-Benz Sprinter

Ford Transit Custom

Mercedes-Benz Vito

Ford Transit

VW Transporter

0%

7% 5%

Kan ikke anbefales Renault Master (16%) Nissan NV400 (12%) Renault Trafic (11%) Opel Movano (7%) Fiat Talento (5%)

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 21

→

TEKNIK // TRAILER

ALSIDIGT SPECIALKØRETØJ Flytning af lystbåde og ­krangods fordrer ­dedikeret materiel.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

I

nden længe er foråret over os, og så skal lystbådene transporteres ud til havnene og sættes i vandet. Det kræver godt materiel i form af såvel en lastbil med en kran af en vis størrelse og påhængsmateriel, som også skal kunne benyttes til andre transporter, når ikke det er sæson for flytning af både.

Vognmand og kranoperatør Thomas Søndergaard Kristensen, der driver Thomas K Kran og Maskintransport i Nørre Snede, har netop investeret i en sådan påhængsvogn, der både kan finde anvend-

Påhængsvognen er udstyret med tre styk ti-tons SAF-aksler med tromlebremser, der er ophængt med SAF-luftaffjedring. Samlet tilladt totalvægt er 24 tons.

22 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

else ved transport af krangods, og samtidig er en dedikeret løsning til transport af lystbåde.

Påhængsvognen er en treakslet Broshuis ASS330 med både udtræk i chassiset samt udtræk i såvel bagenden som trækstangen. Den er konstrueret med lav byggehøjde, der udløser en lastehøjde på 950 mm med mulighed for at sænke niveauet ved hjælp af luftaffjedringen. Chassiset er bygget med to længdevanger i en længde af 8 meter i stålkvaliteten 52–3 med tværtraverser i U–profil. Dertil kan man lægge 3,5 m udtræk, som begynder et par meter fra forenden. Udtrækket

Påhængsvognen har egen powerpac med 225 A-batterier til at sørge for energiforsyningen.

De hydrauliske bådstøtter køres let og elegant op fra bunden med en fjernbetjening. Dem er der fire af.

er lavet med otte forskellige stop, og den bageste ladsektion er cirka 5,65 m lang. Bagenden er lavet, så den let kan skydes 1,5 m ud med trykluft. Trækstangen er konstrueret med 57,5 mm prodsøje og med mulighed for manuel forskydning, hvor der er otte forskellige positioner til rådighed med cirka 100 mm afstand.

To længdevanger med udtræk Hele ideen med at have to længdevanger, hvor man ellers normalt vil nøjes med en centralvange i midten, skyldes, at påhængsvognen er designet til transport af lystbåde, hvor der skal være plads til, at bådens køl kan glide ned i en kølgrav midt imellem vangerne. På den måde kan vogntogets totalhøjde holdes nede under transport. Samtidig er der ingen vanger imellem langvangerne i området med kølgraven, og for at en båd skal kunne stå ordentligt under transport er der en stålplade i bunden af kølgraven og indbyggede bådstøtter. Der er i alt seks bådstøtter, hvoraf fire er fuldautomatiske el-hydrauliske bådstøtter, som let opereres med en fjernbetjening, og to er manuelle bådstøtter med to udskud. Når bådstøtterne ikke er i brug, ligger de pænt pakket ned og udgør en del af bunden. I midten af ladet er der løse ladsektioner, der kan løftes op, når der skal læsses fx en båd, og der er brug for kølgraven.

Ladet er udstyret med en kraftig kantskinne i UNP 140-profil, og der er indbygget stolpesæder, seks i hver side og fire på tværs i forenden. Udvendigt i kantskinnen kan der monteres tre løse forbredningsstolper i hver side, og der er 12 én meter høje galvaniserede stolper, som kan sidde i stolpesæderne eller ligge i en reol under ladet, når de ikke er i brug.

Der er tænkt på det hele. Der er nemlig også monteret seks styk Laxo-sæder, som er tilpasset til både 20”- og 40”-ISO-containere, der på den måde kan transporteres sikkert. I bagenden er kantprofilen udstyret med en kant, som passer til ramper for fx lastning fra bagenden af rullende materiel.

For at kunne sikre fastgørelsen af alt muligt gods er der også isat 12 styk ti-tons certificerede og godkendte surringsringe i kantskinnen. I ladsektionerne er der nedlagt gulv i 28 mm hårdttræ, mens bundsektionerne over kølgraven er fremstillet i kraftig krydsfiner.

Påhængsvognen er udstyret med tre styk ti-tons SAF-aksler med tromlebremser, der er ophængt med SAF-luftaffjedring, hvor der også er to hæve-/sænkeventiler for højdetilpasning. Med denne akselbestykning har påhængsvognen en teknisk maksimal belastning på 30 tons og en lovlig totalvægt som registreret køretøj på 24 tons.

På bremsesiden er påhængsvognen udstyret med et EBS-/RSS-bremsesystem, og der er 12 hjul i størrelsen 245 /70 R 17,5 monteret på Alcoa Dua-Bright-alufælge. De blanke fælge er med til at give et flot indtryk og er monteret med M+S-mærkede dæk, der er godkendt til 11.600 kg akseltryk.

Egen powerpac Det elektriske anlæg omfatter eget hydraulik-aggregat samt batteristation med 225 A-batterier og hovedafbryder monteret i et skab og kabel ført ud til trækstangen med et rundt NATO-stik, så det kan kobles til forvognen.

Lysanlægget er et 24 volts-anlæg med ét 15-polstik, to Volvo-baglygter, to baklys, to slingrelamper, to blitzlamper, gule sidemarkeringslygter, to arbejdslygter ved udtræk og fire udtrækkelige forbredningslamper med advarselstavler og stik til rotorlys.

Som et virkelig godt sikkerhedsudstyr er der også monteret kamera på bagenden, så chaufføren kan se, hvad der sker bag påhængsvognen.

Til at opbevare udstyr er der i højre side desuden to AKA-finérskabe, der indvendigt har rustfri beklædning og bundhængte låger, som kan være med til at forøge levetiden.

Alt i alt et godt transportværktøj, der er yderst funktionelt og lavet helt færdig. ■ MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23

→

TEKNIK // BATTERIER

BATTERIER – EN HEL VIDENSKAB Det er velkendt, at kravene omkring lavere emissioner har givet store udfordringer for motorudviklerne. Langt mindre opmærksomhed er der på, at alt udstyr for chaufførens komfort og køretøjets elektronik kræver langt mere af batterierne, selvom der er sket en stor udvikling de seneste 20 år.

Rutger Andersson [rutger.andersson@fabas.se]

BATTERITYPER OG ANBEFALET AFLEDNINGSNIVEAU Den nominelle kapacitet på et batteri fastlægges ud fra en europæisk standardtest (EN 50342-1), men med ny teknologi klarer batterierne et større afladningsniveau, uden at der er tale om unormal slitage. Et nyt AGM-batteri med en EN-kapacitet på 210 Ah har således mere end tre gange så meget energi til rådighed som et SLI-batteri på 225 Ah. Tjek nedenfor.

SLI

SLI er et konventionelt blåsyrebatteri. SLI står for Start, Lighting, Ignition (start, belysning og tænding). Den højest anbefalede afladningsgrad er 20 procent. Et helt nyt SLI-batteri med en kapacitet på 225 Ah har 45 Ah tilgængelig energi.

AGM

AGM står for Absorbent Glass Mat (Absorberende Glasfiber Måtte), hvor elektrolytten er fikseret.

Det bidrager til, at batteriet lettere kan optage energi ved opladning og samtidig klare en større afladningsgrad. Den højest anbefalede afladningsgrad er 80 procent. Et helt nyt AGM-batteri med en kapacitet på 210 Ah har 168 Ah tilgængelig energi.

24 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

EFB

EFB står for Enhanced Flooded Battery. Et ekstra element af polyester mellem plade og separator holder det aktive materiale på plads inde i pladen og forebygger erosion i massen, samt forlænger batteriets levetid.

EFB klarer ligesom AGM-batterierne flere vibrationer end SLI og egner sig derfor til montering på chassis. Den højest anbefalede afladningsgrad er 50 procent. Et helt nyt EFB-batteri med en kapacitet på 240 Ah har 120 Ah tilgængelig energi.

Bemærk, at et fuldladet batteri har 100 procent af sin kapacitet, når temperaturen ligger ­omkring 25 plusgrader. Batterikapaciteten påvirkes af kulde og reduceres med alderen.

A

f og til må Andreas Stamborg, Country Manager Region Nordic hos VARTA, høre på, at de gamle hæderkronede blybatterier, som man påfyldte destilleret vand, var mere til at stole på og dermed også mere stabile. Men det forholder sig faktisk modsat.

Når man skal vælge batteri til en moderne lastbil, er antallet af ampere-timer (Ah) en afgørende faktor. Men som det fremgår af faktaboksen, er selve valget af batteritype endnu vigtigere. Udtrykt enkelt har forskellige generationer af batterier forskellige komfortzoner, og når de er udenfor den, så slides de mere end normalt.

Den type af SLI-batterier, der kom i begyndelsen 2000-tallet, og som fortsat er almindeligt forekommende, må helst ikke blive afladet med mere end 20 procent. Den seneste generation AGM, som blev lanceret i 2018, klarer en afladning på op til 80 procent uden at komme uden for komfortzonen.

- Jeg kender et busselskab, som valgte SLI-batterier, men som måtte skifte efter kort tid. Efter en kort kørsel standser man motoren ved endestationen, mens ventilationsanlægget og skærmene er tændt.

Der kan så være en afladningsgrad på 60 procent, og det betyder den visse død for denne batteritype.

Et trækkerchassis med AGM-batterier placeret ude i bagenden. Med denne placering udsættes batterierne for flere vibrationer, end hvis de er monteret på siden af chassiset mellem akslerne. AGM- og EFBbatterierne er specificerede til det højere vibrationsniveau, V4, som er nødvendigt for at klare påvirkningerne. Foto: Varta.

Indkig i det nye AGM-­ batteri, der især er velegnet til biler med mange stop, fx distributionsbiler. Foto: Varta.

I et sådant tilfælde anbefaler Andreas Stamborg AGM-batterier, og det samme gælder for en distributionslastbil med læssebagsmæk, som på ganske kort tid har mange stop.

- Tidligere har vi været køretøjsspecifikke og anbefalet batteri efter typen af chassis og årgang. I dag kigger vi mere på vogntype, hvilket udstyr vognen har, og hvordan det skal anvendes.

Valg af batteri kompliceret Før var det mange gange tilstrækkeligt, at størrelsen var korrekt, og at polerne sad korrekt, men i dag er valget af batteri blevet mere kompliceret end som så.

Andreas Stamborg slår fast, at det er en udfordring at få spredt denne information.

- Vi ønsker ikke, at VARTA bare skal være en batterileverandør. Vi vil også være en videnspartner.

Derfor har vi taget et værktøj frem i vores Truckportal, hvor man kan indsætte alle oplysninger med blandt andet antal km, antal overnatninger samt udstyr for at få forslag til det batteri, som vi anser for at give de laveste omkostninger for vognmandsfirmaet, siger han.

Han noterer, at udviklingen mod ny batteriteknologi går hurtigt. Blandt de lastbilbatterier, der originalmonteres af lastbilproducenter rundt om i Europa, har Clarios (som VARTA er en del af) en andel på 75 til 80 procent.

Avancerede batterier tager over Så sent som 2018 var næsten tre ud af fire lastbilbatterier, som blev leveret til lastbiler fra samle­ båndet, et SLI-batteri. I år forventes det, at de mere avancerede EFB- og AGM-batterier vil stå for en andel på 65 procent. Vognmændene får også i stigende grad mulighed for at holde styr på batteriernes tilstand og ladningsgrad. Udover det klassiske voltmeter findes der i dag i mange moderne lastbiler batteriovervågnings-systemer, der blandt andet viser opladningsgraden.

- Det er systemer, som først blev lanceret i personbiler, men mange lastbiler har i dag systemer, der er mere avancerede.

En af årsagerne til dette kan være, at producenterne af tunge lastbiler har satset meget på proaktiv vedligeholdelse, og et afladet batteri indebærer unødige omkostninger på grund af stilstand og nød­service, hvis servicebilen er nødt til at rykke ud.

Mange flere strømforbrugere i dag Tilbage til de gamle blybatterier, som mange har oplevet som mere stabile. En af årsagerne til det kan være, at der for 20 år siden ikke fandtes så mange strømforbrugere på en lastbil. Dengang var det startstrøm, lys, bilradio, og måske lidt energi til køleskab.

Efterspørgslen på større batterikapacitet drives af både udstyr til chaufførens komfort og emissioner.

Det gælder fx avancerede køretøjscomputere, der er nødvendige for at styre drivlinjen. De forbruger strøm og samtidig med, at antallet af strømforbrugere er blevet større, vil man helst ikke have motoren i gang for at lade batterierne på en kold vinteraften eller ved korte stop. Og på en ny lastbil stopper motoren selv ved hjælp af automatik efter et par minutters tomgang.

- Vi ser flere og flere brændstofbesparende funktioner, som drives af kravet om lavere emissioner. Det er godt for miljøet, men stiller større krav til batterierne, konstaterer Andreas ­Stamborg.

For at få denne ligning til at gå op har der under­ tiden været behov for vedligeholdelses-­opladning og/eller Dual Power, hvor lastbilen udstyres med dobbelte batterier for at få den energi, som er nødvendig til både komfort og funktioner. Men den nye batteriteknik skaber nye alternativer.

- Mange gange kan to AGM-batterier med 210 Ah erstatte de systemer, der i dag har fire batterier. Selv om der går 150 Ah til en overnatning, har man stadig en bred marginal, siger Andreas Stamborg.

Vedligeholdelsesfrie batterier Dagens batterier er i princippet vedligeholdelsesfrie, men udover at lastbilens batteri-overvågningsMARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→

TEKNIK // BATTERIER

system udfører den kontrol, der skal til, så skader det ikke, at man af og til kontrollerer, at der er rent og pænt omkring batteripolerne.

- Ved montering gælder det om, at man monterer dem korrekt uden brug af fedt eller anden smøring.

Du skal have bly mod bly og stramme til og sørge for, at der ikke er noget spændingsfald i forbindelsen eller i kablerne mellem batterierne.

Levetiden på et batteri påvirkes som sagt også af, hvordan det bliver anvendt. For at opnå den bedst mulige batteriøkonomi gælder det om at have den batterikapacitet, som er nødvendig. Og en distribu-

tionslastbil, som har mange start og stop, kan have behov for højere batterikapacitet end fx et tømmervogntog, der måske kører i to-holdsskift fra mandag til fredag.

- Har man en ældre type af batterier på sin lastbil, er det altid muligt at opgradere, men man bør ikke gå ned i størrelse eller teknologi. I så fald påvirkes levetiden negativt, slutter Andreas Stamborg.

Artiklen har tidligere været publiceret i det svenske magasin Trailer. Artiklen er oversat til dansk af Finn Bjerremand. ■

NÅR CHAUFFØREN HVILER, FORBRUGES DER ENERGI Når chaufføren holder hvil og sover i lastbilen fx under et forkortet weekendhvil, er det nødvendigt, at lastbilen har friske batterier med god kapacitet, hvis der skal være strøm til at starte bilen, når hvilet er forbi. Det er nemlig forbudt at holde med motoren i tomgang og lade batterier op under hvil.

Nedenfor at par eksempler på strømforbrug under hvil henholdsvis vinter og sommer:

SOMMERDØGN I CENTRALEUROPA

VINTERDØGN I SVERIGE Belysning i førerhus

10 timer x 3,5 A

35 Ah

Belysning i førerhus

6 timer x 3,5 A

21 Ah

Tv/radio/pc

8 timer x 4,5 A

36 Ah

Tv/radio/pc

8 timer x 4,5 A

36 Ah

Køleskab

24 timer x 0,5 A

12 Ah

Køleskab

24 timer x 2 A

48 Ah

Oliefyr

10 timer x 7 A

70 Ah

Parkeringskøler/klimaanlæg

3 timer x 20 A

60 Ah

153 Ah

I alt

I alt

165 Ah

Vi gratulerer med et solidt valg

26 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Foto: Niels Møller Madsen.

Nordic Trailer A/S Rosbjergvej 58M, Årslev - 8220 Brabrand (Logistikparken) Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

Kom på forkant med næste virksomhedskontrol

Tacho Online er gratis for dig som DTL-Medlem Få din medlemsfordel, ring til DTL på 70 15 95 00

DTL-Medlem Oprettelse: 0 DKK Abonnement: 0 DKK Pr. Chauffør: 0 DKK Pr. køretøj: 0 DKK Hotline: 790 DKK pr. år

Andre Virksomheder Oprettelse: 299 DKK Abonnement: 117 DKK Pr. Chauffør: 7,14 DKK Pr. køretøj: 7,14 DKK Hotline: 790 DKK pr. år

- et DTL selskab

→

TEKNIK // NYHED

TRAILEREN KRUMMER RYGGEN FOR KLIMAET Vindmodstand er en af trailerens værste fjender. Schmitz Cargobull har derfor udviklet en mere aerodynamisk trailer, som kan spare op til fem procent på brændstofforbruget.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Bagenden på den nye trailer er lavere end forenden og dermed mere aerodynamisk end traditionelle trailere. Det giver en brændstofbesparelse på op til fem procent.

Foto: Schmitz Cargobull.

F

or et par år siden var Schmitz Cargobull, én af verdens største trailerproducenter, med i EU Transformers Project, hvor der blev udviklet en trailer, som ved hjælp af en række tiltag kunne reducere brændstofforbruget med op til 25 procent. En stor del af reduktionen fremkom ved at lade overbygningen gå ned i højde fra midten og bagud, samt ved anvendelse af en afrundet front og spoilere i bagenden. Projektet omfattede deltagere som Volvo, DAF, ECK, IRU, Bosch og EU m.fl., og når man så traileren med den krumme ryg, skulle man umiddelbart ikke tro, at det ville være et brugbart alternativ med lav bagende til en gardintrailer.

28 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

Løsningen er blevet brugertilpasset Nu har Schmitz Cargobull så lanceret nye trailere, og løsningen med at sænke den bageste del af trailerens tag kan give en brændstofreduktion på op til fem procent. Takket være innovation og videreudvikling af allerede kendte løsninger er det lykkedes at udvikle en tagkonstruktion, hvor taget kan tilpasses behovet.

Schmitz Cargobull har i forvejen en del af teknikken fra versioner med hævbart tag, hvor hævningen sker med en lille pumpe inde på chassiset og et hydraulisk stempel i hjørnestolperne.

Med andre ord hæver man lidt forenklet den bageste del af trailerens tag, når der skal udføres

lasteoperationer. Kræver godset, at hele lastekapaciteten udnyttes under transport, lader man blot taget blive stående i vandret position i det, der kaldes ”Volume-position”.

Når traileren har sænket tagets bageste del i det, der kaldes ”Eco-position”, og den er udstyret med både skørter hen under siden samt spoilere i bagenden, kan brændstofforbruget reduceres med hele 7,6 procent.

Reduktion af overfladen i bagenden reducerer hvirveldannelse og giver dermed mindre modstand til fordel for brændstofforbruget.

- Hvis blot halvdelen af alle transporter sker i aerodynamisk tilstand og den anden halvdel i volumen-tilstand, dvs. ikke sænket, vil man med EcoFlex, konservativt beregnet, spare cirka 7.700 euro på en million kilometer eller mere end 900 euro om året. Og miljøet spares for 2,3 tons CO2 om året, forklarer adm. direktør Andreas Schmitz fra Schmitz Cargobull.

Tre versioner Tre versioner af ECO-familien, der alle er gardintrailere, tilbydes med de nye løsninger. EcoFix er udviklet til tunge transporter af gods som stål og papirruller og har en højde på 2,65 m i forenden og en fast højde på 2,2 m i bagenden. Dernæst er det EcoFlex, som er 2,7 m i forenden og kan sænkes til 2,2 m i bagenden.

EcoFlex er beregnet til transport af allround gods. Den

tredje version hedder EcoVarios. Den er 3 m høj i forenden og kan sænkes til 2,6 m i bagenden. EcoVarios er beregnet til transport af volumengods.

Som noget helt nyt tilbyder Schmitz Cargobull en nyudviklet spoiler til montering oven på den bageste del af presenningen i bagenden, en såkaldt drag-reduktion-spoiler. Det betyder dog, at højden på traileren forøges med 6,5 cm, men til gengæld er der potentiale til at kunne reducere brændstofforbruget med op til 3,3 procent.

Uændret anvendelighed Med de nye Eco-varianter er Schmitz Cargobull lykkedes med at indtænke brændstofbesparende egenskaber, uden at det er gået ud over funktionaliteten. Sider og gardiner kan stadigvæk åbnes uhindret som på de kendte modeller, der ruller på vejene i dag.

Problemet med at presenningen bliver for lang, når taget sænkes ned i den bageste del, er løst på den helt gode gammeldags måde. Der er indsat et skørt, som gør det muligt at folde den overskydende presenning ind og derved opnås en flad stram presenningsside.

De første køretøjer med den mere aerodynamiske opbygning er allerede blevet fremstillet og er i feltprøve ved et transportfirma. Salget startede i januar, og den egentlige serieproduktion vil begynde i andet kvartal i år. ■

BLIV EN VINDER MED HAMMAR

+ Løfter og transporterer last helt op til 45 ton + Høj fleksibilitet og mobilitet - ét køretøj og én fører til både løft og transport + Verdens største producent af sideloaders – 100 % produceret i Sverige + Sideloaders med lang levetid og høj videresalgsværdi + Stort sortiment med løsninger til netop dit behov + Laveste egenvægt på markedet

Kontakt os www.hammarlift.com info@hammarlift.com +46 33 29 00 00

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 29

→

DTL’S VERDEN // GRØN TRANSPORTPRIS

JAGTEN GÅET IND PÅ GRØNNE VOGNMÆND Den Grønne Transportpris, der er stiftet af DTL - Danske Vognmænd og Jyske Finans A/S, sætter fokus på de mange konkrete grønne tiltag, som den enkelte vognmand iværksætter i sin virksomhed.

Selina Obelitz Dravnfeldt [sod@dtl.eu]

JURYEN Juryen bag Den Grønne Transportpris består af: • Thomas Jensen, MF, ­transportordfører i Socialdemokratiet.

• Rune Grøndahl, partner i KPMG Acor Tax. • Helle Bjerrum Holm, miljøkoordinator hos AVAS-­Aalborg Vognmandsforretning A/S. • Finn Bjerremand, teknisk konsulent hos DTL - Danske Vognmænd.

T

ransportbranchen har i mange år været udskældt for at se stort på klima og bæredygtighed. Men hvorfor egentlig?

Den negative forestilling om transportbranchen vil DTL - Danske Vognmænd og Jyske Finans A/S rokke ved og har derfor i fællesskab indstiftet Den Grønne Transportpris. Der sker allerede meget på den grønne dagsorden i godstransporterhvervet, mener DTL’s adm. dir. Erik Østergaard.

- Vi tager kampen op og viser omverden, hvordan vognmændene rundt omkring i det danske land indstiller sig på den grønne omstilling. Det vil vi gøre igennem en række artikler i D ­ ANSKE VOGNMÆND om vognmænd, der på forskellig vis har formået at integrere miljø, klima eller bæredygtighed i forretningen, siger han og fortsætter: - Vi ønsker også med prisen at inspirere vognmænd, der endnu ikke er kommet med på den grønne bølge ved at sætte fokus på de mange gode

INDSTIL EN KANDIDAT! Du kan indstille dit bud på vinderen af Den Grønne Transportpris på mail: sod@dtl.eu Du kan også scanne QR-koden nedenfor og læse mere om prisen samt indstille ­kandidater.

30 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

og grønne tiltag, som allerede er i gang. Direktør i Jyske Finans, Allan Mortensen, er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mange flere grønne transportløsninger inden for en overskuelig fremtid.

- Den grønne omstilling har været i gang længe, og jeg er overbevist om, at vi inden for det næste år for alvor kommer til at se transportbranchen rykke på den grønne omstilling. Vi forsøger at hjælpe vores kunder med at blive mere bæredygtige, og vi vil gerne bidrage til at sætte fokus på området.

Er du Danmarks grønneste vognmand?

Har du i din virksomhed installeret solceller på kontoret eller benyttet solceller til lastbilens køleelementer? Kører dine biler helt eller delvist på HVO? Er chaufførerne blevet undervist i miljørigtig kørsel, eller har du optimeret kørselsplanlægningen med henblik på at reducere brændstofforbruget? Kører din kran på el, eller har du investeret i miljø- og klimarigtige dæk? Har du investeret i el-biler til distribution i de store byer?

Vi vil gerne høre din version af, hvordan du forbereder din virksomhed på den grønne omstilling.

Du har også mulighed for at indstille din kollega til prisen som Danmarks grønneste vognmand.

Vinderen kåres på trans­portmessen i Herning Vinderen af Den Grønne Transportpris bliver kåret på DTL’s stand på transportmessen i Herning den 16.–18. september 2021. Vinderen præmieres med 25.000 kroner, andenpladsen får 15.000 kroner og der er 10.000 kroner til tredjepladsen. Pengene, der er doneret af Jyske Finans A/S, skal anvendes til yderligere miljøforbedringer i virksomheden. ■

ONLINE TRANSPORT PLANLÆGNING Hurtig oprettelse af ordre, disponering på biler og print af transportdokumenter.

Chauffør app Nem fakturering af ordre Webbooking Integration til økonomisystem Kalenderplanlægning

www.truckplanner.dk

+45 76 10 00 36

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

RANDERS & OMEGNS ­VOGNMANDSFORENING Randers & Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

HOS ANNEMARIE, MESSINGVEJ 74, 8940 RANDERS. LØRDAG DEN 20. MARTS 2021, KL. 09.30.

Vi starter kl. 9.00 med rundstykker og kaffe, og der vil være bespisning efter generalforsamlingen.

DANAFFALD Danaffald holder ordinær generalforsamling virtuelt via Teams

FREDAG DEN 19. MARTS 2021, KL. 10.00.

På grund af corona-situationen afholdes årets generalforsamling virtuelt via Teams. Indkaldelse udsendes senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse. De tilmeldte medlemmer modtager et link, så man kan deltage via Teams.

Lars Sørensen Formand for Danaffald

SØNDERJYLLANDS ­VOGNMANDSFORENING Sønderjyllands Vognmandsforening holder ­ordinær generalforsamling på

AGERSKOV KRO, HOVEDGADEN 3, 6534 AGERSKOV. TORSDAG DEN 25. MARTS 2021, KL. 18.00.

Program: Kl. 18.00: Ordinær generalforsamling.

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret aftensmad.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor, c/o DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle eller pr. mail til bgs@dtl.eu med en kort ­motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelsen sker med forbehold for covid-19-restriktioner. Mødet kan derfor blive ændret til et online-arrangement eller udskudt til et senere tidspunkt.

På foreningens vegne Kenneth Jacobsen, formand

KØGE OG OMEGNS ­VOGNMANDSFORENING Generalforsamlingen, der skulle afholdes i marts måned, bliver vi nødt til at udskyde på grund af corona-situationen. Vi vil vende tilbage med afholdelse af generalforsamlingen, så snart det er forsvarligt, da vi gerne vil have, at alle medlemmer kan deltage denne dag.

På foreningens vegne Niels Andreasen, formand

SKIVE OG OMEGNS ­VOGNMANDSFORENING Skive og Omegns Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på

ØSTJYLLANDS VOGNMANDSFORENING

HØJSLEV KRO, VIBORGVEJ 2720, 7840 HØJSLEV. FREDAG DEN 19. MARTS 2021, KL. 18.00.

Østjyllands Vognmandsforenings generalforsamling udsættes. På grund af den nuværende situation med covid-19 udsættes generalforsamlingen, som skulle have været afholdt i slutningen af marts. Der vil senere på året blive udsendt en indkaldelse med information om afholdelse af årets generalforsamling.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingens ­afholdelse. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor med en kort motivering senest 10 dage før general­ forsamlingens afholdelse.

På foreningens vegne Jørgen Buhl, formand

32 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

På foreningens vegne Knud Olav Primdahl Jensen

FYNS VOGNMANDSFORENING

NORDRE BIRKS VOGNMANDFORENING

Fyns Vognmandsforening holder ordinær ­generalforsamling på

Grundet covid-19 har bestyrelsen valgt at udskyde årets generalforsamling til den 25. september 2021. Generalforsamlingen forventes afholdt på Skævinge Kro. Indkaldelse samt dagsorden udsendes senere i henhold til vedtægterne.

FANGEL KRO, FANGELVEJ 55, 5260 ODENSE S. LØRDAG DEN 27. MARTS 2021 KL. 10.00.

Fra kl. 9.30 vil der blive serveret rundstykker, kaffe eller te. Efter generalforsamlingen vil der blive serveret en frokost.

Indkaldelse med dagsorden bliver udsendt senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt til foreningens kontor: DTL Region Syd, Transitvej 10, 7100 Vejle eller pr. mail til bgs@dtl.eu med en kort motivering senest 10 dage før generalforsamlingen.

Indkaldelsen sker med forbehold for covid-19 restriktioner. Mødet kan derfor blive ændret til et online-arrangement med begrænset antal fysiske deltagere eller udskudt til et senere tidspunkt.

På foreningens vegne Kim Vermø, formand

MIDTJYLLANDS ­VOGNMANDSFORENING Midtjyllands Vognmandsforenings generalforsamling udsættes. På grund af den nuværende situation med covid-19 udsættes generalforsamlingen, som skulle have været afholdt i midten af marts.

Der vil senere på året blive udsendt en indkaldelse med information om afholdelse af årets generalforsamling.

På foreningens vegne Jens Jørgen Pedersen, formand

PROLØN KAN DET TRANSPORTBRANCHEN KRÆVER Med ProLøn bliver din lønkørsel nem og eeektiv. Lønsystemet er brugervenligt og du får Danmarks bedste personlige support.

ProLøns dygtige og professionelle lønkonsulenter har branchespecifik lønviden og sidder klar ved telefonen, for at hjælpe dig med din lønadministration. Lønsystemet er nemt at integrere med f.eks. Mulit:IT.

Med ProLøn får du bl.a.: 100 % brugervenlighed Nem integration med Multi:IT og e-conomic Indberetning af lønsum til DTL - første gang januar 2022 GRATIS - Hotline til professionelle lønkonsulenter GRATIS - 2 måneders lønkørsel ved skift fra andet lønsystem

Skal vi hjælpe dig med at gøre løn nemt?

Kontakt ProLøn på tlf.: 87 10 19 30 eller se mere på www.proloen.dk

ProLøn A/S | Tronholmen 3, 8960 Randers SØ | Telefon: 87 10 19 30 | proloen@visma.com | www.proloen.dk

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 33

→

NAVNE & NOTER

GENERATIONSSKIFTE HOS PALLES FRAGT A/S Fragtmand Jørgen Palle (81), Palles Fragt A/S i Præstø, overdrog ved nytår forretningen til sønnen Michael Palle, der udover fragtmand også er formand for Næstved Vognmandsforretning.

Jørgen Palle startede oprindelig først som redder hos Falck Zonen i Ringsted og Sakskøbing og blev siden bestyrer af en Shell-tank i Rødby Havn. Så blev en fragtrute fra Præstø til København annonceret til salg i Berlingeren.

Den reagerede Jørgen Palle og fru Hanne på. Og med overtagelse 1.oktober 1966 overtog de fragtruten inklusive to biler, en stor og en lille. I årene efter opkøbte de 14 lokale fragtmænd og to kranforretninger. Fru Hanne har gennem alle årene haft ansvaret for bogholderiet, men det holder hun med i løbet af foråret. I 2013 solgte Jørgen Palle kranforretningen til sønnen, Henrik, der i dag kører den under navnet Palles Kraner ApS fra adressen i Præstø.

Palles Fragt A/S har i dag 71 medarbejdere, og bilparken består af fem små kranbiler og 41 fragtbiler fra små biler på 3.500 kilo op til store modulvogntog. Rutenetværket omfatter Vordingborg, Næstved, Ringsted, Faxe og Stevns kommuner. Palles Fragt A/S har terminaler i Næstved og Ringsted.

Jørgen Palle takker samtlige kolleger og Danske Fragtmænd for samarbejdet igennem 55 år.

NMM

VENSTRE-ORDFØRER SÅ PÅ FORBREDNINGER DTL Kran Blok Erfa har i lang tid forgæves forsøgt at overbevise Færdselsstyrelsen om, at forbredninger, som man kan tage i anvendelse på køretøjer, når der skal transporteres bredt gods, er et stort plus for trafiksikkerheden, og at forbredninger derfor også bør tillades på almindeligt registrerede køretøjer. DTL inviterede derfor sidst i januar transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V) på besøg hos en vognmand i Nordvestjylland, så han med egne øjne kunne se det smarte i forbredninger. Ordføreren lovede, at han vil slå et slag for forbredninger overfor transportminister Benny Engelbrecht (S).

NMM

50-ÅRS JUBILÆUM

Kasserer Hans Christensen fra bestyrelsen i Skørping-Arden Vognmandsforening har været medlem af DTL – Danske Vognmænd i 50 år, og de seneste 40 år har han siddet i vognmandsforeningens bestyrelse. Hans Christensen skulle egentlig have været fejret ved foreningens 75-års jubilæum den 30. december 2020, men det forhindrede COVID-19-pandemien, så diplom og DTL-nål blev overrakt af formand Morten D. Andersen på et bestyrelsesmøde i februar.

NMM

VI ER HER, NÅR DU HAR BRUG FOR OS Hos Euromaster arbejder vi hver dag for at holde dine hjul i gang. Din forretning er vores førsteprioritet - og vi hjælper dig der, hvor du har brug for det. Vi er 100% ejet af Michelin - og dét forpligter alle de steder, vi er.

OVE PEDERSEN REGION VEST 40 14 34 12

RUNE WAGER REGION VEST 21 21 46 88

24 TIMERS BREAKDOWNSERVICE HVER DAG. ÅRET RUNDT. I HELE EUROPA. +45 70 20 03 03

34 | DANSKE VOGNMÆND | MARTS 2021

SØREN BRINCK LARS SKOV-ANDERSEN REGION ØST 20 30 75 07

BUSINESS LINE MANAGER 61 63 09 14

VELKOMMEN VELKOMMEN TIL MORTEN VEDSTED

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Det har altid været en drøm for Morten Vedsted at blive vognmand. Det er han nu blevet efter, at han i 15 år har været chauffør for både sin far, svigerfar og andre vognmænd. Han er i forvejen kendt i DTL-miljøet, idet han har været med på Vognmandens Dag og fyraftensmøder, som han ser frem til at kunne deltage i igen, når pandemien slipper sit greb i Danmark.

- Jeg har meldt mig ind for at kunne benytte mig af juridisk rådgivning og få vejledning.

Kontingentet indtjener jo næsten sig selv igennem medlemsfordelene. Jeg har allerede fået hjælp af TungVognsSpecialisten til opsætning, og hvad der skulle indkøbes i forhold til Tacho Online, fortæller han.

Morten Vedsted kører med korn og foderstoffer i sin Volvo-trækker.

Og sønnen på to år er altid med på farten – i form af et foto på siden af lastbilen.

Vognmandsforeningen Vendsyssel Klokkerholm Maskinstation ApS Brøndlundvej 4 9320 Hjallerup Hobro Vognmandsforening René Toft ApS Merkurvej 28 9370 Hals Vestjyllands Vognmandsforening RT Transport Hospitalsparken 24 7400 Herning Sønderjyllands Vognmandsforening Gerd Johnsen Transport Søndergade 25, st.

6280 Højer Nordre Birks Vognmandsforening Rødegaards Kloak, Anlæg & Landbrug v/Casper Bagge Jensen Gl. Frederiksborgvej 90 3450 Allerød

Sjællands Vognmandsforening Dansk Specialtransport v/Rørby Johansen A/S Håndværkervej 1 4160 Herlufmagle Storstrøms Vognmandsforening Morten S. Vedsted Kippingevej 11 4840 Nørre Alslev

DTL’S ARBEJDS­GIVERFORENING RT Transport Hospitalsparken 24 7400 Herning Semins Budservice ApS Blåkjærsvej 34 Erritsø 7000 Fredericia

Specialforeningen for Kurérog Varebilstransportører Sami Service Bøgens Kvarter 6 4320 Lejre Semins Budservice ApS Blåkjærsvej 34 Erritsø 7000 Fredericia Direkte medlem af DTL Brian Rasmussen Skovhøjen 11 7250 Hejnsvig

Bruger du for mange timer på langsomme betalere?

- Så har Svea løsningerne, der giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning

Kontakt Svea på 70 27 25 00, eller se mere om vores løsninger på svea.com

MARTS 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 35

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Den ny Actros F. En ny og lige vej ind i Actros-familien. Med det udstyr, du har brug for. Til en lastbil der kan det, den skal – som altid med en Mercedes-Benz. Læs mere på www.mercedes-benz-trucks.com

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

1270 København K Telefon 70 15 95 00

Intet mindre end en Actros.