Præ-pubertær

PRÆ PUBERTÆR TILGANG

Muskulær udvikling

Muskelmassen – og dermed også muskelstyrken – udvikler sig gradvist med alderen hos børn. Fra cirka femårsalderen og frem til pubertetens begyndelse udvikles muskelmassen og styrken jævnt. I disse år er muskeltilvæksten identisk hos de to køn, men drengene har dog konstant en lidt større (1015 procent) muskelmasse og styrke end pigerne. Specifik styrketræning før puberteten har lille effekt på muskelstyrken, men så længe børnene har korrekt teknik, er det hverken farligt eller usundt for dem at styrketræne.

Aerob og anaerob udvikling

I den præpubertære periode bør stimuleringen af de aerobe processer foregå som en sidegevinst til de motoriske lege og øvelser. Før puberteten har børnene forholdsvis små muskelglykogendepoter og en forholdsvis ringe varmeregulering, og de bør derfor ikke udføre længerevarende aerobt arbejde (mere end 12 timer). Iltoptagelsen før puberteten kan desuden ikke forbedres nævneværdigt med træning, hvilket yderligere taler for, at der i denne alder ikke bør være fokus på specifik konditionstræning. Brug hellere tiden på legende, motoriske, gymnastiske øvelser og teknisk træning, indtil barnet kommer i puberteten. Før puberteten kan man med fordel træne hurtighed og reaktionsevne, da der er god respons på træning af det neurale drive.

Motorisk udvikling

Den motoriske udvikling er baseret på den aldersrelaterede udvikling og modning af barnets hjerne og nervesystem.

Det motoriske udviklingspotentiale topper i alderen lige før puberteten, også betegnet ”den motoriske guldalder”. Det er i denne alder, at skiløberen har lettest ved at lære og er mest modtagelig for svære bevægelsesmønstre. Når børnene kommer i ”den motoriske guldalder” betyder det dog ikke, at man som træner skal sætte ind med den sportsspecifikke træning, fordi man tænker, at det er her, det største potentiale for indlæring er. Et kig i teorien viser, at trænere i mange tilfælde burde vente med den meget specifikke del af træningen, fordi udøveren ofte vil have helt andre forudsætninger for udførelsen af denne efter puberteten. Det er langt vigtigere, at børn i denne periode øver sig meget i at mestre kroppens ABC, som er de basale, koordinative færdigheder såsom gang, løb, kaste, rulle, hoppe med videre. Kort sagt: at få en masse kropslige erfaringer med mange typer af bevægelser og koordination. Har man en god grundmotorik, vil man også have nemmere ved bevægelsesindlæring senere. Hvis ikke de fundamentale færdigheder er optimalt udviklet før pubertetens begyndelse, forringes skiløberens muligheder for at blive en teknisk god skiløber. Som tidligere nævnt er det meget centralt, at barnet stimuleres motorisk til at bevæge sig hurtigt og eksplosivt.

I skiløb er det vigtigt, at børnene får mange forskellige erfaringer med at køre på ski: op og ned ad bakker, sving, balanceøvelser, position på skiene, brug af

stor variation af terræntype og varierede bevægelsesyderligheder (storlille, langkort, bredsmal og så videre).

Psykologisk udvikling

Børn fra cirka syv år og op til pubertetsalderen er nysgerrige, umiddelbare, tillidsfulde og kreative. De skal lære at fi nde deres plads i en gruppe og modtage en kollektiv besked. Børn bliver nemt distraheret og kan have svært ved at holde fokus, men med stigende modenhed begynder de at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen og udvikler en øget fornemmelse for deres egen identitet og kønsrolle. Skolen og især kammeratskabet bliver særligt vigtigt. Afprøvningen af barnets egen rolle og personlighed bliver nu mere alvorlig. Der eksperimenteres med typer og stile for at udvikle et selvbillede og selvforståelse.

Trænerens rolle

Som børnetræner er man en god blanding af pædagog og instruktør. Børn har behov for en voksen, som giver dem tryghed og holder øje med dem, samtidig med at

de skal aktiveres og instrueres i øvelser. Som træner skal man vise og forklare, instruere og korrigere og især lege med. Når børnene nærmer sig puberteten, begynder man som træner at kunne give feedback på færdigheder, stille opgaver og bedømme. Man har som træner en tæt kommunikation med forældrene og indgår ofte i et samarbejde med dem om barnets sportslige, og til tider generelle, udvikling. Børn i denne alder har en naturlig trang til at bevæge sig, og træneren skal sørge for et højt aktivitetsniveau, da børnene nemt vil kede sig, hvis de for eksempel står længe i kø og venter. Børn har behov for at lykkes ofte, og med denne aldersgruppe er det vigtigt, at træningsmiljøet er glædesfyldt, udfordrende og har fokus på kammeratskab og mestring af færdigheder. Færdighederne skal leges ind i børnene via øvelser, lege, små spil og mindre konkurrencer.

Det er meget vigtigt, at der i træningsmiljøet er rum til at fejle og prøve ting af. Udvikling sker oftest, når nye ting afprøves. Det skal være legalt at lege, afprøve ski og bevægelsesmæssige grænser samt at

fejle. Når udøverne tør fejle, tør de også bruge flere redskaber fra deres motoriske værktøjskasse, og på den måde have større mulighed for at lære nyt og præstere på højere niveau. Som træner er det centralt, at man forstår at opmuntre børnene til at være nysgerrige, bruge fantasien og prøve nye ting af. Øvelser, hvor træneren spiller på børnenes evne til at bruge fantasien, har ofte en positivt effekt, fordi det fjerner fokus fra den perfekte bevægelse og giver børnene rum til at fejle og til at lære. Det er som træner vigtigt, at man undgår eksklusionsmekanismer i træningen.

gen bør afspejle dette. Det kan for eksempel være bevægelsesøvelser med lukkede øjne, eller ”følg mig”øvelser. Børn er meget visuelle og tænker i billeder. Derfor skal forevisninger prioriteres, hvor de kan se, hvad de skal gøre. Brug stabilitet og genkendelighed, børn finder tryghed i gentagelse, og derfor behøver de ikke blive introduceret til nye øvelser hver træning. Jo ældre de bliver, des mere kan man udfordre dem med det ukendte. Det kan i denne periode være vanskeligt at have rigtig mange børn til træning ad gangen, da de kan have svært ved at bevare koncentrationen, hvis der er for mange forstyrrende elementer. Derfor bør træneren give korte, enkle, kollektive beskeder.

Mange børn er meget opsatte på selv at afprøve bevægelser og øvelser, hvilket træneren også i høj grad bør opmuntre til og støtte dem i. Denne opmuntring fra træneren er central for børnenes positive oplevelse af deres egen krop og beherskelsen af færdigheder. Børn lærer gennem alle sanser, og trænin

Det er også væsentligt, at børnene får mulighed for at grundlægge nogle fornuftige idrætslige vaner, som for eksempel opvarmning og mødetidsdisciplin. Konkurrencer før puberteten skal være motivationsskærpende aktiviteter for barnet, hvor fokus på resultatet nedprioriteres. Fokuser i stedet på processen. Det er vigtigt at tilrettelægge konkurrencer, som reducerer eventuelle aldersrelaterede forskelle og fysiske uligheder.

Opsummering:

Brug rigtig meget tid på kroppens ABC Alsidig bevægelse er vigtigt for et stærkt motorisk fundament Der er lille effekt af specifik styrketræning Aerob træning bør være en sidegevinst til træningen – ikke en specifik del Der er god respons på hurtighedstræning Giv plads til at fejle Sørg for, at børnene lykkes ofte Gør træningen sjov og skab glæde Giv korte og enkle kollektive beskeder Brug forevisning til at forklare en øvelse