Pubertær

PUBERTÆR TILGANG

Muskulær udvikling

Udviklingen af muskelmasse og styrke øges drastisk hos drenge ved pubertetens begyndelse, mens der hos pigerne sker en udfladning af den naturlige muskeltilvækst og muskelstyrke. Muskelmassen og styrken hos pigerne kan dog sagtens stimuleres til fortsat vækst ved gennemførelsen af struktureret, progressiv styrketræning. Akkumuleringen af fedtvæv og den stagnerende muskeltilvækst kan betyde, at piger i løbet af puberteten får en mindre relativ styrke. Det vil sige, at pigerne har en mindre muskelmasse til at flytte en større vægt i forhold til drengene. Omvendt vil drenge i løbet af puberteten opleve en betydelig vækst i funktionel styrke, da hovedparten af deres øgede kropsvægt skyldes en tilvækst af fedtfri masse, herunder muskler.

Aerob og anaerob udvikling

Pigernes maksimale iltoptag stagnerer omkring 1314års alderen og frem, mens drengenes maksimale iltoptag stiger frem mod 18årsalderen. Dette skyldes i høj grad den stigning i testosteronproduktion, som drengene oplever i vækstspurten, hvilket betyder, at den aerobe trænerbarhed for drenge stiger markant.

For både drenge og piger gælder det, at man under puberteten kan begynde målrettet træning af det aerobe system. Det er vigtigt at huske på, at der stadig ses en stigning i den aerobe præstationsevne, selv når den aerobe ydeevne er fuldt udviklet, da andre faktorer end det maksimale iltoptag spiller ind på præstationsevnen. For både drenge og piger er der et respons på anaerob træning, men da dette respons er forholdsvis lille, bør man vente med denne træningsform til efter puberteten, hvor responsen er optimal.

Motorisk udvikling

Skiløberen vil stadig i denne aldersgruppe have udbytte af de generelle motoriske øvelser både på sne og uden for sne. De fleste har automatiseret de grundlæggende motoriske færdigheder, og kognitivt er de også i stand til at kombinere intellektuel forståelse med udførelse af øvelser. Derfor begynder sportens ABC at fylde i træningen.

Den store kropslige udvikling, som udøverne undergår i denne periode, kan medføre, at bevægelser, som før puberteten var nemme, nu bliver vanskelige. Under puberteten mister man på grund af vækstspurten en del af kontrollen til at udføre en specifik færdighed, og derfor vil udførelsen af denne færdighed ikke i særlig høj grad kunne overføres til udførelsen af samme færdighed efter puberteten. Det tilstræbes at holde fokus på generelle motoriske og koordinatoriske færdigheder før puberteten; til udviklingen af et alsidigt og bredt bevægelsesrepertoire. Efter puberteten, hvor de fysiske ændringer har manifesteret sig, kan man i højere grad fokusere på specifik færdighedsindlæring og idrætsrelaterede motoriske færdigheder.

Psykologisk udvikling

Med puberteten kommer store psykiske omvæltninger for den unge. Forholdet til

det modsatte køn fylder pludselig mere, de unges identitetsdannelse tager for alvor fart. Personligheden skal udbygges, og det skal træneren være opmærksom på og give plads til. Nogle unge kan i denne periode virke egenrådige og udfordre autoriteterne, ofte som et led i en selvstændighedsproces. De identificerer sig mere med for eksempel kammerater og trænere end forældre, og bliver i højere grad end tidligere påvirket af kammeraternes valg.

I pubertetsperioden bliver kropsopfattelsen revurderet, og de unge er meget bevidste om deres kroppe og de nye ting, der sker med den. Mange piger kan have den opfattelse, at styrketræning gør dem maskuline at se, på fordi de får store muskler. Dette kan resultere i, at de afholder sig fra at træne tungt og kun træner ved lave belastninger. Denne type træning har dog stort set ingen effekt, og det er vigtigt at begynde at uddanne de unge – både drenge og piger – i, hvorfor de træner.

I puberteten bliver man bedre til at tænke abstrakt, hypotetisk, forestille sig flere forskellige udfald af en situation, og man begynder at kunne konsekvensberegne. De unge har behov for at blive set og anerkendt, og er i en periode, hvor de pendler mellem at være barn og føle sig voksen.

Beskeder og instruktioner lader sig nu lettere formidle til hele gruppen i fællesskab, og med skiløberens stigende modenhed kan de nu håndtere mere faglig undervisning og flere informationer fra træneren. De unges evne til at reflektere over egen læring og præstation stiger.

I disse år bestemmer udøverne sig ofte for, om de vil specialisere sig, dyrke skisport på hobbyniveau eller træde helt ud af sporten.

Trænerens rolle

Trænerrollen bliver mere instruerende og, som skiløberen modnes gennem puberteten, arbejdes hen mod coaching, hvor skiløberens egne refleksioner og ideer kan anvendes og inddrages. Træneren vedligeholder følelsen af målrettet leg, men begynder at dreje træningen hen mod målrettet træning. Man vil som træner inddrage skiløberen mere i træningen, og det kan i denne fase være en særlig god ide at uddanne skiløberen til at forstå almindelige træningsprincipper. Træneren kan gøre dette ved at forklare om indholdet og målet for den enkelte træning. Unge i puberteten er ofte kun lidt motiveret for at tage imod råd fra voksne, og kan man som træner få den unge til selv at komme frem til en bestemt konklusion eller ide, er man godt hjulpet. De unge bør have mulighed for at fremsætte og afprøve ideer i træningen, og eventuelt få indflydelse på planlægning og gennemførelse af opvarmning og lignende. Det vil på sigt hjælpe dem til at tage ansvar for deres egen idrætskarriere og udvikling. I denne periode er det også særligt vigtigt, at de unge lærer de sociale spilleregler, der knytter sig til træningen. Kommer man for eksempel for sent, så går det ud over både ens egen og kammeraternes træning. Opfordr udøverne til at dele viden imellem sig og hjælpe hinanden. Lad dem forstå, at jo bedre deres træningsmakker er, jo bedre bliver de selv.

De unges øgede evne til at tænke abstrakt gør, at man som træner kan arbejde med kortsigtede, og til dels også langsigtede, udviklingsmål. Man kan som træner stille flere og mere seriøse krav til udøveren,

men det er vigtigt at træde varsomt, da dette måske er den periode i livet, hvor fokus, motivation og færdigheder forandrer sig mest.

Det er som træner vigtigt at huske, at de motoriske udfordringer, der kan komme med puberteten, er en periode og ikke varer evigt. I denne periode kan det på nogle områder være en fordel at gentage bevægelser, som udøveren mestrer, og sætte tempoet for udviklingen af nye bevægelsesmønstre lidt ned, grundet de motoriske udfordringer, som kan komme med vækstspurten. Man skal som træner ikke undgå nye tekniske færdighedsøvelser, men man skal være opmærksom på,

at indlæringen kan være langsommere end før puberteten.

Bevægelseslæring sker gennem kropslig erfaring, men man er som træner også nødt til at korrigere udøverne, og der lærer de forskelligt. Nogle lærer bedst ved at høre (træneren forklarer, hvad der skal gøres), nogle bedst ved at se (træneren viser, hvad der skal gøres), og andre bedst gennem kroppen (træneren retter direkte på udøverens krop, for eksempel sætter armene i korrekt position). Ofte er det en kombination. Fælles er, at hvis man efterfølgende oplever det med kroppen, husker man det langt bedre, end hvis ikke man får den kropslige erfaring.

Opsummering:

• Stor fremgang af muskelmasse hos drenge og en stagnering for piger • Målrettet træning af det aerobe system • Træning af sportens ABC • Mange gentagelser af samme færdighed, som kan være med til at konsolidere allerede indlærte færdigheder • Kroppen ændrer sig og kan blive svær at styre i en periode • Tryghed og socialt tilhørsforhold er vigtigt • De unge udvikler sig til at blive mere selvstændige og kan udfordre autoriteter • Træneren kan giver udøveren indsigt i og medinddrage udøverens egne meninger om træningen • Under puberteten skal de unge lære at træne systematisk med både kortsigtede og langsigtede udviklingsmål.