Grobund nr. 1, 2022

Page 12

PLANTER │ TEKST: Lilli Snekmose, redaktør | FOTO: Torben Worsøe

Skru op for konsumafgrøder – og udfas foderafgrøder ”I har produceret dyrefoder altid – men der er altså en udvikling i gang! Og nu bliver det plantebaserede fødevarer, der efterspørges”, forudser Henrik Lund, Plantebranchens formand. Fra foder til føde! Det er et af Plantebranchens slogans, og formanden, Henrik Lund, er ivrig og engageret bannerfører for synspunktet. - Politisk er der en klar melding om, at Danmark skal være et grønt fødevareland i verdensklasse. Det understøttes af de officielle kostråd, som anbefaler at skrue op for at spise planter og ned for kød og andre animalske produkter. Det kalder på en omstilling i landbruget, som i dag dyrker afgrøder til foder på 80 % af landbrugsjorden. Jeg er sikker på, at landbruget også kan se de nye muligheder, siger Henrik Lund. I sin hverdag som direktør for Naturli’ i Vejen bliver han tit ringet op eller får mails fra danske landmænd, der gerne vil levere til Naturli’. Og på sigt bliver der brug for både økologisk og konventionel havre – og masser

12

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

af ærter, siger han. Men endnu er Naturli’ ikke klar til at håndtere hele værdikæden, og derfor bliver der fx stadig importeret konventionel havre, og en del ærter bliver hentet i Baltikum.

Mangler dansk proteinmølle Ærterne er en historie for sig. De er blevet grundindholdet i Naturli’ plantefars, der produceres på en fabrik i Skovlund nord for Varde. Oprindelig var plantefarsen lavet af soyabønner importeret fra Nordamerika. Nu bliver den lavet af ærter. De kommer bl.a. fra Lolland-Falster, men køres helt til Norge for at blive behandlet i en proteinmølle, inden de kommer retur som proteinmel. Anlægget i Norge stod indtil for få år siden på Djursland,

men ejeren, et dansk grovvarefirma, kunne ikke se en fremtid i at opkoncentrere ærteprotein, og solgte derfor anlægget. Det var det eneste danske anlæg, og salget ærgrer Henrik Lund, der synes beslutningen var alt andet end visionær.

Grøn omstilling i landbruget Henrik Lund opfordrer landmænd til at se fordomsfrit på de muligheder, et større forbrug af plantebaserede produkter giver. - I har produceret dyrefoder altid, men der er altså en udvikling i gang! Jeg plejer at sammenligne det med, at engang brugte mennesker kul, så kom vindmøllerne, vandkraft og solenergien. Og på et tidspunkt holder vi altså op med at bruge kul. I dag vælger stadig flere for-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.