Grobund nr. 1, 2022

Page 4

POLITISK ARBEJDE │ Aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevlikår

I felten for medlemmerne Endelig gang i jordfordeling ved Kongeåen Landbrugsstyrelsen har omsider givet grønt lys, så det store klimaog naturprojekt for den vestlige del af Kongeåen kan begynde.

6 af 8 er nye i borgmesterstolen I de 8 kommuner, som er det primære dækningsområde for ejerforeningerne bag SAGRO, er der fra 1. januar kommet ny borgmester. De 6 nye er Frank Schmidt-Hansen (C) i Vejen, Mads Sørensen (V) i Varde, Stephanie Storbank (V) i Billund, Dorthe West (V) i Herning, Mads Jakobsen (V) i Struer og endelig Frank Jensen (B) på Fanø. Ligesom der er stor udskiftning på borgmesterposterne, er der også mange, der nu sidder i de kommunale, politiske udvalg, der har mest med landbrug at gøre, uden nødvendigvis at have det store kendskab til erhvervet. Derfor har det høj prioritet hos alle de lokale landbrugsorganisationer at få sagt goddag og skabt relationer til de nyvalgte. - Vi tilpasser formen til den enkelte kommune, men vi er ivrige efter at vise det moderne landbrug frem, og vise hvor meget der foregår omkring bæredygtighed, klima og kvælstof, siger Ulla Bækman, der er chef for foreningernes politiske sekretariat.

Stil op til valg Hvis du har lyst og ambitioner om at præge det landbrugspolitiske arbejde, dér hvor du bor, så stil op til valg, når din landboforening eller familielandbrugsafdeling kalder til generalforsamling i marts måned. Der er et stort ønske om diversitet i bestyrelserne, og derfor opfordres alle aktive medlemmer, uanset alder, køn, politisk overbevisning og bedriftstype, til at opstille. Du kan se datoen for generalforsamlingerne på næstsidste side i dette blad.

4

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

3. omgang Vandområdeplaner er nu i høring Miljøministeriet har sendt forslag til vandområdeplanerne for tredje planperiode 2021-2027 i høring. Vandområdeplanerne indeholder initiativer for ca. 5,4 mia. kr. og en række indsatser, der skal sikre god tilstand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand, som det er krævet i EU’s vandrammedirektiv. I områdeplanen for Jylland henvises til virkningerne af Landbrugspakken, men der peges også på konkrete indsatser i vandløbene, som bl.a. genslyngning, fjernelse af ca. 340 fysiske spærringer og etablering af 30 okkeranlæg og 180 sandfang. Derudover 20 sø-restaureringer, 640 ha fosforvådområder og opkøb af ca. 30 dambrug m.m. Forslag til vandområdeplanerne er i høring til den 22. juni 2022. I begyndelsen af 2022 afholder Miljøministeriet regionale møder for kommuner og interessenter med information om planernes indhold og høringsprocessen. Dato og information om tilmelding følger snarest. Vandplanerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk I den kommende tid vil politisk sekretariat arbejde med planerne og høringssvar på regionalt og lokalt niveau, og det bliver der orienteret om i foreningernes nyhedsbreve. Anders Nørgård

Fornyelse af vandløbsmøder Sydvestjysk Landboforenings og Jysk Landbrugs traditionelle, årlige vandløbsmøder for lodsejere er ved at have fundet en ny og mere effektiv form. Nu deltager nemlig også ansatte i kommunens vandløbsforvaltning og politikere fra den konkrete kommune.

Det åbner for direkte dialog mellem lodsejere og forvaltning/politikere om vandløbsvedligeholdelsen. Forvaltningen har store kort med oversigt over alle vandløbsstrækninger med, så alle ved, hvad man taler om. Vandløbsmøderne i Vejen, Esbjerg og Varde foregik i november, og på møderne var temaet mulighederne for lavbunds- og vådområdeprojekter. Med landbrugsaftalen fra oktober, står det klart, at landbruget har en bunden opgave. Der skal gang i udtagning af 100.000 ha lavbundsområder, som er ét af mange elementer i aftalen. Potentialet er stort i de tre kommuner. Faktisk er der omkring 6.000 ha i Varde, 3.500 ha i Esbjerg og 3.000 ha i Vejen, som vi med sikkerhed ved er tørveholdige.

400 kV- forbindelsen – i landbrugsperspektiv Godt 60 lodsejere, der kommer til at lægge jord til den kommende 400 kV-forbindelse fra Idomlund ved Holstebro til grænsen, var i december til møde hos SAGRO i Esbjerg. Mødet var arrangeret af SAGROs ejerforeninger i samarbejde med SLF og Ribeegnens Dyrlæger for at sætte fokus på de udfordringer, det giver de berørte landbrug. 400 kV-forbindelsen etableres som en luftledning, bortset fra ca. 15 %, som kan kabellægges. Forhandlingerne med de enkelte lodsejere indledes nu, og selvom der tages udgangspunkt i en landsaftale, så


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.