Grobund nr. 3, 2022

Page 26

LEDELSE │ TEKST OG FOTO: Klaus Eriksen, kommunikationsmedarbejder, ker@sagro.dk, tlf. 76 60 21 14

Hvad er man, hvis man sælger sin gård? Jørgen Poulsen bryder tabuet: Han står frem og fortæller, hvordan han selv kom videre

26

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KIBÆK - Konkurs er noget, man helst ikke taler om, og særligt ikke, hvis det rammer én selv. Teknisk set er Jørgen Poulsen ikke gået konkurs, men i 2021 indgik han aftale med banken om at sælge gården. - Jeg kan godt forstå, hvis nogle har svært ved at tale om det. Men det har jeg ikke selv. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og der er ingen, jeg skylder noget ud over banken. For mig har det været vigtigt at være åben om min situation. Så blev alt meget nemmere for mig, siger han. Aftalen om salg af gården blev indgået sidste forår. 260 søer og 195 hektar jord. Det her er hans historie og måske en opskrift på, hvordan man kommer videre.

Kom som et chok Jørgen Poulsen havde ikke set det komme, at han skulle sælge, for han havde med egne ord “tjent gode penge” i 2019 og 2020. Tilmed havde han fået kartofler ind i sin produktion, og det gav også overskud. Kassekreditten havde været presset i flere år, så han tænkte, “nu vender det sgu’”. Men i januar 2021 fik han et brev fra banken om at komme til møde. Budgettet for 2021 så ikke ud til at hænge sammen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.