KVÆG │ TEKST OG FOTO: Torben Worsøe, torbenworsoe@gmail.com, tlf. 2294 0482
Den perfekte gård
Mogens og Mette Hosbond Toft er rykket ind på en gård, de end ikke havde fantasi til at drømme om ØLGOD - Vi er der, hvor vi havde drømt om at være om 10 år! Mogens Hosbond Toft smiler. Stort set alle ønskerne er opfyldt: En veldrevet gård tæt på familien, med mange køer, et godt produktionsapparat og et stuehus fra 2004 samt mulighed for at udvide. Familien overtog gården den 1. januar og stuehuset den 15. marts, og lige fra starten var det planen at udskifte de fem malkerobotter. - Ønsket var, at vi skulle have dem inden midten af maj eller også sidst i august, understreger Mogens Hosbond. Grund: Han og Mette, der er sygeplejerske, skal have deres andet barn, og de nye robotter skulle ikke køres ind samtidig med, at der er en baby i stuehuset. - Familien er det vigtigste, fastslår Mogens. Det er en af grundene til, at de er faldet for gården ved Gårde. Den ligger forholdsvis tæt på Mettes familie og tæt på Mogens’.
6
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
Gå efter drømmen Det er tre år siden Mogens og Mette Hosbond Toft begyndte at se efter gård. I begyndelsen var det mindre gårde med omkring 200 køer – og så var det nødlidende gårde. - Men cheføkonom Morten Dahl Thomsen fra SAGRO spurgte ind til, hvad det egentlig var, vi gik efter. Og det var jo en gård med mulighed for omkring 500 køer. Og så sagde han, at han synes, det var det, vi skulle gå efter, fortæller Mogens. Nu var det en anden type ejendomme, parret begyndte at holde øje med. Men flere gange blev der budt mere for de ejendomme, de havde udset sig, end de var klar til at betale – primært fordi etablerede mælkeproducenter kan finansiere deres køb på en bedre måde end nyetablerede. - I den situation kan man godt miste modet, men Morten Dahl Thomsen var fantastisk til at støtte os i at gå videre.
- Vi havde aftalt, at vi ikke ville betale mere, end at prisen kan forrentes. Det skal afspejle sig i prisen, at betalingsrettighederne forsvinder, og at en stald måske ikke kan bruges efter 2034 på grund af Lov om hold af Malkekvæg. Det synes jeg ikke altid, at det gør, understreger Mogens.
• 365 køer ved overtagelsen – udvides til 430 årskøer. • Ydelse ved overtagelsen: 11.000 kg EKM – mål: 12.000 kg EKM. • Malkerobotter udskiftet i maj. • Fire ansatte og Mogens Hosbond Toft selv. • Driver 304 ha jord inklusiv lejet jord. • Al jord bruges til grovfoder.