KVÆG
Iværksætter vil gentænke landbruget – og skabe håb Gældsbunde og udskældte landmænd skal se, at der er et bedre alternativ. Industrimand fra Ribe har kastet sin kærlighed, sin energi og ressourcer ind i stort udviklingsprojekt. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe RIBE – Da Anders Flensburg i 00’erne købte sit første lille fritidslandbrug, lå det ikke i kortene, at han 15 år senere skulle investere i udviklingen af en helt ny landbrugsmodel. For knap 5 år siden solgte han sin plastvirksomhed. Pengene kunne nu investeres i aktier, fede huse og dyre biler. Men det, han havde allermest lyst til, var at skabe et reelt alternativ, så danske landmænd ikke behøver at være gældsbundne og udskældte.
Kalv af waguy-racen fra Japan.
12
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
- Jeg er så træt af, at det altid er landbrugets skyld. Der er så meget kritik: ”Landbruget forurener, og danske landmænd laver ikke ordentlige fødevarer.” Men ingen af kritikerne tager ansvar og viser en alternativ vej. Det er det, jeg vil, forklarer han. Og for en kemiingeniør og iværksættertype som ham er det simpelthen en god udfordring. – Jeg er i bund og grund en simpel bonderøv! Jeg har været heldig, men mine rødder kommer fra det enkle, arbejdsomme liv på landet, siger han. Anders Flensburg samlede sine erfaringer og udviklede et tankesæt, som kombinerer permakultur og økologi. Han kalder det Permeco, og beskriver det som solidt ”retro” landmandskab. Stik fingeren i jorden, se på dine omgivelser, og lav din produktion i forhold til det, forklarer han.
Kalvene fedes op på en gård øst for Ribe.
Eksperimentet tager form Efter omkring 10 år med småforsøg på fritidslandbrug, købte Anders Flensburg i 2016 den første større ejendom på knap 80 ha. Siden er der investeret i yderligere to, og forpagtet jord til, så der nu er godt 600 ha til rådighed for eksperimentet. For Klimagården ER et eksperiment – et forsøg på at teste iværksætterens ideer om at skabe et bæredygtigt landbrug. - Jeg håber selvfølgelig, det bliver en god forretning, men det er en meget langsigtet investering, siger han og slår ud med armene: - Men hvis ikke jeg skulle gøre det her, hvem skulle så? Det burde egentlig være en opgave for det etablerede system, men det sker ikke… Jeg vil ikke acceptere, at jeg ikke kan påvirke de forhold, der
Krydsningerne har sat deres spor i koflokken.