Grobund nr. 4, 2021

Page 13

TEKST: Kasper Frank Christensen, kommunikationschef, SAGRO, kfc@sagro.dk, tlf. 9629 6609. FOTO: Torben Worsøe

│ ØKONOMI

Anders vil satse på crowdfunding-lån 24-årige Anders Jespersen er blevet afvist af banken og ser derfor mod ny crowdfunding-løsning. GIVE – Særligt for unge landmænd kan det være en stor udfordring at finde finansiering til at starte deres egen bedrift eller til at købe jord. Det vil den nye crowdfunding-platform Ingreen Agrofunding lave om på, og målet er at få private og professionelle til at gå sammen om at låne penge til landbruget. En af de første, som vil benytte sig af platformen til at finansiere køb af jord, er 24-årige Anders Jespersen, der over det seneste år har forpagtet jord, dyr og maskiner hos en kollega i Givskud. Oprindeligt var planen, at Anders Jespersen skulle købe det hele, da han sidste år blev færdig med landbrugsskolen. Finansieringen var på plads, men banken sprang ifølge Anders fra i sidste sekund. - Da der ikke var tale om ret meget jord, var de usikre. Selvom jeg efterhånden har bevist, at jeg kan, kan jeg stadig ikke få lov til at låne i banken, siger han. Han har gennem det seneste år drevet et landbrug med 160

årskøer, der er forpagtede. Desuden forpagter han jord, driftsbygninger og stuehus. Nu vil han købe besætning, bygninger og omkring 17 hektar landbrugsjord. Foder til besætningen får han fra et fælles foderforsynings-selskab drevet af flere landmænd i området.

Et bredt samarbejde Den nye platform er en kærkommen mulighed for Anders Jespersen, og han vil derfor gøre hvad han kan, for at få sin ansøgning oprettet som crowdfunding-projekt, når løsningen går i luften om ganske kort tid. Det er SAGRO, der i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, SEGES og 11 andre partnere står bag Ingreen Agrofunding. Løsningen er en crowdfunding-platform, der er særligt rettet mod landbruget og dets relaterede erhverv. Det er planen, at både private og professionelle investorer skal have mulighed for

at investere i projekterne, og Vækstfonden er ligeledes med og vil således finansiere op til 50 % af beløbene. I Anders Jespersens tilfælde vil kreditforeningen stå for at finansiere 30 % af de 6 mio. kr., det koster at købe 17 ha jord, driftsbygninger, avlsbesætning og stuehus, mens han vil forsøge at finde resten af beløbet hos investorer via Ingreen AgroFunding. - Andre brancher får finansiering på den måde nu om dage, og det har jeg ingen betænkeligheder ved. Renten er også tæt på, hvad banken kan tilbyde, så det bliver ikke dyrere, men måske knap så bøvlet, siger han.

• Anders Jespersen forpagter besætning, bygninger, driftsanlæg og jord af Flemming Rasmussen, der har drevet gården i en årrække. • Nu ønsker Anders at overtage bygninger, driftsanlæg og besætning. Købspris omkring 6 mio. kr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.