PLANTER │ TEKST: Christian Hansen, afdelingsleder salgsafgrøder, SAGRO, cha@sagro.dk, tlf. 7660 2397
Vi skal væk fra monokulturer Et sædskifte med variation i afgrøderne er vejen frem, hvis du vil opretholde udbyttet og slippe for bøvl med ukrudt. Tilbage i 70’erne havde vi stort set monokultur af vårbyg. Ser man rundt i det danske landskab i dag, så er der på de gode jorde i Østdanmark monokultur af vinterhvede og i Vestdanmark monokultur af majs. Monokultur har ofte noget med rationel drift og til dels dyrkningssikkerhed at gøre, men det har nogle uhyggelige konsekvenser på langt sigt. Konsekvenser, som vi allerede flere steder har tæt inde på livet.
Ukrudt bliver resistent Der er mange eksempler på, at bestemte ukrudtsarter opformeres. Især når - ikke hvis – ukrudt bliver resistent over for de ukrudtsmidler, som vi anvender. I vintersædsegne er der stigende problemer med græsukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale. I majsmarker er der store problemer med fx hanespore, enårigt rapgræs m.fl. (fx aftenpragtstjerne). I kornrige sædskifter er der også mange eksempler på resistente ukrudtsarter – bl.a. fuglegræs og kamille.
I de senere år er hyppigheden af forskellig herbicidresistens steget i Danmark, især overfor ALS-midler, som er hyppigt brugt. I majs er der nu eksempler på resistent enårigt rapgræs over for Maister, som bl.a. anvendes mod græsser og hanespore i majs. I 2015 rapporterede man fra Italien første gang om resistent hanespore over for Maister. Sidenhen er denne resistens fundet flere steder i Europa.
Voldsomme udbyttetab Er der først opstået resistens mod græsser i vintersæd eller hanespore i majs, så er udbyttetabene voldsomme, samtidig med at man bruger mange penge på uvirksomme herbicider. Fordelen ved sædskifte, herunder vår- og vintersæd, er flere. Ikke mindst en minimering af den samlede dyrkningsrisiko ved at dyrke forskellige afgrøder. 2021 er et godt eksempel, hvor vintersæd klarer sig markant bedre end vårsæd. Andre fordele er, at man: • undgår tæppedannende resistent ukrudt • får en positiv forfrugtsværdi • sygdom- og skadedyrstrykket udjævnes, og de bliver nemmere at bekæmpe. Ved brug af sædskifte vil man opnå, at der hen over året bliver færre spidsbelastningssituationer. Arbejdsmængden fordeler sig bedre, ikke mindst ved høst. Vandingsbehovet kan også blive lettere at dække, fordi behovet for vanding typisk vil variere fra afgrøde til
Nye grønne krav I den nye reform for landbrugsstøtte, som træder i kraft til 2023, vil 20 % - og fra 2025 25 % - af den direkte støtte til landbrugsjorden blive betinget af grønne tiltag (Eco-schemes), hvor krav til sædskifte og afgrødevariation bliver skærpet i forhold til de grønne krav, vi har i dag. Der tales fx om ny afgrøde hvert år på blokniveau. Når du sidder med dette blad i hånden, er vi forhåbentlig godt i gang med høsten, og vi står snart over for at skulle tænke på den nye markplan for 2022. Giv det en tanke om sædskiftet skal revurderes, tag evt. din planterådgiver med på råd, hvis du vil lave en ny strategi. Værktøjer: • Afgrødekalkuler • Nye markeder. Eksempelvis kan planteavlere dyrke hestebønner til kvæglandmænd, der på den måde får GMO-frit protein til sine køer. • Bytte jord Situationer, hvor du bør tænke anderledes: • Problemer med græsukrudt i vintersæd • Hanespore i majs • Tæppedannende ukrudt og især ved mistanke om resistens over for herbicider.
Resistent og følsomt ital rajgræs side om side i samme mark. Foto: SEGES
8
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
