FRITIDSJOB TIL ALLE UNGE Evaluering og læring
INDHOLD Introduktion
3
Hovedkonklusioner
4
Kort om projektet
5
Del 1: Konceptet ‘Fritidsjob til ALLE unge’
6
Virkemidler i konceptet
7
Organisatoriske virkemidler Metodisk virkemidler (det virker for de unge)
8 11
Del 2: Resultater
12
Projektet i tal Hvor bliver de unge ansat?
13 14
Hvordan brobygge til andre fritidsjob?
16
Resultater for de unge
18
Del 3: læringspunkter
21
2
INTRODUKTION ’Fritidsjob til ALLE unge’ er et lokalt projekt, forankret i to helhedsplaner i København, Fællesskaberne i Sjælør-
EVALUERINGENS METODE
Sydhavn og NørreBrobyggerne på Lundtoftegade på
Evalueringen er primært baseret på en kvalitativ
ydre Nørrebro. ’Fritidsjob til ALLE unge’ henvender sig til unge i alderen 13 – 17 år, der enten er for unge til at varetage et
undersøgelse af fire cases omkring unge, der har været del af projektet (i alt 14 interview med unge, virksomheder, samarbejdspartnere og
regulært fritidsjob, eller som befinder sig i en udsat eller
kontaktpersoner i kommunen).
sårbar situation på grund af fx familiebaggrund eller er
I evalueringen inddrages også kvantitative data,
en del af et kriminalitetstruende miljø. Projektets formål er at få unge i boligområderne i fritidsjob, så de efter projektet kan komme i ordinære fritidsjob. I denne rapport præsenteres en evaluering af projektet. Evalueringen er udarbejdet af SocialRespons med det formål at synliggøre de resultater, projektet har skabt under Trygfondens støtte fra 2016 – 2020 samt bidrage med læring til projektet. Sidstnævnte omfatter en række
bestående af projektets egne registreringer af antal unge ansat, køn, alder, fastansættelse af den unge samt brobygning til andet ordinært fritidsjob. Rapporten omhandler projektet samlet set på tværs af de to helhedsplaner. Særlige forskellige mellem resultat og/eller implementering kommenteres undervejs.
læringspunkter og samtidig en beskrivelse af, hvilket koncept denne fritidsjobindsats er bygget på. I del 1 fremgår konceptet bag fritidsjobindsatsen. I del 2 beskrives resultater, og i del 3 beskrives en række læringspunkter, der kan spille ind i den videre udvikling af denne eller lignende projekter.
3
HOVEDKONKLUSIONER
•
92 unge har fået fritidsjob gennem projektet.
•
Lidt over halvdelen (59 %) var i alderen 13–14 år ved ansættelsen og lidt under halvdelen var 15–17 år (41 %).
•
En gennemsnitlig ansættelse har været 5 måneder.
•
Størstedelen af de unge (44 %) er blevet ansat i en offentlig støttet eller finansieret institution eller initiativ, som fx kirken, kulturhuset, den boligsociale helhedsplan eller områdefornyelse (herefter omtalt som samarbejdspartnere). 26 % ansættes i en privat virksomhed. 22 % ansættes i fritidsjob gennem lokal fritidsjobaktør (det gælder kun på Nørrebro), mens en 8 % af de unge ansættes i en lokal forening (se mere på side 14).
•
Over halvdelen af de unge brobygges videre til samme eller nyt fritidsjob, efter projektets afslutning.
•
Konceptet benytter en række virkemidler. Metodisk virker det for de unge, at de kan afprøve sig selv i nye roller, at de får hjælp til at få konkrete arbejdsmarkedserfaringer, og at de bliver del af et kollegialt fællesskab. Organisatorisk er det et centralt virkemiddel, at projektet spiller sammen med det boligsociale arbejde, og samtidig tilbyder et ekstra element til dette. Andre elementer, der er en del af indsatsen, er: lønkompensation, hjælp til virksomheder og et tværgående samarbejde omkring de udsatte unge.
•
De resultater, der kvalitativt ses for de unge, er: ’løn og kendskab til arbejdsmarkedet’, ‘Personlige sejre og en oplevelse af at få ansvar’, ‘Nye møder med nye typer mennesker’ og ‘Nye begyndelser og tanker om fremtiden’. Ud over disse resultater oplever aktører i projektet, at fritidsjobindsatsen har en positiv betydning for deres generelle indsats, relation og samarbejde med de unge.
•
Læringspunker: •
Rekruttering af virksomheder – tydelighed om det sociale projekt
•
Virksomheder har brug for viden om arbejdsmarkedet
•
Mulighed for hjælp til lønudbetaling kan være et vigtigt virkemiddel
• •
Ansættelsesprocessen er et vigtig element Det brede samarbejde behøver ikke være en udfordring
•
Ansættelse efterfølgende kan være samme sted, men er oftest et andet sted
•
Bred målgruppe giver synlighed om projektet
•
Succesfuld samarbejde med SSP, men nødvendiggør ekstern finansiering
4
KORT OM PROJEKTET PROJEKTPERIODE September 2016 – August 2020 FORMÅL ’Fritidsjob til ALLE unge’ er et lokalt projekt, forankret i to helhedsplaner i København, Fællesskaberne i Sjælør-Sydhavn og NørreBrobyggerne i Lundtoftegade på ydre Nørrebro. Projektets formål er at få unge i boligområderne i fritidsjob, så de efter projektet kan komme i ordinære fritidsjob. BAGGRUND Projektet er et beskæftigelsesprojekt under den kriminalpræventive indsats i henholdsvis SjælørSydhavnen og Lundtoftegade på ydre Nørrebro. Projektet er en fortsættelse af et projekt med samme navn, hvor Trygfonden i perioden fra januar 2015 til juni 2016 støttede projektet økonomisk i form af lønmidler til de unge, der deltog i projektet. På baggrund af projektets succes i første fase søgte de to helhedsplaner Trygfonden om yderligere midler til at kunne fortsætte projektet. Projektet har i denne periode fokuseret på at udvide og fastholde nuværende samarbejdspartnere fx virksomheder og lokale aktører, for at kunne få endnu flere unge i fritidsjob. Forskning påpeger, at det er vigtigt, at kriminalpræventive indsatser som fx ’Fritidsjob til ALLE
unge’ påbegyndes tidligt i den unges liv, da mulighederne for grundlæggende og varige forandringer besværes med alderen (Aalborg Universitet 2019*). MÅLGRUPPE ‘Fritidsjob til ALLE unge’ henvender sig til unge, som kan opdeles i to målgrupper. 1) Unge i alderen 13-14 år, som enten på grund af deres alder og/eller arbejdsmarkedsreglerne har sværere ved at få et fritidsjob, eller som hverken har netværket eller ressourcerne til at opsøge fritidsjob. 2) En lidt ældre målgruppe i alderen 15–17 år, der ofte er unge, som i mindre eller højere grad har en relation til de sociale myndigheder fx SSP, og som enten har fysiske eller mentale udfordringer og/eller generelt er sårbare. Derfor har de svært ved at konkurrere på lige fod med andre unge i samme aldersgruppe. FINANSIERING Trygfonden
*
5
DEL 2: KONCEPTET ‘FRITIDSJOB TIL ALLE UNGE’
6
VIRKEMIDLER I KONCEPTET ORG ANI SAT ORI K
De unge afprøver nye roller
Lokale fritidsjobkonsulenter
M
ET OD I SK
Afsæt i det boligsociale arbejde
De unge får hjælp til den første arbejdsmarkedserfaring
Samarbejde med andre aktører omkring de unge
Fritidsjob til ALLE
De unge bliver del af kollegialt fællesskab
Netværk af mulige arbejdsgivere
Lønkompensation og hjælp til virksomheder
Fokus på det gode match
7
ORGANISATORISKE VIRKEMIDLER AFSÆT I DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE
LOKALE FRITIDSJOBKONSULENTER
Projektet er forankret i det brede og helhedsorienterede
Medarbejdere i helhedsplanerne fungerer som
boligsociale arbejde, hvilket giver projektets
fritidsjobkonsulenter som, udover at skaffe de unge et
medarbejdere et forhåndskendskab til områdets unge
fritidsjob, hjælper den unge med at skrive
og familier fra hverdagen i boligområdet. De boligsociale
jobansøgninger samt CV og har uformelle samtaler med
medarbejdere er kendte ansigter i området, hvilket
de unge om arbejdsmarkedskultur, fx forventninger og
skaber grundlag for rekrutteringen af unge til projektet,
værdier samt praktisk hjælp i forbindelse med
både fordi de på forhånd kender mange af de unge, og
ansættelsen, fx oprettelse af Nemkonto. Det individuelle
fordi forældrene kender dem og dermed er trykke ved,
forløb tilrettelægges alt afhængig af den unges behov og
at deres børn bliver del af projektet. Arbejdet med
projektets samarbejde med arbejdsgiveren.
fritidsjob opleves som et meget relevant redskab at bruge i det boligsociale arbejde. Det giver mulighed for kontakt til og arbejde med de unge i området. Det fremstår som et brugbart redskab, der derfor bliver nemt at gøre til en del af de boligsociale arbejde.
Fritidsjobkonsulenterne er løbende i kontakt med de unge i fritidsjob fx for at motivere, støtte eller fastholde den unge i projektet. Mængden af kontakt kommer an på den individuelle unge og forløbets udvikling, hvilket betyder, at nogle unge følges tæt gennem forløbet, mens andre unge kun støttes i opstartsprocessen. Fritidsjobkonsulenterne kan også være i kontakt med de
Vi kender lokalområdet, både skolen og klubberne, og det gør, at det ikke er svært for os at finde unge. De kender os i forvejen, og de stoler på os. – Projektmedarbejder, Sydhavn
unges forældre både i opstarten og undervejs i forløbet ift. at samarbejde om at støtte den unge. Rollen som fritidsjobkonsulent kan varetages samtidig med, at medarbejderen har funktionen som unge- og uddannelsesvejleder, hvor medarbejderne står til rådighed for områdets unge ift. hjælp til ungdoms- og
Man kender hende [fritidsjobkonsulenten], fordi hun går meget rundt i området og udover det, så afholder hun altid en masse projekter. Hun laver nogle forskellige aktiviteter, så er hun altid med. Man kender hende nok mest, fordi hun er den, som hjælper folk med at finde et arbejde. – Ung i projektet
videregående uddannelser, praktik, studiejobs og fuldtidsarbejde. Dette samspil bidrager til, at indsatsen bliver helhedsorienteret i og med, at den unge også har muligheden for at blive vejledt ift. uddannelse. Det skaber grundlaget for en langsigtet indsats og kan dermed også bidrage til en mere langsigtet virkning (Aalborg Universitet 2019). 8
SAMARBEJDE MED ANDRE AKTØRER OMKRING DE UNGE
NETVÆRK MED ARBEJDSGIVERE Projektet har opbygget netværk og relationer til
Når det gælder de unge i målgruppen, der er i en særligt
virksomheder og samarbejdspartnere, hvor de unge kan
udsat position, har fritidsjobkonsulenterne samarbejdet
arbejde. Det omfatter både, at projektet finder
med andre aktører i de unges liv. Det kan fx være
virksomheder eller aktører, der gerne vil ansætte de
pædagoger fra den lokale ungdomsklub eller skole samt
unge, men også at projektet er med til at skabe
kontaktpersoner hos kommunen. Det brede samarbejde
arbejdspladser i samarbejde med virksomheder og
med forskellige aktører omkring de unge har øget
lokale aktører fx områdefornyelsen, det lokale kulturhus
projektet mulighed for at tilrettelægge et
og bibliotek. Nogle samarbejder er etableret gennem
fritidsjobforløb, der passer til den unges behov, skole og
personligt netværk og/eller det netværk, som de
fritidsliv. Det helhedsorienterede blik på den unges
boligsociale medarbejdere i forvejen har i lokalområdet.
situation gør, at den unge oplever støtte i flere arenaer, fx fritidsliv og skole, hvilket forskning påpeger som et vigtigt element i et større kriminalpræventivt arbejde (Aalborg 2019).
Projektet er både lykkes med at skabe lokale fritidsjob, men også fritidsjob, der ikke ligger i/tæt på lokalområdet. Det lokale afsæt kan være motiverende for de unge, da der er social status i at arbejde på den
Det brede kendskab til de unge, deres familier og
lokale café eller sportshal. Samtidigt kan dette også
samarbejdet med aktører omkring de unge giver
være motiverende for de lokale samarbejdspartnere
fritidsjobkonsulenterne et indblik i de unges individuelle
samt private virksomheder, da de får muligheden for at
livssituation. Dette giver projektet redskaberne til at
løfte en lokal ung og dermed tage et lokalt socialt
række ud til særligt de mere sårbare og udsatte unge,
ansvar. Det at skabe lokale fritidsjob fungerer derfor
der ellers ikke selv opsøger fritidsjobindsatsen eller
som et konkret kriminalpræventivt redskab, som kan
deltager i andre arrangementer i boligområdet.
være med til at få de unge væk fra gaden, hvilket kan
Samarbejdet med andre aktører omkring de unge har
give positive resultater for hele området.
også omfattet, at fritidsjobkonsulenterne har brugt
Omvendt ser vi særligt for mere udsatte unge, at det
lokale klubpædagoger til at finde virksomheder, hvor de
opleves som positivt at komme væk fra boligområdet og
unge kunne blive ansat. Oplevelsen i begge
blive sat i en ny kontekst. Dermed ser vi både fordele og
helhedsplaner har været, at disse aktører har haft et
ulemper ved at arbejde lokalt og opfordrer dermed til,
godt netværk til mange lokale erhvervsdrivende, og
at projektet fortsætter med de brede samarbejde, som
derigennem har kunnet bidrage til at finde fritidsjob.
både er lokalt placeret, men også kigger væk fra lokalområderne og samarbejder med samarbejdspartnere fra forskellige områder. Dette kunne fx være sæsonbestemt arbejde, da det passer med den periode, de unges skal ansættes.
9
FOKUS PÅ DET GODE MATCH
LØNKOMPENSATION OG HJÆLP TIL VIRKSOMHEDER
En del af konceptet ’Fritidsjob til ALLE unge’ er at finde et
Lønkompensation er et grundlæggende element i
match mellem den unge og virksomheden eller
konceptet ’Fritidsjob til ALLE unge’. Alle virksomheder
samarbejdspartneren. Projektet har et overordnet
kan få dækket lønudgifter til fritidsjobberen gennem
individuelt fokus på den enkelte unge og deres unikke
projektet. Det giver virksomhederne og
livssituation, hvilket gør, at den unge udvikler sig i sit
samarbejdspartnerne incitament til at ansætte den
eget tempo. Projektet bruger tid på at matche den
unge. Det, at projektet kan tilbyde virksomheder og
unges interesser og ressourcer med virksomhedens og
samarbejdspartnere lønkompensation, giver mulighed
samarbejdspartnerenes behov og ønsker. Det er vigtigt
for at skabe flere fritidsjob, da mindre virksomheder
at finde et godt match mellem den unge og
eller lokale institutioner fx kulturhus, bibliotek, sportshal
virksomheden og samarbejdspartnere, da matchet har
m.v. med færre lønmidler også har mulighed for at
betydning for både den unges oplevelse af at være en
deltage projektet.
del af projektet, men også for virksomhedens og samarbejdspartnernes oplevelse med at have den unge ansat.
Foruden lønkompensation tilbyder projektet også hjælp i forhold til det administrative i en ansættelse. Det indbefatter også muligheden for, at de unge ikke ansættes i virksomheden, men enten i boligforeningen
Jeg synes, at helhedsplanerne har forsøgt at tage hensyn til os, fordi de har rekrutteret unge, som havde interesse i arbejdet her. I starten fik jeg ansat en ung, som ikke rigtig var motiveret, og derfor sagde jeg, at jeg ønskede en ung, som var motiveret, og det ændrede sig derefter, og det gjorde en
eller gennem andre fritidsjobaktører. De to projekter har løst dette på forskellig vis. Således ansætter Fællesskaberne i Sjælør-Sydhavn de unge internt i KAB, imens NørreBrobyggerne på Lundtoftegade ansætter den unge gennem FRAK (anden fritidsjobaktør på indre Nørrebro).
kæmpe forskel. Så det var rigtig godt, at jeg havde den mulighed. De tog hensyn til mine behov, så de prøvede, at imødekomme mine ønsker. – Arbejdsgiver
Det giver muligheden for, at virksomheden kan gøre en ung god til at arbejde og så senere ansætte dem. Man skal være opmærksom på, at man bruger tid og krudt på oplæring, men det er også en god mulighed for at afprøve en ung. – Arbejdsgiver
10
METODISKE VIRKEMIDLER (DET DER VIRKER FOR DE UNGE) DE UNGE AFPRØVER NYE ROLLER
DE UNGE BLIVER DEL AF KOLLEGIALT FÆLLESSKAB
Fritidsjobbet giver de unge mulighed for at få erfaring
Det fremstår som givtigt for de unge, hvis de kan blive
med at afprøve sig selv i nye roller. I arbejdsgivere og
del af et kollegialt fællesskab. Her møder de nye typer af
kollegaer møder de unge nogle mennesker, som de ikke
mennesker, de møder forventninger, og de oplever, at
før har mødt, og som har bestemte forventninger til de
deres bidrag er vigtigt og at andre afhænger af dem. For
unge. Dette møde fremstår som en mulighed for (og
de særligt udsatte unge virker det godt, når
incitament til), at de unge kan afprøve nye roller og nye
arbejdsgiveren eller andre ansatte indtager en form for
sider af sig selv.
’mentorrolle’ overfor den unge. Relationen mellem den unge og arbejdsgiveren og kollegaerne er en vigtig del af konceptet, da det styrker den unges relationelle bånd, hvilket forskning viser skaber grundlaget for længerevarende og holdbar forandring (Aalborg
DE UNGE FÅR HJÆLP TIL DEN FØRSTE
Universitet 2019).
ARBEJDSMARKEDSERFARING Arbejdsgiverne bruger tid på at hjælpe de unge med at opbygge kompetencer i forhold til at passe et fritidsjob fx møde til tiden, tage ansvar og udføre bestemte arbejdsgaver. Arbejdsgiverne får gratis arbejdskraft, men der stilles samtidig nogle krav til deres rolle i projektet ift. at give de unge denne første arbejdsmarkedserfaring. Det er en vigtig erfaring for de unge – og en erfaring, de ellers ville have begrænset adgang til, fordi de ville have svært ved at få første job på egen hånd.
Det er fedt, at ligesom have kollegaer, fordi selvom de er ældre end dig, og selvom du ved, der er lidt aldersforskel, fordi du kommer som ungarbejder et sted, hvor det ikke er normalt at have ungarbejdere, og så de tager godt imod en og så, det giver også sådan lidt vilje til at, “Åh, jeg vil gerne på arbejde næste gang. Åh, jeg har faktisk savnet denne her kollega. Jeg vil gerne komme denne her gang”. – Ung i projektet
11
DEL 2: RESULTATER
12
PROJEKTET I TAL 92 unge har været en del af ’Fritidsjob til ALLE unge’, fordelt på begge helhedsplaner. Det betyder, at projektet har opnået målsætningen om i projektperioden at øge minimum 80 unges arbejdsmarkedskompetencer via fritidsjob. 10 unge gennemførte 2 eller 3 forskellige fritidsjobforløb, og der er derfor i alt gennemført 103 fritidsjobforløb Af de 92 unge, der har været del af projektet, var 41 piger og 51 drenge. Der var en lille overvægt af unge i aldersgruppen 13-14 år (59 %), mens de øvrige unge (41 %) var i aldersgruppen 15-17 år. Se model herunder for samlet overblik over data fra begge helhedsplaner.
I alt
Sydhavnen
Nørrebro
92
52
40
Piger
41 (45%)
23
18
Drenge
51 (55%)
29
22
13-14 år
54 (59%)
26
28
15-17 år
38 (41%)
26
12
Unge i alt
DEL 2 · RESULTATER
13
HVOR BLIVER DE UNGE ANSAT? 26 procent er blevet ansat i privat virksomhed, som fx restaurant, isbar, tøjbutik, frisør eller cykelsmed.
N=92
44 procent af de unge er igennem projektet blevet ansat
22%
i en offentligt støttet eller finansieret institution eller
26%
initiativ, som fx kirken, kulturhuset, den boligsociale helhedsplan eller områdefornyelsen. Det er således her den største andel af de unge ansættes. 8 procent er blevet ansat i en lokal forening, som for eksempel en fodboldklub eller håndboldklub (det er kun
8%
unge fra Sydhavnen). 22 procent har fået et fritidsjob gennem en anden fritidsjobaktør. Det er kun unge fra Nørrebro og de er blevet ansat gennem FRAK (www.frak.dk).
44% Sammenligner man de unges ansættelser på tværs af de to helhedsplaner (Sydhavnen og Nørrebro), er den største forskel NørreBrobyggernes brug af en lokal
Ansat i privat virksomhed
fritidsjobaktør. En del af ansættelser gennem FRAK kan være i lokale virksomheder, men her er det en anden
Fællesskaberne. Se side 16 for tal for de enkelte
Ansat i offentlig støttet eller finansieret institution eller projekt, herunder områdefornyelser og helhedsplaner
helhedsplaner.
Ansat i lokal forening
aktør, der har skaffet de unge fritidsjob. Denne mulighed var ikke tilstede i Sydhavnen/for
Langt de fleste fritidsjob er lokale. Enkelte fritidsjob i virksomheder har været placeret længere væk. Dette gælder begge helhedsplaner.
DEL 2 · RESULTATER
Forløb gennem anden fritidsjobaktør
14
HVOR BLIVER DE UNGE ANSAT? Fællesskaberne/Sydhavnen
NørrebroByggerne N=40
N=52
13%
0% 18% 33%
49%
33% 54% 0%
Ansat i privat virksomhed
Ansat i privat virksomhed
Ansat i offentlig støttet eller finansieret institution eller projekt, herunder områdefornyelser og helhedsplaner
Ansat i offentlig støttet eller finansieret institution eller projekt, herunder områdefornyelser og helhedsplaner
Ansat i lokal forening
Ansat i lokal forening
Forløb gennem anden fri tidsjobaktør
Forløb gennem anden fri tidsjobaktør
DEL 2 · RESULTATER
15
HVORDAN BROBYGGES DE UNGES TIL ANDRE FRITIDSJOB? Over halvdelen af de unge får et fritidsjob efter forløbet. Nogle af de unge får et fritidsjob samme sted, men for langt størstedelen er det i et andet fritidsjob udenfor projektet. Projektet havde en forventning om, at en langt større del af de unge fortsatte i et fritidsjob samme sted, som de var i forløb. Det har ikke været muligt, både fordi mange af de unge efter endt forløb, selv har ønsket at finde fritidsjob andre steder og fordi en andel af fritidsjobbene har været hos aktører, der ikke har haft midler til selv at ansætte fritidsjobbere (kirker, kulturhuse, helhedsplaner mv.). eller hos virksomheder, der har set fritidsjobberen, som en ekstra ressource i den pågældende periode, men som generelt ikke prioriterer at ansætte fritidsjobbere. Derfor er størstedelen af den brobygning, der er sket, sket til fritidsjob uden for projektet. Se mere under læringspunkter. Herunder ses tallene samlet for alle unge i de to helhedsplaner. På side 17 fremgår tallene opdelt på de to områder.
Hvad sker der med de unge efter deltagelse i indsatsen?
Antal
Andel i %
Unge ansat i regulært fritidsjob hos arbejdsgiveren
10
11 %
Unge ansat i andet fritidsjob uden for projektet (i løbet af de efterfølgende 6 måneder)
44
48 %
Unge ikke ansat i andet fritidsjob
38
41 %
DEL 2 · RESULTATER
16
HVORDAN BROBYGGES TIL ANDRE FRITIDSJOB? Hvad sker der med de unge efter deltagelse i indsatsen? FÆLLESSKABERNE / SYDHAVNEN
Antal
Andel i %
Unge ansat i regulært fritidsjob hos arbejdsgiveren
4
8%
Unge ansat i andet fritidsjob uden for projektet (i løbet af de efterfølgende 6 måneder)
25
48 %
Unge ikke ansat i andet fritidsjob
23
44 %
Antal
Andel i %
Unge ansat i regulært fritidsjob hos arbejdsgiveren
6
15 %
Unge ansat i andet fritidsjob udenfor projektet (i løbet af de efterfølgende 6 måneder)
19
47,5 %
Unge ikke ansat i andet fritidsjob
15
37,5 %
Hvad sker der med de unge efter deltagelse i indsatsen? NØRREBROBYGGERNE / NØRREBRO
DEL 2 · RESULTATER
17
PROJEKTETS RESULTATER Projektet er med til at skabe konkrete resultater, som de unge kan bruge i deres hverdag lige nu, men det er også med til at skabe nogle byggesten for de unge, der kan skabe langsigtede resultater. I dette følgende vil vi beskrive de resultater, som projektet skaber for de unge. Det er både resultater som de unge i de fire cases selv fremhæver, men også resultater som arbejdsgivere og/eller samarbejdspartere oplever hos de unge. Samlet set oplever de unge dels at få kendskab og erfaringer med arbejdsmarkedet, som giver dem nogle personlige sejre, dels møder de nye mennesker og afprøver sig selv i nye roller, hvilket kan være med til at give dem et nyt positivt narrativ og selvbillede. Tilsammen skaber resultaterne nogle vigtige byggesten for unge, som kan være afgørende for deres fremtidige liv, uddannelse og arbejde.
Projektet skaber dermed nogle sideresultater, som andre aktører oplever som positive. Det gælder også for kontaktpersoner fra kommunen og den samlede SSP-indsats, som samarbejder med projektet omkring fritidsjob til særligt udsatte og kriminalitetstruede unge. De fremhæver, at fritidsjobindsatsen er et vigtigt tilbud at kunne give de unge og fortæller, at fritidsjobkonsulenterne i nogle situationer bliver et vigtigt bindeled mellem en ung og myndighederne (fx kontaktperson, skole eller fritidsklub), da nogle unge i højere grad forpligter sig til et fritidsjob og dermed til relationen til fritidsjobkonsulenten end til fx skolen. Projektets fritidsjobkonsulenter bliver i disse tilfælde, den aktør, som de unge har en god og hyppig kontakt med, og som dermed kan bidrage til at brobygge den unge til andre aktører i det bredere samarbejde omkring den unge.
Ud over disse resultater oplever aktører i projektet, at fritidsjobindsatsen har en positiv betydning for deres generelle indsats, relation og samarbejde med de unge. Fx ser de boligsociale medarbejder projektet som et konkret redskab i deres arbejde med de unge, og at projektet dermed understøtter deres relationsdannelse til de unge i området. En relation som kan være svær, fordi de unge kan være svære at engagere i de boligsociale aktiviteter. Projektet er med til at skabe tillid til de boligsociale medarbejdere og et godt ry om helhedsplanerne og deres arbejde.
DEL 2 · RESULTATER
18
RESULTATER FOR DE UNGE LØN OG KENDSKAB TIL ARBEJDSMARKEDET
PERSONLIGE SEJRE
Det, de unge selv fremhæver, er først og fremmest den løn, de får gennem deres fritidsjob. For de fleste unge er det første gang, at de tjener deres egne penge, hvilket giver de unge et indblik i pengenes værdi.
De unge oplever at få selvtillid og stolthed, gennem deres fritidsjob. Denne øgede selvtillid og stolthed kommer særligt til udtryk hos de mere udsatte og sårbare unge, som oplever at blive anerkendt for deres arbejdsindsats. Den anerkendelse, de unge oplever at få, gør, at de føler sig stolte af deres fritidsjob, hvilket fx ses ved måden, de fortæller om deres fritidsjob til venner og bekendte. Denne stolthed er et vigtigt resultat, da den unge oplever at få en personlig sejr, men derudover skaber det også positive fortællinger om projektet i boligområdet, men også generelt om det at have et fritidsjob.
Udover at de unge tjener deres egne penge, får de også en mere generel viden om arbejdsmarkedet gennem projektet fx viden om NemKonto, skat og feriepenge. Denne viden får de unge fra de lokale fritidsjobkonsulenter, som hjælper de unge i opstartsperioden. Denne viden er brugbar for de unge, hvis de senere skal have et ordinært fritidsjob.
Altså før jeg fik et arbejde så… Altså du kendte ikke ligesom værdien af penge, fordi du fik bare af forældre eller.. Men her så er jeg meget det der, “Åh, jeg får det her. Hvor meget skal jeg sætte til side? Ej, jeg kan ikke lige bruge det her”. Du bliver meget påpasselig med, hvad du bruger penge på, og du ved, om du skal spare op eller alle de ting, det lærer du også i en ung alder. Og hvis man er frisk… Når man lærer det i en ung alder, så hjælper det meget, når du bliver ældre. - Ung i projektet
DEL 2 · RESULTATER
De unge fortæller, at de oplever at få et øget ansvar, da de gennem deres fritidsjob mærker, at der forventes noget af dem. Det medvirker til, at nogle unge bliver mere ansvarsbevidste, fx hvad angår at møde til tiden, tage mere initiativ, stoppe med at kigge på sin telefon i arbejdstiden mv.
Jeg har fået meget ansvar, så man blev mere bevidst omkring ens omgivelser, hvad der var mit ansvar, og hvad der var andres. Jeg blev også mere bevidst på tiden, møde til tiden og ikke komme for sent. Jeg følte, det gjorde mig klar til at få et arbejde et andet sted, fordi det var en god måde at komme videre på. – Ung i projektet
19
NYE MØDER MED NYE TYPER MENNESKER
NYE BEGYNDELSER OG TANKER OM FREMTIDEN
De unge lærer at tale med nye mennesker. Det kan
Samlet kan fritidsjobbet ses som en ny begyndelse for
både være kunder men også kolleger. Flere
mange af de unge. Dels som begyndelse på et
arbejdsgivere fortæller, at de har oplevet, at den unge
arbejdsliv, men også særligt for de udsatte unge en
gennemgår en personlig udvikling ved at skabe
begyndelse i forhold til deres tanker om, hvem de er
kontakt til kunder og kollegaer, fx ved at de bliver
og skal være. Det sker fx ved, at de har haft positive
bedre til at præsentere sig selv, være
erfaringer med at afprøve sig selv i nye roller.
imødekommende eller selv tage kontakt. De unge får gennem projektet således erfaring med at møde nye mennesker, hvilket er en positiv erfaring, som kan være med til at styrke den unge i skolen og på arbejdsmarkedet. Alt afhængig af virksomheden eller samarbejdspartnerens størrelse lærer de unge også at samarbejde med en eller flere kollegaer. De unge får indsigt i, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde på en regulær arbejdsplads. Det styrker de unges viden om
Fritidsjobbet styrker de unges tro på dem selv og deres evner. Arbejdsgivere fortæller således, at de ser en udvikling i, hvordan de unge taler om deres muligheder og ønsker til deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. De unge får nogle indsigter i og erfaringer med arbejdsmarkedet, som udvider deres perspektiv på fremtiden og deres muligheder. Dette sker fx gennem samtaler med deres arbejdsgiver og kollegaer.
arbejdsmarkedet og giver dem erfaringer, der styrker deres samarbejdsevner. Derudover lærer de unge også om rollefordeling på en arbejdsplads.
Vi ser generelt, at de i løbet af deres ansættelse hos os bliver mere bevidste om deres fremtidsplaner ift. arbejde og uddannelse. Flere af
De har lært en ny måde at tale med mennesker på, hvor de ikke behøver at ændre sig, men hvor de sagtens kan pjatte med kunderne og skabe en god relation. I starten går de rundt og er helt generte, de tør ikke at gå hen til folk og ventede på, at jeg gav dem en ordre. Løbende opbygger de modet til at gå hen til kunderne og spørge, om de kan hjælpe med noget. - Arbejdsgiver
DEL 2 · RESULTATER
de unge drenge har efterfølgende udvist en interesse for at læse salg og business, hvor det nok er en interesse, de har haft i forvejen, men den er blevet stimuleret, efter de har fået konkrete værktøjer gennem salg af juletræer. – Arbejdsgiver Jeg er blevet inspireret meget af min chef, den måde han gør sine ting og det der med forretning og nogle ting, han laver. – Ung i projektet
20
DEL 3: LÆRINGSPUNKTER
21
Projektet har gjort sig en række erfaringer i den
ekstra af dem. Det giver også virksomhederne
periode, hvor de har arbejdet med fritidsjob, som
mulighed for aktivt at vælge en social profil og gøre en
både projektet selv og andre aktører kan have glæde
forskel for et ungt menneske og evt. deres
af at bruge i arbejdet med fremtidige
lokalområde. Det er derfor vigtigt for dem, at
fritidsjobindsatser. I det følgende præsenteres en
projektets fortælling er gennemsigtig og ærlig. Her kan
række opmærksomhedspunkter, som er udarbejdet
et konkret forslag til rekrutteringsarbejdet være, at der
på baggrund af evalueringen. De beskriver både
arbejdes med målrettet formidling fx professionelt
udfordringer, udviklingspotentialer og idéer til
producerede informationsmateriale særligt rettet mod
udvikling af indsatsen.
private virksomheder med de overordnede rammer og krav. Dette vil kunne bidrage til at tydeliggøre
REKRUTTERING AF VIRKSOMHEDER – TYDELIGHED OM DET SOCIALE PROJEKT En udfordring for projektet har været at rekruttere lokale private virksomheder til at være en del af projektet. Størstedelen af de fritidsjob, de unge har fået, har været i offentlige finansierede eller støttede institutioner. Disse job giver også de unge en værdifuld arbejdserfaring, men de adspurgte unge fremhæver selv ”rigtige job” som de bedste og forbinder ofte det med at arbejde på en café eller i en butik. Det gør de, fordi at her kan de mærke, at der er brug for dem og fordi de løfter det, de oplever, er reelle arbejdsopgaver. Når det gælder rekruttering af arbejdsgivere, er der forskel på, om rekrutteringen er målrettet virksomheder eller offentlige finansierede eller støttede institutioner og herunder også en forskel på hvilken rolle muligheden for, lønkompensationen spiller. De private virksomheder peger på vigtigheden af, at projektet tydeliggør fritidsjobindsatsen som socialt arbejde, for så ved virksomheder, at det kræver lidt
projektets rammer og målsætning og styrke virksomhedernes oplevelse af at være med i en større indsats. Flere virksomheder giver udtryk for, at de ikke synes lønkompensation er så vigtigt. I vores analyse fremstår lønkompensationen dog som noget, der giver virksomhederne luft til fx at tale med de unge om andre ting end arbejdsopgaverne (fx samtaler om uddannelse og fremtid mv.). Hvis der ikke havde været lønkompensation, ville der være en risiko for, at flere arbejdsgivere i virksomheder havde haft et større fokus kun at tale med de unge om oplæring og arbejdsopgaver mv. fremfor også om uddannelse og fremtid. For de lokale institutioner og organisationer er lønkompensationen ofte afgørende for deres deltagelse i projektet, da de ellers ikke ville have haft råd til at ansætte en fritidsjobber. Her er det ikke lige så vigtigt at fortælle om projektets sociale værdi i indsatsen, da de lokale samarbejdsaktører ofte selv arbejder med at løfte sociale opgaver i området, og derfor er bevidste om det sociale aspekt i projektet. Lønkompensation er derfor en vigtig faktor i forhold til rekruttering af denne type arbejdsgivere.
22
VIRKSOMHEDER HAR BRUG FOR VIDEN OM ARBEJDSMARKEDETS REGLER
ANSÆTTELSESPROCESSEN ER VIGTIG Et af de resultater, som vi ser for de unge, er, at
Arbejdsgiverne i projektet, herunder særligt de private
fritidsjobindsatsen giver de unge praktisk erfaring og
virksomheder, oplever, at de mangler viden om de
viden om arbejdsmarkedet, fx erfaring med
aktuelle arbejdsmarkedsregler, der gælder for unge
jobansøgning og jobsamtale. De unge italesætter selv
under 15 år. Dette kan have en af afskrækkende
denne erfaring som brugbar. Derfor fremstår det også
effekt, da de oplever det som krævende og
vigtigt, at ansættelsesprocessen ligner en ordinær
uoverskueligt at finde frem til denne viden. En del af
ansættelse. Projektet er i praksis blevet nødt til at tage
konceptet i projektet er netop at fritidsjob-
hensyn til samarbejdspartnernes og virksomhedernes
konsulenterne tilbyder hjælp og sparring til
behov og har derfor været nødsaget til fx at skulle
samarbejdspartnere og virksomheder. En udvidelse af
springe jobansøgningen over. På baggrund heraf har
denne hjælp kunne fx være konkret viden i form af en
projektet erfaret, at det er svært i praksis at få
’startmappe’ med arbejdsmarkedsregler og lignede
fritidsjobindsatsen til at ligne et ordinært fritidsjob.
MULIGHED FOR HJÆLP TIL LØNUDBETALING KAN
DET BREDE SAMARBEJDE KAN GIVE UDFORDRINGER
VÆRE VIGTIGT VIRKEMIDDEL
Projektet har et bredt samarbejde med andre lokale
Flere samarbejdspartnere fremhæver det
aktører fx ungdomsklubber og kontaktpersoner fra
administrative arbejde med lønudbetaling som
kommunen. Både samarbejdspartnere og projektet
besværlig, hvilket kan betyde at de ikke fremhæver
selv ser det brede samarbejde som gavnligt for deres
kompensationen som så vigtigt (se side 22). Projektet
arbejde. Projektmedarbejderne oplever imidlertid
har som løsning på denne barriere tilbudt at stå for
også, at det brede samarbejde kan give udfordringer.
lønudbetalingen direkte til den unge. Det er i
Det sker fx hvis en aktør føler så stort ejerskab over
Sydhavnen sket gennem boligforeningen og på
projektet, at han/hun handler på egen hånd uden om
Nørrebro har det fungeret lidt på samme måde, ved at
de procedurer, fx ift. jobansøgning, ventelister mv,
den lokale fritidsjobaktør, FRAK har stået for
som projektet har opsat. Det er fx sket at en
udbetalingen af løn. Det tegner et billede af, at en
samarbejdsaktør har lovet unge job, selvom der var
mulighed for at tilbyde virksomhederne at stå for
etableret en venteliste eller startet en ung i job uden
udbetaling af løn direkte til de unge kan være et vigtigt
der er afholdt forældresamtaler eller skrevet en
virkemiddel, især for at få private virksomheder til at
ansøgning. Sådanne situationer giver udfordringer ift.
indgå i projektet.
at sikre gennemførelse af konceptet.
23
ANSÆTTELSE EFTERFØLGENDE SKAL MÅSKE IKKE
SUCCESFULD SAMARBEJDE MED SSP MEN DET
VÆRE SUCCESKRITERIE
NØDVENDIGGØR EKSTERN FINANSIERING
Det er kun en lille andel af de unge i projektet, der er brobygget videre til et fritidsjob samme sted, som de var ansat gennem projektet. Det hænger blandt andet sammen med, at en stor del af de unge har været ansat i en institution eller organisation, hvor der ikke er afsat penge, og det derfor ikke er muligt at arbejde som fritidsjobber. Spørgsmålet er, hvor vigtigt det er at have netop dette som målsætning for et projekt som dette, eller om det er vigtigt at lægge vægt på, at det bliver de unges første fritidsjob – der bliver springbræt til et job, de kan få et andet sted efterfølgende. BRED MÅLGRUPPE GIVER SYNLIGHED OM PROJEKTET På trods af projektets meget direkte kriminalpræventive fokus har der været arbejdet med en bredere målgruppe end beskrevet i ansøgning til Trygfonden (2016). Det, at projektet har formået at arbejde med en bred målgruppe, betyder, at projektet har skabt en fortælling om, at projektet er for ALLE UNGE og ikke kun udsatte eller sårbare unge. Det er en styrke, fordi de unge dermed ikke oplever at være
I projektet har der været samarbejde med SSP Sydhavnen om fritidsjobforløb for særligt udsatteog kriminalitetstruede unge. Hér har SSP i denne projektperiode fundet midler, der har muliggjort udvidelse af specifikke ansættelser, så disse unge har arbejdet flere timer om ugen end dét, der generelt ligger i et fritidsjobforløb, men indenfor de givne tidsrammer svarende til alderen. SSP oplever det som et givende samarbejde, der tilbyder et godt supplerende greb til arbejdet med denne meget udsatte målgruppe i form af bedre integration, selvforsørgelse, livsduelighed og en ændret positiv kontakt mellem den udsatte unge og områdets professionelle. Fremover er der imidlertid en udfordring forbundet med samarbejdet, idet SSP ikke må betale for de unges lønmidler med egne søgte fondsmidler, hvorfor det ikke er muligt for SSP fast at at medfinansiere fritidsjobforløb, hvilket vil anses som drift. Dette giver udfordringer ift. fremadrettet at finansiere sådanne forløb og synliggør et behov for anden finansiering til disse specifikke forløb i indsatsen.
en del af et socialt projekt eller indsats, hvor vi ser at projektet ansætter at mange forskellige typer af unge med forskellige baggrunde får et fritidsjob gennem projektet. Derudover giver den brede målgruppe også projektet mulighed for at samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere og private virksomheder, da disse også naturligvis har forskellige ønsker og krav til deres fritidsjobbere.
24
